Tag-arkiv: Kuzmina

Kuzminas tvillinger

Kuzmina har jo også fået tvillinger. De er ikke så høje som Oslos lam, men nogle rigtige “kraftkarle”. Et vædderlam og et gimmerlam – og ti dage gamle nu. Vædderen er stor og stærk og bred og gimmeren næsten lige så stor. Hun er let at kende på de næsten lysebrune kanter, hun har på ørerne. Det ser meget sødt ud. Kuzminas lam skal hedder Akkord og Node. Her får Node lige et lille måltid. I kan tydeligt se hendes nuttede, bløde, lysebrune ører, ikke?

Tykke tanter

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Kuzminas lille kraftkarl

Yngste mand i flokken er Kuzminas kraftkarl af et vædderlam. Han har en flot bølget sort pels, som jeg er ret spændt på, hvordan udvikler sig. Han er blevet døbt Alcatraz – en ø udfor San Francisco med en barsk og fascinerende historie – og markerer således enden på vores fantastiske tur. Alcatraz blev jo desværre enebarn og får simpelthen så meget mælk hos sin mor, at han næsten er lige så bred som han er høj. Han stortrives og leger gerne med de “store drenge”. Alcatraz er udstyret med øremærkenummer 299 – lidt pudsigt, at vi så næste år skal lægge ud med lam nr. 300 født her på Bjerget

Kuzminas lam

Da Bunad var færdig med sine tre, lagde Kuzmina sig ned og ville også være med. Hun var nok blevet inspireret og ville ikke være eneste gravide tilbage på smalkost.
Jeg har vist aldrig set nogen lave så fin en rede at føde i. Kuzmina lå nede i en forsænkning i halmen og pressede lige efter alle lærebøger. Jeg hjalp lige lidt med at få forbenene strakt ud, men havde jeg ikke været der, skulle hun nok have klaret den alligevel. Et ret stort vædderlam kom til verden – og jeg var glad, for det kunne da tyde på et par stærke tvillinger her til slut.
Da Kuzmina fødte det andet lam, var det bare ligesom om, tingene var lidt anderledes.
Det rørte på sig, men …. var alligevel meget stille,….. så jeg hoppede ind for at se, om der var behov for hjælp! Og så blev det lidt tungt – for det nyfødte lam levede, men var ikke rigtigt skabt. Kroppen kunne, men hovedet var helt forkert. Kuzmina var urolig og jeg lod dem stå sammen en tid. Den lille fyr kunne ikke løfte hovedet og komme op og fik ligesom nogle kramper, så han blev aflivet, for ikke at han skulle lide. Det var en tung eftermiddag og jeg græd sammen med Kuzmina. Men ….. Ja, det var slet ikke den slutning på en fin læmmesæson jeg havde forestillet mig, men sådan kan det jo åbenbart ske. Jeg har vist kun oplevet det en enkelt gang før, at få misdannede lam – og det skal man så være glad for og glæde sig over alle de andre lam, der trives og har det godt! Stakkels lille Kuzmina stod i nogle timer i stalden og snuste og kaldte, og nussede det første lam – og så gik hun ud i solen på marken og viste sit fine vædderlam frem. Sådan er livet – også her i fårestalden – glæder og sorger- men heldigvis langt flest glæder!

Sådan, lille Kuzmina

“Sorg er til glæde vendt” synger vi sammen med julens englelyd – men …. også lidt i dag!
En lidt tung dag i går, er vekslet til stor glæde og lettelse her til aften! Jeg har haft en lang dag på jobbet og det var jeg lidt nervøs ved, da flere får så ret fødeklare ud i morges.
Min søde mand kiggede til flokken, da han kom hjem og meldte alt i orden. Da jeg kom hjem, nåede jeg kun lige at give samme søde mand et kys inden jeg fløj i termodragten og gik ud på marken.

Jeg var ved allerførste blik ikke i tvivl om, at noget var i gære, for nede på marken lå Kuzmina alene i regnen. Jeg skyndte mig ned til hende og holdt øje med, hvor langt hun var i processen.
Kuzmina pressede nogle gange og små klove kom frem – og efter flere presseveer kom også en lille næse. Desværre var det bare samtidig. Forbenene var ikke strakt! Da Kuzmina pressede igen, kunne jeg hjælpe hende og få et forben ad gangen strakt ud og med lidt forsigtig lirken og træk, fik Kuzmina og jeg ved fælles hjælp også hovedet ud. Og resten klarede den lille førstegangsfødende selv. Mega sejt! Da hun havde slikket og nusset det lille sorte lam et par minutter, lagde hun sig pludselig ned og i løbet af få sekunder havde hun født endnu et lam! Det er da simpelthen fantastisk! Sikke en lykke!!
Og ih, hvor jeg er lettet over, at jeg nåede hjem i tide til at hjælpe den unge mor.

Spurvs kæmpestore lam

Spurv fik to store lam – og de er dag for dag blevet synligt større. Spurv er altså bare en fantastisk mor. De to lam vejede hver 5 kg, da de blev født og her 14 dage efter vejer de allerede det dobbelte.
De blev nærmest fra fødselsøjeblikket navngivet Kuzmina og Shipulin efter to skiskytter, der er søskende, selvom de stiller op for hvert sit land. Shipulin er det hvide vædderlam og Kuzmina det sorte gimmerlam.