Kategoriarkiv: 2021

Besøg hos Sandermann

I dag hoppede der en mail ind i min mailboks fra “min” designer Stine Sandermann! Hendes virksomhed går strygende og hun bøvler med at holde garn på hylderne! Det har jeg jo før kunne hjælpe med – og det kunne jeg heldigvis også i dag.
I forsommeren, da Stine købte uld og garn fra “Får på Bjerget”, var hun på besøg her og allerede den gang snakkede vi om, at jeg en dag skulle komme til Ikast og se hendes sted (se her).


Da vi i dag havde forhandlet os frem til et garnsalg, der kunne passe for os begge, blev vi derfor enige om, at gøre det omvendt, så det denne gang var mig, der leverede garnet og samtidig kunne besøge Stines virksomhed “Sandermann” i Ikast.
Det var virkeligt hyggeligt og spændende! En gammel herskabsvilla er omdannet til et lille kontor/virksomheds-fællesskab for kreative sjæle – og oppe under loftet huserer Stine med garn, strikke-prøver, -maskine og ditto pinde. Her udvikler og designer hun spændende nye strik-designs. Helt ny-designet er den ikke – men jeg faldt pladask for denne helt igennem vidunderlig lille lyserød sag, som Stine designede til sin afgangseksamen på TEKO! Whao!
Efter en kop kaffe og hyggelig snak, fik vi slæbt garn til huse, så der kan komme endnu flere gode sager på hylderne hos Stine – og “Får på Bjerget”s udsendte kunne glad køre hjem igen.

Vædder på besøg

SÅ begynder en ny cyklus i fåreflokken igen……. Vædderen er kommet!
En flot gotlænder med masser af maskulin udstråling. Jeg har nu ikke set ham udføre sit hverv endnu, men håber, at han finder ud af det. Det plejer da at gå.
Det er som regel sådan, at jeg kun ser en parring, hvis det foregår lige, når han kommer. I år var der åbenbart ikke nogle af fårene, der var helt “grydeklare”, da han trådte ind ad lågen. De gik ham ivrigt i møde, men han måtte nøjes med at snuse og gøre sig til.

Sidste nye skud på stammen

Her ser I Mi, der er det sidste nye skud på Bjergets fårestamme. Hun er en af Gærdesmuttes sidste lam, trillingerne Do, Re og altså Mi. Jeg vil så gerne have en efterkommer efter Gærdesmutte og hendes for-mødre Gro, Enya og Rose i min flok.
Jeg forsøgte jo sidste år – med stakkels Yavapai – men håber på mere held i sprøjten med og for Mi. Velkommen som Får på Bjerget!

Farvel til to dejlige får

Sammen med lammene sagde jeg også farvel til to af mine får- Gærdesmutte og Harissa. Det er jo en næsten årlig tilbagevendende ting – og ikke altid en af de sjove. Nogle år falder det naturligt og andre gange er det tungt. Jeg har dog for flere år siden lovet mig selv ikke at trække det for længe, da jeg synes det er trist at se et tidligere så stærkt får miste kraft og værdighed og rasle ned i hierarkiet i fåreflokken.
Jeg synes helt afgjort ikke, at det var en nem beslutning, at Gærdesmutte skulle herfra. Hun fik tre gimmerlam i foråret, som hun passede godt, men hun har virket træt og lidt slidt hen over sommeren – og var med sine 8 år allerede ældre end så mange andre får, når de drager afsted.
Gærdesmutte var egentligt tiltænkt en kollega, der ville have får. Men kollegaen fortrød og Gærdemutte blev på Bjerget, hvor hun krøb hurtigt ind under huden på mig. Hun har været et skønt og karakterfuldt får.
Gærdesmutte veg ikke fra mine bukseben, da jeg samlede flokken og lastbilen kom – og det rev da lidt i hjertet, da jeg skulle lukke lågen bag hende og sige farvel.

