Kategoriarkiv: Får

Mi afslutter årets læmninger

Mi ville heldigvis også være med. Hun valgte dog at gå i gang lige da alle andre var på vej i seng. Men vi var to, der tog nattevagten og fik hjulpet Mi – for de lå lidt skævt.
Det første lam lå med bøjede forben, – en fin lille dreng, der blev slikket og nusset grundigt. Efter en halv time var det næste lam klar til at komme ud, men det havde kun ét forben fremme, så da måtte jeg hjælpe godt til. Det lykkedes heldigvis at få det lirket ud og det var en fin lille hvid pige. Begge lam var mærkbart mindre end de andre i år, så jeg havde nok en mistanke – og ganske rigtigt var der ét mere på vej. Også dette sidste lam skulle have hjælp til at komme ind i verden, så det var så dejligt at være der.
Mi var sød og tålmodig og nussede og pussede dem alle tre, så jeg var ikke bekymret, da jeg gik i seng. Det er dejligt med veloverstået læmningssæson!

Her har I Mi dagen efter med de tre små – Bamse, Kylling og Ælling!

Nuuk fik fine to i bedste sendetid

Skriv et svar

Onsdag aften lagde Nuuk sig til at læmme i den skønne lune aftenluft – lige uden for stalden. Ungerne sov, men de voksne der var hjemme tog en trøje på og satte sig ud til aftenunderholdning. Det er jo et lille stykke magi hver gang! Nuuk skulle lige have hjælp til at få lammets forben strakt ud, men klarede ellers det hele selv og fødte et smuk gråsort lam! Og denne gang var det skam en pige! Jaaah, de andre grå har været drenge. Et af Vigdis´ lam var vældigt nysgerrigt!

Inden Nuuk var klar til næste lam, var det buldermørkt, så vi fik hende og lammet med ind i stalden og sat i læmmeboks, så hun kunne være i fred. Mønsteret gentog sig med forben der ikke er strakt frem, Nuuk er sej og skulle nok have fået det næste lam ud, men når jeg nu var der, trak jeg forbenene frem på plads. Og så klarede hun resten selv. Et sød beigefarvet/hvidt vædderlam. Billedet herunder er fra morgenen efter, da de fulgtes med mor ud på græsset! Jeg er så tilfreds med, at mine gamle får “nøjes ” med at få to lam. Det er skønt! Og navnene? Må jeg præsentere “Ingrid og Lillebror”.

To tykke trunter tilbage

Skriv et svar

En konsekvens af ikke længere at have så mange får er jo at også læmmesæsonen går hurtigt. Allerede efter 3 læmninger er jeg over halvvejs – og kun to tykke madammer går rundt og puster og giver sig. Nuuk og Mi fylder godt i landskabet og selvom jeg håber på tvillinger, så skulle det ikke undre mig, hvis der gemmer sig et par trillinger også!
Fårene er glade og har det godt, selvom de puster lidt over det, så det er skønt!

Butterfree er sej

Farmors feriepasning var åben nogle dage i påsken og vi havde travlt mandag formiddag med at få hentet æg hos søde venner og få købt ind. Jeg holdt øje med stalden via min telefon – og sagde, da vi var ved at betale i byggemarkedet: “Så børn, nu skal vi skynde os hjem”.
Butterfree var ved at lægge an til læmning – og jeg ville gerne være i nærheden af den førstegangsfødende. Men selvom vi var hjemme mindre end 10 min efter, så nåede vi det ikke! Butterfree stod roligt og slikkede et ordentligt stort og meget smukt lam! Hvor sejt, at den lille frøken klarede det selv. Det lover jo godt for fremtiden!

