Kategoriarkiv: Sommer

Regn over Bjerget

Natten mellem fredag og lørdag faldt mere end 50 mm regn over markerne på Bjerget. Får og lam blev grundigt sat i blød og spulet igennem og er siden også blevet skyllet efter nogle gange. Fårene stiller sig i læ og ly under træer og buske, og ryster så pelsen godt, når den bliver for våd. Det løsner og fjerner meget sommerskidt og støv fra pelsen, så får og lam er simpelthen så renvaskede og fine i disse dage. Om nogle dage skulle det i følge vejrudsigten blive lettere også at se pelsene i tør tilstand, men her får I de flotte fugtige, nyvaskede krøller.

Vi hepper på Mæhle

Her på Bjerget glæder vi os meget til i aften. Uh, det bliver spændende! Vi hujer og krydser fingre for alle de seje fodboldspillere, der med sammenhold, kampgejst, dygtighed og glæde gør det til en fest at se fodbold – men fårene hepper nok allermest på Mæhle. Lyd forstod ikke helt det med hatten, men hun syntes, det var skægt at svinge med flaget.

Høet er i hus

Som før nævnt har jeg i år masser af græs. Fårene kan slet ikke følge med – og derfor har jeg ikke haft flokken afsted på den sommergræsmark, som jeg plejer at græsse af. Græsset der blev slået af til hø i stedet for, for 10 dage siden. Men … jeg husker det så godt fra min barndom – det er aldrig helt nemt med det hø! Lige da det var klar til at blive presset sidste søndag, så væltede regnen ned. Vejrudsigten havde på klippe-tidspunktet sagt regn fra søndag aften – og det havde passet fint, men så blev det til eftermiddag, så middag og i virkelighedens verden styrtede det ned fra kl. 9, så der var ingen hø-kørsel der! I den forløbne uge er høet blevet vendt og luftet flere gange og i dag også presset. Heldigvis uden mere regn! Tak til dem, der har styret hø og maskiner,
Her i eftermiddag har min søde mand og jeg kørt 179 velduftende “Morten Korch-baller” hø ind og stablet på paller! Det er en dejlig følelse! Jeg er vild med at sanke til huse – det taler til min indre ur-kvinde – og hø er absolut en god ting at have sanket til huse inden vinter. Det giver tryghed.

Ormekur

Forleden dag, da jeg havde flyttet flokken fra den ene firkant græs til den næste, kunne jeg konstatere, at der var orm i nogle af de efterladte lorte. Øv! Både for ormene og fordi jeg så lige havde nået at flytte flokken ind på en “ren” mark. Så kan man lære at være lidt mere på forkant måske.

Nå, men jeg fik fat i dyrlægen, noget ormekur og lånt en doseringssprøjte – og så drevet flokken sammen og lukket inde bag mit elskede grinde-hegn. Jeg bliver altså ved med at glæde mig over, hvor meget lettere det går med sådan en fangefold! Dunken med ormekur blev bundet fast, så den var let at få fat i og ikke væltede, og så gik jeg i gang.
Det var godt varmt, så både får og jeg svedte grundigt, men ét for ét fik får og lam en portion kur i munden, doseret efter vægt og blev lukket ud af fangefolden. Da alle 9 får og 24 lam havde fået et sprøjt, blev de ledt ned på et nyt stykke græs, vandtruget båret derned og slange etableret, så de slet ikke færdes, hvor de har været i de seneste uger.

