Det midterste lam

I løbet af onsdag aften blev det klart, at det midterste lam, der havde siddet fast i fødsel længe, nok var lidt skadet. Den kunne ikke rejse sig – og derfor heller ikke komme op til patten. Den var slikket og nusset, men da de andre to var på benene og klar, faldt Oslos interesse for den lille fyr. Jeg fik givet lammet en portion af Oslos gode råmælk med sonde og håbede, at det gik, men da jeg kom ud i stalden næste gang, havde Oslo ligget lidt ind over lammet og det var koldt og næsten dødt. Hmmm! Jeg fik fat i lammet, givet kunstigt åndedræt, masseret og fik det med ind i varmen, hvor det blev gnedet med håndklæder og pustet på med hårtørreren.

Sådan nogle små lam er sejlivede, så inden jeg gik i seng var den varm og fin igen, den fik en portion mælk med sonde igen og kom ud til sin mor og søskende. Torsdag morgen kunne den stadig ikke rejse sig, men virkede ellers meget livskraftig bortset fra det! Puhhh! Mere sonde og …… ja, så skød jeg til hjørne og tog på arbejde. Da jeg kom hjem regnede jeg egentlig med at lammet enten var dødt eller skulle aflives. Det var sikkert blevet skadet i fødslen. Det lå ned da jeg kom i stalden og mit hjerte sank, men da jeg kom hen til det, rejse det sig lige så fint op og gik nærmere!

Nej, hvor skønt! Et stort fint og livskraftigt vædderlam, der havde overvundet krisen efter en hård start på livet! Super!!
Det var så desværre helt tydeligt, at Oslo ikke længere følte sig ansvarlig for lammet! “Det var dig, der fik det lille myr til at overleve”, tænkte hun helt tydeligt. “Så må du også tage følgerne”. Så jeg kørte glad afsted efter en sæk Unika-pulvermælk – og hænger nu på et skønt lille glad vædderlam.

En overraskelse – årets første lam

Skriv et svar

I onsdags var jeg længe på arbejde og da jeg kom hjem ved 17.30-tiden skulle jeg lige vise min søn et problem med min staldkamera-app. Men …. Da jeg fik billedet frem, var der en lille sort krop i halmen! Hvad? Lam allerede?
Jeg fløj i termodragten og ud i stalden. Her lå Oslo og ved siden af hende lå et tørt og fint sort lam! Oslo lå og pressede det bedste hun havde lært – og intet skete. Der stak et par forben ud, men hele processen var låst og havde nok – det helt tørre lam taget i betragtning – været det i en tid.
Jeg åbnede således sæsonen med at være fødselshjælper i funktion. Lammet lå med forbenene strakt, men hovedet ned langs kroppen. Noget værre bøvl. Jeg måtte have lammet skubbet tilbage og få hovedet drejet frem. Det røg tilbage gang på gang, men lige før jeg opgav og ringede til dyrlægen, fik jeg det heldigvis ud. Pyh, det var dejligt! Et fint og levende vædderlam. Snart efter kom der så et lam mere, der fint kom ud selv. Tjuhej, så er vi i gang.
Jeg var lidt overrasket – meget faktisk – over, at jeg allerede fik lam nu – troede først det var i næste uge, men det var det altså ikke. Fårene er først lige begyndt rigtigt at fylde i landskabet og selvom de da har fået store yvere, har Oslos slet ikke været i nærheden af den sprængfarlige spændte tilstand, som det ofte har været i inden læmning.
Men dejligt med tre fine sorte lam. En gimmer og to vædderlam. Godt, jeg nåede hjem!

Søndagssne på Bjerget

Allerede inden jeg slog øjnene op tænkte jeg …. “Hvor er der stille og tyst udenfor. Er der mon kommet sne?” Da jeg lindede lidt på øjnene, blev mit håb forstærket…. “Var der ikke mere lys i luften?” Jeg måtte op at sidde i sengen – udenfor lå det smukkeste lette hvide drys over hele landskabet. Sikke en smuk morgen!

Fårene stod foran huset og skulle lige holde øje med, hvordan vi taklede den nye situation. God søndag!

Vædderen er i fuld gang

For en måneds tid siden kom årets vædder til Bjerget. Han er en voksen gotlandsk pelsfårsvædder, der straks og med det samme gik i gang med sin opgave.
Siden har jeg ikke set ham direkte i funktion, men jeg kan se på fårene, at de på skift får meget opmærksomhed – så mon ikke besætningen lige så stille øges i antal, inde under alle de uldne krøller.

Vinterens besætning

Nu må det vist være på tide med en præsentation af årets vinterbesætning – en holdpræsentation! Jeg har 9 får på marken denne vinter.
Fra venstre mod højre ser man herover Page, Kuzmina og Bunad. Så følger de to nye små frøkener Quito og Nuuk (forrest) med Oslo bagved, så Mi, Vigdís og til slut alderspræsidenten og førerfåret Aisha længst til højre! 9 fine får!