Harissa var ikke så gammel, men jeg vil gerne have lidt færre får – og så var Harissa altså den, der stod for tur. Ikke fordi hun var den næstældste, men fordi hendes sind er så uroligt. Hun laver vilde øjne og nervøs stemning i flokken for ingenting. Og så samlede hun ikke mange point i dette års lammetid: Hun skal ikke lastes for at ét af hendes tre lam døde i fødslen, men at hun så efter nogle uger vælger det ene af to lam fra og nægter at passe det ….. Ja, så bliver jeg lidt kort for hovedet!

Men farvel I to gode får! Tak for gode stunder på græsmarken og i stalden!

Susende travle dage

Der er sket ret meget på Bjerget i de sidste dage. Jeg har haft susende travlt og de næste opslag kommer ikke nødvendigvis helt tidskronologisk – for det når jeg ikke.
Meeen …. de kommer!
Slagtetiden er traditionelt næsten endnu mere travl end læmmeperioden, for der skal laves aftale med slagteri, vognmand, lammekunder mm. Mange mails og timer ved computeren for at få styr på lister, udskæringsønsker, antal solgte lam osv.
Jeg var lige nået dertil, hvor jeg egentlig følte, at nu var jeg rimeligt med og ved at være klar, men så ….
Tirsdag eftermiddag ringede de fra slagteriet og sagde, at de desværre blev nødt til at aflyse. Aflyse?, spurgte jeg. Altså – aflyse, at I om 5 dage kommer og henter mine 23 lam og 2 får? Panikken stod i lys lue ud af mig! Jamen, jeg har jo lovet alle mine lammekunder …. Ja, hun var meget ked af det – og det er jeg helt sikker på, at hun var. Men der var sygemeldte ansatte og resten truede med at sige op, hvis de skulle blive ved med arbejde så meget, så der var ikke så meget hun kunne gøre. Og nej, det var jo rigtigt nok!
Nå, men jeg blev pludseligt meget handlingsorienteret og fik ringet til at andet slagteri – og var så heldig, at de – efter lidt tænkning – gerne ville hjælpe mig! Men så skulle lammene hentes allerede torsdag! Altså to døgn senere. Og de hentede ikke – men han kunne anbefale en vognmand! Huh! Svedetur og hedetur, lynmails til kunderne om ændrede forhold og en hel del omorganisering! Da jeg gik i seng tirsdag aften snurrede mit hoved, men der var næsten styr på det hele!
Onsdag sen eftermiddag gik med indfangning, skillen fra flokken og læggen til, hvem skal slagtes og hvem skal ikke og få opstillet en fangefold og en “løbebane” at drive dyrene i. Pyh! Godt, at man kan ligge i sin seng om natten.


Vognmanden havde sagt midt på eftermiddagen torsdag – og jeg kunne nå hjem fra arbejde, men det blev pludselig ændret til mellem 12 og 13! Mere panik! Jamen, det kan jeg ikke! Jeg fik det skubbet til 13.30 og en sød kollega tog “min post” på jobbet de sidste 10 minutter og jeg nåede hjem i tide.
Det gode ved hele denne forpustede historie er, at får og lam jo intet vidste eller mærkede til al den halløj! De blev stille og roligt drevet hen i fangefolden og videre op i lastbilen, da den kom. Det er altid lidt svært lige at få flokken i gang, men når de første dyr løber op ad rampen, følger hele flokken med.

Ja, så hele forløbet endte “godt” – selvom man måske ikke kan være bekendt at sige sådan, når nu alle lammene ender med at miste livet! Men det foregik roligt og de var sammen med deres egen flok – og det er nu engang sådan det er. De har haft det bedste lammeliv – og mange glæder sig nu til at tilberede mange gode måltider af deres kød hen over vinteren. Og om en måneds tid kan jeg også trække på skuldrene og grine af al den kaos og alt det ekstra arbejde … men det varer nok også en måneds tid 😉

Lammene på nyt græs

Lammene kom på nyt græs for et par uger siden og de har taget godt for sig af retterne. Så dagen i dag har budt på udvidelse af græsningsarealerne til både vædderlam og gimmerlam. Det er i hvert fald tydeligt at se , hvor de før har gået.

