Man kan let komme til at gå og synge Nick & Jays hit “Hot” i disse dage – bare med en lidt anden ordlyd. For hold nu op, hvor der er fyldt op med vand alle steder. Jeg lukkede for den automatiske vandtilførsel til truget i begyndelsen af oktober – og det varer da noget endnu, før jeg behøver at fylde vand i. Jorden kan ikke opsuge mere og selv på græsplænen står vandet op om mine gummistøvler, for hvert skridt jeg tager. Vi må håbe, at resten af året bliver en lidt mindre våd affære, så det bliver lettere at færdes.
Fårene klarer det nu forbavsende godt og der er ingen ømme klove eller betændelses-tilstande. Vandet sprøjter godt op omkring dem, når de kommer løbende, – for de nyder helt sikkert at komme ind i stalden og spise lidt halm, når jeg giver en tot.
Det er vådt, vådt, vådt
Jeg håber, han gør sit
Vædderen er jo kommet og går rundt og snuser, sparker til fårene med sit ene forben og skubber til dem, mens han siger “charmerende” lyde. Helt normal vædderopførsel, når han vil signalere interesse. Men jeg har i skrivende stund ikke set ham gøre andet end det. Jeg håber sandelig, at han går anderledes konkret til værks, når jeg ikke er i nærheden – og ikke kun nøjes med tilnærmelser og sarte hentydninger. Men mon ikke han gør. Det plejer da at gå!
Vædderen er kommet
Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var der en smule solskin og lys tilbage. Jeg tænkte, at jeg ville skynde mig at have et par billeder af fårene. Men da jeg kom ud til marken kunne jeg ud af øjenkrogen fornemme nogle helt anderledes bevægelsesmønstre fra et af fårene. Det stod sådan lidt for sig selv ….. så sænkede den hovedet og gik hen mod de andre … og lignede heller ikke helt …
Nåh, det er jo vædderen, der så åbenbart er kommet. Jeg vidste, at han snart kom – det var aftalen, men jeg vidste ikke, at det lige var i dag. Men her er han så – faderen til “mine” kommende lam. Vi må håbe, at han er klar – og fårene også – og i stødet til at lave en masse tvillinger rundt omkring i varmen under fårenes uldne maveskind.
Staldens alderspræsident
Gærdesmutte er fåreflokkens alderspræsident – men skarpt forfulgt af flere andre får.
Gærdesmutte er fra året med fugletema i 2013 og er datter af mit store dejlige får Gro,
der desværre døde sidste år. Hun er tvilling, havde bror Ravn og en finuldsvædder-far.
Det var faktisk ikke meningen, at Gærdesmutte skulle blive på Bjerget, for hun var taget til side til en kollega, der ville til at have får. Kollegaen ombestemte sig – og jeg beholdt Gærdesmutte, hvilket jeg aldrig har fortrudt.
Hun er et stort og fint får – og hun bliver mildere og mildere med årene. Hun har været eminent god til at lave nogle små lækre lam, der er lette at læmme – og som så lynhurtigt vokser sig store og flotte på Gærdesmuttens gode mælk. En lille undtagelse har været året i år, men der var også fire lam – og hun skal være undskyldt. Jeg håber sådan, at hun “nøjes” med to lam næste år og krydser fingre for, at ihvertfald ét af dem er en gimmer – og lige så uimodståelig som Gærdesmutten selv var som lam.
Efterårsfodringen er i gang
Korn og kraftfoder er godt og vækker lykke blandt fårene. De har sådan set græs nok at spise, men der er ikke så meget kraft i det mere. Derfor skal de begynde at have lidt ekstra foder med gode mineraler og kraft i.
