Kategoriarkiv: 2016

Det varer altså lidt endnu, før jeg kan leve af det

Lige inden der gik læmninger og lam i det hele var jeg inde ved min helt utroligt søde og tålmodige revisor med regnskabet for 2016 og 1. kvartal for 2017. Vi skulle have regnet den samlede indtjening for 2016 ud og indberettet til selvangivelsen.

Ind imellem er der jo søde mennesker, der spørger om  jeg ikke snart kan leve af min lille virksomhed på Bjerget.
“Du kan jo så meget, Dorte – og sælger både lammekød og skind og får spundet garn og kan strikke”. Og det er jo meget sødt sagt!
Men når revisoren har lagt sammen og trukket fra og sagt summa summarum og simsalabim, så er overskuddet for et helt års arbejde i stald og mark ikke imponerende.
Der af følger at timelønnen ikke bliver overvældende stor, selvom jeg har medregnet tillæg for både søgnehelligdage, delt tjeneste og nattevagter. Overskuddet af min lille virksomhed er faktisk kun lige stort nok til at indkøbe et par sorte herresko i Lars Løkkes prisleje.

Vi bærer julen ud – Godt nytår

img_0096-2-kopiimg_0098Traditionen tro blev julen og juletræet båret ud på en af årets sidste dage. Og i dag fik fårene så lov til at mæske sig i træet. Det var som vanligt et tilløbsstykke og det lykkedes mig at få et flot billede af hele flokken strakt ud i en fin bue.
Der bliver ikke noget billede med nytårshatte i år. Fårene påtænker nok en lidt fredelig nytårsaften i år, så de ikke har alt for img_0100ondt i pelsen i morgen!
Tak for følgeskab og søde kommentatrer – og et rigtigt godt nytår til alle jer ønskes af Blishønen, Terne, Gauda, Harissa, Anab, Blomst, Aisha, vædderen, Hanun, Myse, Moët, Gærdesmutte, MØ, Pyt, Gro og Spurv – og Dorte.

Vi er her endnu

img_0021Ja, både fårene og jeg er her stadig og har det godt. Jeg har bare ikke været meget hjemme i den seneste tid og derfor er det ikke blevet til mange opslag her på bloggen.
Men fårene trives og har det godt og jeg forestiller mig, at de nyder det milde og forholdsvis stille vejr.
De har jo stadig vædder på besøg og jeg håber, at han snart har været raden rundt, img_0017for mellem jul og nytår rejser han hjem igen.
Men det er svært at nå forbi flokken i dagslys i disse dage, så det bliver ikke til mange billeder. Her har jeg fanget et par stykker, da de fik deres daglige hø-ration. Det er ren nydelse. Terne og Pyt – mor og datter – øverst, og Gærdesmutte, Moët, Aisha, Gro og Blomst nederst.

Så er vinterfoderet hentet hjem

img_9973For et par dage siden fik jeg vinterfoderet i hus. Efter lidt prisforhandlinger og mailkorrespondance frem og tilbage med den lokale foderleverandør, nåede vi frem til enighed – og jeg fandt altså også en dag, hvor jeg både havde tid og vejret var tørt.
En palle fårepiller til at holde sulten fra døren vinteren over – sammen med byg, hø og halm – og lidt vintertræt græs!

img_9972Jeg fik gang i styrketræningen, da 52 sække af 15 kilo først skulle lægges i traileren – og efter hjemkørsel – læsses af og stables på palle påny!
Dejligt opbyggelig og visuel aktivitet – og hvis det har givet lidt til de forskellige muskel-grupper også, så er det jo bare super!

Det første strejf af vinter

img_9992Der er kommet et lille drys sne og et pust af vinter har lagt sig over Bjerget. Det er skønt for en vinter- og sne-elsker som mig. Solen tittede også frem – både morgen og eftermiddag – og gjorde dagen endnu mere lys og skøn. img_9995Fårene virkede også som om de nød det – i de omfang at de overhovedet lagde mærke til vejret.
Harissa, Hanun og Bob havde kun img_0005øje for hinanden! Der skulle nusses og snuses – så måske der også er foregået andre ting.
Det kan jeg jo håbe på.

Bloggen skal passes

img_9941Der er meget at få skrevet og opdateret på bloggen i disse dage. De får, der fulgte lammene til slagteriet, skal sendes til “De evige græsmarker” og de fire små gimmere, der slap igennem nåleøjet, skal oprettes som “Får på Bjerget”. I forårstravlheden fik jeg heller ikke lige noteret alle lammefødslerne på fårenes sider. Det er jeg ved at råde bod på nu.
Ydermere har jeg faktisk endnu ikke – her i slutningen af 2016 – fået skrevet om 2015 i “Årenes gang”. Det er lidt noget værre noget, men jeg har fra begyndelsen haft det sådan, at min blog skal være noget jeg hygger mig med og ikke noget, der presser og gokker mig i hovedet! Omvendt, så vil jeg også så gerne have, at bloggen fremstår veltrimmet og lækker  – så jeg hygger ret meget foran computeren om aftenen! Det er dejligt!

Spegepølser, grill-pølser og røgede fårelår

img_9988Årets høst af pålæg og andet guf er kommet i hus. Det er altid spændende.
For hvordan smager det? Er det lige så godt som sidste år?
Jeg har i år fået to forskellige spegepølser. Både en “klassisk” og én med hele kødstykker i, mildt krydret med paprika.
De røgede fårelår skal nok gøre lykke, som img_9983pålæg eller lækker aftensmad/frokostret med stuvet spinat. Mums!!
Det er også altid en lille smule overvældende, at få img_9980fyldt bagagerummet med røgvarer – og grillpølser i sæk!!! Så det gav til lidt pakkearbejde torsdag eftermiddag, vakuum-pakkeren blev fundet frem og sat i sving, inden pølserne røg i fryseren til grillsæsonen!

Vædderen er kommet

img_9959Vædderen er kommet til Bjerget –
og produktionen er sat i gang!
Lidt over middag i dag ankom årets vædder. Et stort gotlænder-vædderlam, som straks blev døbt Bob!
Han var lidt fortumlet og sky, da jeg ville hilse på ham, men der var ingen tvivl om, at han var med på opgaveformuleringen,
da han blev lukket ind til fårene.
To minutter efter var der lagt an til næste img_9971års lammeproduktion! Terne duftede  simpelthen så godt, at der omgående måtte skrides til handling. Resten af flokken stod og fulgte med fra første parket og så efter om alt gik til som det skulle – og bagefter bød både Moët og Gro sig også til.
Det lover godt!

Vaskedag

img_9936I det gode efterårsvejr fik jeg vasket alle træktov, grimer og halsremme. Især grimer og halsremme bliver hurtigt helt stive af skidt fordi lanolinen fra ulden sætter sig og binder støv og andet. Så det var noget snusket vand, der kom ud af det – og rene og bløde træktove og grimer til gengæld. En tur på tørresnoren og en nat i fyrrummet – så er de klar til den kommende tid!