To lam fra Vigdis – nej, tre!

Vi har været lidt bekymrede for Vigdís i påskedagene, for hun har set meget slidt ud, lå meget og har næsten ikke kunne rejse sig. Men hun var også tyk! Og hverken appetit eller liv i øjnene har manglet. Vigdís har haft egen boks i de seneste par nætter, for jeg kunne simpelthen ikke holde ud at de fire førstelam, brugte hende som hoppepude.

Da jeg gik i seng fredag gik Vigdís rundt i sin boks og da tænkte jeg at noget var under opsejling! Klokken 5 gik jeg i stalden og her stod Vigdís lige så roligt og slikkede to lam! Hvilken lykke! Alt så fint ud! En bedårende hvid og en lidt mere almindelig gråsort! Alle de andre får har fået en gimmer først og så en vædder, men denne gang var det (desværre) omvendt, så den hvide var en vædder! Men jeg skulle være et skarn at klage!

Jeg sad fredeligt ude i stalden og så på livet i fåreflokken og hos Vigdís især, da hun lagde sig ned og pressede lidt. Jeg tænkte at det var efterbyrden hun ville af med, selvom det ikke ofte er med pres. Men nej, to timer efter at det andet lam blev født, kom der sørme lige et lam mere! det lå med det ene forben helt tilbage langs kroppen, så jeg hjalp Vigdís med at få det ud. Og ved I hvad? En lille hvid pige! Altså, hvor heldig kan man være! Ikke så stor, som sin bror, men hun skal nok blive fin.

Vigdís er fænomenal til at føde små lam og så stopfodre dem med fed mælk, så de inden længe er godt brede over ryggen! Herunder er de alle sammen 3-5 timer gamle, da solen lunede godt ind af stalddøren.

Mi har også fået lam

Jeg har haft dejlige påskedage med besøg af børn og børnebørn – og opdateringerne her har været lidt på pause. Men nu skal I bare høre 😉

Tidligt onsdag morgen – 1. april, men ikke en aprilsnar – blev jeg vækket af lyd ude fra stalden. Når vejret er stille, kan et højt “mæh” nå rundt om bygninger og ind ad mit åbne soveværelsesvindue! Mi råbte højt! Så jeg røg ud af sengen og direkte i termokedeldragten og ud i stalden. Efter flere dage med meget skraben og rumsteren var Mi nu endelig ved at føde. Det første lam havde fået bøjet sit ene forben, så det var ikke så let og derfor råbte hun højt. Men da jeg lige fik hjulpet forbenet ud klarede hun selv resten så fint! Først kom et sort gimmerlam til verden og efter en halv times slikken og nussen af den førstefødte, lagde hun sig ned og pressede det andet lam – en lys vædder – ud i løbet af en tre-fire presseveer. De er nogle effektive og seje damer! Sikke dejligt! Så da børnebørnene vågnede kunne de gå direkte i stalden og de nyfødte lam, der skulle øve sig på at stå og gå og finde deres mors patter. Det kan jo også noget!

Tid til personlig pleje

I dag fik Butterfree lige tid til lidt personlig pleje, mens lammene sov i solen. Jeg husker det godt, det var om at slå til, når de små sov! Det ser meget herligt og ret smidigt ud. Med tænderne får hun kløet og gnubbet sig på bagbenet og omvendt kan klovene så lige bruges til at klø panden og sætte pandehåret lidt på plads!

Solskins-påske-tirsdag

Sikke en skøn eftermiddag! Solen brager ned og selvom luften er lidt skarp mærker man også solens kraft og dejlige lys! Åh, hvor det er skønt og velkomment – foråret!
Får og lam nød også livet på marken. Jeg har lukket for adgangen til det nederste stykke mark, så vi rigtigt kan have fornøjelse af flokken her i påskedagene, hvor vi er hjemme og kan se dem ud af vinduerne.