For nogle år siden gjorde jeg ret meget ud af at fodre fårene rigtigt godt op inden vædderen skulle komme på besøg, så de kunne sætte mange æg og få mange lam. Jeg er i de seneste år blevet noget mere tilbageholdende, for jeg vil egentligt gerne “bare” have to lam fra hvert får. Sidste år hjalp det jo ikke meget – med både to hold firlinger og et hold trillinger her i foråret – men jeg prøver igen. Fårene skal være godt fodrede op og i god form, men de behøver ikke at flyde i mælk og honning. Her er det – i læseretningen – Aisha, Terne og Aishas datter Oslo, der nyder kornets velsmag.
Stalden åbnes
Det kraftige efterårsvejr har gjort sit til, at dagen kom, hvor døren fra folden og ind til stalden, blev åbnet. Jeg begyndte at køre halm ind i huset og der gik ikke længe, før fårene opdagede, hvad der var fat. De kom strygende op over marken – alle 12 – fulde af forventning.
Og sikke en fest, da de kom ind i staldens lune og tørvejr.
Der blev spist halm og pelsen fik en kløtur inden et par stykker også valgte middagssøvnen indendøre, mens det fik regnet færdig.
Det heldige lam
Efter en del overvejelser frem og tilbage, besluttede jeg at beholde én af Spurvs trillinge-piger. Vigdís Finnbogadottír er den ene heldige loppe, der fik lov at blive her på Bjerget. Hun har en fin uld efter sin mor og bliver et stort flot får. Hun bliver lidt kraftigere end de sidste flere får, jeg har indlemmet i flokken, med sin texel-far, men det er helt med vilje.
De skal ikke blive for klejne, min får! Og så har de sidste mange gimmere, jeg har beholdt også været grå-sorte. Jeg har faktisk kun tre hvide får i hele flokken nu og de er alle blandt alderspræsidenterne. Så også derfor er det fint med et dejligt nyt hvidt gimmerlam.
Nøj, hvor er det vådt
Septembers regnfulde vejr blev lige afsluttet med en slutspurt her i de sidste dage.
Jeg tømte regnmåleren søndag eftermiddag – der stod den på over 40 mm – og tirsdag morgen var den så halvfuld igen.
Ih, du milde.
Der er simpelthen også bare meget vådt ude ved fårene. Rundt om fårehuset er der mudret – ude i græsset står vandet højt og fårene træder langt ned i jorden. Pyh, vi må håbe, at oktober bliver mere klar – og at vi ikke får en Henrik Nordbrandt´sk vinter med “November, november, november“!
Sommeren er slut
En naturlig følge af, at lammene bliver sendt til slagteriet, er dagen, hvor kødet hentes hjem igen. Det var i torsdags. Da vi nåede aften og havde fået puttet alt kød i poser og i fryseren, sank vi ned rundt om spisebordet med en øl og fik tid til lidt hyggesnak.
“Jeg har slet ikke fået taget nogle billeder af kød og poser og alt det hele”, sagde jeg.
Min søde datter, der var hjemme for at hjælpe, grinede og sagde: “Det har du da aldrig, mor. Det har du ikke tid til”. Og hun har ret. Der er knald på og det er en lang – og god – dag, men at tage billeder af alt det hele – det når jeg ikke. Men jeg kunne da gå ud i fryseren og tage et billede!
Og så tilbage til overskriften! For sommeren er endegyldigt slut, når lammene er væk.
En årscyklus er over og om få uger kommer vædderen og vi begynder på en ny.
Lammene er afsted
Her til morgen blev lammene hentet. Jeg var klar og havde drevet de to flokke i fangefolde, så det var nemt og ligetil da Thomas og slagterbilen fra Gelsted kom. Og det hele foregik stille og roligt og uden udbrud og ballade. Meget skønt. Så der var tid til at gå og tage de sidste billeder og klø en pande og sige farvel til Helle T, Eduard Sjevardnadse, Margaret Thatcher, Lille Lars, Theresa, May og alle de andre.
Da alle lammene var draget afsted, gik jeg i gang med at få ryddet det hele op igen. Løse hegn og grinder – og også de løse hegn til opdeling inde på græsfolden. Nu er der kun én flok tilbage og de glæder sig til at få noget mere græs.