Søndagssne på Bjerget

Allerede inden jeg slog øjnene op tænkte jeg …. “Hvor er der stille og tyst udenfor. Er der mon kommet sne?” Da jeg lindede lidt på øjnene, blev mit håb forstærket…. “Var der ikke mere lys i luften?” Jeg måtte op at sidde i sengen – udenfor lå det smukkeste lette hvide drys over hele landskabet. Sikke en smuk morgen!

Fårene stod foran huset og skulle lige holde øje med, hvordan vi taklede den nye situation. God søndag!

Vædderen er i fuld gang

For en måneds tid siden kom årets vædder til Bjerget. Han er en voksen gotlandsk pelsfårsvædder, der straks og med det samme gik i gang med sin opgave.
Siden har jeg ikke set ham direkte i funktion, men jeg kan se på fårene, at de på skift får meget opmærksomhed – så mon ikke besætningen lige så stille øges i antal, inde under alle de uldne krøller.

Vinterens besætning

Nu må det vist være på tide med en præsentation af årets vinterbesætning – en holdpræsentation! Jeg har 9 får på marken denne vinter.
Fra venstre mod højre ser man herover Page, Kuzmina og Bunad. Så følger de to nye små frøkener Quito og Nuuk (forrest) med Oslo bagved, så Mi, Vigdís og til slut alderspræsidenten og førerfåret Aisha længst til højre! 9 fine får!

Smukke mønstre i eget garn

Gentagelser, gentagelser og gentagelser. Smukke mønstre, der kommer af at gøre det samme mange gange. Jeg skulle sådan set bare vinde noget af mit eget fine lysegrå garn op til et nøgle, som jeg skal strikke af her i weekenden – og sad så pludselig og faldt lidt i svime og staver over, hvor fine mønstre, der opstår – først i garnfedet og siden i mit nøgle.
Slutresultatet kan også blive ret fint – som mit seneste projekt: Manja Vogelsang´s Birdsong. Det er jo også bare en lang række af gentagelser – den samme bevægelse tusindvis af gange – og på udvalgte steder med en mørkere garnfarve end på de fleste.

Nyt flot fårehus

Mit elskede fårehus – et Big Country-hus fra CN AGRO – har længe trængt til en fornyelse af de plader, der danner væggene i huset. Årenes gang, vind og vejr,
sol, slid (og rottebid) har gjort deres og pladerne var begyndt at knække i hjørnerne, slippe omkring skruerne osv. I bagklogskabens klare lys ville det have været skønt, hvis jeg havde gjort det sidste år – for pladerne produceres i Ukraine og Rusland og er ikke blevet billigere i løbet af det forgangne år.
Men nu skulle det være og for nogle weekender siden fik min mand og jeg skruet alle plader løs, så der kun var metalstativet med netvinduerne tilbage – og mandagen efter kom så CN AGRO og monterede de nye plader.
Nøj, hvor det blev flot! Det er jo næsten som at få et helt nyt hus.
Det bliver dejligt at åbne for fårene inden så længe … når det rigtigt er blevet efterår og tid til at sove indendøre og gå i læ for regn og vind. Jubbiiiii!

Lammene er rejst

Den sidste søndag i september blev 16 lam og et enkelt får drevet sammen og hentet af vognmanden. Afslutningen på årets lammecyklus. To lam var heldige at blive på Bjerget – og det blev et farvel til Harissa. Jeg har diskuteret med mig selv om det rimelige i min beslutning, for hun har fået og passet tre lam i år og hvad mere kan man så egentligt forlange …. Men hun er så urolig og hysterisk – og så blev det sådan. Det var en fin flok at sende afsted og sikke nogle flotte pelse.

Warning: Fatal error!

Huh – det er ikke skrift jeg synes om …..

Overskriften bærer slet ikke hele skylden for, at jeg ikke er meget aktiv her på min blog – MEN da jeg så endelig fandt både tid og lyst og lejlighed til at komme i gang igen … så skulle min side opdateres og SÅ var det, at det gik galt! En af opdateringerne gik råddenskråt – og så er det ikke mere noget for mig.

Jeg er dog så usigeligt heldig, at jeg har en it-fe, jeg må ringe til, når mine evner ikke rækker længere – og det sker hurtigt, når der sker noget sådant!
Med lidt koder og gamle mails med mærkelige bogstaver og tal i forvirrende rækkefølge igennem telefonen og feens magiske evner … vupti, som ved et trylleslag, så virkede min kære blog igen, alt imens vi snakkede hyggeligt om livets gang. TAK, Line, du er fantastisk!

