Det første lam, der blev født i år, var lam nummer 300, der blev født her på Bjerget!
Jeg var der ikke og ved derfor ikke, hvilket af Vigdís´ fire lam, der kom først!
Men da jeg satte øremærker i , besluttede jeg, at det var Syng, der blev født først.
SYNG! – som et udbrud, en opfordring, sammenbindende for årets navnetema.
Et stort flot sortbrunt gimmerlam, der er letgenkendelig på grund af sin store blis.
Tag-arkiv: Vigdís
Sang – den lille fis
Sang er én af Vigdís´ firlinger – og del af det første kuld lam på Bjerget i år. De bliver fire uger gamle på torsdag – og de klarer sig godt. Syng, Sing og Song, der er på fuld kost hos deres moder, vokser flot og er store og velnærede. Mit tidligere plejebarn Sang er lidt mere forhutlet at se på – og ikke nær så stor, men hun klarer sig! Hun kunne have haft det lettere, hvis hun ville drikke af en sutteflaske, men det forstod hun altså ikke.
Sang har en voldsom vedholdenhed og det hjælper hende nok i mange situationer. Når fårene bliver fodret flyver hun fluks hen bag ved sin mor og griber fat om en pat – og hun giver ikke op selvom Vigdís sparker og flytter sig konstant. Hun prøver også til ved nogle af de andre mødre, og ind imellem lykkes det, hvis de har så travlt med at spise at de ikke får set hvem det er. Men det er riscy business og man må tage nogle høvl.
Men stor var min glæde, da jeg for et par dage siden kunne konstatere, at hun er begyndt at opdage kraftfoderets velsignelser. Da fårene havde spist, stod Sang og knuskede i nogle grøntpiller og senere gik hun ind i mit lille lammeskjul og tog for sig af grøntpiller, byg og kraftfoder. Da blev jeg glad!. Jeg fangede hende også ved høbunken med sin bror – ja man fristes til at sige storebror. Her kan man tydeligt se forskel i størrelsen.
Sang bliver med garanti ikke det største lam i flokken, men hun skal nok klare sig!
Firlingerne navngives
Skriv et svar
Så må det vist må være på tide at holde den første lille navngivnings-højtidelighed. Jeg kaster mig altså ud i mit morgen/fællessangs-tema – for fuld musik med de første fire!
Som tidligere nævnt savner jeg meget at synge sammen med eleverne på skolen. Så de første fire hedder Syng, Sang, Sing og Song. Jeg kunne dog ikke få lammene til at stille sig op i den rækkefølge. Jeg er såmænd helt stolt af bare fire på stribe her – ja, fem faktisk!
Fra venstre har vi den lille hvide pige, Sing. Hun er meget lambi-ulden og nuttet og har en rundt sort prik på den ene side. Sing var den mindste fra fødslen, men hun tager fra og vokser godt nu.
Så kommer Sang. Hun er også et gimmerlam og den mest “vildtfarvede” i kuldet med sin lysebrune ryg. Sang er mit plejebar, men herom senere. I midten har vi den stolte – og indimellem også temmelig trætte – moder Vigdís.
Lige til højre for Vigdís kommer flokkens eneste vædderlam Song. Han tager godt fra og har allerede tredoblet sin vægt her 14 dage gammel.
Yderst til højre har vi endnu et gimmerlam Syng. Hun er let at kende med de store hvide aftegninger i hovedet. Hun er, ligesom sin bror, fuld af saft og kraft og vokser godt.
Samlet set så går det godt med flokken – og Vigdís klarer det flot!
Plejeaftale indgået
Vigdís og jeg har indgået plejeaftale for et styk lille vildtfarvet gimmerlam. Jeg står for fodring, så ofte jeg overhovedet kan. Det betyder i praksis, at hun får flaske hver tredje time, undtagen når jeg sover og er på arbejde. Arbejdet holder pause i påskedagene – og derefter er den lille pige blevet lidt ældre.
Aftalen med Vigdís går på, at hun passer de andre tre lam fuldtids, og det gør hun så fint.
Tak for det! Derudover skal hun lade den lille frøken være sammen med sin familie, lege med søskende og sove til middag i bunken af lam. Søskende-delen går godt, men den lille higer voldsomt efter kontakt med sin mor – og dér går det altså ikke så godt.
