Forfatterarkiv: dorte1965

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.

Årets første lam

Søndag sidst på eftermiddagen fik Oslo årets første lam. Sikke en lykke!
Allerede lørdag eftermiddag begyndte hun at gøre tegn til læmning, så jeg troede egentlig at der ville være lam i løbet af natten. Men der kom ingen lam – og heller ikke i løbet af formiddagen.
Vi skulle på visit om eftermiddagen, men på et tidspunkt kiggede jeg på min staldkamera-app, og så var det tid at komme hjem.
På turen hjem kunne jeg se Oslo presse voldsomt og hårdt, uden synligt resultat, så jeg belavede mig så småt på, at jeg skulle hjem og assistere. Men da jeg kom ud i stalden var et lam lige præcis blevet presset ud og Oslo var i fuldt gang med at slikke det.
Efter 5 minutter kom endnu et lam til verden og 20 minutter efter igen kom så det tredje! Et gimmer- og to vædderlam. Oslo nussede og puslede, slikkede og sagde søde lyde, så alt var en fryd. Jeg kunne nøjes med at nusle og pusle om hende og sørge for en lille barselsboks, lækkert hø, lidt foder og lunt vand i spanden.
I dag har den lille familie været ude en lille stund, men vinden var for skarp, tror jeg de synes, så de trissede ind i den lune halm til en tår mælk og en lille søvn.
Mega sejt, lille Oslo! Jeg tror, hun stred virkelig meget for at få den første ud, men nu er alt fryd og gammen – og jeg krydser fingre for, at hun fortsætter med at passe alle tre.
Herunder er de alle tre – oven i købet i fødselsrækkefølge!

En forårsklip

Jeg har her sidst på vinteren døjet noget med ondt i især højre skulder, ind imellem afløst af meget ondt i skulderen – så jeg har været noget usikker på årets forårsklipning!
Men det hastede jo ikke, har jeg tænkt, og det måtte komme, når det kom.
Og det var så i dag! Hvad der stak mig, ved jeg ikke – måske en kombination af god skulder-dag, den milde luft og en fridag – men pludselig var jeg i gang.
Hvem der skulle klippes først, afgjorde fårene selv, for jeg åbnede bare døren, og tænkte at så kom Nuuk nok ud. Og ganske rigtigt! Så hun var heldig at få den første klipning i år!
Klipperen drillede, men det lykkedes da og skulderen gjorde ikke mere ondt end før, så jeg fik klippet Kuzmina også. Skønt! Så er jeg i gang – og allerede færdig med den første fjerdedel. Der er fordele ved en lille flok!

Både Nuuk (til venstre) og Kuzmina var meget mørkegrå til middag, men nu er de grå lokker faldet og de fremstår helt sølvhvide. Omkredsen om maven er blevet mindre, men til gengæld er det mere tydeligt, at der er små på vej!

Skønne damer

Her over har I de 8 skønne damer, der har overvintret hos “Får på Bjerget”.
I læseretningen har I Nuuk, Kuzmina, Bunad, Vigdís, Oslo foran Aisha, Quito og Mi.
Det har været en rolig og forholdsvis begivenhedsløs tid – måske undtaget den megen nedbør fra oven i forskellige former. Her på Bjerget elsker vi sne og frost og synes det langt er at foretrække for al den vand, der bare giver mudder, beskidte ben og pelse og ømme klovspalter! Så vi har ingen klage over vinteren, som I kan se herunder.
Men nu er foråret på vej og med det et af årets absolutte højdepunkter: Lammene – de bedårende små forårsbebudere – kommer inden længe. Det fremgår tydeligt af livviden på flere af fårene. Jeg er ret sikker på alle undtagen Quito – men håber meget, at hun også har lidt guld i maven. Med Kuzmina er der ihvertfald ingen tvivl – og selvom man ikke kan se det på billedet herover, bliver det sandsynligvis Oslo, der lægger først ud i løbet af den kommende store uges tid …. måske …. vil jeg tro!

Skønne kolde vinterdage

Det blæsende regnvejr gik senere samme dag efterhånden over i sne og frost – men i en langt mere afdæmpet version end i de nordligere egne. Fårene har det skønt i frost. Deres uld holder dem varme og underlaget er mere tørt end i det sjaskende pløre, vi har haft en tid. Stalden er tør og lun og der er hø, halm og foder og vand i spanden.
Porten ud til folden er frosset fast, så jeg har lavet en alternativ udgang gennem fordøren, så fårene stadig kan komme ud og strække benene!

