Forfatterarkiv: dorte1965

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.

Susende travle dage

Der er sket ret meget på Bjerget i de sidste dage. Jeg har haft susende travlt og de næste opslag kommer ikke nødvendigvis helt tidskronologisk – for det når jeg ikke.
Meeen …. de kommer!
Slagtetiden er traditionelt næsten endnu mere travl end læmmeperioden, for der skal laves aftale med slagteri, vognmand, lammekunder mm. Mange mails og timer ved computeren for at få styr på lister, udskæringsønsker, antal solgte lam osv.
Jeg var lige nået dertil, hvor jeg egentlig følte, at nu var jeg rimeligt med og ved at være klar, men så ….
Tirsdag eftermiddag ringede de fra slagteriet og sagde, at de desværre blev nødt til at aflyse. Aflyse?, spurgte jeg. Altså – aflyse, at I om 5 dage kommer og henter mine 23 lam og 2 får? Panikken stod i lys lue ud af mig! Jamen, jeg har jo lovet alle mine lammekunder …. Ja, hun var meget ked af det – og det er jeg helt sikker på, at hun var. Men der var sygemeldte ansatte og resten truede med at sige op, hvis de skulle blive ved med arbejde så meget, så der var ikke så meget hun kunne gøre. Og nej, det var jo rigtigt nok!
Nå, men jeg blev pludseligt meget handlingsorienteret og fik ringet til at andet slagteri – og var så heldig, at de – efter lidt tænkning – gerne ville hjælpe mig! Men så skulle lammene hentes allerede torsdag! Altså to døgn senere. Og de hentede ikke – men han kunne anbefale en vognmand! Huh! Svedetur og hedetur, lynmails til kunderne om ændrede forhold og en hel del omorganisering! Da jeg gik i seng tirsdag aften snurrede mit hoved, men der var næsten styr på det hele!
Onsdag sen eftermiddag gik med indfangning, skillen fra flokken og læggen til, hvem skal slagtes og hvem skal ikke og få opstillet en fangefold og en “løbebane” at drive dyrene i. Pyh! Godt, at man kan ligge i sin seng om natten.

Vognmanden havde sagt midt på eftermiddagen torsdag – og jeg kunne nå hjem fra arbejde, men det blev pludselig ændret til mellem 12 og 13! Mere panik! Jamen, det kan jeg ikke! Jeg fik det skubbet til 13.30 og en sød kollega tog “min post” på jobbet de sidste 10 minutter og jeg nåede hjem i tide.
Det gode ved hele denne forpustede historie er, at får og lam jo intet vidste eller mærkede til al den halløj! De blev stille og roligt drevet hen i fangefolden og videre op i lastbilen, da den kom. Det er altid lidt svært lige at få flokken i gang, men når de første dyr løber op ad rampen, følger hele flokken med.

Ja, så hele forløbet endte “godt” – selvom man måske ikke kan være bekendt at sige sådan, når nu alle lammene ender med at miste livet! Men det foregik roligt og de var sammen med deres egen flok – og det er nu engang sådan det er. De har haft det bedste lammeliv – og mange glæder sig nu til at tilberede mange gode måltider af deres kød hen over vinteren. Og om en måneds tid kan jeg også trække på skuldrene og grine af al den kaos og alt det ekstra arbejde … men det varer nok også en måneds tid 😉

Lammene på nyt græs

Lammene kom på nyt græs for et par uger siden og de har taget godt for sig af retterne. Så dagen i dag har budt på udvidelse af græsningsarealerne til både vædderlam og gimmerlam. Det er i hvert fald tydeligt at se , hvor de før har gået.

Der bliver bare guflet og smovset. Lammene har det i det hele taget godt og vokser og hygger. Det er dejligt! Meeen jeg kunne nu godt mærke i går, da jeg fodrede, at det jo også er ved denne tid, at jeg skal huske at passe på vædderlammene. Jeg skal ikke vende ryggen til, for de vil meget gerne til at afprøve, hvem der er stærkest – og det er jeg, men jeg er ikke interesseret i at teste det -og slet ikke uforberedt.
Når bare jeg lige holder øje og passer på, så går det nu stille og roligt – og de er da fine, når de går der og storspiser frisk grønt græs! Mums!

Fodringssæsonen er begyndt

I de sidste tre uger er lammene blevet vænnet til korn igen. Det er de ikke spor utilfredse med! Der er jo sådan set stadig godt med græs på marken, men der er ikke den samme næring i græsset som tidligere. Lammene skal gerne blive ved med at vokse, øge deres vægt og fylde, så de bliver fine slagtelam her til efteråret.

