Kategoriarkiv: 2019

Sol over græsgangene

Der er måske nok ikke meget græs – og vel egentligt heller ikke megen sol …. men lidt har også ret på denne årstid. Det er dejligt med lys og jeg tog muligheden for at få et par billeder af fårene. Herover har jeg fundet en lille forsamling grå ladies med vædder (den forreste af de to). Inden længe drager han afsted igen efter forhåbentlig veludført gerning.

Jeg nåede at få et enkelt bevis på, at vædderen har arbejdet for føden. Heldigvis. Det er Hanun, der herunder bliver i læmmet.
Billedet er taget den 14. november.
Læg så omkring 5 måneder oveni – så skulle der gerne komme et par lækre gråsorte lam. Jeg krydser fingre!

Klar til vinteren

For et par uger siden fik jeg rigtigt samlet vinterfoder sammen.
Min søde nabo kom med en bigbag byg, en balle wrap-hø og halm og jeg fik den årlige palle med fårepiller leveret. Så nu kan vi klare os i noget tid.
Fårene synes, at det er skønt med foder og korn – og det nye wraphø gjorde bestemt også stor lykke. De første dage fik de kun en lille portion for at vænne maverne, men nu er de absolut tilvænnet og står på spring, når jeg kommer med baljen under armen.
Der bliver rigtigt smovset igennem.

Det er vådt, vådt, vådt

Man kan let komme til at gå og synge Nick & Jays hit “Hot” i disse dage – bare med en lidt anden ordlyd. For hold nu op, hvor der er fyldt op med vand alle steder. Jeg lukkede for den automatiske vandtilførsel til truget i begyndelsen af oktober – og det varer da noget endnu, før jeg behøver at fylde vand i. Jorden kan ikke opsuge mere og selv på græsplænen står vandet op om mine gummistøvler, for hvert skridt jeg tager. Vi må håbe, at resten af året bliver en lidt mindre våd affære, så det bliver lettere at færdes.
Fårene klarer det nu forbavsende godt og der er ingen ømme klove eller betændelses-tilstande. Vandet sprøjter godt op omkring dem, når de kommer løbende, – for de nyder helt sikkert at komme ind i stalden og spise lidt halm, når jeg giver en tot.

Jeg håber, han gør sit

Vædderen er jo kommet og går rundt og snuser, sparker til fårene med sit ene forben og skubber til dem, mens han siger “charmerende” lyde. Helt normal vædderopførsel, når han vil signalere interesse. Men jeg har i skrivende stund ikke set ham gøre andet end det. Jeg håber sandelig, at han går anderledes konkret til værks, når jeg ikke er i nærheden – og ikke kun nøjes med tilnærmelser og sarte hentydninger. Men mon ikke han gør. Det plejer da at gå!

Vædderen er kommet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var der en smule solskin og lys tilbage. Jeg tænkte, at jeg ville skynde mig at have et par billeder af fårene. Men da jeg kom ud til marken kunne jeg ud af øjenkrogen fornemme nogle helt anderledes bevægelsesmønstre fra et af fårene. Det stod sådan lidt for sig selv ….. så sænkede den hovedet og gik hen mod de andre … og lignede heller ikke helt …
Nåh, det er jo vædderen, der så åbenbart er kommet. Jeg vidste, at han snart kom – det var aftalen, men jeg vidste ikke, at det lige var i dag. Men her er han så – faderen til “mine” kommende lam. Vi må håbe, at han er klar – og fårene også – og i stødet til at lave en masse tvillinger rundt omkring i varmen under fårenes uldne maveskind.

Staldens alderspræsident

Gærdesmutte er fåreflokkens alderspræsident – men skarpt forfulgt af flere andre får.
Gærdesmutte er fra året med fugletema i 2013 og er datter af mit store dejlige får Gro,
der desværre døde sidste år. Hun er tvilling, havde bror Ravn og en finuldsvædder-far.
Det var faktisk ikke meningen, at Gærdesmutte skulle blive på Bjerget, for hun var taget til side til en kollega, der ville til at have får. Kollegaen ombestemte sig – og jeg beholdt Gærdesmutte, hvilket jeg aldrig har fortrudt.
Hun er et stort og fint får – og hun bliver mildere og mildere med årene. Hun har været eminent god til at lave nogle små lækre lam, der er lette at læmme – og som så lynhurtigt vokser sig store og flotte på Gærdesmuttens gode mælk. En lille undtagelse har været året i år, men der var også fire lam – og hun skal være undskyldt. Jeg håber sådan, at hun “nøjes” med to lam næste år og krydser fingre for, at ihvertfald ét af dem er en gimmer – og lige så uimodståelig som Gærdesmutten selv var som lam.

Efterårsfodringen er i gang

Korn og kraftfoder er godt og vækker lykke blandt fårene. De har sådan set græs nok at spise, men der er ikke så meget kraft i det mere. Derfor skal de begynde at have lidt ekstra foder med gode mineraler og kraft i.

For nogle år siden gjorde jeg ret meget ud af at fodre fårene rigtigt godt op inden vædderen skulle komme på besøg, så de kunne sætte mange æg og få mange lam. Jeg er i de seneste år blevet noget mere tilbageholdende, for jeg vil egentligt gerne “bare” have to lam fra hvert får. Sidste år hjalp det jo ikke meget – med både to hold firlinger og et hold trillinger her i foråret – men jeg prøver igen. Fårene skal være godt fodrede op og i god form, men de behøver ikke at flyde i mælk og honning. Her er det – i læseretningen – Aisha, Terne og Aishas datter Oslo, der nyder kornets velsmag.