Blomst fik jo kun et enkelt lam i år. Til gengæld er han et flot langlemmet vædderlam, der er flokkens absolut bedste springer. Vebjørn hopper med stor elegance over de andre lam, hvis de står i vejen, sin mor, hvis hun ligger og hviler – eller mens de endnu var hjemme i stalden og skulle fodres, så beskrev han en flot blød bue ud gennem gitterværket, så han kunne spise med fra den anden side.
Oven i det har Vebjørn en smuk grå pels, der nok skal komme til at gøre lykke på et senere tidspunkt (men det taler vi ikke om endnu 😉 )
Tag-arkiv: Blomst
Blomst med sønner
Blomst har fået to flotte grå vædderlam i år. Hun er en fantastisk mor, sin kleine størrelse til trods. De bliver bare fodret og vokser og er fulde af krudt! Drengene hedder Jbeil og Byblos – to navne på den samme dejlige kystby i Libanon, med fantastisk strand og helt igennem pragtfuldt turkisblåt vand! Her er de fanget sammen i en fredelig stund med snuderne godt nede i græsset. Lige meget hvad jeg sagde af lyde eller svingede med, så spiste de græs, og da de synes, at jeg blev for belastende, vendte de som på tælling alle tre og gik!! Så kan jeg lære det!! I må derfor nyde synet af dem her, mens de spiser.
Blomst vil også være med
Tidlig lørdag morgen, da jeg kom ud i stalden, stod Blomst klar med to nyfødte sorte vædderlam. Hun havde klaret fødslen selv og lammene var begyndt at die. Det så bare så skønt og fredfyldt ud, at jeg blev glad langt ned i maven.
Jeg har haft mange bekymringer om Blomst, for hun har længe lignet én, der ville føde og hun har været lige så hævet bagtil som Moët var. Derfor har jeg frygtet, at det skulle ende på sammen måde. Men pyh, hvor skønt.
To flotte vædderlam på ca. 4 kilo hver!
Det er sejt gjort, med Blomsts spinkle krop in mente.
Lammene var hurtigt på benene og efter få timer gik Blomst ud på marken med sine to dejlige sønner, Jbeil og Byblos – det arabiske og gamle græske navn for den samme virkelig dejlige kystby i Libanon.
Halvvejs
Ja, så er jeg nået halvvejs i forårets læmninger! 7 får har fået 16 lam! Det er jo ganske flot, må jeg sige! 9 gimmerlam og 7 vædderlam! Og næsten alle bliver passet af deres mødre!
7 andre får går så stadig og er tromletykke og puster og stønner, når der skal rejse sig eller lægge sig igen! Det bliver spændende, også med de næste syv læmninger! Jeg vil krydse fingre for, at de kommer til at gå lige så forholdvis smertefrit som de første – nok lige med Kardemomme som undtagelsen, der ikke behøver gentagelse.
Her er Pyt, Persille, Blishønen og Blomst. Fire skønne omfangsrige damer!
Dis og tø
Blomst klarede det flot
Allerede da jeg skulle afsted mod København fredag eftermiddag, kunne jeg se, at Blomst lagde an til at føde! Jeg var lidt beklemt ved situationen, for dyrlægen havde sagt, at jeg skulle holde ekstra øje med hende. Ja, faktisk ringede han for en uge siden, for at spørge, hvordan det var gået med hende. Respekt!!
Nå, men jeg kunne ikke helt skippe turen og koncerten, så mand, datter og søn lovede at holde godt øje – og allerede inden vi nåede hovedstaden indløb der besked om, at Blomst var nedkommet med to små sorte vædderlam og havde klaret det hele selv!
Det var bare en god besked og aldeles let om hjertet kunne jeg nu nyde udflugten.
De to små myr er her i dag blevet navngivet Cote du Rhone og Cote de Beaune!
I daglig tale bliver nok bare til Cote og Cote 😉
Blomst har været dårlig
Her i eftermiddags sad jeg vagt ude i stalden. Jeg sad og holdt øje med Blomst. Hun har været rigtig skidt siden i går formiddags. Har stået og gået, men allermest ligget – og lidt lignet en med veer, men har alligevel ikke vist andre tegn på forestående fødsel.
