2007

Pludselig midt i februar står Turid med et stort fint gimmerlam ved sin side! Midt i sne og frost!
Jeg havde ikke lagt mærke til, at hun skulle være længere fremme end de andre. Det burde heller ikke kunne lade sig gøre! De vædderlam, de vædderlam! Men både Turid og “Una” havde det fint!

I marts blev det rigtigt barskt! Jeg vågnede tidligt en søndag morgen, ved at der var … stille! Af en eller anden grund skulle jeg bare ud til dyrene! Og sikke et held!
To store hunde jagtede mine får. Flere lå rundt omkring og hegnet var væltet. Jeg råbte til Carsten “Ring til politiet – og dyrlægen” og for afsted.
Jeg råbte og skreg og forsøgte at stille mig imellem. Heldigvis kom hundeejerne og Carsten, og så politiet og dyrlægen. Det var simpelthen frygteligt!
Dyrlægen var dygtig, rolig og vred. Jeg var rundt og finde mine får. Sofie havde fundet ind bag døren i hønsehuset, andre stod i kroge i stalden, nogle lå stille på marken. De var helt paralyserede af skræk! Dyrlægen gik med rundt og behandlede dem, hvor de var.
Turids lille lam måtte aflives, men ellers havde jeg bare været heldig. Fordi jeg ikke havde klippet fårene endnu, havde hundene mest fået uld i mundene. Der var bidsår på benene og mindre rifter og alle fårene blev behandlede, men havde de været nyklippede, ville ingen have overlevet, sagde dyrlægen. Nu var det bare spændende, hvordan de ville reagere på den voldsomme stress-situation? Ville de abortere? Ville de lægge sig ned og dø, fordi de var blevet for bange for livet? Eller ville de bare rejse sig op efter nogle timer og prøve at komme videre? De kunne vælge alle tre veje, var dyrlægens erfaring. Heldigvis valgte alle mine får den sidste vej! Men de næste mange år kunne jeg se på deres reaktion, hvis der gik en hund forbi på vejen.

Tre uger efter begyndt fårene lige så stille at få lam. Puh! Sofie og Tante Brun fik hvert deres vædderlam, Jara, Tågehornet og Enya fik en gimmer hver, mens Rose satte trumf på og kom med tre vædderlam, som hun lagde sig lige foran mig og fødte! Flot oplevelse, ovenpå alt det.

Et af Roses lam skulle lige have lidt ekstra hjælp. Den opgave hjalp Søren med og lammet blev hurtigt Sørens favorit

Fætrene Magnus og Malte ville også gerne prøve at give Favo flaske

Tante Brun fik henover sommeren et dårligt ben og fulgtes med lammene til slagt.
Rose døde desværre pludseligt i efteråret.
Hundene blev senere aflivet, da de også bed en anden hund.

*

Antal får pr. 1/11: 5 (Sofie, Turid, Enya, Tågehornet og Jara)
Antal lam til slagt: 8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *