Kategoriarkiv: Farvning

Nye farver på garnet

IMG_7824I efterårsferien fik jeg farvet noget af mit garn.
Jeg har planer om at strikke en grøn sweater med hvidt mønster, og en barnesweater i den okker-gule.
Jeg synes faktisk, at det var nogle smukke farver, jeg fik lavet. Næste gang jeg får tid til at farve skal jeg vist også have det nye tykke garn igennem farvegryden, så jeg kan få strikket en “Sara Lund- sweater”.

IMG_7825IMG_7826

Det nye strikkeprojekt

IMG_4125Som jeg skrev for nogle dage siden giver Lene Holme Samsøe´s bog: Suværen strik på den feminine måde lyst til mere.
Forside-sweateren for eksempel.

Jeg har farvet noget garn i denne smukke dueblå farve og har fået det vundet op, så nu er det bare i gang med strikkepindene.

Nye farver

IMG_2265Det har længe været min plan at få farvet noget garn. Inden sommerferien fandt jeg en brugt gas-gruekedel til salg, men mit garn blev forsinket på Hjelholt Uldspinderi og sommerferien gik uden nogen form for garnfarveri. Og så tog arbejdet ligesom over …….
I lørdags var der så pludselig et hul i kalenderen, der gav tid til lidt garnfarvning. Sammen med en arbejdskollega fik jeg indviet gruekedlen og farvet garn i andre farver end de klare blå og grønne nuancer jeg har prøvet hidtil.
Det er altså spændende og sjovt – og vi fik lavet nogle flotte farver! Billederne yder ikke farverne fuld retfærdighed, men det er ikke til at nå at komme hjem fra arbejde i dagslys i disse dage 😉

IMG_2277IMG_2280IMG_2284

Garnfarvning på egen hånd

IMG_8695IMG_8691IMG_8686

 

 

 

I dag tog jeg fat på at farve garn selv! Efter at have samlet mod i lang tid og – måske allermest – ventet på, at der var tid til det, gik jeg i gang fra morgenstunden! I løbet af den sidste uge har jeg gjort en arbejdsplads klar og forberedt, så det bare var at gå i gang med den rigtige farvning. Farvepulveret skulle opløses og diverse tilsætningsstoffer (altså bare eddike osv.) skulle opblandes i vand i den rette mængde. Det herlige er, at både lanasynfarver og de bindemidler man skal have i er helt ugiftige! Det kan jeg godt li`!
Dagens projekt gik ud på at lave den samme farveblanding to gange og så se om de to bundter garn bliver så ensfarvede, at man ikke kan se forskel, hvis man skifter garnbundt midt på et glatstrikket stykke! Det føler jeg mig ikke helt overbevist om.
Jeg har købt blåt, grønt og gråt farvepulver – og lagde ud i blå nuancer! Et farvebad med 4 liter vand, 200 ml farveopløsning + div og så 100 gr. garn. Det hele skal varmes op til kogepunktet og blive der i 30-45 min. Det var ikke alt farven, der var opbrugt, så derfor lavede jeg endnu en farvning bagefter i det sammen vand og fik en fin lys blå farve på garnet.
IMG_8701IMG_8699IMG_8705IMG_8706

 

 

 

 

Efter to portioner lavede jeg også to nøgler regnbuefarvet garn med blå og grøn blandet! Det skal ikke koges, men bages i ovnen under stanniol.

IMG_8707Dagens resultat er 600 gr. flot garn i blå faver. Det er blevet vasket og skyllet, men er endnu ikke så tørt at jeg kan afgøre, hvad forsøget viser! Men det har været en dejlig dag – og garnet kan under alle omstændigheder bruges til en ny “hurtigstribet” sweater, bare i blå nuancer 🙂