Det er altså fast arbejde at være mor til fire livskraftige og ædelystne lam! Men selvom man kan se, at Terne er træt – og tynd – , så er hun så sød over for alle fire og nusser og giver tid til, at alle får en tår med. Husk på, at hun altså kun har to patter, så de må skiftes! Det er en kombination af alles kamp mod alle, for kan man skubbe en søster eller bror væk fra patten, så skulle man da være et skarn ikke selv at snuppe den. Men har de to godt fat og suger til, så kan de to andre da altid hjælpe til ved at bokse deres hoved op i yveret, så mere mælk frigives og løber ned.
Blishønen og de tre små nye lam er ved godt mod efter gårsdagens strabadserende fødsel. Det var en lidt hård omgang, så det er skønt at se Blis så frisk og glad efter nattens hvile. Hun var sulten og kastede sig, efter hø og kraftfoder i stalden, over græsplænegræsset foran stalden. Lammene er to vædderlam og et gimmerlam, der er en smule mere grå i pelsen end brødrene. De er alle friske og hopper lystigt rundt. Jeg tillader mig at være meget glad for, at Blis passer sine lam så fint, men også en smule afventende. Sidste år fik Blis også tre lam, som hun passede så fint i 3-4 dage, inden hun gav det ene lam den kolde skulder. Det var endda det største lam … men han var hvid, den søde Olof. Blis er sød på mange måder, men hun er desværre en lille racist! Heldigvis er alle tre lam sortgrå, så jeg krydser fingre for at kærligheden holder!
På mine mange ture frem og tilbage til stalden tidligt og silde er der mange smukke naturoplevelser. Disse to er taget ved 6-tiden i morges med 180 grader og et par skridt imellem.
Sidst på eftermiddagen begyndte Blishønen at gå for sig selv, lidt ind i stalden, lidt ud igen. Endelig, tænkte jeg! Men nu hun skal få ro til at gøre klar og blokke ud. Nogen timer senere var der stadig ikke rigtigt skred i tingene, men Blis var begyndt at bløde lidt – og så skred fødselshjælperen til handling! Jeg kunne mærke et lam, der lå med …. ryggen/bagdelen og blokerede fødselsgangen. Så kan der ikke komme vandblære ud og så udvides livmodermunden ikke. Jeg fik lirket og mærket og efterhånden fundet – om ikke hoved, så ihvertfald ben og fik et lam trukket ud med bagbenene først. En fin sort livskarftig sag. Og så ventede jeg lidt, for måske kunne hun selv nu. Men da der var gået 30 min og intet som helst lignede en fortsat fødsel, måtte jeg i gang igen og fik fat i endnu et lam. Det var desværre dødt! Åh nej! Nu var det slut med at vente. – og jeg gav mig i gang med at få de sidste lam ud, for der var flere. To lam mere, en forlæns og en med bagbenene først – og heldigvis begge levende!
Jeg tror, at al den bulter-redelighed har gjort, at navlestrengen på lam nummer to måske er blevet revet over, da det første lam kom ud. Hvis jeg havde trukket dem alle ud med det samme, havde nummer to måske klaret den. Men jeg har ofte fået at vide, at jeg skal være tålmodig – og jeg ville helst, at Blis klarede det selv. Nu gik det som det gik – og man kan også sige omvendt, at jeg måske faktisk gjorde, at de tre kom ud levende. Og måske havde den ikke klaret det under nogen omstændigheder. Det er jo, hvad der sker, ind imellem, selvom det ikke er sjovt! Og de tre er ihvertfald levende! Hold nu op! Tre timer gamle og de hopper rundt om Blis som en sæk lopper! Hun er sød ved dem alle tre og nusser og siger bløde mor-lyde.
Jeg har været nødt til at dele fåreflokken i to – og således også stalden. Grunden er, at de får, der har fået lam, skal have meget at spise, så de kan producerer en masse mælk til deres lam. Især Terne er jo ret presset med fire lam, der hænger i patterne konstant. Hun – og de andre højtydende får – skal have meget af alt det hele- korn, kraftfoder, hø halm og græs. De gravide får skal ikke have mere end de plejer. Lammene bliver for store og dermed sværere at få ud, så det er slet ikke hensigtsmæssigt. Altså er de nu blevet delt. De syv gravide synes, det er morderligt træls og helt urimeligt og vender det døve øre til, når jeg forsøger at forklare dem, at det skam er for deres egen skyld.
Lammene kan i disse dage lære lidt om denne omskiftelige forårsmåned – på egen krop. For tre dage siden fangede jeg denne stribe af lam i middagssøvn i lun sol og læ. Det var ren nydelse og afslappende. I går var der også middagssøvn – men det var også næsten det eneste, der var det samme. Luften kom på langs i går – i et tempo, der gjorde det ret besværligt og koldt at bo på Bjerget. Lammene lå i en samlet bunke i læ bag noget krat – og pludselig kom der mærkelige hvide ting susende ud af luften. Der opstod en del uro – Hvad er det, mor?, og mødrene kom og afhentede deres lam. Men snart var det over igen – ihvertfald med sneen.
Ja, jeg er altså ret fascineret af de tykke madammer, der går rundt på mark og sti i disse dage. De er imponerende – og hvis jeg kalder tilstrækkeligt lokkende, med en spand korn eller lignende, så kan de altså også løbe!!
Her er det Anab og Blis, der kommer trippende ned ad markvejen og så Bunad, Oslo (der tydeligvis har født), Hanun og Anab igen på vej op mod stalden. I går aftes, da jeg var ude og sige godnat til flokken, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt. Alle – får som lam – lå og sov tungt, og der var en snorken og gispen og stønnen, tunge vejrtrækninger, småprutten osv, så det var en lyst! Så da jeg havde stået og nydt lyd og billede en tid, listede jeg lige så stille ud igen – og ind under min egen dyne.
Vigdís og hendes to lam klarer sig rigtigt godt. Hun er en lille vims størrelse og har bevaret sin ungpigefacon og går rundt med meget høje benløftninger for ikke at ramme lammene. Der er sådan lidt rådyr over hende. Lammene – en gimmer og en vædder – er nogle skægge små gråsorte størrelser med buskede ben . Gimmerlammet hedder Bryce og vædderen Freezing! Da jeg var ude i stalden, den nat de blev født, var det sne og blæst og hundekoldt – og vædderen har en del hvide “frostsprængninger” i sin sorte pels og en hvid halespids. Under vores besøg i nationalparken Bryce var det også isnende koldt og blæsende. Da vi skulle ud og se solopgangen – som man jo skal på sådan en tur – var det -12 grader og meget blæsende. Vi havde så godt som alt vores tøj på og frøs alligevel bitterligt!
Ternes fire små lam trives og har det godt. De er friske og legesyge og vildt søde overfor hinanden, som søskende nu kan være – nogen gange. Det er jo tre gimmerlam og en vædder og de skal hedde Page, Horseshoe Bend, Antelope og Cruise. Det var et fantastisk sted at besøge med mange store oplevelser og kan klart anbefales.
Det er vildt svært at få et billede, hvor alle fire lam + Terne står med hovedet samme vej, er synlige og good looking, samtidig med at jeg har kameraet med mig! Her er Terne tydeligvis ret sulten, men det er hende vel ondt. Der er tryk på med 4 lam og jeg prøver at hjælpe hende alt det jeg kan. Men herom senere. Fra venstre ser I her gimmerlammene Page og Antelope, (så Terne), Horseshoe Bend (måske snart kendt som lammet, der er kortere end sit navn) og vædderlammet Cruise!
