Tag-arkiv: Gærdesmutte

Mine bønner blev hørt

Min bøn om ophold i regnen blev heldigvis hørt og vi har næsten haft konstant tørvejr siden fredag. Det er så dejligt! Både fårene og jeg er meget taknemmelige – og nyder det! Her er det Oslo og Bunad med lam, der slikker sol i græsset.
Jeg har inddelt folden i felter og flytter flokken til et nyt felt hver søndag. Så har græsset tid til at vokse og parasitter og andet møg kan forhåbentligt nå at dø. Med alt det vand og nu lune luft er det i hvert fald ikke græs, jeg kommer til at mangle i den kommende tid. En uge er ikke nok til at gnave et felt ordentligt ned, men man kan da se forskel – og hvis jeg ikke flytter flokken videre, bliver græsset for langt i de næste felter. Sikke et luksusproblem! Det er helt vidunderligt sprødt og saftigt græs på 20 cm længde, som får og lam mæsker sig i. Det må være godt at vokse på. Herunder er det Aisha til venstre og Gærdesmutte med hovedet godt nede i “chokoladen” til højre.

Gærdesmuttes trillinger

Gærdesmuttes trillinger trives og har det godt. Jeg er voldsomt imponeret af Gærdesmutte, der i en forholdsvis høj alder bare mestre opgaven og passer sine lam med stor tålmodighed og fylder dem med mælk. De var ret små ved fødslen, men hold da op, hvor de vokser. Et hold rigtige krudtugler. Mor Gærdesmutte finder sig roligt i at blive brugt som klatrestativ og udspringsrampe.
De tre piger hedder Do, Re, Mi. Mi er den hvide.

Do, Re, Mi er de første tre toner/stavelser i et musikpædagogisk værktøj kaldet Solmination. Hold nu op, det lyder klogt, og jeg ved ikke mere end det, men kender tone-remsen Do, Re, Mi, Fa, So, La, Ti fra musiktimerne i skolen og fra en virkelig lang, virkelig gammel, men ikke desto mindre fanstatisk film “The sound of Music”, som jeg genså engang her i løbet af det forgangne år.

Øremærkning

Jeg har været i gang med at pierce alle lammene – at øremærke dem. Der var efterhånden ved at være mange sorte lam, der lignede hinanden rimeligt meget. Ud af de 16 lam er der kun to hvide.
Så jeg gik i gang med tang og øremærker – og hvis jeg blev i tvivl om et lams tilhørsforhold, var det bare om at holde øje med, hvilken pat den søgte hen til. Haps!

Det foregår simpelthen så stille og roligt. Jeg gør det som regel lige efter aftenfodringen. Lammene ligger og snuer i halmen efter en lang dag og jeg kan stille og roligt samle dem op, sætte mig på huk og lægge deres ben over mit og så – et hurtigt knib med tangen – og det er slut næsten før det er begyndt og lammene er ret upåvirkede.
Jeg klør dem lidt og de går hen til kammeraterne eller deres mor, der snuser lidt og så er det det!

Billederne her er altså ret atypiske, for det er både dag og udenfor, men at tage en selfie, mens man øremærker lam er en umulighed, og hjælpen bød sig til i dagtimen!
Her er det Gærdesmuttes hvide gimmerlam, der får nummer 312 i øret. Det vil sige, at hun er det 312. lam, der er blevet født her hos mig. Ret vildt! Og der kommer jo flere endnu, har jeg på fornemmelsen.

Seje Gærdesmutte

Skriv et svar

I flere dage har jeg kunne følge forandringer i Gærdesmuttes krop. Maven sank, hun blev mere sammenfalden over krydset og løsere bagtil. Søndag aften havde hun en del uro i kroppen. Hun strakte sig med jævne mellemrum og gav sig, men da det blev sengetid, var der ikke sket yderligere og jeg gik til køjs.
Tidligt, tidligt i morges listede jeg ud i mørket i natskjorte for at se, hvordan det gik med Gærdesmutte. Hun stod roligt med to små lam omkring sig. Nej, hvor fint …. Men hvad? Da jeg kom ind til Gærdesmutte, stod der et tredje lam lidt derfra. Var det Aishas? Nej, de stod der – og dette var også mindre! Så altså tre små søde lam.
Gærdesmutte er jo staldens ældste får på 8 år – og så får hun 3 fine gimmerlam. To sorte og et hvidt! Sikke sej, hun er! Jeg vil hjælpe hende, alt det jeg kan – og håber hun klarer det fint! Tillykke! Mor er stolt.

Tykke tanter

Skriv et svar

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Foråret er på vej

Skriv et svar

Selvom nætterne stadig er kolde, er forårets snarlige komme heldigvis mærkbart. De pragtfulde vinterdage er afløst af andre dejlige dage med skarp luft og mere og mere lys.
Her har jeg fanget to af de virkelig dejlige damer – Aisha og Gærdesmutte – i den skarpe forårssol. Et par omfangsrige damer også. Jeg håber, at det ikke er uld det hele …..

Sidemandsoplæring

Skriv et svar

Her følges Gærdesmutte og hendes unge datter Yavapai ud i den kolde, hvide verden.
Det var så tydeligt, at Gærdesmutte viste sin datter, hvordan man skraber sneen væk,
for at komme ned til græsset. Man bliver helt blød om hjertet. Minus 11, vindstille,
rim på træer og grene. Det er ikke tit det sker på Bjerget!

Yavapai – den heldige

Skriv et svar

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Flokken er delt

Skriv et svar

I fredags delte jeg flokken og de store lam og deres mødre blev kørt på sommergræs! Jeg ville ikke have hele flokken afsted, for både flaskelam, firlingerne og deres mor skal stadig have lidt ekstra pleje og foder.
Omvendt var græsset grønt, saftigt og rigeligt på sommermarken. Løsningen blev altså, at de 8 største og (undtaget Ternes firlinger) også de 8 ældste lam drog afsted med deres mødre.

Oslo med Las og Vegas, Aisha med Grand og Canyon, Gærdesmutte med Powell og Yavapai og Vigdís med hendes Freezing og Bryce blev skilt fra resten af flokken og kørt til lækkert græs, sammen med Spurv. Og sikke en fryd det var at komme ud på den frodige grønne mark. Mums!

Gærdesmuttes lam navngives

Skriv et svar

Gærdesmuttes to dejlige lam skal hedde Yavapai og Powell. Yavapai er gimmerlammet med den fine hvide stjerne og hvide kanter på ørerne – og så er det et smukt sted og ord fra Grand Canyon. På vores vej fra Las Vegas til Grand Canyon gjorde vi stop ved den imponerende dæmning ved Lake Powell. Her på stedet er Powell så dette fine sorte vædderlam til højre i billedet. De har de godt alle tre, Gærdesmutte er en rolig og omsorgsfuld mor og fodre sine lam godt.