Tag-arkiv: trillinger

Mi afslutter årets læmninger

Mi ville heldigvis også være med. Hun valgte dog at gå i gang lige da alle andre var på vej i seng. Men vi var to, der tog nattevagten og fik hjulpet Mi – for de lå lidt skævt.
Det første lam lå med bøjede forben, – en fin lille dreng, der blev slikket og nusset grundigt. Efter en halv time var det næste lam klar til at komme ud, men det havde kun ét forben fremme, så da måtte jeg hjælpe godt til. Det lykkedes heldigvis at få det lirket ud og det var en fin lille hvid pige. Begge lam var mærkbart mindre end de andre i år, så jeg havde nok en mistanke – og ganske rigtigt var der ét mere på vej. Også dette sidste lam skulle have hjælp til at komme ind i verden, så det var så dejligt at være der.
Mi var sød og tålmodig og nussede og pussede dem alle tre, så jeg var ikke bekymret, da jeg gik i seng. Det er dejligt med veloverstået læmningssæson!

Her har I Mi dagen efter med de tre små – Bamse, Kylling og Ælling!

Mi bragte lidt glæde tilbage

Oven på fredagens voldsomme oplevelser, var det livgivende og i hvert fald livsbekræftende at sidde og se på Mi føde sine lam lørdag eftermiddag.
Jeg var egentlig på vej afsted til koncert sammen med gode venner, da jeg lige skulle ud og have et sidste kig på at alt står godt til i flokken. Dér stod Mi så midt på markvejen med vandblæren ude og klar til at læmme. Alle de andre lam fór rundt omkring hende og hun var lidt forvirret over, hvis lam der var hendes, så jeg fik hende fulgt ind i staldens ro. 
Jeg meldte afbud til koncerten, for efter i går trængte jeg til en god historie i maven – og havde ihvertfald brug for at være der. Mi lagde hun sig straks lige foran mig og fødte et lam. En lillebitte pige! Hvor skønt. En halv time efter prøvede hun til igen, men kunne ikke få lammet ud. Da jeg mærkede efter, var det kun det ene forben, der var fremme, så jeg skubbede lammet tilbage og fik det andet med frem også. Og så skubbede hun flot det andet lam ud også. En lillebitte pige mere! Endnu en halv time efter gentog det hele sig – også det med forbenet. Så det var godt jeg var der.
Mi er den sejeste lille rolige mor, der slikker sine lam grundigt alt imens hun siger små kærlige lyde og spiser lidt hø til. Hun er virkelig skøn. Tre små piger – men godt nok meget små. En god afslutning på årets læmmetid.

SÅ kom Bunads lam

Hurra hurra, nu har Bunad fået sine lam og alt tegner godt! Så dejligt! Jeg er så glad
Bunad har i de seneste dage fået mere og mere yver og i morges var de ret spændte. Nå, tænkte jeg …. Nu kan det ikke vare længe.

Sådan skrev jeg sidste søndag den 1. maj – og så ramte ugen mig og jeg nåede ikke længere.
Men jo, Bunad fik sine lam – og jeg kisteglad og lettet over en god læmmesæson.
Lammene lå lidt hulter til bulter, men ved fælles hjælp fik vi dem ud! Tre dejlige sorte lam, én vædder og to gimmere. Bunad passer dem fint alle tre og de er hurtigt blevet integreret i flokken af lam! Skønt!
Herunder er de tre timer gamle og allerede i gang med at udforske en verden af …græs!

Påskemorgengave

Her i læmmesæsonen har jeg telefon og AirPods med i seng. Så kan jeg følge billeder fra stalden og høre lyden uden at forstyrre min mands søvn unødigt. Jeg havde sat telefonen til at vække mig kl.4 søndag morgen, for jeg havde fornemmelser i forhold til Vigdis. Hun gik uroligt rundt, så jeg lå i den kolde morgen lunt under min dyne og fulgte halvsovende lyd og billeder fra stalden og den begyndende fuglesang fra vinduet. 
Det tegnede til en på alle måder smuk påskedagsmorgen. Ved 5-tiden var jeg ude og kigge, men Vigdis synes bare, at jeg skulle gå i seng igen. Men ved 6-tiden stod jeg op, for der var ved at komme gang i fødslen. 
Lidt efter min ankomst kom et ganske lille hvidt vædderlam til verden i fin stil med forbenene først – lige efter bogen. 
Min svigerdatter og to styks morgenfriske  børnebørn kom med ud i stalden og sammen sad vi og så det lille lam komme på benene, mens Vigdis forberedte lam nummer to. Det kom til verden i et hovedspring. Sikke en fin oplevelse sammen. Men det var også lidt koldt og de små gik ind igen. 20 min efter kom det tredje lam – denne gang med bagbenene først. Vigdis er sej. Hun tager det stille og roligt – et lam af gangen.

