Page og Bunad har læmmet i nat

Da jeg kom ud i stalden i morges lå Page nok så glad og fro med et lysegråt lam. Hun så frisk ud og det lignede, at der var styr på sagerne. Sådan! Page er jo også førstegangsfødende, så det er sejt. Det eneste, der undrede mig, var, at hun ikke havde fået to lam, for hun har fyldt godt i den seneste tid.
Bunad havde født senere i nat. Hun stod og nussede om to store gimmerlam og ét der lå dødt. Åh nej, ikke igen. Ja, jeg synes det er svært, for nu har jeg jo ikke været på arbejde, men bare sovet, hvor jeg i stedet for skulle have hjulpet Bunad. Jeg var sent i stalden i aftes og tidligt ude, men det var ikke nok! Min søde mand siger, at jeg ikke må være så hård ved mig selv, men åhhh, … Jeg hader ikke at være der.

Men rundt i halmen stavrede også et lille kulsort lam. Slikket og tørt og …. helt alene. Bunad ville ikke kendes ved det og det passede heller ind blandt hendes store, stadig våde lam.
“Page?”, sagde jeg spørgende. Det passede meget bedre – også i størrelsen. Hun har fået to lam og det sorte lam er slikket og fint, men hun vil hverken eje eller have det. Det får slet ikke lov til at komme i nærheden af hende. Stakkels lille. Gad vide, hvad der er sket der.

Jeg fløj forbi fryseren, hvor jeg heldigvis har råmælk fra Oslo frosset ned. Det fik jeg tøet op og puttet i sutteflasken og her er i hvert fald et lam, der kan sutte. Hold da op!

Yavapai overrasker

Det var med et lidt beklemt hjerte jeg tog på arbejde i morges – og jeg havde indtrængende bedt Bunad om at vente til efter kl. 14. Jeg synes, det var hende, der så mest fødeklar ud! Lidt over 11 kunne jeg ikke holde uvisheden ud og fik søde venner i nabolaget til at køre forbi Bjerget for at se til de tre gravide. De ringede lidt efter og fortalte, at der nu ikke længere kun var tre får i boksen, men også to små lam. De kunne lykkeligvis også melde, at alt så fint og fredeligt ud og at efterbyrden var på vej. Det var dejligt nyt!
Stor var min overraskelse. da jeg kom hjem og så Bunad stå med fuld mave. Jeg havde været så sikker på at det var hende … Surprice!!


For det var lille Yavapai, der stod så fint med to små lam! Hun er førstegangsfødende og kun selv lidt mere end et år. Hvor er det flot klaret.
Jeg ville gerne have været i nærheden, men super godt, at hun har klaret det selv. Hun nusser om og passer på de små lam. Hun skyder nærmest ryg, når de søger efter mælk, så patten bliver lettere at finde. Og så er hun nøjagtig lidt at temperamentsfuld over for mig, som vanligt og stamper hårdt med forbenet, når jeg nærmer mig!
Jeg fik da listet mig til at se, at det er et gimmerlam forrest og et vædderlam – der er ved at bestige høbunken. Tillykke, Yavapai!

Sorg og glæde – Harissa har læmmet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag stod Harissa med to nye lam. Nej, hvor dejligt – og de så friske og kække ud begge to. To gimmerlam.
Men en tredje søster lå død lidt derfra! Åh, nej, hvor trist. Jeg bliver så ked af det!
Den så fin og veludviklet ud, men altså død.
Harissa så ud som om det havde været en hård omgang og det døde lam har måske ligget forkert, ligesom ved søster Hanun. Og i dag jeg var der ikke til at hjælpe!
Jeg bliver bare så trist inden i! De små lam ligger trygt og godt i mors mave i 5 måneder og er klar til at indtage verden – og så går en eller anden lille ting galt ….. Øv! Sikke en mavepuster!
Jeg var hjemme hele påsken, hele dagen i går og fra i morgen eftermiddag er jeg hjemme hele weekenden! Og så vælger Harissa lige de 6 timer jeg var på arbejde i dag til at lægge sig med veer! Men sådan er det – og hverken Harissa eller jeg kan gøre for det. Hun bliver nødt til at læmme, når hendes krop siger til – og jeg bliver nødt til at passe mit arbejde. Ellers har jeg ikke råd til at have får 😉


Men nu vil jeg sætte mig ud i stalden og glæde mig over, at der er to levende søde lam mere på Bjerget! Den ene er næsten helt sort og den anden er mere grålig og har en sjov og ret karakteristisk snoet blis ned af næseryggen. To hurra og et lille suk !

Gærdesmuttes trillinger

Gærdesmuttes trillinger trives og har det godt. Jeg er voldsomt imponeret af Gærdesmutte, der i en forholdsvis høj alder bare mestre opgaven og passer sine lam med stor tålmodighed og fylder dem med mælk. De var ret små ved fødslen, men hold da op, hvor de vokser. Et hold rigtige krudtugler. Mor Gærdesmutte finder sig roligt i at blive brugt som klatrestativ og udspringsrampe.
De tre piger hedder Do, Re, Mi. Mi er den hvide.

Do, Re, Mi er de første tre toner/stavelser i et musikpædagogisk værktøj kaldet Solmination. Hold nu op, det lyder klogt, og jeg ved ikke mere end det, men kender tone-remsen Do, Re, Mi, Fa, So, La, Ti fra musiktimerne i skolen og fra en virkelig lang, virkelig gammel, men ikke desto mindre fanstatisk film “The sound of Music”, som jeg genså engang her i løbet af det forgangne år.

