Kategoriarkiv: Sommer

Eftersommer ved lammene

Nu er det vist ved at være på høje tid med en opdatering på livet i lammeflokken.
Her har jeg simpelthen fået hele flokken næsten på stribe. Er de ikke fine?
Deres Suffolk-far slår godt igennem, så de er mere hvide og mere brune/grågrumsede i hovederne end jeg har været vant til i de senere år. Men skønne er de stadig!

I år har navnetemaet været Pokemon-navne – så her har vi både Butterfree, Caterpie og Metapod, Squirtle, Wartortle og Blastoise, Charmeleon og Charizard, Meowth og Mewtwo, Pidgey, Pidgeot og flaskelammet Pidgeotto, samt Pikachu og Ponyta!
Jeg kunne navnene på dem , da de var små, men jeg må blankt erkende, at jeg nu ikke helt har styr på dem længere. De når at forandre sig så meget hen over sommeren, at jeg må give fortabt! Men en 4-5 stykker har jeg styr på!
Lammene mæsker sig i grønt græs og får også korn et par gange om dagen, så de nyder livet og det fantastiske sensommervejr. Men inden så længe er sommeren forbi og lammene rejser fra Bjerget til slageren og bliver til prima lækkert lammekød.

Lækre lammeskind

I går hentede jeg tre sække med lammeskind hjem. De blev hurtigt lagt ud i blæsten, så de kunne rette sig ud efter at have ligget foldet sammen en tid. Sikke smukke de er!

Dejligt med lidt regn

SÅ kom der sørme lidt regn her til morgen. Så dejligt! Vandspandende blev fyldt – og jeg lukkede porten til fårehuset, så får og lam kunne få vasket støv og skidt af pelsen. Det var de ikke helt tilfredse med!
Men så nåede jeg heller ikke ret meget mere inden regnen tog af igen. Lidt har også ret, men 10 mm redder ikke græs og Sankt Hans-bål. Men dejligt var det nu alligel.

Tørre tider

Vi er jo heldige at have solid lerjord her på Bjerget – men også lerjord kan tørre ud. Græsset har ikke vokset i den seneste måned og nu er det endegyldigt ved at være slut.
Dog havde vi et stykke græsplæne under skyggefulde træer, der stadig her i weekenden stod grønt og fint (og af samme årsag ikke blev slået) og får og lam kunne mæske sig i saftigt græs. Det var vist sidste gang i noget tid! Nu er der kun stride tørre stængler og græsstrå tilbage på marken og i bunden af det, er der gult! Suk! Det kunne være skønt med lidt regn – eller meget!

Navnetema 2022

Hold nu op – der har været en lang stilhed her fra Får på Bjerget! Men jeg er her endnu og vi har det godt alle sammen – både fårene og jeg.

Et hurtigt resume: Jeg fik jo 19 lam, hvoraf ét kom i pleje – så 18 lam og 8 mødre har boltret sig på markerne. Årets navnetema har været hovedstæder! Årets første lam blev navngivet som en særlig hilsen til en meget presset hovedstad, land og befolkning, men ellers er de fleste hovedstæder jeg gerne vil besøge (enten byen selv eller landet):
Kyiv, Accra, Baku, Tallinn, Riga, Vilnius, Quito, La Pax, Nuuk, Helsinki, (Stockholm kom i pleje), Reykjavik, Thorshavn, Seoul, Hanoi, Tokyo, Lusaka, Luanda og Lilongwe.

Alle lam er vokset godt – men jeg har haft så mange andre ting omkring mig og i mit lille hoved, så jeg har tilset og snakket med dem, men ikke fotograferet og skrevet om dem. Sådan er det altså blevet i år.

Nu er flokken blevet skilt, så mødrene går for sig om lammene også. Det er foregået fuldstændigt stille og roligt, og nærmest uden spoleret nattesøvn i år! Lammene har hele sommeren kunne gå ind i stalden og få lidt foder, men nu skruer jeg op – og det er noget de kan lide.

Regn over Bjerget

Natten mellem fredag og lørdag faldt mere end 50 mm regn over markerne på Bjerget. Får og lam blev grundigt sat i blød og spulet igennem og er siden også blevet skyllet efter nogle gange. Fårene stiller sig i læ og ly under træer og buske, og ryster så pelsen godt, når den bliver for våd. Det løsner og fjerner meget sommerskidt og støv fra pelsen, så får og lam er simpelthen så renvaskede og fine i disse dage. Om nogle dage skulle det i følge vejrudsigten blive lettere også at se pelsene i tør tilstand, men her får I de flotte fugtige, nyvaskede krøller.

