Tågehornet

CHR-nummer: 00012               Forår 05 – 20.9.12                                      Såne/Texel

Tågehornet fik jeg, sammen med hendes mor Tante Brun, i feb. 06 af en familie i Andkær, der ville skift fra får til geder.
Tågehornet havde sit navn efter sin stemmepragt!! Hun brugte den meget og gerne – og desværre i alt slags vejr!
Tåge fik først lam som 2-årig. Til gengæld et meget stort sort gimmerlam, der sad MEGET fast!
Efterfølgende fik hun hver år 2 lam – et sort og et hvidt! Hun havde meget mælk og var meget ømpattet, når de skulle i gang, så der skulle hjælp til. Ydermere var der det ved Tåge, at hun var racist!! Hun ville kun tage sig af det sorte lam! Den første uge krævede det en del kræfter – for hun var voldsomt stærk og tung – at holde hende og lade den hvide få mælk. Efter en uges tid overgav hun sig, men det blev aldrig virkelig kærlighed, kun tålt ophold! 2012 var første gang jeg ikke skulle kæmpe med hende. Jeg tror det skyldes, at det hvide lam kom først og var blevet slikket og kælet for, inden det sorte kom.

Når hun alligevel holdt så længe, så skyldtes det nok hendes farve – lækker gråbrun uld – og så det, at jeg gerne ville beholde et sort gimmer efter hende. Der har været flere aspiranter, men én rev sit øremærke af og øret helt i stykker og et andet var udbryderkonge nr. 1. Noget andet specielt ved disse sorte gimmere har været, at flere af dem har heddet “Perle” (opkaldt efter cirkusrevyens “Perlemor-sketch” med Ulf Pilgaard fra 2009). Vi syntes det kunne være ret fint med sådan en sort “Perle”, men der har ligesom bare ikke været held ved det navn! Med finulds-Perle gik det jo heller ikke så godt 🙁
I 2012 lykkedes det endelig. Årets sorte gimmer -Myse – var til at beholde!
Det var jo nok lidt synd for Tågehornet – for så faldt klokken i slag for hende!

Tågehornet før klipning.
Man kan næsten se, hvor meget hun larmer 🙂

Tågehornet med lammene Salt & Peber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *