Tag-arkiv: Hanun

Hanuns trillinger

Nu skal vi vist se at komme videre med navngivningerne. Hanuns trillinger, som jeg var til at bringe til verden, har det super godt og passes omsorgsfuldt af deres mor. Hun fik to vædderlam og en gimmer! De vokser godt og virker til at trives. Hanun holder dem ofte omkring sig, og om natten ligger de tre i en stor bunke og sover. Ret hyggeligt!

På billedet her er det så middagshvilet familien nyder sammen. De to vædderlam til venstre og gimmerlammet til højre. Jeg fortsætter den musikalske remse fra Gærdesmuttes lam, så her har vi drengene Fa (grå), So (sort) og pigen La-Ti.
Sammen med Gærdesmuttes trillinger danner de hele remsen Do Re Mi Fa So La Ti…… men jeg tror aldrig, at jeg får dem alle seks til at stille sig op i rækkefølge!

Hanun fik trillinger i nat

I går gik Hanun rundt og lignede en halvsyg høne. Da vi nåede til aftensmaden skulle hun stort set intet have. Det er et af de tegn, jeg har at se efter …. noget var på færde.
Da jeg kom ud for at se til hende før sengetid var det tydeligt, at noget var i gang – og så alligevel ikke. Hanun pressede og gav sig, men der skete ikke noget, så jeg måtte træde hjælpende til.
Forbenene lå lidt fremme, men ikke meget og jeg kunne ikke mærke hovedet. Jeg måtte have lammet skubbet lidt tilbage, finde hovedet, der lå drejet tilbage ned langs kroppen og så prøve at få det frem. Men hver gang jeg havde fået hovedet frem og slap – svup, så drejede det ned igen. Øj, det var svært. Til sidst fik jeg både holdt fast i hovedet og hjulpet benene frem og ud, men det var hårdt for Hanun med min hånd og hovedet samtidig. Stakkels! Men ud kom lammet og det var heldigvis levende. Et sortgråt gimmerlam.

Hanun lå længe og slikkede lammet og kom til kræfter – og herefter gik tingene mere planlagt og hun fødte selv et stort gråkrøllet vædderlam. Jeg kunne bare sidde og se på familieidyllen, med slikken, små spæde babylyde og omsorgsfulde dybe mor-toner. Hanun vendte sig lidt rundt og lagde sig ned og jeg kunne se et par små klove mere stikke ud. Men nu var Hanun træt og havde ikke flere kræfter, så jeg hjalp lidt med, at få det sidste lam trukket ud. Et fint sort vædderlam! Åh, hvor dejligt!
Det hele så ud til at gå fint og Hanun tog sig fint af alle tre, så jeg gav hende en portion hø og noget frisk halm, sagde godnat – og så gik jeg i seng!

Her til morgen var der fred og ro i den nye familie og de tog sig et velfortjent hvil i halmen. Den førstefødte pige ligger lige foran Hanun, det langbenede grå vædderlam står ved hendes hoved og det sidstfødte vædderlam ligger bagved og sover.

Stalden delt

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

Tykke tanter

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Flere navne – Hanuns lam

Jeg kan huske det fra de tidligere år: På et tidspunkt får jeg for meget at lave med får og lam til at kunne følge med til at få navngivet alle lammene og præsenteret dem ordentligt her på siden. Men de skal jo passes – og så må en del andet vige. Og lammene er skam navngivet, selvom det blev en lidt mere rodet “rejseplan” her til slut, for at få det til at gå op med navne, køn, farver mm.

Hanun har fået to store dejlige lam –
en vædder og en gimmer.
Lammene hedder Mammoth (og) Lakes – efter et flot skisports-vandre-naturområde, hvor vi overnattede mellem Death Valley og Yosemite.
Hanun passer sine lam godt – og meget. De skal ikke vige mange tommer fra hende, før hun bliver meget urolig og larmende.
For en uges tid siden var lammene faldet så godt i søvn længere nede på marken, at de ikke opdagede, at deres mor løb op til stalden, da jeg kom med foder.
Da Hanun lige havde stillet den værste sult, opdagede hun, at lammene ikke var med hende – og så gik hun helt i panik. Hun løb frem og tilbage – lidt ud over marken, tilbage til flokken, rundt og snuse og lede og så ud på marken i galop igen – alt imens hun brægede højt og konstant. Til slut forbarmede jeg mig over hende og gik med ud for at lede – og så lå de bare lige så sødt ved siden af hinanden i solen og sov tungt. Hanun havde fulgt efter mig, da jeg gik over marken og glæden var stor, da hun fik øje på de kære små.

