Tågen ligger tungt og kold over Bjerget i dag, men alligevel kunne jeg da få Bjergets fem tilbageværende skønne får på kornet – Nuuk, Butterfree, Mi, Kuzmina og Vígdis.
Da Butterfree på en gang mistede både mor og alle sine halvsøskende, har hun nok følt sig lidt fortabt. Hun valgte heldigvis for mig at søge trøst og tryghed i nærheden af Nuuk, som er mit mest tillidsfulde og kælne får. Så hun arter sig så fint, den lille frøken, og jeg tror og håber på, at hun skal blive et roligt og dejligt får.
I efteråret havde de fem får besøg af en Suffolk-vædder. Jeg har kun dette ene bevis på, at han forstod sin opgave, men krydser fingre for, at det er gået som det plejer og at der lige nu ligger små lammebobler inde i fire eller fem maver.
Vædderen var fredelig i begyndelsen af opholdet, men blev efter en tid ret så galsindet, så jeg passede morderligt godt på, når jeg skulle ind til dem – men tolker det sådan, at han nok kedede sig i den sidste tid, fordi der ikke var flere får, der skulle serviceres.