Tag-arkiv: Harissa

Harissas to piger

Her har i Harrissa og hendes to gimmerlam. De skal hedde Vers og Strofe. Strofe var tæt på at ryge udenfor navnetemaet og blive navngivet Harry Potter på grund af den zigzaggede blis, men nu holder vi fast! Vers og Strofe!
Harissa har halsrem på, fordi jeg har haft hende under observation – og det er hun ikke vild med. Hun er lidt nemmere at få fat i, når jeg har noget at gribe i. Jeg kan ikke finde ud af Harissa i disse dage. Er hun syg, på vej mod yverbetændelse, skruphysterisk eller? Hun virker voldsomt irriteret, men hvorfor?
Sidste år har jeg skrevet, at hun er en “rolig, afslappet og omsorgsfuld mor”, men det slår altså ikke så hårdt igennem i disse dage. Hun virker som nævnt meget irriteret og lader det mest gå ud over den sortgrå Vers. Men jeg håber, at tingene falder lidt til ro, når foråret og græsset og de lune nætter udendørs indfinder sig.

Sorg og glæde – Harissa har læmmet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag stod Harissa med to nye lam. Nej, hvor dejligt – og de så friske og kække ud begge to. To gimmerlam.
Men en tredje søster lå død lidt derfra! Åh, nej, hvor trist. Jeg bliver så ked af det!
Den så fin og veludviklet ud, men altså død.
Harissa så ud som om det havde været en hård omgang og det døde lam har måske ligget forkert, ligesom ved søster Hanun. Og i dag jeg var der ikke til at hjælpe!
Jeg bliver bare så trist inden i! De små lam ligger trygt og godt i mors mave i 5 måneder og er klar til at indtage verden – og så går en eller anden lille ting galt ….. Øv! Sikke en mavepuster!
Jeg var hjemme hele påsken, hele dagen i går og fra i morgen eftermiddag er jeg hjemme hele weekenden! Og så vælger Harissa lige de 6 timer jeg var på arbejde i dag til at lægge sig med veer! Men sådan er det – og hverken Harissa eller jeg kan gøre for det. Hun bliver nødt til at læmme, når hendes krop siger til – og jeg bliver nødt til at passe mit arbejde. Ellers har jeg ikke råd til at have får 😉


Men nu vil jeg sætte mig ud i stalden og glæde mig over, at der er to levende søde lam mere på Bjerget! Den ene er næsten helt sort og den anden er mere grålig og har en sjov og ret karakteristisk snoet blis ned af næseryggen. To hurra og et lille suk !

Stalden delt

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

Tykke tanter

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Harissas tre piger

Harissas tre lækre små tøser har det rigtigt godt og trives. Harissa er en rolig, afslappet og omsorgsfuld mor. Pigerne hedder Grace, Raveevarn og Karen.
Grace var den gade, vi boede på i San Francisco, Raveevarn vores værtinde – og Karen var vores gps, der ledte og sikkert rundt på hele turen.
Der er mange sorte lam – og det kniber mig helt at kende forskel på dem alle – så Raveevarn og Karen har jeg ikke meget styr på, men Grace er helt bedårende med sit kulsorte hoved og fine lysegrå pels, og hun er meget snakkesaglig og vil gerne kløs og kæles lidt med. En lækker flok!

Harissa er bare tyk

OMG! Harissa er bare blevet tyk i den sidste uges tid. Og jeg tænker hver dag, at nu læmmer hun da snart, hvis hun skal nå det, før hun revner! Hun puster tungt og vralter afsted uden al for megen elegance, men det var næsten også for meget forlangt.
Jeg har jo håbet, at de allesammen bare ville få to flotte lam i år – det er jo allerede glippet med Ternes firlinger – og jeg må da også sige, at er der bare to lam her, så er det et par velvoksne nogle af slagsen. Men vi tager det som det kommer. Jeg skal slet ikke klage.
De klarer både at læmme og passe i så fin stil selv indtil videre, så det er skønt!

Tre på stribe

Sikke mange smukke sommeraftener vi har haft i den sidste tid.
Det er en fornøjelse at sidde på terrassen med lidt koldt i glasset og se på fårene, der går og spiser græs.
Og disse tre damer på stribe kunne jeg da slet ikke stå for. Sikke flotte bagdele. Søstrene Harissa og Hanun forrest og bagest – og så halvsøster Aisha i midten.

Der gi´s stadig en mælketår

Får og lam har masser af græs at spise – for det vokser godt her i det våde, lune sommervejr. Meeen …. en mælketår ved mor er nu stadig ikke noget at kimse af.
Harissas to vædderlam Mikael Gorbatjov og Eduard Sjevardnadse er ved at være et par odentlige klipperter, men mors mælk er stadig noget de elsker. Når de støder hovederne op i Harissas yver, for at sætte gang i nedløbsrefleksen, er det lige så hendes bagben letter fra jorden.

Harissas fredagslam

Fredag eftermiddag: Jeg har taget en masse tøj på – for det er hundekoldt – og sat mig ud i stalden. Telefonen, Ipad og kamera er med, en kop kaffe også.
Harissa er ved at læmme og jeg drømmer om bare at sidde her og se små lam komme til verden ….. mens jeg er her, men uden at jeg skal gøre noget. Det håber jeg sådan.

Kl. 16 fik Harissa presset vandblæren frem, en tid har hun gået lidt rundt og og skrabet i halmen og nu ligger hun lige foran mig, presser, skærer tænder og støder imod gulvet med benene (16.14)
Harissa presser og presser voldsomt og får et stort lam sort lam ud kl 16.36. Forbenene er ikke helt strakt, det gør det altså ikke nemmere. Hun rejser sig straks og slikker lammet. Åh, hvilken lykke! Jeg tror, at jeg bliver siddende her lidt endnu.

16.40 – det er en dreng! Jubii. Harissa nusser og snakker og slikker den lille, mens hun tydeligt er ved at gøre klar til at få et lam mere.
16.46 – den lille ny øver sig meget på at stå. Det er svært med de lange ben.
16.55 – Harissa lægger sig igen. Vandblære nr 2 springer. Hun rejser sig og slikke væsken op.
17.02 Lammet er kravlet ind under sin mor og får fat i patten og får den første råmælk.
17.04 lægger Harissa sig ned og presser voldsomt. Igen kommer klove og snude samtidigt. Et hvidt lam denne gang.

17.07 kommer et flot lam til verden – en vædder igen. Dobbelt jubii!
17.22 lam nr 2 står også på egne ben nu… og klokken 17.44 har han også rigtigt godt fat i en mælketår. Sikke en dejlig måde at begynde en weekend og påskeferie på.

Ti små cyklister ……..

Da jeg gik ude på marken i dag, kom jeg til at synge den kendte børnesang om de ti små cyklister, der kommer ud for så meget skidt – men her heldigvis i en anden sammenhæng.
Jeg har bare lagt mærke til, at de gravide holder sammen og holder sig lidt på afstand af småbørnsmødrene.
Den 30. marts viste jeg dette skønne billede:

Siden er der jo en del af de tykke trunter, der har fået lam og gruppen af gravide får er blevet mindre, men man kan stadig iagttage, at de holde sammen.
Herunder lå Bunad, Terne og Harissa og nød tilværelsen i “skyggen” af ahornens grene tirsdag middag – og nu er der så kun Bunad og Harissa tilbage i flokken med tykke maver.