Mandag kom vædderen

Skriv et svar

Det er så pudsigt hvert år! Ganske kort tid efter at en “sæson” slutter med slagtning af forårets lam, så er det tid for at begynde de “indledende øvelser” til forårets læmninger og søde små lam.
Således også i år. Vædderen er kommet og som I kan se på billederne er han i fuld gang med jobbet! Jeg har valgt en anden race og type vædder i år. “Torkild” er en suffolk-vædder, en lidt tungere race end de gotlændere jeg har brugt i mange år. Det skulle altså gerne give nogle lidt større og mere kødfulde lam. Til gengæld har suffolk-racen ikke så fin en uld og derfor kommer jeg til at holde en pause med at få lavet lammeskind.
Vædderen begyndte lige med at stå i fårehuset i en times tid, inden han blev lukket sammen med fårene. Men Oslo havde luret, hvem der var kommet – og hun var klar! Hun stillede sig simpelthen hen til porten og ventede på, at jeg skulle lukke den flotte nye vædder ind til hende. Så mit gæt vil være at Oslo får lam først – og knap fem måneder fra ….. i mandags!

Lammene er taget afsted

Skriv et svar

Første i oktober drog alle lammene og et enkelt får afsted fra Bjerget. Det var en flot flok, de blev hentet af vognmanden under meget rolige forhold og der var ingen panik. Det var dejligt. Jeg havde overvejet om jeg skulle beholde nogle lam – og jeg har jo altid lyst – men endte med at beslutte, at alle skulle afsted. Jeg har haft planer om at skrue lidt ned for flokkens størrelse i et par år – og så går det jo ikke at blive ved med at beholde. Derfor rejste alle 19 lam – og derfor blev det også farvel til Page! Hun fik tre lam i år, men var i foråret meget forstyrret og urolig og ville kun passe de to – og de to vedblev oven i købet med at være ret små. Så “barsk” må man være – men glæden over at sende gode, flotte, rolige lam til slagteren, efter at de har haft et fantastisk dejligt og sygdomsfrit lammeliv, den er faktisk stor! Farvel, flotte flok! Farvel, søde Page!

Lækre lammeskind

I går hentede jeg tre sække med lammeskind hjem. De blev hurtigt lagt ud i blæsten, så de kunne rette sig ud efter at have ligget foldet sammen en tid. Sikke smukke de er!

Dejligt med lidt regn

SÅ kom der sørme lidt regn her til morgen. Så dejligt! Vandspandende blev fyldt – og jeg lukkede porten til fårehuset, så får og lam kunne få vasket støv og skidt af pelsen. Det var de ikke helt tilfredse med!
Men så nåede jeg heller ikke ret meget mere inden regnen tog af igen. Lidt har også ret, men 10 mm redder ikke græs og Sankt Hans-bål. Men dejligt var det nu alligel.

Tørre tider

Vi er jo heldige at have solid lerjord her på Bjerget – men også lerjord kan tørre ud. Græsset har ikke vokset i den seneste måned og nu er det endegyldigt ved at være slut.
Dog havde vi et stykke græsplæne under skyggefulde træer, der stadig her i weekenden stod grønt og fint (og af samme årsag ikke blev slået) og får og lam kunne mæske sig i saftigt græs. Det var vist sidste gang i noget tid! Nu er der kun stride tørre stængler og græsstrå tilbage på marken og i bunden af det, er der gult! Suk! Det kunne være skønt med lidt regn – eller meget!

Sutteflasketid

Dette indlæg fra midten af april har jeg åbenbart ikke fået “postet”, og selvom det er to måneder gammelt og helt uaktuelt, sender jeg det nu lige ud i æteren alligevel. De er så søde – og nu meget større.

