2010

Hvor var det fantastisk heldigt, at vi fik bygget nyt fårehus sidste år – med den vinter. Meterhøje driver har igennem flere uger ligget rundt om huset og jeg måtte ud og grave og trampe en sti, så får og heste ind imellem kunne komme ud og strække benene og nyde den klare kolde luft. Vinden har hylet og pebet rundt om hjørnerne, men dyrene har kunnet stå tørt og fint og i læ, og jeg har rigtigt hygget mig derude.

Min familie har grinet af mig hele vinteren, for de synes at det pludselig tager meget længere tid at fodre. Jeg elsker at sidde derude og se dyrene spise, høre dem gumle hø og bare nyde freden. I det gamle hus var der altså ikke også plads til mig, og fodringen var ude i det fri.

I foråret kom så 12 lam og det er jo hvert år en rigtig dejlig tid. Selv lille Pyt viste sig at være med lam. Hun fik et kæmpe vædderlam, men klarede, efter en hård fødsel, at passe sit lam så fint, at det hurtigt blev lige så stort som dem, der var 3 uger ældre – og som sin mor. Og lammet, der var årets sidste, fik nummer 56 i øret. Så det er ved at være mange numre, der har været igennem min lille besætning.
Der var desværre 4 virkelige rebeller i flokken, der ikke mente, at hegn var noget, der skulle respekteres, så det var hårdt ved vores blomster, blåbær og øvrige vegetation i foråret. Men jeg fik da krammet på dem hen over sommeren.

Hen over sommmeren måtte jeg tage den tunge beslutning, at vi nu skulle sige farvel til Sofie. Hun var træt og lå mest for sig selv på marken og var ikke den leder af flokken hun havde været siden hun var ung. Så da lammene skulle afsted, fulgte Jara og så altså også Sofie med. Puh, det var hårdt ved lille mig. Det har altid bare været os to, Sofie og jeg. Vi har haft får sammen. Men det er jo vores forbandede pligt, når vi har dyr, også at sørge for en værdig afslutning.

I efteråret kom der vædder på besøg. Jeg havde fundet et sted, hvor man kan leje en vædder, sige hvilken race man vil have og fra hvornår, og så bliver den bragt – og hentet igen, når han har gjort sit arbejde! Det giver mening for mig! Men i år fik jeg sådan en lille mager pistling af et vædderlam. Væddermanden garanterede, at det kunne den sagtens klare, men han kunne ikke engang komme i nærheden af de store madammer, Kardemomme og Tåge og da de andre også blev ved med at være farveløse på enden, ringede jeg og bad om et bytter. Et andet og noget bedre vædderlam kom i stedet for, men helt tryg var jeg ikke!

I december kom – sammen med vinter og sne igen – “Perle” det lille finulds-får, der skulle give frugtbarhed i besætningen. Hun var bare sød og rolig, robust og fin på samme tid.

Antal får pr. 31.12.10: 9 (Turid, Enya, Tågehornet, Kardemomme, Persille, Safran, Pyt, Cuba og Perle).
Antal slagtelam: 11 + 2 får
Navnetema: Cuba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *