Tag-arkiv: Kuzmina

Kuzminas tvill- nej trillinger

Fredag morgen vågnede jeg meget tidligt og kunne se, at Kuzmina havde gang i læmningen, så jeg stod op og gik i stalden. 
Her stod hun – Kuzmina – med to fine lam og alt åndede fred. Jeg undrede mig egentlig lidt, for hun havde lignet en, der skulle have tre og så store var lammene heller ikke. Men andre ting gjorde, at jeg ikke undersøgte hende nærmere. Og et par timer efter lå Kuzmina pludselig og pressede af alle kræfter. Et par bagklove stak frem, lammet sad fast, men jeg kunne heldigvis hjælpe hende med at bringe et stort vædderlam baglæns til verden. 
Det med at føde 2+1 lam har Kuzmina før gjort (og derfor burde jeg have mærket efter), hvilket resulterede i, at hun kun tog sig af de to førstefødte. Så jeg fik lammet hen under hendes næse i en fart og hun begyndte gudskelov at slikke den sidst ankomne. 
Problemerne viste sig først, da lammet rejste sig og ville die. Så blev han slået væk. Mærkeligt, når hun lige havde slikket ham så kærligt og omsorgsfuldt. Jeg fik malket råmælk ud af flere omgange og givet ham med sonde, så jeg var sikker på at han fik det han skulle starte på – mens jeg belavede mig på, at resten af ansvaret nok blev mit (#flaskelam).

Jeg beklager det dårlige billede af den lille familie, men Kuzmina var ikke indstillet på fotosession og så skete der alt muligt andet. Det var, hvad jeg nåede i dag!

Trillinger med sej mor

Kuzmina er et dejligt og sejt får, der selv passer de tre skønne tøser hun har fået i år.
Soya, Teriyaki og Satay er nogle små håndfaste, kornfede (eller mælkefede, må det vel være) frøkener, der nyder livet. De er ikke nemme at kende fra hinanden, men Teriyaki har lidt grå snude – og troner her på ryggen af sin mor! Livet er godt!

Kuzminas længe ventede lam

Fredag aften lagde Kuzmina sig og fødte sine lam lige midt i fredagspizzaen! Men hurra hurra – jeg var så lettet og glad som …..ja, jeg ved ikke – en lykkens pampåskefis?

Kuzmina har i den sidste uge lignet én, der var i fødsel- eller ihvertfald meget tæt på – og har været kilde til stor bekymring for mig. Min søde dyrlæge har flere gange beroliget mig: “De kommer, når de skal!” Og han jo ret!
Men jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde før har oplevet et får, der i en hel uge går rundt og skraber, lægger sig, ligner én, der presser og så alligevel ikke. Utallige er de gange, hvor jeg er gået i stalden i forvisning om, at NU var det – for så at møde et får der rejser sig op og spørger “Er det nu vi skal have mad?”. Det har været kilde til stor frustration og bekymring – det indrømmer jeg blankt! Fra onsdag aften gik Kuzmina virkelig til den og den del af stalden, hvor hun kunne komme, lignede en pløjemark. Al halm var endevendt i flere omgange. Men ingen lam trods prusten, baksen, stønnen og altså skraben.
Men så endelig fredag ved 19-tiden blev det alvor og Kuzmina lagde sig og satte det afgørende pres ind! Da jeg kiggede på staldkameraet råbte jeg “Yes”, for der lå en lille sort sag i halmen. En veninde og jeg forlod aftensmaden og måtte i stalden og fulgte her at yderligere to små lam kom til verden. Kuzmina hun er ret privat og lægger sig altid med bagdelen den anden vej – men hvad gør det, når hun som det første får i år klarer hele læmningen selv! Sådan!! Åh, jeg var så glad og lettet hele aftenen!

