Kategoriarkiv: Vinter

Sidemandsoplæring

Her følges Gærdesmutte og hendes unge datter Yavapai ud i den kolde, hvide verden.
Det var så tydeligt, at Gærdesmutte viste sin datter, hvordan man skraber sneen væk,
for at komme ned til græsset. Man bliver helt blød om hjertet. Minus 11, vindstille,
rim på træer og grene. Det er ikke tit det sker på Bjerget!

Smukke dage med sne og frost

Jeg elsker sne og frostvejr og har altså haft alt for travlt med nydning til at lave indlæg her. Men nu når det tør, kommer der lidt fra fårefronten.
Jeg tror roligt, man kan sige, at fårene har et mere afdæmpet forhold til sne. Kulden gør dem jo ikke noget, for de holder fint varmen i deres tykke pelse, og jorden er dejlig ren og tør at gå på, når den er frossen. Men sneen ……. Får er jo ikke den type, der suser ud og hopper og leger i sneen – eller ruller sig i den. Nej, de tripper lidt rundt, skraber i sneen, finder et græsstrå, hvis muligt og stiller sig så hen til døren for at komme ind igen. Der er ikke meget hurlumhej der!
De har opholdt sig inde i stalden det meste af tiden og kun været ude, når jeg har sendt dem. Deres almindelige udgang har været lukket af sne og frost. Jeg kunne jo godt grave den ud, men så er den bare så svær at få lukket igen og hvis der så kom mere sne ville det fyge ind – så fårene har været ud og ind af fordøren, når jeg bestemte og har altså ofte bare stået klar og ventet på at komme ind igen. Man kan se på banerene rundt i sneen, at de ikke var meget rundt – og hele den nederste del af folden, var helt uberørt af fåreklov!

Dejlig vinterdag på Bjerget

Sneen er faldet jævnt hele dagen på Bjerget og det har blæst godt. Fårene, der jo selv kan vælge om de vil være inde eller ude, har ikke holdt sig tilbage, men har været ude og trave i den friske luft.
De var dog ikke meget for at stille op til fotografering, da jeg kom ud til dem. De mente bestemt, at de bare skulle ind i huset og have aftensmad. Derfor – også derfor – er billederne ikke så avancerede!
Men det er altid imponerende, at de hvor fint deres pelse isolerer. Sneen ligger kold og frossen på ydersiden, mens fårene er helt tørre og varme inde i bunden af ulden. Her er det Aisha, der venligt poserer et øjeblik, mens Gærdesmutte er ved at vende om for at gå ind i stalden.

Godt nytår

På vegne af hele flokken vil Gærdesmutte og jeg gerne ønske jer alle et rigtigt godt nytår!
Jeg vil krydse fingre for, at mange ting kan blive anderledes og bedre i 2021 – men hos fårene er det jo så dejligt helt og aldeles som det plejer. Vi har sagt nej til hjælpepakker og ekstra plads på kassekreditten og passer bare vores. December er altid lidt våd, mørk og begivenhedsløs i fårestalden – og januar/februar bliver nok lige så. Vædderen er rejst og nu tuller fårene bare rundt og gror nogle små lam. Der er intet at se endnu og det er mørkt og vådt! Jeg synes altid ,at januar og februar er ret kedelig, men de får jo også ende og foråret kommer ….
Men altså fra flokkens ældste får Gærdesmutte og jeg – iklædt en af Gærdesmuttes tidligere vinterpelse – skal der lyde et godt nytår. Vi vil fejre aftenen – hver for sig og med afstand – her på Bjerget.

Ankers bluse – i Uldgarn fra Bjerget

Efteråret og de mørke aftener lægger op til strik og jeg har kastet mig over at få strikket nogle lækre trøjer til vinterbrug. Jeg har for noget tid siden købt opskriften på denne dejlige Ankers trøje til voksne fra PetiteKnit. Den skal strikkes på pind 4 – og ud af 400 gram Uldgarn fra Bjerget er der kommet denne dejlige bløde og varme bluse. Den er jeg rigtigt glad for.
Hvis andre har lyst til at få en lignende, kan man købe garn til 100 kr. pr 100 gr og selv strikke sig en dejlig bluse – eller man kan måske mod gode ord og lidt betaling være heldig at lokke mig til at strikke en. Ellers kan I bare nyde synet af en lækker lokal bluse, der bliver brugt få meter væk fra fårene, der har produceret ulden! Det må være bæredygtigt.

Folden er delt – og våd

Jeg har skåret det store stykke af folden fra, sådan at fårene – når de ellers får lov til at komme ud – kun kan gå ud på det øverste stykke ved huset. Det bliver så desværre hårdere belastet, men så får det store stykke mark ro til forhåbentligt at rekonstruere og komme til hægterne igen. Jeg har taget et billede af, hvordan et stykke græsmark ser ud. Vådt men dog sådan rimeligt – men det er altså præcis det samme sted min fod træder ned. De øverste 5 cm er sådan set bare plut! Vi må håbe at der kommer lidt tørrere vinde over Bjerget i marts!

Indendørs hygge

I den seneste måned har mine får haft langt mere indendørshygge end de plejer. Både fordi de ofte selv har valgt blevet inde i stalden pga. det våde vejr – og men også fordi jeg i langt højere grad end sædvanligt simpelthen har holdt døren lukket. Der er ikke noget at komme ud efter og de ødelægger bare det græs, der er tilbage.
Så der er plads til halmknuskeri og glæden er stor, når foderspanden kommer en tur forbi. Her er det Spurv og Harissa.

Mudder-revler

Er der nogle, der kan hjælpe mig med at forklare mudderets bevægelsesmønstre?
Hvordan kan det være, at mudderet på marken lægger sig i revler – på samme måde som sandet. Det er min mark på fløjpladserne, samme sted med 90 graders vinkel.
Er der mon nogle kloge hoveder derude, der ved, hvad det er der sker?

Nu med egen sø

Hold nu fast, hvor er her meget vand!
Men den rille har vi vist kørt nok i – så vi hopper hurtigt videre til den mere positive, for: Vi har nu fået egen sø!
Den er heldigvis ikke så stor som nogle af naboernes, men stor nok til at Aisha kunne spejle sig i den en af de seneste skønne solskinsdage vi har haft.

Når man ser på græsset her, ser det jo helt almindeligt ud, men et par skridt væk fra søen står vandet op i mellem græsstråene.

Solskin igen

Det forekommer mig, at jeg kun skriver indlæg, når der har været lidt solskin forbi. Og så kan man jo selv se, hvor ofte det sker i denne vinter.
Det skyldes, at det simpelthen er så mørkt og vådt – og i de sidste dage også meget blæsende. Hverken fårene eller jeg har haft den store lyst til at opholde os ude i regnen. Inde i fårehuset er der for mørkt at tage billeder, når der knapt er lyst udenfor. Men nu ikke mere klage ….


I formiddags var det pludseligt et pragtfuld stille solskin. Jeg måtte udenfor i lys og luft. Fårene har nok tænkt det samme, for de var langt nede på marken. I de sidste mange dage har de holdt sig inden døre, men nu nød de tydeligvis at komme ud og strække benene og nippe lidt græs. Da jeg kom ned på marken, kom de så sødt småløbende og trippende mig i møde i en spredt formation, så alle kunne ses på en gang. De ser dejlige ud – og jeg kan til min glæde konstatere, at livvidden ser ud til at blive større på flere af fårene.

Rimfrosten i tidsler. Fuglene der kvidrer i krat og busk. En hjerteformet svamp på marken.