Første i oktober drog alle lammene og et enkelt får afsted fra Bjerget. Det var en flot flok, de blev hentet af vognmanden under meget rolige forhold og der var ingen panik. Det var dejligt. Jeg havde overvejet om jeg skulle beholde nogle lam – og jeg har jo altid lyst – men endte med at beslutte, at alle skulle afsted. Jeg har haft planer om at skrue lidt ned for flokkens størrelse i et par år – og så går det jo ikke at blive ved med at beholde. Derfor rejste alle 19 lam – og derfor blev det også farvel til Page! Hun fik tre lam i år, men var i foråret meget forstyrret og urolig og ville kun passe de to – og de to vedblev oven i købet med at være ret små. Så “barsk” må man være – men glæden over at sende gode, flotte, rolige lam til slagteren, efter at de har haft et fantastisk dejligt og sygdomsfrit lammeliv, den er faktisk stor! Farvel, flotte flok! Farvel, søde Page!
Dette indlæg fra midten af april har jeg åbenbart ikke fået “postet”, og selvom det er to måneder gammelt og helt uaktuelt, sender jeg det nu lige ud i æteren alligevel. De er så søde – og nu meget større.
Jeg skal straks og med det samme sige, at jeg egentlig gik og var ret glad og tilfreds med “timingen” i forhold til flaskelam og påskeferie! De to første var blevet så store, at de efter ferien fint kunne nøjes med at få mad tre gange dagligt: morgen, eftermiddag og før sengetid. Men med et lille nyt flaskelam nr. 3 ……. Ja, så røg jo den plan. Jeg følte lidt, at jeg blev rykket tilbage til start og jeg var lidt spændt på, hvordan han skulle klare sådan en arbejdsuge. Det er heldigvis gået super fint. Han er sød, sulten og en værre slughals, der gerne spiser nogle ordentlige portioner, så han vokser godt og er i god trivsel. Det er dejligt!
Se lige de billeder herunder. Jeg kan ikke gå på marken uden at falde over Sovs og Panda – og her på billedet den tre dage gamle Bearnaise, der også har helt styr på, hvem jeg er og modtager mig med stor entusiasme! De er sgu heldigvis så søde!
Mange får et billede af stor dramatik, når man siger “øremærkning”. Men sådan er det ikke. Se på billedet her og læs, hvordan det foregår her på Bjerget: Efter morgenmaden var hele flokken ude på folden og blive luftet. Et par timer senere lokkede jeg dem ind med en formiddagssnack og lukkede porten. Da foderet var spist opdagede alle, at det da slet ikke var så dårligt med et middagshvil indenfor i solen og den lune halm. Mens får og lam lagde sig til at snue, gjorde jeg klar med øremærker og tang og jeg hængte en liste med hvilke numre til hvilke lam op på døren. Da jeg så var klar, gik jeg stille og roligt rundt og hentede et lam ad gangen, mens de lå og sov til middag. Jeg løfter lammet op, tager det ud, sidder med det på skødet og klemmer med et hurtigt tryk et øremærke i hvert øre. De fleste lam spræller ikke engang, der er ikke en dråbe blod og efter en kløtur, evt. en vejning eller andet tjek, hopper de ned og gå ind til deres mor igen. Jeg noterer på listen, gør tangen klar til det næste og går så ind og “plukker” et lam mere. Det er så fredeligt og roligt og lammene er fuldstændigt upåvirkede.
Bunad er også en af de seje og klarer selv at passe sine trillinger …. men det er hårdt! Bunad virker ret slidt og ikke så overskudsagtig, som hun plejer at være, men hvem kan fortænke hende i det! Lammene trives og har det godt!
Her får I lige en stribe middagssøvn! Bunad tager venstrefløjen. Til højre for hende sover den lille Sriracha. Hun er let at kende med sin fine blis og hvide snude. Det helt sorte gimmerlam Salsa ligger i midten, mens vædderlammet Tabasco er vågen! Han ligner sin søster, Sriracha, men har streg på næsen og til gengæld sorte snude. De tre trives godt og laver en masse ballade sammen med de andre lam.