Tre ret små, kulsorte gimmerlam! De bliver nusset og passet og sådan håber jeg det bliver ved med at være! Hurra hurra!
Tilbage ved pizzaen sad min søde mand og hviskede med min mor om, at det da var godt, at jeg havde sørget for at tage bekymringerne på forskud ….. og han har fuldstændigt ret! Dog synes jeg, at jeg er en lille bitte smule undskyldt af det meget ualmindelige forløb og det faktum, at der har været bøvl med benstillingen og brug for hjælp ved de tre foregående læmninger! Men ja – stol på dine kompetente får, Dorte

Kuzminas to ….. – nej, tre

Lørdag formiddag lagde Kuzmina op til læmning. Jeg var bare glad – efter en travl arbejdsuge med ingen læmninger, så var det jo nærmest optimalt med flere lam på påskeferiens første dag.
Kuzmina fik selv første lam og det så fint ud. Jeg synes at det var lidt lille og med øje for Kuzminas tykke mave, tænkte jeg, at så kommer der nok tre. Det varede rigeligt længe, men så kom også nummer to – og så kom det første af efterbyrden og der var ikke tegn på flere lam. Okay- tænkte jeg. Så har jeg taget fejl. Og glad var jeg. To livskraftige sorte gimmerlam. Top!

Men da det sidste af efterbyrden faldt ud sidst på eftermiddagen var det som om der stedet kom resterne af en sprungen vandblære …. Hvad var nu det? Var der alligevel flere? Jeg kunne ikke mærke nogle lam, men det føltes alligevel meget uvant. Jeg konsulterede en vagtdyrlæge og hun mente at det nok bare var lidt mere efterbyrd. Vi holde løbende øje med Kuzmina lørdag aften. Da jeg kom derud ved 22-tiden lød der en vedvarende lillestemme-brægen. Kuzmina havde født et tredje lam, som hun ikke havde slikket og tørret og bestemt ikke følte moderfølelser for.
Jeg fik det tørret og masseret, men det var noget forkomment og ville ikke stå eller sutte. Så jeg fik malket råmælk ud af Kuzminas velforsynede yver og givet det kolde lam en ordentlig portion varm og nærende råmælk med sonde – og pakket det godt ind i hø, ved siden af sine søskende. Og så krydsede jeg ellers fingre – “Kom nu, Kuzmina! Du har så rigeligt med mad og moderkærlighed – del det nu bare på tre”.
Men mine bønner blev ikke hørt. Lammet klarede sig fint og livede hurtigt op – og næste morgen kunne man som dårligt kende forskel på hende og hendes søstre – bortset fra, at hun ikke fik lov af drikke af sin mors patter. Jeg sloges med Kuzmina og holdt hende, men måtte efterhånden sande, at jeg havde tabt den kamp! Så sutteflasken blev fundet frem igen! Suk!

Jeg må indrømme, at jeg slet ikke kunne finde lysten og kraften til at være fuldtids-baby-mor. Så jeg tilbød en ung familie med et to søde drenge og et par får med lam på vej, at hvis de havde lyst og mod på det, så måtte de få den lille pige. Det havde de sørme – og det fine lille gimmerlam er her i aften rejst hjemmefra! Jeg ønsker dem alt muligt held og lykke – for selv om det er fast arbejde, så er det jo også en fantastisk dejlig oplevelse med sådan et lille tamt og knusende sødt lam!

Kuzminas tvillinger

Kuzmina har jo også fået tvillinger. De er ikke så høje som Oslos lam, men nogle rigtige “kraftkarle”. Et vædderlam og et gimmerlam – og ti dage gamle nu. Vædderen er stor og stærk og bred og gimmeren næsten lige så stor. Hun er let at kende på de næsten lysebrune kanter, hun har på ørerne. Det ser meget sødt ud. Kuzminas lam skal hedder Akkord og Node. Her får Node lige et lille måltid. I kan tydeligt se hendes nuttede, bløde, lysebrune ører, ikke?

Tykke tanter

Skriv et svar

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Kuzminas lille kraftkarl

Skriv et svar

Yngste mand i flokken er Kuzminas kraftkarl af et vædderlam. Han har en flot bølget sort pels, som jeg er ret spændt på, hvordan udvikler sig. Han er blevet døbt Alcatraz – en ø udfor San Francisco med en barsk og fascinerende historie – og markerer således enden på vores fantastiske tur. Alcatraz blev jo desværre enebarn og får simpelthen så meget mælk hos sin mor, at han næsten er lige så bred som han er høj. Han stortrives og leger gerne med de “store drenge”. Alcatraz er udstyret med øremærkenummer 299 – lidt pudsigt, at vi så næste år skal lægge ud med lam nr. 300 født her på Bjerget