Jeg skal straks og med det samme sige, at jeg egentlig gik og var ret glad og tilfreds med “timingen” i forhold til flaskelam og påskeferie! De to første var blevet så store, at de efter ferien fint kunne nøjes med at få mad tre gange dagligt: morgen, eftermiddag og før sengetid. Men med et lille nyt flaskelam nr. 3 ……. Ja, så røg jo den plan. Jeg følte lidt, at jeg blev rykket tilbage til start og jeg var lidt spændt på, hvordan han skulle klare sådan en arbejdsuge.
Det er heldigvis gået super fint. Han er sød, sulten og en værre slughals, der gerne spiser nogle ordentlige portioner, så han vokser godt og er i god trivsel. Det er dejligt!

Se lige de billeder herunder. Jeg kan ikke gå på marken uden at falde over Sovs og Panda – og her på billedet den tre dage gamle Bearnaise, der også har helt styr på, hvem jeg er og modtager mig med stor entusiasme! De er sgu heldigvis så søde!

Øremærkning


Mange får et billede af stor dramatik, når man siger “øremærkning”. Men sådan er det ikke. Se på billedet her og læs, hvordan det foregår her på Bjerget:
Efter morgenmaden var hele flokken ude på folden og blive luftet. Et par timer senere lokkede jeg dem ind med en formiddagssnack og lukkede porten. Da foderet var spist opdagede alle, at det da slet ikke var så dårligt med et middagshvil indenfor i solen og den lune halm.
Mens får og lam lagde sig til at snue, gjorde jeg klar med øremærker og tang og jeg hængte en liste med hvilke numre til hvilke lam op på døren. Da jeg så var klar, gik jeg stille og roligt rundt og hentede et lam ad gangen, mens de lå og sov til middag.
Jeg løfter lammet op, tager det ud, sidder med det på skødet og klemmer med et hurtigt tryk et øremærke i hvert øre. De fleste lam spræller ikke engang, der er ikke en dråbe blod og efter en kløtur, evt. en vejning eller andet tjek, hopper de ned og gå ind til deres mor igen. Jeg noterer på listen, gør tangen klar til det næste og går så ind og “plukker” et lam mere. Det er så fredeligt og roligt og lammene er fuldstændigt upåvirkede.

Bunad klarer sine tre …. og dog

Bunad er også en af de seje og klarer selv at passe sine trillinger …. men det er hårdt! Bunad virker ret slidt og ikke så overskudsagtig, som hun plejer at være, men hvem kan fortænke hende i det! Lammene trives og har det godt!

Her får I lige en stribe middagssøvn! Bunad tager venstrefløjen. Til højre for hende sover den lille Sriracha. Hun er let at kende med sin fine blis og hvide snude. Det helt sorte gimmerlam Salsa ligger i midten, mens vædderlammet Tabasco er vågen! Han ligner sin søster, Sriracha, men har streg på næsen og til gengæld sorte snude.
De tre trives godt og laver en masse ballade sammen med de andre lam.

Og så gik der et par dage fra jeg skrev ovenstående og til jeg kunne nå at poste det. I mellemtiden skete der det, at jeg mødte et mere og mere forhutlet lam på marken. Salsa får ikke mere meget mælk fra Bunad – og er nu det fjerde lam, der har brug for hjælp fra mine sutteflasker. De to store, Sovs og Panda, er heldigvis ved at blive udfaset og får fra i morgen kun én gang dagligt!

Trillinger med sej mor

Kuzmina er et dejligt og sejt får, der selv passer de tre skønne tøser hun har fået i år.
Soya, Teriyaki og Satay er nogle små håndfaste, kornfede (eller mælkefede, må det vel være) frøkener, der nyder livet. De er ikke nemme at kende fra hinanden, men Teriyaki har lidt grå snude – og troner her på ryggen af sin mor! Livet er godt!

Aishas skønne tvillinger

Aisha er et af mine absolutte yndlingsfår. At hun også i år får to lam og passer dem selv – det gør det jo bare endnu bedre. Aishas datter har de lækrest lysebrune kanter på sine ører, hendes bror lidt mere ens sortgrå. Begge er i virkelig god vækst. Hvis jeg skal beholde et gimmerlam i år, så står Aishas gimmerlam godt fremme i rækken.
Aishas lam hedder Hoisin (tv.) og Oyster