Vigdís fulgte trop med tvillinger

Palmesøndag om aftenen var Vigdís lidt urolig, så jeg tog telefonen med min staldovervågning med i seng og satte vækkeuret til kl. 2. Men her åndede alt fred og ro, og selvom jeg lå vågen et stykke tid og holdt øje, var der ingen aktivitet. Så jeg sov videre med sindsro. Da jeg kom ud i stalden igen kl 6, stod Vigdís ikke desto mindre glad og fro og gumlede hø med to tørre lam ved sine fødder!
Hvordan hun laver det trick, det ved jeg ikke! En ting er at spille uberørt, når jeg kommer ud i stalden…., men hun kan da umuligt mærke, hvornår jeg ser på StaldCam-appen, kan hun ??
Men når hun klarer det så fint, er alt jo godt – og med endnu et par tvillinger – en vædder og en gimmer – så har jeg intet jeg skal klage over! Hurra og tillykke! Til gengæld er det i orden at klage over billedet, hvor kun det ene lam er synligt! Jeg skal gøre det bedre næste gang! Jeg var vist mest optaget af børnebørnene 😉

En tåget januar-dag

Tågen ligger tungt og kold over Bjerget i dag, men alligevel kunne jeg da få Bjergets fem tilbageværende skønne får på kornet – Nuuk, Butterfree, Mi, Kuzmina og Vígdis.

Da Butterfree på en gang mistede både mor og alle sine halvsøskende, har hun nok følt sig lidt fortabt. Hun valgte heldigvis for mig at søge trøst og tryghed i nærheden af Nuuk, som er mit mest tillidsfulde og kælne får. Så hun arter sig så fint, den lille frøken, og jeg tror og håber på, at hun skal blive et roligt og dejligt får.

I efteråret havde de fem får besøg af en Suffolk-vædder. Jeg har kun dette ene bevis på, at han forstod sin opgave, men krydser fingre for, at det er gået som det plejer og at der lige nu ligger små lammebobler inde i fire eller fem maver.
Vædderen var fredelig i begyndelsen af opholdet, men blev efter en tid ret så galsindet, så jeg passede morderligt godt på, når jeg skulle ind til dem – men tolker det sådan, at han nok kedede sig i den sidste tid, fordi der ikke var flere får, der skulle serviceres.

Butterfree bliver på Bjerget

Butterfree trak det længste strå og er det eneste gimmerlam, der bliver på Bjerget i år. Hun er datter af Oslo og Aishas barnebarn – og dermed efterkommer af mit første får Sofie. Jeg har tre stam-moderfår, som jeg forsøger at have efterkommere af i min flok: Sofie, Rose og Pyt. Det bliver jo ikke lettere, efterhånden som flokken bliver mindre.

For to år siden beholdt jeg også en Oslo-gimmer, men Quito var og vedblev desværre -trods en ihærdig indsats fra min side – at være så skør, at hverken jeg eller vædderen kunne komme i nærheden af hende og hun rejste fra Bjerget i foråret.
Jeg håber virkelig, at Butterfree har et roligere sind. Det synes jeg, det tegner til, men nu må vi se.
(Dette indlæg skrev jeg i oktober, men fik af en eller anden travl grund ikke publiceret)

Farvel til Aisha og Oslo

Jeg havde sådan håbet …. men det går ikke, så nu er beslutningen taget: Aisha og Oslo har haft deres sidste sommer på Bjerget og skal følges med lammene til slagteren.
Aisha er 8 år og har hen over sommeren været meget træt og har helt tydeligt mistet status. Og så har jeg tidligere lovet mig selv, at jeg skal være ansvarlig og ikke trække det for langt! Aisha var et flaskelam og jeg har altid haft et blødt punkt for hende. Hun er sød og smuk. Hun har fået 14 lam og er et af de skønne får, der “nøjes” med 2 lam ad gangen og så passer dem på forbilledlig vis. Jeg kommer til at savne dig, Aisha.