De er meget glade, når jeg kommer og kaster sig over foderet. Det er dejligt, at have en anledning til at komme ind i folden hver dag og et lokkemiddel, der kan vænne dem til at komme – og vænne dem til, at jeg er super sød og ikke spor farlig.
Sikke flotte de er på sådan en solskinsdag! Man bliver glad i låget! De 8 vædderlam får korn i deres trug. De 16 gimmerlam får dobbelt så meget korn i deres to trug!
Og hvad så med fårene? Ja, de er ikke helt så tilfredse, for de får “bare” nedfaldsæbler i ny og næ. De har det godt og klarer sig fint med det græs, der er på deres del af marken. De skal jo ikke vokse, så de må vente lidt endnu med at få korn.

Smukke lammeskind på Bjerget

Jeg har fået lammeskind tilbage fra garveriet. Det er altid så spændende at se, hvordan skindene ser ud, når man åbner sækken. Er de mon blevet fine?
Det er jo en lang proces. Det er skindene fra sidste års lam, der kommer tilbage nu, efter at de har ligget saltet ned her i vinter og så har været på garveriet i Sverige siden begyndelsen af februar.
Men heldigvis ….. skindene er vældig fine, smukke, krøllede og bløde – også i år!
De er skønne at sidde med i favnen og ae og nusse, dejligt varme at sidde på og lækre at sove til middag på! Prøv bare at se her! Man kan næsten se på billederne, hvor bløde de er.
Mange skind er allerede solgt, men jeg har nogle stykker tilbage endnu, så er du interesseret, så send en mail for mere info.

Uldgarn fra Bjerget

I vinter sendte jeg en ordentlig portion uld til spinding på Hjelholts uldspinderi.
Jeg havde sorteret ulden i farver, så det mørkeste kom i en sæk og det lysegrå og lidt hvidt kom i en anden. Og så er månederne gået ……
Her i juli måned kom der så endelig to store kasser med lækker, lækker uldgarn.
Jeg har aet dem ind imellem i sommerens løb, men har ikke taget mig tid til mere.
Nu har jeg fået lavet banderoler, set Ol-atletik og sat mange på imens – og her i weekenden hjalp min søde mor med at få sat dem om den sidste halvdel.

Garnet ligger i fed af 100 gram med en løbelængde på 400 meter. Jeg har lavet en strikkeprøve, hvor jeg er begyndt med rib på pind 2½, fortsat på pind 3, og så lavet et stykke glatstrik med både pind 3, 3½ og 4. Og alle felter fungerer faktisk – til hvert deres formål. En ret fast rib, en lidt blødere – og en ret tæt glatstrikning på pind 3 kan være godt til noget, mens jeg vil bruge pind 3½ eller 4 til bluser og trøjer!
Det er fantastisk, hvad man kan med det samme garn. Så forskellige udtryk og teksturer man kan lave, alt afhængigt af pindstørrelser og ens strikkefasthed.
Jeg har mere garn end jeg kan nå at strikke op selv, så sig endelig til, hvis du er interesseret og send en mail til faarpaabjerget@gmail.com – eller nyd bare synet!

Regn over Bjerget

Natten mellem fredag og lørdag faldt mere end 50 mm regn over markerne på Bjerget. Får og lam blev grundigt sat i blød og spulet igennem og er siden også blevet skyllet efter nogle gange. Fårene stiller sig i læ og ly under træer og buske, og ryster så pelsen godt, når den bliver for våd. Det løsner og fjerner meget sommerskidt og støv fra pelsen, så får og lam er simpelthen så renvaskede og fine i disse dage. Om nogle dage skulle det i følge vejrudsigten blive lettere også at se pelsene i tør tilstand, men her får I de flotte fugtige, nyvaskede krøller.

Vi hepper på Mæhle

Her på Bjerget glæder vi os meget til i aften. Uh, det bliver spændende! Vi hujer og krydser fingre for alle de seje fodboldspillere, der med sammenhold, kampgejst, dygtighed og glæde gør det til en fest at se fodbold – men fårene hepper nok allermest på Mæhle. Lyd forstod ikke helt det med hatten, men hun syntes, det var skægt at svinge med flaget.