Øverst har vi Mi og Vigdís, der går og er meget tykke og hele tiden ligner, at de er liiige ved at læmme, for så straks efter at være helt upåvirkede. De er lidt irriterende, men der må jo ske noget på tidspunkt! Herunder har vi Butterfree med hendes to lam, der fylder en uge i dag – og Kuzmina, der også begynder at blive lidt tyk om livet, i midten og så Nuuks to små, der rigtigt nyder solen på billedet til højre. Livet er godt!

Nuuk har fået søndagslam

Lørdag aften travede Nuuk rundt, skrabte i halmen, gik igen osv. osv. Alle de klassiske tegn …. men der skete bare ikke mere.
Jeg gik i seng og sov den korte nat med et par afbrydelser, hvor jeg lige kunne se på staldkameraet. Ingen lam.
Tidligt i morges begyndte Nuuk at kalde uroligt på sine lam, snuse i halmen, skrabe, lægge sig og forfra igen. Nu må der gøres noget, tænkte jeg.
Der var ingen vandblære, men da jeg mærkede efter, lå den liiige inden for. Der var bare ikke noget pres på, ingen ben, der gerne ville ud.
Jeg fik fundet et par ben og ved fælles hjælp fik Nuuk og jeg et dejligt lam ud! Der blev slikket og nusset, men der skete ikke mere på føde-fronten. Jeg måtte på den igen, men denne gang var det svært at finde noget, jeg kunne mærke, hvad var. Til sidste fik jeg dog fundet et par meget små tynde ben. Jeg var ikke meget håbefuld, for der var ingen bevægelser – og ganske rigtigt, et meget lille dødt lam kom ud. Men det var svært at få ud. Det sad meget mere fast i fødekanalen end det større levendefødte. Øv, altså, hvor trist. Men nu skulle det her altså færdiggøres. Jeg kunne mærke et lam mere og fik det forholdsvis hurtigt trukket ud. Det var heldigvis levende og i normal størrelse. Så dejligt!

Nuuk slikker og pusler om de to levende – et gimmerlam og et vædderlam. Det dødfødte var en lille pige. Det var tydeligvis ikke lige dødt og det trøster mig, for det havde således ikke reddet noget, hvis jeg havde grebet ind tidligere. Nu kan jeg bare glæde mig over to sunde og friske lam!


Navnetema 2026

Årets navnetema bliver Grønland. Først og fremmest på grund af den politiske storm og det helt uacceptable pres Grønland, grønlænderne og rigsfællesskabet har været udsat for, men også fordi vi har læst Iben Mondrups bog “Tabita” i den skønne lille læseklub jeg er med i og så også fordi jeg som skiskyttefan hepper på Ukaleq Slettemark, når hun suser rundt på løjperne.
Mit grønlandske er desværre ikke eksisterende, men jeg har søgt hjælp på nettet, især hos Q´s Greenland.

Butterfrees to fine lam trives og har det rigtigt godt. De er nu 6 dage gamle og er bare søde. Butterfree er en sød og opmærksom mor og passer dem godt.
Den førstefødte, det sortgrå gimmerlam – til højre på billedet- skal hedde Takuss´, som betyder “Vi ses”. Vædderlammet hedder Aluu, der er den grønlandske version af det engelske “hello”. Herunder har I altså Butterfree, Aluu og Takuss´. De er så fine alle tre med deres små hvide “tårer” på hver kind.

Årets første lam

Butterfree har længe været mit mest sultne og spiselystne får, så da hun ved fodringstid i går aftes bare stod med hovedet ind i et hjørne og ikke skulle have noget…, ja, så var jeg ikke i tvivl om, at mit unge får arbejdede på en besætningsforøgelse. Herligt!

Og herligt er det også at kunne sidde inde i stuen og følge, hvad der sker i stalden via mit “stald-cam”. Det er fredeligt for mig og for fårene, at jeg ikke kommer og forstyrrer ikke i stalden. Da jeg nåede sengetid, havde Butterfree dog lagt sig det eneste sted jeg ikke rigtigt kan se og jeg ville under alle omstændigheder ud for at se, hvor langt hun var, inden jeg gik i seng.
Og så lå hun og pressede og jeg nåede lige at se et fint sort gimmerlam blive skubbet ud i verden. Sengetiden blev udsat og jeg nød synet af den omsorgsfulde mor og lammet, der efter få minutter kæmpede sig på benene.