Oslo (th) er Aishas første datter, første lam i det hele taget og er nu 7 år gammel. Jeg lovede mig selv i foråret, at det skulle være Oslos sidste sæson. Oslo er god nok, men skjuler det lidt bag sine urolige øjne og utrivelige look. Hun passer sine mange lam så godt, at hun slider sig selv helt op og var i foråret meget syg af drægtighedssyge, simpelthen fordi hun giver så meget til sine lam, at der ikke bliver nok til hende selv. Oslo har også fået 14 lam på sine 7 år.
Aisha og Oslo er jo efterkommere af mit første får Sofie – og de sidste i min fåreflok. Jeg har vældig fortrudt, at jeg ikke gemte Aishas gimmerlam fra sidste år, Hoisin, men der tænkte jeg ikke så langt. I år fik Aisha vædderlam, så jeg er “tvunget” til at beholde Oslos gimmer fra i år, Butterfree. Mit sidste forsøg med et Oslo-lam, Quito, gik jo ikke så godt – så jeg håber virkelig, at Butterfree vil arte sig mindre hysterisk.
Farvel til jer, I to skønne damer! Nyd livet på de evige græsmarker.

Oslo har været syg

Sidste søndag morgen så Oslo rigtig skidt ud. Hun var mat i øjnene og stod og hang – og ville ikke æde. Hun, der har spist som et tærskeværk den seneste måned. Jeg tog hendes temperatur, inden jeg ringede til dyrlægen. Hun havde nærmest lidt undertemperatur – og dyrlægen bekræftede min mistanke. Drægtighedssyge igen!
De tre store flotte lam suger simpelthen for meget energi ud af hende – selvom både Oslo og ihvertfald lammene stort set har foder ad libitum. Det er da utroligt! 
Så jeg kørte igen på med “energi – medicin”, havresuppe med druesukker, yoghurt og andre gode sager. Men det ændrede ikke rigtigt noget. Så det var fuld af bange anelser – og ikke meget nattesøvn i bagagen – at jeg kom ud i stalden mandag morgen. Oslo rejste sig og mæh’ ede. Hun havde været i boks for sig selv natten over, men nu stod hun der med klare øjne og ville gerne ud til sine lam. De havde jo ihvertfald også savnet deres mor – men jeg synes det var lidt barsk at se på, at de tre lam næsten væltede deres stadig lidt svage mor i deres iver efter at die. Men mælken skal jo også holdes i gang. 
Oslo fik lidt morgenmad sammen med de andre, drak noget vand og fik derefter samme energi- specialkost som søndag og derfra er det bare gået fremad og godt igen. Puuha! Sikke en lettelse. Hurra, hurra!
(Dette opslag har ligget klar i flere dage, fordi jeg gerne ville have et billede af en “nu frisk igen- Oslo”, men hun er svær at tage billeder af, så nu får I det uden).

Forårstravlhed

Det er ved at være længe siden I har fået en opdatering fra livet hos fårene på Bjerget. Det er og har været en travl tid. 6 får og 16 lam er ved at spise mig ud af huset, så jeg har slæbt kilovis af korn og kraftfoder til 3 daglige fodringer af fårene og efterhånden også lammene. Og en sutteflaske endnu flere gange – for jeg kom jo til at passe Kuzminas sidstfødte. Han er meget sød og et smukt lam, som vokser og trives godt. Det eneste jeg kan ærgre mig over er, at han ikke er en pige. 
Mi sluttede årets læmninger med tre ret små gimmerlam. Det ene lam var fra begyndelsen det mindste og var uden kraft og livslyst – og da det så også blev angrebet af diarre – ja, så gav den op, trods medicin og ekstra pleje.  Men de to tilbageblevne lam de vokser til gengæld, så man næsten kan stå og se på det.

Det har således været en læmmesæson med meget mere på “tabskontoen” end jeg har prøvet i mange år (heldigvis) – og en del hårde dage deraf, men nu går det fremad. 
Så meget større er glæden over at se 16 glade lam, der nyder forårssolen – når den titter frem imellem alle regnbygerne.