Smukke mønstre i eget garn

Gentagelser, gentagelser og gentagelser. Smukke mønstre, der kommer af at gøre det samme mange gange. Jeg skulle sådan set bare vinde noget af mit eget fine lysegrå garn op til et nøgle, som jeg skal strikke af her i weekenden – og sad så pludselig og faldt lidt i svime og staver over, hvor fine mønstre, der opstår – først i garnfedet og siden i mit nøgle.
Slutresultatet kan også blive ret fint – som mit seneste projekt: Manja Vogelsang´s Birdsong. Det er jo også bare en lang række af gentagelser – den samme bevægelse tusindvis af gange – og på udvalgte steder med en mørkere garnfarve end på de fleste.

Nyt flot fårehus

Mit elskede fårehus – et Big Country-hus fra CN AGRO – har længe trængt til en fornyelse af de plader, der danner væggene i huset. Årenes gang, vind og vejr,
sol, slid (og rottebid) har gjort deres og pladerne var begyndt at knække i hjørnerne, slippe omkring skruerne osv. I bagklogskabens klare lys ville det have været skønt, hvis jeg havde gjort det sidste år – for pladerne produceres i Ukraine og Rusland og er ikke blevet billigere i løbet af det forgangne år.
Men nu skulle det være og for nogle weekender siden fik min mand og jeg skruet alle plader løs, så der kun var metalstativet med netvinduerne tilbage – og mandagen efter kom så CN AGRO og monterede de nye plader.
Nøj, hvor det blev flot! Det er jo næsten som at få et helt nyt hus.
Det bliver dejligt at åbne for fårene inden så længe … når det rigtigt er blevet efterår og tid til at sove indendøre og gå i læ for regn og vind. Jubbiiiii!

Lammene er rejst

Den sidste søndag i september blev 16 lam og et enkelt får drevet sammen og hentet af vognmanden. Afslutningen på årets lammecyklus. To lam var heldige at blive på Bjerget – og det blev et farvel til Harissa. Jeg har diskuteret med mig selv om det rimelige i min beslutning, for hun har fået og passet tre lam i år og hvad mere kan man så egentligt forlange …. Men hun er så urolig og hysterisk – og så blev det sådan. Det var en fin flok at sende afsted og sikke nogle flotte pelse.

Warning: Fatal error!

Huh – det er ikke skrift jeg synes om …..

Overskriften bærer slet ikke hele skylden for, at jeg ikke er meget aktiv her på min blog – MEN da jeg så endelig fandt både tid og lyst og lejlighed til at komme i gang igen … så skulle min side opdateres og SÅ var det, at det gik galt! En af opdateringerne gik råddenskråt – og så er det ikke mere noget for mig.

Jeg er dog så usigeligt heldig, at jeg har en it-fe, jeg må ringe til, når mine evner ikke rækker længere – og det sker hurtigt, når der sker noget sådant!
Med lidt koder og gamle mails med mærkelige bogstaver og tal i forvirrende rækkefølge igennem telefonen og feens magiske evner … vupti, som ved et trylleslag, så virkede min kære blog igen, alt imens vi snakkede hyggeligt om livets gang. TAK, Line, du er fantastisk!

En lille gæst på Bjerget

Får på Bjerget har fået en lille gæst: Det lam, som Kuzmina ikke ville tage sig af i foråret, og var så heldig at komme jo i kærlig pleje hos en familie i nærheden. Hun er nu vokset op til et stort og fint gimmerlam. Det er imponerende, at man faktisk slet ikke kan se forskel på hende og hendes søskende i størrelsen.
Grunden til at hun er kommet på et lille ophold her, er at hun har meget lidt respekt for hegnet hjemme og har vænnet sig til at hoppe lige igennem trådene. Det er de – meget forståeligt – ret trætte af. Nu prøver vi om det kan hjælpe lidt med et afbræk, et ophold her med artsfæller – og så bliver hun leveret nyklippet retur. Så kan strømmen måske også bedre mærkes.

Ind til nu er hun blevet ind i indhegningen! Så langt så godt! Jeg har også sat flytbart hegn foran de mest oplagte “hoppe-igennem-steder” ind mod os. For sagen er jo, at den lille frøken Mæh nok er lidt “tidligt skadet”, som flaskelam ofte bliver. Hun har gået sammen med to får, der ikke fik de forventede lam, som hun skulle lege med, og som overhovedet ikke gad det lille myr. Derfor er hun i stor grad præget på mennesker og går også på min mark alene rundt og virker helt bange for lammeflokken. Jeg holder mig rimeligt meget væk, så hun måske kan akklimatisere sig lidt i løbet af de kommende uger. Der er fordele og ulemper ved de flaskelam – for det er jo skønt, at de er tamme og lette at komme til.
Mit allerførste får Sofie var også et flaskelam og kunne noget af det samme, men da hun selv fik lam, faldt der mere ro på sagerne og hun var et fantastisk får i mange år. Det bliver lille Mæh sikkert også. Hun skal bare lige have lært at blive i folden!