En lille gæst på Bjerget

Får på Bjerget har fået en lille gæst: Det lam, som Kuzmina ikke ville tage sig af i foråret, og var så heldig at komme jo i kærlig pleje hos en familie i nærheden. Hun er nu vokset op til et stort og fint gimmerlam. Det er imponerende, at man faktisk slet ikke kan se forskel på hende og hendes søskende i størrelsen.
Grunden til at hun er kommet på et lille ophold her, er at hun har meget lidt respekt for hegnet hjemme og har vænnet sig til at hoppe lige igennem trådene. Det er de – meget forståeligt – ret trætte af. Nu prøver vi om det kan hjælpe lidt med et afbræk, et ophold her med artsfæller – og så bliver hun leveret nyklippet retur. Så kan strømmen måske også bedre mærkes.

Ind til nu er hun blevet ind i indhegningen! Så langt så godt! Jeg har også sat flytbart hegn foran de mest oplagte “hoppe-igennem-steder” ind mod os. For sagen er jo, at den lille frøken Mæh nok er lidt “tidligt skadet”, som flaskelam ofte bliver. Hun har gået sammen med to får, der ikke fik de forventede lam, som hun skulle lege med, og som overhovedet ikke gad det lille myr. Derfor er hun i stor grad præget på mennesker og går også på min mark alene rundt og virker helt bange for lammeflokken. Jeg holder mig rimeligt meget væk, så hun måske kan akklimatisere sig lidt i løbet af de kommende uger. Der er fordele og ulemper ved de flaskelam – for det er jo skønt, at de er tamme og lette at komme til.
Mit allerførste får Sofie var også et flaskelam og kunne noget af det samme, men da hun selv fik lam, faldt der mere ro på sagerne og hun var et fantastisk får i mange år. Det bliver lille Mæh sikkert også. Hun skal bare lige have lært at blive i folden!

Smukke, smukke lammeskind

Skindene fra sidste års lam er netop kommet tilbage fra garveriet. De er så smukke – og jeg går rundt og a´er og nusser de fine bløde skind og beundre deres farvespil.
I år er der ikke helt så mange af de langhårede, som de tidligere år – men til gengæld mange, der er klippede i 2,5 -5 cm længde. Og de kan bestemt også noget. Se bare her!


Skindene er til salg, så skriv endelig, hvis du er interesseret på mail faarpaabjerget@gmail.com – så får vi lavet aftale om besøg eller facetime-opkald.
Skindene koster 1600 kr. pr. skind. Det er noget dyrere, end hvad man skal betale i Jysk, IKEA m.fl. Jeg vil til gengæld også love, at de er af en bedre kvalitet!
Skindene her er garvet i Sverige, under strenge miljøkrav – og de har været igennem omkring 35 forskellige ret så håndholdte processer undervejs der – for slet ikke at snakke om mine processer under saltning mm. Så derfor!

Jeg er her endnu

Hold nu op – der har været en lang stilhed her fra Får på Bjerget! Men jeg er her endnu og vi har det godt alle sammen – både fårene og jeg.

Et hurtigt resume: Jeg fik jo 19 lam, hvoraf ét kom i pleje – så 18 lam og 8 mødre har boltret sig på markerne. Årets navnetema har været hovedstæder! Årets første lam blev navngivet som en særlig hilsen til en meget presset hovedstad, land og befolkning, men ellers er de fleste hovedstæder jeg gerne vil besøge (enten byen selv eller landet):
Kyiv, Accra, Baku, Tallinn, Riga, Vilnius, Quito, La Pax, Nuuk, Helsinki, (Stockholm kom i pleje), Reykjavik, Thorshavn, Seoul, Hanoi, Tokyo, Lusaka, Luanda og Lilongwe.

Alle lam er vokset godt – men jeg har haft så mange andre ting omkring mig og i mit lille hoved, så jeg har tilset og snakket med dem, men ikke fotograferet og skrevet om dem. Sådan er det altså blevet i år.

Nu er flokken blevet skilt, så mødrene går for sig om lammene også. Det er foregået fuldstændigt stille og roligt, og nærmest uden spoleret nattesøvn i år! Lammene har hele sommeren kunne gå ind i stalden og få lidt foder, men nu skruer jeg op – og det er noget de kan lide.