Høet er i hus

Som før nævnt har jeg i år masser af græs. Fårene kan slet ikke følge med – og derfor har jeg ikke haft flokken afsted på den sommergræsmark, som jeg plejer at græsse af. Græsset der blev slået af til hø i stedet for, for 10 dage siden. Men … jeg husker det så godt fra min barndom – det er aldrig helt nemt med det hø! Lige da det var klar til at blive presset sidste søndag, så væltede regnen ned. Vejrudsigten havde på klippe-tidspunktet sagt regn fra søndag aften – og det havde passet så fint, men så blev det til eftermiddag, så middag og i virkelighedens verden styrtede det ned fra kl. 9, så der var ingen hø-kørsel der! I den forløbne uge er høet blevet vendt og luftet flere gange og i dag også presset. Heldigvis uden mere regn! Tak til dem, der har styret hø og maskiner,
Her i eftermiddag har min søde mand og jeg kørt 179 velduftende “Morten Korch-baller” hø ind og stablet på paller! Det er en dejlig følelse! Jeg er vild med at sanke til huse – det taler til min indre ur-kvinde – og hø er absolut en god ting at have sanket til huse inden vinter. Det giver tryghed.

Ormekur

Forleden dag, da jeg havde flyttet flokken fra den ene firkant græs til den næste, kunne jeg konstatere, at der var orm i nogle af de efterladte lorte. Øv! Både for ormene og fordi jeg så lige havde nået at flytte flokken ind på en “ren” mark. Så kan man lære at være lidt mere på forkant måske.

Nå, men jeg fik fat i dyrlægen, noget ormekur og lånt en doseringssprøjte – og så drevet flokken sammen og lukket inde bag mit elskede grinde-hegn. Jeg bliver altså ved med at glæde mig over, hvor meget lettere det går med sådan en fangefold! Dunken med ormekur blev bundet fast, så den var let at få fat i og ikke væltede, og så gik jeg i gang.
Det var godt varmt, så både får og jeg svedte grundigt, men ét for ét fik får og lam en portion kur i munden, doseret efter vægt og blev lukket ud af fangefolden. Da alle 9 får og 24 lam havde fået et sprøjt, blev de ledt ned på et nyt stykke græs, vandtruget båret derned og slange etableret, så de slet ikke færdes, hvor de har været i de seneste uger.

Får på Bjerget har haft spændende besøg

I februar 2020 læste jeg om en ung designer, Stine Sandermann, der havde opdaget, at rigtigt meget uld i Danmark bare bliver brændt eller kørt på fyldpladsen. Det havde hun besluttet sig for at gøre noget ved. Jeg kontaktede hende og vi var egentlig ret langt i “forhandlingerne” om, at hun skulle købe min uld, men så slog corona til og hun turde – forståeligt nok – ikke binde an med flere udgifter.
For en uge siden kontaktede jeg Stine igen for at høre, om hun var kommet helskindet igennem det forgangne år – og om hun eventuelt havde lyst til at bruge min uld nu. Det kom der en spændende lørdag eftermiddag ud af. For Stine havde mod på mere uld!
Stine Sandermann er uddannet på TEKO/ Via Design i Herning og har videreuddannet sig i London indenfor tekstiler, design og bæredygtighed. Hun synes, det er et stort paradoks, at vi i DK importerer uld og uldgarn fra mange steder i verden, mens vi kasserer store dele af den uld, der klippes af danske får, mohairgeder og alpakaer.
Det kan jeg jo kun erklærer mig enig i og det er en problematik jeg kender:
Jeg passer løbende på, at mine får ikke får for meget skidt i deres pels, gør mig meget umage for at holde alt rent omkring fåret, når jeg klipper og sorterer med hård hånd snavset uld og halm fra – kun for at stå tilbage med sækkevis af lækker uld, som ingen vil bruge. Det er der jo ikke meget ved.
Stine har skabt en lille (endnu) virksomhed med fokus på lækre fibre og bæredygtighed. Hun finder små partier af uld og får det spundet til garn. Hun designer moderne strik, farver selv garn, der passer til designet og sælger garn og opskrifter på sin hjemmeside SANDERMANN. Følg linket her og hop ind og læs om Stines arbejde for at mindske spild, læs bloggen og få ny viden om forskellige fibre, eller nyd bare den flotte moderne strik og de fine garner.

Stine og jeg havde en virkelig hyggelig eftermiddag med god snak om dyrevelfærd, bæredygtighed, farver, spinderier, får og uldgarn. Hun endte med at drage af med al min råuld og næsten al det sidste uldgarn og vi har en aftale om, at jeg kommer til Ikast og besøger hende, når min uld engang til efteråret er blevet til garn. Det vil jeg glæde mig til.