Som jeg tidligere har beskrevet, er lammet også meget fremfusende og farer hen mod mors patter i samme øjeblik, jeg sætter det ned efter endt flaske. Vigdís er helt fyldt op af småbørn og bliver lidt kort for hovedet. De fleste af os kan sikkert godt genkende følelsen, selvom vi aldrig har haft hverken tvi-, tri- eller firlinger.
Den lille søde lammepige må lære at holde sig lidt på afstand, snyde sig til lidt modermælk og så få kærlighed og samvær hos søskendeflokken og mig. Det er ikke optimalt, men det er vel heller ikke så galt, trods alt!
De fire har det godt – og jeg håber …….
Vigdís og hendes fire små lam har det godt. Der er mange at holde styr på og jeg kan se at Vigdís indimellem bliver stresset og irriteret, når der næsten konstant hænger en baby i hendes pat. Især bliver hun irriteret på ét lam! Ja, og jeg forstår hende godt, for den er der hele tiden og meget vedholdende – fra siden, bagfra og såmænd også mellem forbenene. Men lammets vedholdenhed tyder jo på, at den knapt får det at spise, som den kunne ønske sig, men heldigvis vidner det også om stor livskraft og lyst!
Jeg holder vejret, krydser fingrene og gør så ellers, hvad jeg kan for at hjælpe. Jeg holder Vigdís nogle gange om dagen, så den lille tøs kan få spist en masse. Jeg har også givet hende en lille smule i flaske for at fylde hendes mave og give Vigdís lidt luft.
Og så holder jeg ellers bare fingrene krydsede for, at det går og at Vigdís kommer sig over sin helt forståelige “firlinge-forskrækkelse”, og giver los for mælken.
Vigdís er jo faktisk et ret ungt får på to år og det er kun anden gang hun får lam. Sidste år fik hun 2 fine lam, som hun passede så flot, at de i løbet af kort tid var helt firkantede over ryggen. Men derfra og så lige til fire børn i andet hug …. Jeg forstår godt, hun synes det er lidt overvældende. Men jeg hepper, hjælper og tror på, at hun kan…. og krydser fingre!
En overraskelse i stalden
Da jeg kom ud i stalden for at fodre fårene i morges, var der helt roligt og alle lå faktisk og sov ….. men der var altså flere end i går! Vigdís havde fået lam! Jeg blev ikke overrasket over, at det var hende, der skulle begynde sæsonen, for vædderen sprang på hende 10 min efter, at han var ankommet i efteråret (se her), men jeg troede først, det var om nogle dage.
Et sort og et hvidt lam lå nær Vigdís, men …. et andet sort lå lidt derfra ….og hvad var det der lå derovre? Et død lam? Nej, heldigvis! Det løftede skam hovedet! Men var der så flere, der havde læmmet? Niksen biksen!
Vigdís har saftsusme åbnet læmmesæsonen med firlinger! Tre sorte og et hvidt, tre piger og en dreng. Omkring 2,5 kg hver, så ca. 10 kg lam plus det løse. Jeg har ingen anelse haft, hun var ikke særligt stor!
Her i eftermiddag kom Vigdís og de små på lidt Æblehave-græs i eftermiddagssolen. Jeg var da lidt spændt på, hvordan det hele så ud, da jeg kom hjem fra arbejde, men yveret er blødt og fint, der mælk i patterne, Vigdís er rolig og omsorgsfulde og lammene virker friske og godt tilpas. Ja, så selvom jeg jo egentligt hellere vil “nøjes” med tvillinger, så skulle man da være et skarn, hvis jeg ikke var en glad “fåremor”. God start!
Vædderen er kommet
For 14 dage siden kom vædderen på besøg. Han er af gotlandsk slægt og byrd, som næsten alle væddere jeg har brugt i de senere år. Fårene havde noteret sig, at han var blevet afleveret i stalden og da jeg kom hjem, stod de spændte uden for stalden og ventede på at se årets udkårne! De var nysgerrige og han var hurtig til at snuse her og der, afsøge området og finde den han skulle koncentrere sig om den første dag!
Vigdís blev hurtigt fundet og så var der ikke tid til meget kurmageri – jeg vil tro, at hun allerede er i gang med at lave nye små lækre og søde lam. Vi krydser fingre!