Den sidste flaske

Lille Lyd og Vers fik i går deres sidste sutteflaske. De sidste ti dage dage har de en enkelt gang dagligt hver især suget 4,5 dl mælkeerstatning i sig på lige lidt over 1 minut. Det kræver god kæbemuskulatur. Men i går var det altså sidste gang.
Lammene er nu 2 måneder gamle og har begge rundet de 15 kilo og er heldigvis gode til at spise både kraftfoder og græs. Naturligvis kommer de til at savne flasken i de næste par dage, og de kommer til at kalde, hver gang jeg kommer forbi, men så vænner de sig til den nye tingenes tilstand.
Som I kan se på billederne, foregik fodringen ind igennem lågen. Det lam, der ikke får flaske springer op af bare iver og deres klove er både skarpe og beskidte. Det gjorde ikke det store i maj måned, for da havde jeg min store tykke termodragt på, men med sommervejrets komme, er mine vinterhvide stikkelsbærben kommet frem og de bryder sig ikke om skarpe lammeklove. Så både derfor – og for at lægge lidt begyndende afstand til de to – er de sidste par dages fodring altså foregået med hovedet ud af lågens tremmer. Så har de måtte nøjes med at hoppe op af hinanden.
Her er det først Lyd der får flaske, mens Vers utålmodigt hopper rundt og prøver at støde Lyd fra flasken. Så bliver det hendes tur, mens fodringen bliver et tilløbsstykke og hele flokken samles nysgerrigt for at følge med. Jeg ved ikke, om de fornemmede, at det var en lidt særlig flaske og ville give moralsk opbakning til de to lam.

Mine bønner blev hørt

Min bøn om ophold i regnen blev heldigvis hørt og vi har næsten haft konstant tørvejr siden fredag. Det er så dejligt! Både fårene og jeg er meget taknemmelige – og nyder det! Her er det Oslo og Bunad med lam, der slikker sol i græsset.
Jeg har inddelt folden i felter og flytter flokken til et nyt felt hver søndag. Så har græsset tid til at vokse og parasitter og andet møg kan forhåbentligt nå at dø. Med alt det vand og nu lune luft er det i hvert fald ikke græs, jeg kommer til at mangle i den kommende tid. En uge er ikke nok til at gnave et felt ordentligt ned, men man kan da se forskel – og hvis jeg ikke flytter flokken videre, bliver græsset for langt i de næste felter. Sikke et luksusproblem! Det er helt vidunderligt sprødt og saftigt græs på 20 cm længde, som får og lam mæsker sig i. Det må være godt at vokse på. Herunder er det Aisha til venstre og Gærdesmutte med hovedet godt nede i “chokoladen” til højre.

Oslo har fået to piger

Lidt før middagstid havde Oslo endevendt det meste af strøelsen i stalden, da jeg kom ud for at fodre lammet. Hun var meget urolig. Jeg har holdt godt øje med hende de seneste dage, for hendes yver har været meget spændt og jeg troede egentligt, at hun ville have fået sine lam før. Men intet skete og hendes yver var meget mindre spændt her til morgen. Det gjorde mig lidt bekymret … Hvad betød det?
Nu var der i hvert fald noget under opsejling! Og så alligevel ikke. For hun havde ikke rigtigt veer, ikke synlig i det mindste. Jeg gik lidt frem og tilbage og holdt øje – og lod hende gå rundt og skrabe, men på et tidpunkt kunne jeg fornemme, at der skulle lidt hjælp til. Jeg fik mærket og lirket og … Jeg tror, at det første lam lå med siden til og derfor ikke pressede på med forbenene og derfor ikke skubbede på livmoderhalsen – men jeg fik den åbnet lidt med mine fingre, så blæren kunne komme ud – og så kom der veer.
Da blæren sprang, kunne jeg få lammet skubbet lidt til siden og forbenene kom frem og vi fik lammet ud. Jeg var nervøs for om det havde ligget for længe, men det var heldigvis levende – og det næste lam lige så! To langbenede sorte skønheder! Oslo ligger her lige efter fødslen og slikker sine to fine piger. Sikke dejligt!

Sommerklipning

I sidste uge fik jeg de mest “gotlandske” får sommerklippet! Hvis de ikke bliver klippet her sidste på sommeren, filter deres uld sammen i løbet af de sidste måneder inden klipningen og bliver næsten ubrugelig til spinding – så derfor har jeg klippet dem de sidste år.
Resultatet af dagens arbejde var 5 fine nyklippede damer og en sæk med den fineste, rene bløde, men lidt korte uld.