Og så gik der et par dage fra jeg skrev ovenstående og til jeg kunne nå at poste det. I mellemtiden skete der det, at jeg mødte et mere og mere forhutlet lam på marken. Salsa får ikke mere meget mælk fra Bunad – og er nu det fjerde lam, der har brug for hjælp fra mine sutteflasker. De to store, Sovs og Panda, er heldigvis ved at blive udfaset og får fra i morgen kun én gang dagligt!
Kuzmina er et dejligt og sejt får, der selv passer de tre skønne tøser hun har fået i år. Soya, Teriyaki og Satay er nogle små håndfaste, kornfede (eller mælkefede, må det vel være) frøkener, der nyder livet. De er ikke nemme at kende fra hinanden, men Teriyaki har lidt grå snude – og troner her på ryggen af sin mor! Livet er godt!
Aisha er et af mine absolutte yndlingsfår. At hun også i år får to lam og passer dem selv – det gør det jo bare endnu bedre. Aishas datter har de lækrest lysebrune kanter på sine ører, hendes bror lidt mere ens sortgrå. Begge er i virkelig god vækst. Hvis jeg skal beholde et gimmerlam i år, så står Aishas gimmerlam godt fremme i rækken. Aishas lam hedder Hoisin (tv.) og Oyster
Her har vi Vigdís og hendes tre lækre gimmerlam. Mornay til venstre, Bechamel til højre og Panda i midten! Hun er årets undtagelse fra navnetemaet – I ser nok hvorfor! Panda blev jo ret hurtigt kørt over på mit hold – af grunde jeg ikke helt forstår – men her klarer hun sig godt og vokser godt. Hun har god kontakt til sine søskende. Det er dejligt!
Jeg kan dog ikke hamle op med Vigdís, der må have noget virkelig kraftig mælk – for nøj, hvor de to gimmerlam Mornay og Bechamel vokser. De har rundet de 12 kilo her 22 dage gamle. De vejede sikker 3-3,5 kilo, da de blev født! Men Panda kommer lige efter!
Oslos tre lam er dem, der åbner sovse-temaet og hedder derfor Sky, Sovs og Sauce! Sky er et gimmerlam med grå snude og grå hår ved øjnene som sin mor. Sauce er et sort vædderlam. De er i god trivsel og vokser godt. Jeg får ikke lov at komme meget i nærheden af dem! Men vædderlammet Sovs med den fine hvide pande, har jeg til gengæld meget med at gøre. Han skulle jo grueligt meget igennem ved fødsel og det første døgn, så han blev årets første flaskelam.
Herover skal Oslo smage på en ny spand med mineraler. Hun ligner et plysmonster med uglet pels – og skal klippes en af de nærmeste dage. Ved hendes side står gimmerlammet Sky og længst til venstre har vi Sauce. Det lykkedes mig ikke at få Sovs med på billedet med de andre, da han som oftest står lige nede ved mine fødder. Men jeg fangede ham, da han stod og snusede til en bellis. Sky, Sovs og Sauce!
Jeg tror, at læmmesæsonen er slut for i år, så nu er det tid for lidt statistik! Jeg “tror det”, men lægger ikke hovedet på blokken. De to unge får Quito (tv) og Nuuk ikke har fået lam. De har ikke sat antydning af yver og har bevaret deres ungpigeskikkelser. Dyrlægen, der var forbi for at hjælpe Aisha efter læmningen, erklærede sig enig med mig. Teoretisk kan de jo barsle med et enkelt lam engang i maj, men jeg tror det ikke.
