Tag-arkiv: Mi

Mi afslutter årets læmninger

Mi ville heldigvis også være med. Hun valgte dog at gå i gang lige da alle andre var på vej i seng. Men vi var to, der tog nattevagten og fik hjulpet Mi – for de lå lidt skævt.
Det første lam lå med bøjede forben, – en fin lille dreng, der blev slikket og nusset grundigt. Efter en halv time var det næste lam klar til at komme ud, men det havde kun ét forben fremme, så da måtte jeg hjælpe godt til. Det lykkedes heldigvis at få det lirket ud og det var en fin lille hvid pige. Begge lam var mærkbart mindre end de andre i år, så jeg havde nok en mistanke – og ganske rigtigt var der ét mere på vej. Også dette sidste lam skulle have hjælp til at komme ind i verden, så det var så dejligt at være der.
Mi var sød og tålmodig og nussede og pussede dem alle tre, så jeg var ikke bekymret, da jeg gik i seng. Det er dejligt med veloverstået læmningssæson!

Her har I Mi dagen efter med de tre små – Bamse, Kylling og Ælling!

To tykke trunter tilbage

Skriv et svar

En konsekvens af ikke længere at have så mange får er jo at også læmmesæsonen går hurtigt. Allerede efter 3 læmninger er jeg over halvvejs – og kun to tykke madammer går rundt og puster og giver sig. Nuuk og Mi fylder godt i landskabet og selvom jeg håber på tvillinger, så skulle det ikke undre mig, hvis der gemmer sig et par trillinger også!
Fårene er glade og har det godt, selvom de puster lidt over det, så det er skønt!

Vupti – så var fårene klippede

Det kom næsten som en overraskelse for mig selv – men vupti, så var fårene klippede. Jeg husker det stadig som en tid med meget slid i mange dage, lange arme, ondt i ryggen og halløj!
Men imellemtiden har jeg så nu kun fem får – og fik faktisk ikke rigtigt taget nogen billeder, før jeg var færdig. To gange sidst på eftermiddagen, inden aftensmadslavning – og så var det bare gjort! Så nu har jeg fem nyklippede og efterhånden også lidt tykke får gående. Herligt! Velkommen til foråret! Fra venstre mod højre har vi Nuuk, den unge Butterfree, Vigdís, Mi allerbagest og Kuzmina længst til højre.

Mi bragte lidt glæde tilbage

Oven på fredagens voldsomme oplevelser, var det livgivende og i hvert fald livsbekræftende at sidde og se på Mi føde sine lam lørdag eftermiddag.
Jeg var egentlig på vej afsted til koncert sammen med gode venner, da jeg lige skulle ud og have et sidste kig på at alt står godt til i flokken. Dér stod Mi så midt på markvejen med vandblæren ude og klar til at læmme. Alle de andre lam fór rundt omkring hende og hun var lidt forvirret over, hvis lam der var hendes, så jeg fik hende fulgt ind i staldens ro. 
Jeg meldte afbud til koncerten, for efter i går trængte jeg til en god historie i maven – og havde ihvertfald brug for at være der. Mi lagde hun sig straks lige foran mig og fødte et lam. En lillebitte pige! Hvor skønt. En halv time efter prøvede hun til igen, men kunne ikke få lammet ud. Da jeg mærkede efter, var det kun det ene forben, der var fremme, så jeg skubbede lammet tilbage og fik det andet med frem også. Og så skubbede hun flot det andet lam ud også. En lillebitte pige mere! Endnu en halv time efter gentog det hele sig – også det med forbenet. Så det var godt jeg var der.
Mi er den sejeste lille rolige mor, der slikker sine lam grundigt alt imens hun siger små kærlige lyde og spiser lidt hø til. Hun er virkelig skøn. Tre små piger – men godt nok meget små. En god afslutning på årets læmmetid.

Helt bedårende lam

Onsdag var der familieudflugt og den eneste dag jeg ikke var hjemme. Flaskelammene blev fodret lige inden vi kørte, og jeg susede ud i stalden med sutteflaskerne, så snart vi kom hjem.
Der stod lille søde Mi to små helt bedårende lam. Åh, hvor var de søde! En lille kridhvid vædder og en lysegrå gimmer! Helt utroligt bløde og fine, med små trekantede hoveder.

Mi har ikke været meget tyk og havde ikke særligt store yvere, så jeg troede, at hun skulle være den sidste …. og så står hun bare der med sit blide blik og har selv klaret det hele i fin stil.
Hvilken lykke!

Gærdesmuttes trillinger

Gærdesmuttes trillinger trives og har det godt. Jeg er voldsomt imponeret af Gærdesmutte, der i en forholdsvis høj alder bare mestre opgaven og passer sine lam med stor tålmodighed og fylder dem med mælk. De var ret små ved fødslen, men hold da op, hvor de vokser. Et hold rigtige krudtugler. Mor Gærdesmutte finder sig roligt i at blive brugt som klatrestativ og udspringsrampe.
De tre piger hedder Do, Re, Mi. Mi er den hvide.

Do, Re, Mi er de første tre toner/stavelser i et musikpædagogisk værktøj kaldet Solmination. Hold nu op, det lyder klogt, og jeg ved ikke mere end det, men kender tone-remsen Do, Re, Mi, Fa, So, La, Ti fra musiktimerne i skolen og fra en virkelig lang, virkelig gammel, men ikke desto mindre fanstatisk film “The sound of Music”, som jeg genså engang her i løbet af det forgangne år.

Øremærkning

Jeg har været i gang med at pierce alle lammene – at øremærke dem. Der var efterhånden ved at være mange sorte lam, der lignede hinanden rimeligt meget. Ud af de 16 lam er der kun to hvide.
Så jeg gik i gang med tang og øremærker – og hvis jeg blev i tvivl om et lams tilhørsforhold, var det bare om at holde øje med, hvilken pat den søgte hen til. Haps!

Det foregår simpelthen så stille og roligt. Jeg gør det som regel lige efter aftenfodringen. Lammene ligger og snuer i halmen efter en lang dag og jeg kan stille og roligt samle dem op, sætte mig på huk og lægge deres ben over mit og så – et hurtigt knib med tangen – og det er slut næsten før det er begyndt og lammene er ret upåvirkede.
Jeg klør dem lidt og de går hen til kammeraterne eller deres mor, der snuser lidt og så er det det!

Billederne her er altså ret atypiske, for det er både dag og udenfor, men at tage en selfie, mens man øremærker lam er en umulighed, og hjælpen bød sig til i dagtimen!
Her er det Gærdesmuttes hvide gimmerlam, der får nummer 312 i øret. Det vil sige, at hun er det 312. lam, der er blevet født her hos mig. Ret vildt! Og der kommer jo flere endnu, har jeg på fornemmelsen.