Vi hepper på Mæhle

Her på Bjerget glæder vi os meget til i aften. Uh, det bliver spændende! Vi hujer og krydser fingre for alle de seje fodboldspillere, der med sammenhold, kampgejst, dygtighed og glæde gør det til en fest at se fodbold – men fårene hepper nok allermest på Mæhle. Lyd forstod ikke helt det med hatten, men hun syntes, det var skægt at svinge med flaget.

Høet er i hus

Som før nævnt har jeg i år masser af græs. Fårene kan slet ikke følge med – og derfor har jeg ikke haft flokken afsted på den sommergræsmark, som jeg plejer at græsse af. Græsset der blev slået af til hø i stedet for, for 10 dage siden. Men … jeg husker det så godt fra min barndom – det er aldrig helt nemt med det hø! Lige da det var klar til at blive presset sidste søndag, så væltede regnen ned. Vejrudsigten havde på klippe-tidspunktet sagt regn fra søndag aften – og det havde passet fint, men så blev det til eftermiddag, så middag og i virkelighedens verden styrtede det ned fra kl. 9, så der var ingen hø-kørsel der! I den forløbne uge er høet blevet vendt og luftet flere gange og i dag også presset. Heldigvis uden mere regn! Tak til dem, der har styret hø og maskiner,
Her i eftermiddag har min søde mand og jeg kørt 179 velduftende “Morten Korch-baller” hø ind og stablet på paller! Det er en dejlig følelse! Jeg er vild med at sanke til huse – det taler til min indre ur-kvinde – og hø er absolut en god ting at have sanket til huse inden vinter. Det giver tryghed.

Ormekur

Forleden dag, da jeg havde flyttet flokken fra den ene firkant græs til den næste, kunne jeg konstatere, at der var orm i nogle af de efterladte lorte. Øv! Både for ormene og fordi jeg så lige havde nået at flytte flokken ind på en “ren” mark. Så kan man lære at være lidt mere på forkant måske.

Nå, men jeg fik fat i dyrlægen, noget ormekur og lånt en doseringssprøjte – og så drevet flokken sammen og lukket inde bag mit elskede grinde-hegn. Jeg bliver altså ved med at glæde mig over, hvor meget lettere det går med sådan en fangefold! Dunken med ormekur blev bundet fast, så den var let at få fat i og ikke væltede, og så gik jeg i gang.
Det var godt varmt, så både får og jeg svedte grundigt, men ét for ét fik får og lam en portion kur i munden, doseret efter vægt og blev lukket ud af fangefolden. Da alle 9 får og 24 lam havde fået et sprøjt, blev de ledt ned på et nyt stykke græs, vandtruget båret derned og slange etableret, så de slet ikke færdes, hvor de har været i de seneste uger.

Den sidste flaske

Lille Lyd og Vers fik i går deres sidste sutteflaske. De sidste ti dage dage har de en enkelt gang dagligt hver især suget 4,5 dl mælkeerstatning i sig på lige lidt over 1 minut. Det kræver god kæbemuskulatur. Men i går var det altså sidste gang.
Lammene er nu 2 måneder gamle og har begge rundet de 15 kilo og er heldigvis gode til at spise både kraftfoder og græs. Naturligvis kommer de til at savne flasken i de næste par dage, og de kommer til at kalde, hver gang jeg kommer forbi, men så vænner de sig til den nye tingenes tilstand.
Som I kan se på billederne, foregik fodringen ind igennem lågen. Det lam, der ikke får flaske springer op af bare iver og deres klove er både skarpe og beskidte. Det gjorde ikke det store i maj måned, for da havde jeg min store tykke termodragt på, men med sommervejrets komme, er mine vinterhvide stikkelsbærben kommet frem og de bryder sig ikke om skarpe lammeklove. Så både derfor – og for at lægge lidt begyndende afstand til de to – er de sidste par dages fodring altså foregået med hovedet ud af lågens tremmer. Så har de måtte nøjes med at hoppe op af hinanden.
Her er det først Lyd der får flaske, mens Vers utålmodigt hopper rundt og prøver at støde Lyd fra flasken. Så bliver det hendes tur, mens fodringen bliver et tilløbsstykke og hele flokken samles nysgerrigt for at følge med. Jeg ved ikke, om de fornemmede, at det var en lidt særlig flaske og ville give moralsk opbakning til de to lam.