Den sidste flaske

Mit søde lille flaskelam fik den sidste omgang sutteflaske for cirka 10 dage siden. Han er nu så stor, at han kan stå på helt egne ben og klarer sig fint i flokken af får og lam.
Hver gang jeg når til slutningen af sådan en flaskeperiode, tænker jeg på at det kunne have været sjovt, hvis jeg havde sat en streg, hver gang jeg havde fyldt mælk i flasken. Men jeg må sande, at det har jeg heller ikke i år. Det når jeg jo ikke at tænke på der i begyndelsen, hvor alting bare går stærkt. Men nogen ture er det jo ihvertfald blevet til – og godt for det, når man står med så fint et lam, der ikke falder meget igennem på størrelse i forhold til resten af lammene. Her bliver den sidste flaske nydt!