Efter en stor halv times tid lagde Butterfree sig ned igen og pressede endnu et lam ud. Det havde længe ligget klar med forklovene fremme, så det tog ikke lang tid, da Butterfree lagde kræfterne i. Et dejligt, lidt større vædderlam blev årets andet lam.
Da jeg var sikker på, at alt så fint og planmæssigt ud, trissede jeg ind i seng med en dejlig, glad boble i maven. Skønt!
Her til morgen blev jeg så mødt af to tørre og friske lam med maverne tykke af mælk!
Og da jeg – inden jeg drog på arbejde – lige ville ud og tage et billede af den lille familie i dagslys, … , ja, så var det for sent, for de var gået ned i den anden ende af folden sammen med resten af flokken. En sej, ung mor og et par stærke, friske lam! Hurra!

Så blev der klippet

På sådan en dejlig forårsdag, var det lige passende at begynde på forårsklipningen.

Vanen tro havde jeg tænkt at begynde med nogle stykker, men da jeg var færdig med de tre hvide, Vigdís, Mi (billedet) og Butterfree følte jeg mig dels i god form og dels meget irriteret. Irritationen skyldtes, at Butterfree havde sprunget rundt som en fis i en flaske under hele klipningen. Er hun mon kilden? Det var ihvertfald et under, at hverken hun eller jeg mistede fingre eller fik huller i skindet.
Så jeg tog en rask beslutning og fik klippet de to grå, Kuzmina og Nuuk, også. Men så var jeg godt nok også træt og øm i rygstykkerne. Herunder kan man se Nuuk før og efter. Hun beholdt heldigvis sin mave og Mi og Butterfree ligeså, men de to gamle – der går bagerst på det sidste billede – svandt bekymrende meget ind og jeg blev da helt i tvivl, om de overhovedet er med lam. Men jeg krydser fingre!
Det er ihvertfald godt at få sådan et dagsværk gjort på sådan en dejlig solskinsdag.

Mit ældste får Kuzmina

Her kommer en lille hyldest til mit ældste får, der snart fylder 8 år og går rundt og har det rigtigt godt. Hun er tykmavet og rund og et mildt, ret privat og meget sejt får.

Kuzmina er fra Vinter-OL-navnetemaet i 2018 – opkaldt efter den slovakiske skiskytte Anastasiya Kuzmina, det har været en del af verdenstoppen i mange år. Hun har vundet guld ved OL både i 2010, 2014 og 2018 og blev det første til at vinde guld til Slovakiet til et Vinter-OL. Kuzmina gik på pension og fik et barn, men synes måske det blev for kedeligt og startede karrieren op igen og deltog i det nyligt afholdte Vinter-OL i Milano-Cortina – 41 år gammel. Så de er begge et par seje damer.
Min Kuzmina har fået 16 lam igennem sit liv – jeg håber sådan, at hun får et gimmerlam i år, som jeg kan beholde.

Dejlig vinter i fårehuset

Vinteren har trukket sig og er måske ovre, men i fårehuset har det været en dejlig tid.
Den megen østenvind i januar var da pivkold, men fårene har deres tykke uld og når de ligge inde i læ i fårehuset i den tykke dybstrøelse holder de fint varmen. Når jorden er frossen, kan fårene gå tørskoede rundt ovenpå og får ikke trukket fugt og mudder med ind i stalden, så det er langt at foretrække frem for en våd og lun vinter, synes jeg.
Da sneen kom lagde den sig, så fårene stadig kunne komme ud af døren og rundt på en gåtur over marken. De er ikke meget for at forcere store mængder sne, men går uden om de store driver. Sneen har ligget smukt rundt om huset i flere uger og lavet flotte dramatiske driver. Det næstsidste billede viser, hvad der for et par dage siden var tilbage af vores store snedrive. Den har i større eller mindre tilstand har ligget henover blåbærbuskene siden begyndelsen af januar! Nu er den væk. Foråret er på vej!