Hanuns solskinslam

Der har været travlhed i og omkring stalden i disse dage, så jeg er kommet bagud her.
Hanun fik lam i tirsdags! To skønne lam!
Jeg havde godt set, at Hanun trak ind i stalden for sig selv og ville gerne give hende lidt tid og fred, men Hanun havde travlt. Da jeg kom ud for at se til hende lidt efter var det første lam allerede født. Jeg kunne sidde stille og se, hvordan Hanun slikkede og sagde små hyggelige mor-lyde. Da hun fødte nummer to, lå hun desværre helt op i et hjørne, så jeg kunne absolut ingenting se, men pludselig var der et lille lam mere. Så skønt at sidde og se en læmning, hvor alt foregår helt roligt og uden hjælp fra mig. To flotte sorte lam.
En vædder med blis og en helt sort lillesøster.

Stadig gående

Ja, jeg er altså ret fascineret af de tykke madammer, der går rundt på mark og sti i disse dage. De er imponerende – og hvis jeg kalder tilstrækkeligt lokkende, med en spand korn eller lignende, så kan de altså også løbe!!

Her er det Anab og Blis, der kommer trippende ned ad markvejen og så Bunad, Oslo (der tydeligvis har født), Hanun og Anab igen på vej op mod stalden.
I går aftes, da jeg var ude og sige godnat til flokken, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt. Alle – får som lam – lå og sov tungt, og der var en snorken og gispen og stønnen, tunge vejrtrækninger, småprutten osv, så det var en lyst! Så da jeg havde stået og nydt lyd og billede en tid, listede jeg lige så stille ud igen – og ind under min egen dyne.

Tre på stribe

Sikke mange smukke sommeraftener vi har haft i den sidste tid.
Det er en fornøjelse at sidde på terrassen med lidt koldt i glasset og se på fårene, der går og spiser græs.
Og disse tre damer på stribe kunne jeg da slet ikke stå for. Sikke flotte bagdele. Søstrene Harissa og Hanun forrest og bagest – og så halvsøster Aisha i midten.

Navnefest igen

Nu er det vist ved at være høje tid for næste navngivningsrunde.
Vi begynder med Blishønens 3 lam:
Her har vi fra venstre gimmerlammet Anna Lindh. Hun var tæt på at blive Sveriges første kvindelige statsminister, da hun blev dræbt. Det store hvide vædderlam hedder Olof Palme og det lille vædderlam skal hedde Lille Lars.


Hanuns lam er jo enebarn. Hun er stor og bliver nurset virkeligt heftigt af sin mor, der endnu nærmest ikke har vovet sig hen til krybben, når jeg fodrer, af skræk for at barnet lider overlast.
Jeg har besluttet, at hun skal hedde Margaret, efter en meget synlig leder i 80´ernes England.

Anabs dejlige kulsorte lam var af en eller anden grund den nemme at navngive.
Det var bare Angela Merkel og Emmanuel Macron, da jeg så dem!
De er så flotte og nogle rigtigt typiske Anab-lam, i farve, hoved- og kropsfacon.

Søde lille Hanun

Da jeg nu var i stalden for at hjælpe Blishønen med lam, kunne jeg konstatere, at dagens arbejde ikke var ovre! Hanun var også ved at læmme. Hun havde presset og vandet var gået og jeg kunne se spidsen af klovene. Det lignede oven i købet forklovene. Men så sad det fast og kom ikke længere. Jeg prøvede at hjælpe, men jeg kunne ikke få dem længere frem. Jeg måtte altså igen bruge min hånd og mærke efter, hvad der var galt.
Jeg synes faktisk, jeg er ved at være en ret øvet fødselshjælper, men her måtte jeg give fortabt. Jeg kunne simpelthen ikke lokalisere lammets hoved, så jeg kunne få det med frem.
Jeg måtte have min dygtige dyrlæge til hjælp. Han var sød at komme midt i aftenkaffen og fik heldigvis også fundet lammets hoved. “Det kunne du ikke have fundet selv, det kan jeg godt forstå. Det lå drejet helt ned langs siden af kroppen og næsten ind under maven”. Han troede, at lammet var dødt, når det lå sådan. Men ud skulle det jo altså. Det var en lidt hård omgang for stakkels Hanun, men da vi fik lammet ud, var det levende. Et enkelt ret stort, men ikke kæmpe, gimmerlam. Dyrlægen mente, at hun ikke havde nået at udvide sig nok – at jeg måske havde grebet for hurtigt ind – men omvendt, sagde han, så kunne det også være endt galt, hvis jeg ikke havde grebet ind …… Det er ikke altid let at vide i situationen, når man ikke ved, hvad man ved til slut.

Jeg er ked af, hvis jeg har forårsaget unødig smerte for Hanun, men omvendt glad, hvis jeg reddede lammet!
Jeg fik bygget en lille boks, så Hanun og hendes lam også kunne stå i fred og ro og komme til hægterne natten over. Dagen var ved at være gået – aftenen med – og ved 22tiden faldt jeg om i sofaen og hvilede lidt inden jeg gik i stalden før sengetid. Sikke en mandag – men skønt at det endte godt! Lam nr. 16.