Her ser I Vigdís med sine tre hvide lam. Et vædderlam og to lidt større gimmerlam – med mørke ben. Der er trængsel ved patterne, men da ekstra meget, når de alle vælger den samme. De er livskraftige alle tre og Vigdís er tålmodigheden selv, så det skal nok gå.

Trillinger i natten

Jeg havde sat telefonen til at bimle lidt over 3 i nat. Hanun havde skrabt i halmen og gået lidt uroligt rundt om sig sig selv, da jeg var ude at sige godnat ved midnatstid, så jeg ville gerne lige se, hvordan det gik med hende.
Hun lå i halmen og så lidende ud – og hvor hun som regel slet ikke er til at komme i nærheden af, lå hun nu stille og nærmest bad om, at jeg kom. Jeg havde heldigvis taget det varme tøj på og en spand varmt vand med også, så jeg var klar.
Hanun var egentlig fødeklar, kunne jeg mærke, men der sad en prop i livmoderhalsen – en prop med hale! Åh nej! Men jeg har prøvet det før og fik skubbet lammet lidt tilbage i livmoderen. Straks kom der en vandblære frem, men den lille rumpe gled også straks frem igen og lukkede. Nå, men så måtte vi jo rigtigt i aktion! Jeg fik skubbet, flyttet og puffet og fik så fat i et par bagben som jeg forsigtigt kunne løfte op og lirke med ud uden at ridse i Hanun. Forsigtigt, men hurtigt, fik jeg lammet ud med bagbenene først og hovedet sidst og lagt det hen foran Hanun. Det gav moral og den gode mor fik sig stablet på benene og slikkede den nyfødte. Det næste lam lå også sært, men det fik jeg da ud med forben og hoved først. Hvor skønt!
Da Hanun havde slikket sine lam godt og havde fået dem på benene, kom der en vandblære mere og ganske få minutter efter pressede hun let et tredje lam ud! Tre sorte lam – fine ensartede i størrelsen!
Uh, hvor skønt at være der, så det gik godt. Og skønt at det er weekend, så jeg bare kunne sidde i natten med et stort smil om munden – opdagede jeg – og se de tre nye finde sig til rette med deres seje mor. Det bliver ikke til mange billeder, når jeg sådan er fødselshjælper mellem kl. 03.30 og 5.15, men et enkelt fik jeg da taget inden jeg gik ind i seng. Hurra og godnat!

Hanun fik trillinger i nat

I går gik Hanun rundt og lignede en halvsyg høne. Da vi nåede til aftensmaden skulle hun stort set intet have. Det er et af de tegn, jeg har at se efter …. noget var på færde.
Da jeg kom ud for at se til hende før sengetid var det tydeligt, at noget var i gang – og så alligevel ikke. Hanun pressede og gav sig, men der skete ikke noget, så jeg måtte træde hjælpende til.
Forbenene lå lidt fremme, men ikke meget og jeg kunne ikke mærke hovedet. Jeg måtte have lammet skubbet lidt tilbage, finde hovedet, der lå drejet tilbage ned langs kroppen og så prøve at få det frem. Men hver gang jeg havde fået hovedet frem og slap – svup, så drejede det ned igen. Øj, det var svært. Til sidst fik jeg både holdt fast i hovedet og hjulpet benene frem og ud, men det var hårdt for Hanun med min hånd og hovedet samtidig. Stakkels! Men ud kom lammet og det var heldigvis levende. Et sortgråt gimmerlam.

Hanun lå længe og slikkede lammet og kom til kræfter – og herefter gik tingene mere planlagt og hun fødte selv et stort gråkrøllet vædderlam. Jeg kunne bare sidde og se på familieidyllen, med slikken, små spæde babylyde og omsorgsfulde dybe mor-toner. Hanun vendte sig lidt rundt og lagde sig ned og jeg kunne se et par små klove mere stikke ud. Men nu var Hanun træt og havde ikke flere kræfter, så jeg hjalp lidt med, at få det sidste lam trukket ud. Et fint sort vædderlam! Åh, hvor dejligt!
Det hele så ud til at gå fint og Hanun tog sig fint af alle tre, så jeg gav hende en portion hø og noget frisk halm, sagde godnat – og så gik jeg i seng!

Her til morgen var der fred og ro i den nye familie og de tog sig et velfortjent hvil i halmen. Den førstefødte pige ligger lige foran Hanun, det langbenede grå vædderlam står ved hendes hoved og det sidstfødte vædderlam ligger bagved og sover.