Der bliver bare guflet og smovset. Lammene har det i det hele taget godt og vokser og hygger. Det er dejligt! Meeen jeg kunne nu godt mærke i går, da jeg fodrede, at det jo også er ved denne tid, at jeg skal huske at passe på vædderlammene. Jeg skal ikke vende ryggen til, for de vil meget gerne til at afprøve, hvem der er stærkest – og det er jeg, men jeg er ikke interesseret i at teste det -og slet ikke uforberedt.
Når bare jeg lige holder øje og passer på, så går det nu stille og roligt – og de er da fine, når de går der og storspiser frisk grønt græs! Mums!

Fodringssæsonen er begyndt

I de sidste tre uger er lammene blevet vænnet til korn igen. Det er de ikke spor utilfredse med! Der er jo sådan set stadig godt med græs på marken, men der er ikke den samme næring i græsset som tidligere. Lammene skal gerne blive ved med at vokse, øge deres vægt og fylde, så de bliver fine slagtelam her til efteråret.


De er meget glade, når jeg kommer og kaster sig over foderet. Det er dejligt, at have en anledning til at komme ind i folden hver dag og et lokkemiddel, der kan vænne dem til at komme – og vænne dem til, at jeg er super sød og ikke spor farlig.
Sikke flotte de er på sådan en solskinsdag! Man bliver glad i låget! De 8 vædderlam får korn i deres trug. De 16 gimmerlam får dobbelt så meget korn i deres to trug!
Og hvad så med fårene? Ja, de er ikke helt så tilfredse, for de får “bare” nedfaldsæbler i ny og næ. De har det godt og klarer sig fint med det græs, der er på deres del af marken. De skal jo ikke vokse, så de må vente lidt endnu med at få korn.

Smukke lammeskind på Bjerget

Jeg har fået lammeskind tilbage fra garveriet. Det er altid så spændende at se, hvordan skindene ser ud, når man åbner sækken. Er de mon blevet fine?
Det er jo en lang proces. Det er skindene fra sidste års lam, der kommer tilbage nu, efter at de har ligget saltet ned her i vinter og så har været på garveriet i Sverige siden begyndelsen af februar.
Men heldigvis ….. skindene er vældig fine, smukke, krøllede og bløde – også i år!
De er skønne at sidde med i favnen og ae og nusse, dejligt varme at sidde på og lækre at sove til middag på! Prøv bare at se her! Man kan næsten se på billederne, hvor bløde de er.
Mange skind er allerede solgt, men jeg har nogle stykker tilbage endnu, så er du interesseret, så send en mail for mere info.

Uldgarn fra Bjerget

I vinter sendte jeg en ordentlig portion uld til spinding på Hjelholts uldspinderi.
Jeg havde sorteret ulden i farver, så det mørkeste kom i en sæk og det lysegrå og lidt hvidt kom i en anden. Og så er månederne gået ……
Her i juli måned kom der så endelig to store kasser med lækker, lækker uldgarn.
Jeg har aet dem ind imellem i sommerens løb, men har ikke taget mig tid til mere.
Nu har jeg fået lavet banderoler, set Ol-atletik og sat mange på imens – og her i weekenden hjalp min søde mor med at få sat dem om den sidste halvdel.

Garnet ligger i fed af 100 gram med en løbelængde på 400 meter. Jeg har lavet en strikkeprøve, hvor jeg er begyndt med rib på pind 2½, fortsat på pind 3, og så lavet et stykke glatstrik med både pind 3, 3½ og 4. Og alle felter fungerer faktisk – til hvert deres formål. En ret fast rib, en lidt blødere – og en ret tæt glatstrikning på pind 3 kan være godt til noget, mens jeg vil bruge pind 3½ eller 4 til bluser og trøjer!
Det er fantastisk, hvad man kan med det samme garn. Så forskellige udtryk og teksturer man kan lave, alt afhængigt af pindstørrelser og ens strikkefasthed.
Jeg har mere garn end jeg kan nå at strikke op selv, så sig endelig til, hvis du er interesseret og send en mail til faarpaabjerget@gmail.com – eller nyd bare synet!