Ingen vandblære, ingen skraben eller slikken, hvor vandet faldt. Kun rysten, skæren tænder og sammentrækninger i kroppen. Hun havde ondt, der var tydeligt, men hvorfor ?
Når jeg mærkede efter, var hun ikke åben og virkede altså ikke rigtigt som én i fødsel.
En fåreklog veninde og dyrlægen mente, at tiden skulle ses an. Men da situationen var lige sådan her til morgen, besluttede jeg mig for, at dyrlægen var nødt til at skulle forbi.
Dyrlægen var umiddelbart også forvirret, nogle tegn “ja”, andre tegn “nej”. Feber? Nej!
Han konsulterede en kollega – og i samtalens løb faldt tingene på plads. “Nå, er det det, der er galt!” Blomst havde mælkefeber, for lav kalkmængde i blodet og derfor havde hun det rigtigt skidt. Det har jeg aldrig prøvet før.
Dyrlægen siger, at det er det samme med kvæg. De får bare mælkefeber efter kælvningen, hvor han oplever, at får ofte får det, før de læmmer! Så nu har den lille Blomst fået indsprøjtninger med masser af kalk samt binyrebark og penicillin til at klare skærene, og fødselsstimulerende hormon oveni, for nu skal lammene helst snart ud.
Alt det skulle jo gerne hjælpe – og det har det heldigvis også gjort. Nogle timer efter var Blomst klar i øjnene igen og stod oprejst og følte sig frisk nok til at gå ud på marken til de andre.
Det er bestemt godt, at de er der, men mon ikke jeg har forstyrret dyrlægerne nok i år!! Jeg håber!!
Sommerklip
Da fårene nu alligevel var indfangede lørdag blev Sylfiden, Blomst og Blishønen også klippet. Gotlænderne skal helst klippes to gange årligt. Sidste år fik jeg det simpelthen ikke gjort og resultatet var, at deres uld filtede en del inden den blev klippet af. Faktisk så meget af den var ikke til at bruge! Det kan man jo så lære af!!
Det var lidt det samme med Blis, så derfor har hun også fået en sommerklipning. Terne har jeg ikke klippet, for der var ingen problemer med hendes uld. Men de to helsøstre har også en meget forskellig uld. Ternes ligner Pyts helt og aldeles, mens Blishønens uld opfører sig som hendes mormors!
Tilbage i flokken er der ihvertfald forskel på fårenes størrelser. De i forvejen mest spinkle er nu også blevet klippet, mens de store tunge madammer ydermere har 5-7 cm uld til at fylde om livet! Det ser sjovt ud!
Et Blomsterbarn
Efter aftensmaden var jeg lige ude og holde øje – og det var bare super godt.
Igen var der et lam, der ikke havde strakt forbenene ud. Nu er jeg ved at være i skarp træning og i løbet af nul komma dut havde Blomst og jeg fået et stor flot gimmerlam bragt til verden.
Hun ser ud til at have det godt og vejer 5 kg. Det er godt skuldret af Blomst, der selv er så klein!
Tillykke Blomst – jeg tror, hun skal hedde Fallulah!
Jubii! Lam igen :)
Åh, det er dejligt! Nu er der kommet flere lam på Bjerget! Levende!
Her kl. 6 i morges kunne jeg, allerede da jeg nærmede mig stalden, høre nye spæde stemmer! Og da jeg fik lyset tændt, var der 3 fine lam rundt om Blomst! Hold da op!
Men hov! Kardemomme lignede en, der havde født – var det hendes det ene? Eller de to? Blomst stod og slikkede løs, Kardemomme virkede urolig!
Da jeg fik set ordentligt efter, kunne jeg jo se, at Blomst stadig var meget tyk og overhovedet ikke havde født! Hun var bare i fuld gang med at adoptere! Hvad for noget?
Så jeg fik hurtigt Kardemomme og de 3 små lam ind i en bås for sig. Jeg var nødt til at sætte brædder for, for at holde Blomst væk! Sådan noget sker altid, når man lige står og skal på arbejde. Jeg fik malket lidt mælk ud ved Kardemomme og givet alle 3 lam en lille smule, så jeg var sikker på, at de kunne klare sig til jeg kom hjem igen.
Åh, hvor dejligt!!