Seje Gærdesmutte

Skriv et svar

I flere dage har jeg kunne følge forandringer i Gærdesmuttes krop. Maven sank, hun blev mere sammenfalden over krydset og løsere bagtil. Søndag aften havde hun en del uro i kroppen. Hun strakte sig med jævne mellemrum og gav sig, men da det blev sengetid, var der ikke sket yderligere og jeg gik til køjs.
Tidligt, tidligt i morges listede jeg ud i mørket i natskjorte for at se, hvordan det gik med Gærdesmutte. Hun stod roligt med to små lam omkring sig. Nej, hvor fint …. Men hvad? Da jeg kom ind til Gærdesmutte, stod der et tredje lam lidt derfra. Var det Aishas? Nej, de stod der – og dette var også mindre! Så altså tre små søde lam.
Gærdesmutte er jo staldens ældste får på 8 år – og så får hun 3 fine gimmerlam. To sorte og et hvidt! Sikke sej, hun er! Jeg vil hjælpe hende, alt det jeg kan – og håber hun klarer det fint! Tillykke! Mor er stolt.

Blishønen har fået tvill… nej, trillinger

Skriv et svar

Jeg kom sent hjem fra arbejde mandag – og strøg i stalden direkte fra bilen for at se, om der var hjælp behov eller om der var tid til en kop kaffe. Ingen kaffe her! Blishønen havde brug for hjælp. Jeg sprang i min tykke stalddragt og gik i stalden. Blis var meget urolig, vandblæren var sprunget, men der skete ikke mere. Jeg stod længe og holdt øje, men selv når hun pressede, var det uden effekt. Da jeg mærkede efter, var halen det eneste jeg kunne få fat i! Så igen et lam, der lå forkert. Jeg fik skubbet det lidt tilbage og fik lirket bagbenene ud og så kom resten af kroppen hurtigt. Blishønen skubbede godt til. Efter hun havde slikket og puslet om et sort gimmerlam i fin størrelse, lagde hun sig pludselig og pressede voldsomt igen. Og igen var det en lille bagdel, der var først. Men her nåede jeg ikke at hjælpe med at vende benene frem først – den skulle ud og det skulle være nu – og Blis skubbede selv et ret lille sort vædderlam ud. Begge lam var livskraftige. på benene og fulde af pep i løbet af kort tid.
Jeg var glad, men kunne egentligt ikke forstå, at Blishønens store mave kun indeholdt to lam, når de ikke var større. Men jeg kunne ikke mærke mere i hende. Jeg sad i lang tid og kiggede og ventede, men der skete ikke mere og da de lagde sig til at hvile alle tre, gik jeg ind for at få varmen og lidt aftensmad.

En halv time senere – da jeg kom i stalden igen – stod Blis slikkede på en ordentlig klippert af et hvidt vædderlam! Hold da op! Det var da for vildt! Det er et pudsigt kuld med så store størrelsesforskelle. Den nye lille familie kom ind i min ekstraboks, så de lige kunne få lidt ro for sig selv natten over.

Spurv med trillinger

Skriv et svar

I går aftes kunne jeg se på Spurv, at det nok var ved at være hendes tur, men også at hun behøvede hjælp. Først kunne jeg ikke mærke, hvordan lammet vendte, men så fik jeg fat i en lille halestump. Det første lam lå altså med rumpen frem i fødselsgangen. Et ad gangen fik jeg vendt og lirket bagbenene frem og kunne så få lammet ud med bagbenene først. Kort efter kunne jeg hjælpe det næste lam ud, denne gang med forbenene først og efter lidt til lagde Spurv sig igen og fødte selv det tredie lam. Sådan! Tre store gimmerlam. det første var sort, det næste hvidt og og det sidste også hvidt med lidt grålige toner på bagkroppen.
Her til morgen ser både mor og børn ud til at have det fint og er gået ud for at nyde et formiddagshvil i det gode vejr.

Jubii! Lam igen :)

Skriv et svar

Åh, det er dejligt! Nu er der kommet flere lam på Bjerget! Levende!
Her kl. 6 i morges kunne jeg, allerede da jeg nærmede mig stalden, høre nye spæde stemmer! Og da jeg fik lyset tændt, var der 3 fine lam rundt om Blomst! Hold da op!

Men hov! Kardemomme lignede en, der havde født – var det hendes det ene? Eller de to? Blomst stod og slikkede løs, Kardemomme virkede urolig!
Da jeg fik set ordentligt efter, kunne jeg jo se, at Blomst stadig var meget tyk og overhovedet ikke havde født! Hun var bare i fuld gang med at adoptere! Hvad for noget?

IMG_2951Så jeg fik hurtigt Kardemomme og de 3 små lam ind i en bås for sig. Jeg var nødt til at sætte brædder for, for at holde Blomst væk! Sådan noget sker altid, når man lige står og skal på arbejde. Jeg fik malket lidt mælk ud ved Kardemomme og givet alle 3 lam en lille smule, så jeg var sikker på, at de kunne klare sig til jeg kom hjem igen.
Åh, hvor dejligt!!