Øremærkning

Jeg har været i gang med at pierce alle lammene – at øremærke dem. Der var efterhånden ved at være mange sorte lam, der lignede hinanden rimeligt meget. Ud af de 16 lam er der kun to hvide.
Så jeg gik i gang med tang og øremærker – og hvis jeg blev i tvivl om et lams tilhørsforhold, var det bare om at holde øje med, hvilken pat den søgte hen til. Haps!

Det foregår simpelthen så stille og roligt. Jeg gør det som regel lige efter aftenfodringen. Lammene ligger og snuer i halmen efter en lang dag og jeg kan stille og roligt samle dem op, sætte mig på huk og lægge deres ben over mit og så – et hurtigt knib med tangen – og det er slut næsten før det er begyndt og lammene er ret upåvirkede.
Jeg klør dem lidt og de går hen til kammeraterne eller deres mor, der snuser lidt og så er det det!

Billederne her er altså ret atypiske, for det er både dag og udenfor, men at tage en selfie, mens man øremærker lam er en umulighed, og hjælpen bød sig til i dagtimen!
Her er det Gærdesmuttes hvide gimmerlam, der får nummer 312 i øret. Det vil sige, at hun er det 312. lam, der er blevet født her hos mig. Ret vildt! Og der kommer jo flere endnu, har jeg på fornemmelsen.

Får på Bjerget – nu også på Instagram

Jeg har overvejet det en tid – og nu kaster jeg mig ud i det!
“Får på Bjerget” er nu på Instagram – og du kan finde og følge livet i og omkring fåreflokken herfra.
Jeg har værget mig en tid, fordi jeg synes, jeg havde nok …. men nu er det vist på tide, at jeg kommer med på noderne.

Vi vil også fortsat være at finde på facebook, så ingen panik, hvis du ikke er på Instagram.

Aishas drenge

Aisha barslede jo med et par fine vædderlam. Og godt for det, for der var kun to vædderlam, blandt de første 8 lam. Det er fint med en ligelig fordeling – og vædderlammene vokser godt!
Disse to er et par rigtigt flotte sorte knægte, der helt sikkert kommer til at vokse sig store og stangmusikalske. Derfor skal de opkaldes efter en af det forgangne års store “stjerner”:
Phillip Faber hjalp på humøret hos mange – mig selv inklusive – med forårets Morgensang på DR. Med gode fortællinger, smittende grin, hoftesving og underlige ansigter kom vi omkring mange dejlige sange. Jeg nød at synge igennem hjemme i stuen og da det blev muligt, blev morgensangen også brugt som fast opstart mange steder i “corona-skolen”. Det gav et stort boost af fællesskabsfølelsen midt i al den afstand og hver for sig. Så derfor – Phillip Faber!!

Det er Phillip til venstre med den krusede pels og Faber med den mere lokkede.

April, april

2. påskedag er ved at være ovre og påskeferien lakker mod enden. Det har været et isnende aprilvejr i dag. Vi vågnede til snedækkede vinduer og de største lam tog sig en morgenløbetur i en hvirvel af snefnug, da jeg åbnede døren. De kom nu hurtigt ind igen. Hidsig blæst har i løbet af dagen sendt adskillige sne- og haglbyger hen over Bjerget. De gravide får kan ikke selv vælge om de vil være ude eller inde, så jeg har lukket ud og ind flere gange i løbet af dagen. Page og Yavapai her synes, var rart at komme ind i læ og relativ lune.

Jeg har netop gået og tænkt på, at jeg ikke synes, jeg har haft så travlt som sædvanligt i min påskeferie. Men ved nærmere eftertanke er det ikke så mærkeligt. Vi har haft påskebesøg af børn og børnebørn, men den norske del af familien, kan vi jo desværre ikke se. Jeg plejer at have travlt med læmninger, men der er kun tre får, der har læmmet på de ti dage. Jeg mangler stadig fire får. Påskelørdag har jeg i de senere år haft åben stald til Fårets dag, men det er aflyst i år også – SÅ det er ikke så mærkeligt, at ferien har føltes mere stille og uden så mange gøremål som sædvanligt. Men det har bestemt også sin charme og jeg har haft godt af de stille dage. Jeg kan let stå og falde i staver i hele eller halve timer og se de nu 16 lam, der gaber, sover, hopper rundt, dier eller undersøger og piller ved alt i stalden. De er altså søde og festlige. God aften, derude:)

Bloggen har fået et serviceeftersyn

Faapaabjerget.dk har længe trængt til et serviceeftersyn og i dag var jeg så heldig at få en it- kyndig, blog-smart, grafisk kreativ, hjælpsom og sød tryllefe på besøg.
Det er fantastisk! Tænk, alt det man “godt kan finde ud af” (høhø), når der er en, der sidder ved siden af og gør det, viser, vejleder og råder.
Bloggen ser næsten ud som den plejer, og når jeg får lavet mine lektier, kommer vi også væk fra nogle de hængepartier og uhensigtsmæssigheder, der har været på siden længe. TAK, søde fe!




Kuzminas tvillinger

Kuzmina har jo også fået tvillinger. De er ikke så høje som Oslos lam, men nogle rigtige “kraftkarle”. Et vædderlam og et gimmerlam – og ti dage gamle nu. Vædderen er stor og stærk og bred og gimmeren næsten lige så stor. Hun er let at kende på de næsten lysebrune kanter, hun har på ørerne. Det ser meget sødt ud. Kuzminas lam skal hedder Akkord og Node. Her får Node lige et lille måltid. I kan tydeligt se hendes nuttede, bløde, lysebrune ører, ikke?