Jeg elsker mit fårehus

Udenfor brøler blæsten i trækronerne og regnen pisker ned. Det suser i staldens grønne net, vandet driver ned ad væggene og portene klapre i vinden. Men inde i halmen hos fårene er der læ og sælsomt tyst, trods vejrets larmen. Dyrene plejer at kunne gå ud og ind som det passer dem – og det gør de så – men nu er døren lukket! Vind og regn kan blive ude – så nogenlunde i hvert fald. Hø og halm kan gumles, men ellers ligner det en stille dag for fårene. Jeg har været ude at grave render, så vandet kan løbe væk fra fårehuset i stedet for at søge ind på gulvet. For altså – hvor er der meget af det vand! Også her på Bjerget! Men vi skal ikke klage – jeg kan få det til at løbe væk!
Det er på dage som i denne, at jeg bliver mindet om, at jeg elsker mit fårehus. Der er så fin plads til at mine 8 får kan futte lidt rundt, spise lidt og tage sig en slapper, mens uvejret raser udenfor!

Mandag kom vædderen

Det er så pudsigt hvert år! Ganske kort tid efter at en “sæson” slutter med slagtning af forårets lam, så er det tid for at begynde de “indledende øvelser” til forårets læmninger og søde små lam.
Således også i år. Vædderen er kommet og som I kan se på billederne er han i fuld gang med jobbet! Jeg har valgt en anden race og type vædder i år. “Torkild” er en suffolk-vædder, en lidt tungere race end de gotlændere jeg har brugt i mange år. Det skulle altså gerne give nogle lidt større og mere kødfulde lam. Til gengæld har suffolk-racen ikke så fin en uld og derfor kommer jeg til at holde en pause med at få lavet lammeskind.
Vædderen begyndte lige med at stå i fårehuset i en times tid, inden han blev lukket sammen med fårene. Men Oslo havde luret, hvem der var kommet – og hun var klar! Hun stillede sig simpelthen hen til porten og ventede på, at jeg skulle lukke den flotte nye vædder ind til hende. Så mit gæt vil være at Oslo får lam først – og knap fem måneder fra ….. i mandags!

Lammene er taget afsted

Første i oktober drog alle lammene og et enkelt får afsted fra Bjerget. Det var en flot flok, de blev hentet af vognmanden under meget rolige forhold og der var ingen panik. Det var dejligt. Jeg havde overvejet om jeg skulle beholde nogle lam – og jeg har jo altid lyst – men endte med at beslutte, at alle skulle afsted. Jeg har haft planer om at skrue lidt ned for flokkens størrelse i et par år – og så går det jo ikke at blive ved med at beholde. Derfor rejste alle 19 lam – og derfor blev det også farvel til Page! Hun fik tre lam i år, men var i foråret meget forstyrret og urolig og ville kun passe de to – og de to vedblev oven i købet med at være ret små. Så “barsk” må man være – men glæden over at sende gode, flotte, rolige lam til slagteren, efter at de har haft et fantastisk dejligt og sygdomsfrit lammeliv, den er faktisk stor! Farvel, flotte flok! Farvel, søde Page!

Lækre lammeskind

I går hentede jeg tre sække med lammeskind hjem. De blev hurtigt lagt ud i blæsten, så de kunne rette sig ud efter at have ligget foldet sammen en tid. Sikke smukke de er!

Dejligt med lidt regn

SÅ kom der sørme lidt regn her til morgen. Så dejligt! Vandspandende blev fyldt – og jeg lukkede porten til fårehuset, så får og lam kunne få vasket støv og skidt af pelsen. Det var de ikke helt tilfredse med!
Men så nåede jeg heller ikke ret meget mere inden regnen tog af igen. Lidt har også ret, men 10 mm redder ikke græs og Sankt Hans-bål. Men dejligt var det nu alligel.

Tørre tider

Vi er jo heldige at have solid lerjord her på Bjerget – men også lerjord kan tørre ud. Græsset har ikke vokset i den seneste måned og nu er det endegyldigt ved at være slut.
Dog havde vi et stykke græsplæne under skyggefulde træer, der stadig her i weekenden stod grønt og fint (og af samme årsag ikke blev slået) og får og lam kunne mæske sig i saftigt græs. Det var vist sidste gang i noget tid! Nu er der kun stride tørre stængler og græsstrå tilbage på marken og i bunden af det, er der gult! Suk! Det kunne være skønt med lidt regn – eller meget!