De to flaskelam Half Dome og Badwater er blevet store og fik deres sidste flaske for en måneds tid siden.
De stortrives og er ikke anderledes i størrelse og huld end de andre lam, så det er jeg rigtigt godt tilfreds med.
Det kunne have været skønt, hvis Badwater var en pige, for han er altså bare så sød og kommer glad og vil snakke – og så er han smuk – men… det er han jo altså ikke.
Her holder min mor en af de sidste flasker, så jeg kunne fotografere de to søde barylere!
På sådan en pragtfuld solskinsdag er det skønt at ligge i skyggen og hvile. Page er helt i koma, mens Terne, Horseshoe, Antelope og Cruize hviler på mere klassisk fårevis.
Flokken her hjemme er kommet ned i den anden ende af marken, på den del af marken, der har været skåret fra og haft fred i den seneste måneds tid. Men jeg har jo aftalt med mig selv, at lammene – om ikke hele sommeren, så ihvertfald en god del af den – skal tilbydes foder sammen med græsset, så deres voksekurve ikke knækkes. Inden længe er det slut med flaske til flaskelammene – og derfor kunne det ikke næsten samtidigt være slut med kraftfoderet også.
jeg har derfor – med dejlig hjælp – fået båret en del grinder ned i den anden ende og har bygget et spisekammer, der er så viseligt indrettet at lammene kan gå igennem hullet derind, men fårene kan ikke. Det er de jo naturligvis lidt trætte af, men de må altså “nøjes” med grønt græs!
I fredags delte jeg flokken og de store lam og deres mødre blev kørt på sommergræs! Jeg ville ikke have hele flokken afsted, for både flaskelam, firlingerne og deres mor skal stadig have lidt ekstra pleje og foder.
Omvendt var græsset grønt, saftigt og rigeligt på sommermarken. Løsningen blev altså, at de 8 største og (undtaget Ternes firlinger) også de 8 ældste lam drog afsted med deres mødre.
Oslo med Las og Vegas, Aisha med Grand og Canyon, Gærdesmutte med Powell og Yavapai og Vigdís med hendes Freezing og Bryce blev skilt fra resten af flokken og kørt til lækkert græs, sammen med Spurv. Og sikke en fryd det var at komme ud på den frodige grønne mark. Mums!
Måske en enkelt eller to har tænkt på, at jeg har 12 får, men kun har omtalt 11 med lam! Min søde Spurv fik ikke lam i år. Jeg var længe i tvivl, hun kunne jo være ilæmmet meget senere end de andre, men nej, desværre. Ingen lam fra Spurv i år. Det er lidt ærgerligt, for hun er et supergodt får, der plejer at lave to store flotte lam med pragtfulde pelse og godt gemyt. Men jeg skal ikke klage, for jeg har fået mange lam – men Spurv savner også selv at få lam. Det var tydeligt, da de andre fik, men nu er hun vist ved at affinde sig med det.
Og jeg er så glad for, at jeg har beholdt to af Spurvs gimmerlam – de dejlige unge får Kuzmina og Vigdís – for Spurv er i en alder, hvor det ikke er sikkert, at hun får flere.
Herunder ligger den skønne Spurv i græsset og nyder solen!
Heldigvis begynder græsset så småt at vokse og hjælpe mig – for ih du milde, hvor har jeg slæbt meget foder ud i fårehuset. Spandevis af korn og kraftfoder, trillebør-læs med wrap, hø og halm – alt har får og efterhånden også lam guffet i sig. 4 daglige fodringer kørte vi i lang tid, men nu er jeg da ved at være nede på 2-3 og med mindre volumen! Men det er dejligt, at de tager fra og har appetit på både mad og tilværelsen.
Når flokken kaldes sammen, er der fodring med korn og kraftfoder i krybberne. De voksne får må blive på deres side af stalden, men lammene hopper gladeligt igennem og spiser med fra den anden side. De har også deres eget trug stående, hvor de konstant har adgang til foder og frit kan spise, når de lyster. Der er fulde huse, når det er spisetid på Bjerget.
I sidste uge fik jeg kameraet med ud en dag, hvor hele flokken gik nede i den anden ende af folden. Jeg kunne endda nå et godt stykke ned på marken, inden de opdagede mig.
Når først de har set mig, sætter de det lange hurtige ben forrest og så kommer hele flokken løbende i forventning om noget ekstra at spise.
Men sikke et dejligt syn, når 12 dejlige får og 27 sunde og raske lam kommer spænende!
Når man nærstuderer billederne kan man iagttage, at Gærdesmutte (hvidt får til venstre i billederne) er med på samtlige, så hun spæner måske ikke så meget. Tihi!
Yngste mand i flokken er Kuzminas kraftkarl af et vædderlam. Han har en flot bølget sort pels, som jeg er ret spændt på, hvordan udvikler sig. Han er blevet døbt Alcatraz – en ø udfor San Francisco med en barsk og fascinerende historie – og markerer således enden på vores fantastiske tur. Alcatraz blev jo desværre enebarn og får simpelthen så meget mælk hos sin mor, at han næsten er lige så bred som han er høj. Han stortrives og leger gerne med de “store drenge”. Alcatraz er udstyret med øremærkenummer 299 – lidt pudsigt, at vi så næste år skal lægge ud med lam nr. 300 født her på Bjerget
Terne og hendes fire holder sammen, holder ud og hænger på, selvom Terne er tynd og firlingerne naturligvis ikke er lige så store som deres jævnaldrende. Sejt, Terne !
Det er ikke let at vente på sin flaske, synes Half Dome, når man er meget sulten. Siden billederne blev taget har jeg fået en flaske mere, så nu er der stereo-sutning på tid. Lammene skiftes til at vinde med sådan cirka ét sekund. Der kommer billeder næste gang jeg har en fotograf i nærheden, for det klarer jeg ikke også samtidig!
