
Lækkert uldgarn fra “Får på Bjerget” kan nu købes her hos mig. Det er garn lavet af det bedste uld fra Vigdís, Mi, Kuzmina, Nuuk og Aisha. Nuuk og Vigdís er jo hvide og de andre grå og det har givet en fin mellemgrå nuance i garnet. Jeg synes, det er blevet til et rigtigt smukt og blødt garn, som jeg glæder mig til at strikke af.
Jeg udvikler ikke selv opskrifter, men finder opskrifter til pind 3½ eller 4, som jeg synes er smukke og tilpasser så med en følgetråd eller anden pindstørrelse for at få det til at gå op.
Ulden er spundet hos Hjelholts Uldspinderi, hvor de af spindemæssige hensyn tilsætter en smule merinould. Garnet har en løbelængde på 400m/100 gr. Prisen er 130 kr./100 gram og 120 kr./100 gram ved køb af 1 kilo eller mere. Er du interesseret, så skriv til faarpaabjerget@gmail.com






















Som jeg skrev for nogle dage siden giver Lene Holme Samsøe´s bog: Suværen strik på den feminine måde lyst til mere.