Syv får har altså fået lam – 19 lam til sammen! Det giver 2,7 i gennemsnit! Fem får har fået trillinger og kun to har fået tvillinger! Desværre kan man sige, at det i realiteten er omvendt! Fem får passer to lam hver, mens kun to får – Kuzmina og Bunad – er så seje, at de passer alle tre! Men det går op og ned – sidste år fik Kuzmina et lam, der måtte i pleje med sutteflaske andet sted og Bunad har også tidligere overladt et lam til mig! Det er jo ret flot med 2,7 lam pr. får – men jeg vil nu hellere at de “bare” får to lam hver og så passer dem. Tre flaskelam er lige i overkanten – allermest fordi det bliver i to runder. Jeg har siddet og regnet lidt på det. Jeg kommer til at have givet flaske til Sovs og Panda knap 200 gange! Pyhh! De har været heldige og begunstiget af, at jeg har haft ferie. Det bliver lidt mindre luksus for Bearnaise, men 150 gange skal han såmænd nok få! Det er fast arbejde, men de er heldigvis søde. Jeg når bare ikke at lære de andre lam at kende. Min bøn efter tredje læmning, om mere ukomplicerede læmninger, blev heldigvis hørt. De sidste fire får har klaret det hele selv. Det har været virkeligt dejligt! Lammene fordeler sig med 6 væddere og 13 gimmerlam. Der er fem hvide, tre grå og så altså 11 sorte lam! De er sjovt nok blevet mindre og mindre, hvor Oslo, Vigdís og Aisha lagde ud med nogle solide typer, Kuzmina og Bunads lidt mindre, Mi´s mindre igen og Pages sidste to små piger nærmest mikro! Også derfor vil jeg hellere have to!
Men alt i alt må jeg være glad og tilfreds. Med små bump og udsving trives alle rimeligt godt, så jeg skal ikke klage! Hurra hurra!
Page er det sidste får, der mangler at læmme. Fredag gik jeg vanen tro og holdt øje med staldkameraet, når jeg var inde i huset og ikke ude at fodre og kigge. Page gik rundt på marken – ingen Page i stalden! Alt åndende fred! Da jeg så kom ud med sutteflasker til de to flaskelam ved 17tiden, stod Page ude på marken og slikkede tre små nyfødte lam! Ih, du milde!
Huh, lammene var kolde af at ligge og stå ude i den stride blæst! Især det lillebitte og nok sidstfødte, hvide lam var meget forkommen. Vi fik lammene båret ind i stalden og Page kom med – lokket af lammenes brægen. Jeg fik gnubbet lidt varme ind i det hvide lam og lod så Page nusse og slikke for resten. De tre lam – et rimeligt stort vædderlam og to meget små gimmerlam var alle friske og absolut livsduelige, da de først havde fået varmen! Uh, hvor dejligt! Alt var fryd og gammen og jeg var glad!
Ja, alt så såre godt ud og virkede harmonisk! Men så gjorde jeg (måske??) den fejl ikke at skærme Page og hendes lam, da resten af flokken senere kom ind til aftensmad og natlogi. De plejer jo alle at gå sammen og kun hvis der har været ekstraordinære omstændigheder sætter jeg et får for sig selv. Nu gik de delt i to grupper – de store lam og mødre i den ene halvdel og de små i den anden. Jeg ved jo ikke, om det havde hjulpet, hvis jeg havde bygget en boks og sat Page og de tre nye lam der for sig selv. I hvert fald var Page helt ude af flippen, da jeg kom ud for at give nat-flasker til flaskelammene og fnøs af alle, der nærmede sig – inklusive sine egne lam og mig. Hun var fuldstændigt rundt på gulvet. Jeg fik hurtigt banket et aflukke sammen og fik Page og lammene derind, sammen med foderspand, vand og hø til at berolige den opkørte mor. Hun faldt lidt til ro og begyndte efterhånden at opføre sig som en nybagt mor over for de to små piger – men det store vædderlam var fuldstændig udelukket fra hendes sfære. Hun fnøs og stampede, og stangede ham hårdhændet væk. Åh nej ….. Det gode er, at han er sød og skøn og en kraftkarl – det knap så gode er, at han skal have mad ret ofte …… af mig!