Kuzminas lam

Skriv et svar

Da Bunad var færdig med sine tre, lagde Kuzmina sig ned og ville også være med. Hun var nok blevet inspireret og ville ikke være eneste gravide tilbage på smalkost.
Jeg har vist aldrig set nogen lave så fin en rede at føde i. Kuzmina lå nede i en forsænkning i halmen og pressede lige efter alle lærebøger. Jeg hjalp lige lidt med at få forbenene strakt ud, men havde jeg ikke været der, skulle hun nok have klaret den alligevel. Et ret stort vædderlam kom til verden – og jeg var glad, for det kunne da tyde på et par stærke tvillinger her til slut.
Da Kuzmina fødte det andet lam, var det bare ligesom om, tingene var lidt anderledes.
Det rørte på sig, men …. var alligevel meget stille,….. så jeg hoppede ind for at se, om der var behov for hjælp! Og så blev det lidt tungt – for det nyfødte lam levede, men var ikke rigtigt skabt. Kroppen kunne, men hovedet var helt forkert. Kuzmina var urolig og jeg lod dem stå sammen en tid. Den lille fyr kunne ikke løfte hovedet og komme op og fik ligesom nogle kramper, så han blev aflivet, for ikke at han skulle lide. Det var en tung eftermiddag og jeg græd sammen med Kuzmina. Men ….. Ja, det var slet ikke den slutning på en fin læmmesæson jeg havde forestillet mig, men sådan kan det jo åbenbart ske. Jeg har vist kun oplevet det en enkelt gang før, at få misdannede lam – og det skal man så være glad for og glæde sig over alle de andre lam, der trives og har det godt! Stakkels lille Kuzmina stod i nogle timer i stalden og snuste og kaldte, og nussede det første lam – og så gik hun ud i solen på marken og viste sit fine vædderlam frem. Sådan er livet – også her i fårestalden – glæder og sorger- men heldigvis langt flest glæder!

Sådan, lille Kuzmina

Skriv et svar

“Sorg er til glæde vendt” synger vi sammen med julens englelyd – men …. også lidt i dag!
En lidt tung dag i går, er vekslet til stor glæde og lettelse her til aften! Jeg har haft en lang dag på jobbet og det var jeg lidt nervøs ved, da flere får så ret fødeklare ud i morges.
Min søde mand kiggede til flokken, da han kom hjem og meldte alt i orden. Da jeg kom hjem, nåede jeg kun lige at give samme søde mand et kys inden jeg fløj i termodragten og gik ud på marken.

Jeg var ved allerførste blik ikke i tvivl om, at noget var i gære, for nede på marken lå Kuzmina alene i regnen. Jeg skyndte mig ned til hende og holdt øje med, hvor langt hun var i processen.
Kuzmina pressede nogle gange og små klove kom frem – og efter flere presseveer kom også en lille næse. Desværre var det bare samtidig. Forbenene var ikke strakt! Da Kuzmina pressede igen, kunne jeg hjælpe hende og få et forben ad gangen strakt ud og med lidt forsigtig lirken og træk, fik Kuzmina og jeg ved fælles hjælp også hovedet ud. Og resten klarede den lille førstegangsfødende selv. Mega sejt! Da hun havde slikket og nusset det lille sorte lam et par minutter, lagde hun sig pludselig ned og i løbet af få sekunder havde hun født endnu et lam! Det er da simpelthen fantastisk! Sikke en lykke!!
Og ih, hvor jeg er lettet over, at jeg nåede hjem i tide til at hjælpe den unge mor.

Spurvs kæmpestore lam

Skriv et svar

Spurv fik to store lam – og de er dag for dag blevet synligt større. Spurv er altså bare en fantastisk mor. De to lam vejede hver 5 kg, da de blev født og her 14 dage efter vejer de allerede det dobbelte.
De blev nærmest fra fødselsøjeblikket navngivet Kuzmina og Shipulin efter to skiskytter, der er søskende, selvom de stiller op for hvert sit land. Shipulin er det hvide vædderlam og Kuzmina det sorte gimmerlam.