Kategoriarkiv: Græs

Trimning af græsmarkerne

I sidste uge brugte jeg en dag på at ordne fold og hegn – og få lavet nye områder til fårene at græsse på. Det var dejligt – og igen havde jeg stor hjælp af min søde nabo.

Græsset har groet meget godt og fårene kunne i en periode ikke følge med, så noget af græsset blev langt og sprang i frø. Frøene spiser fårene og de grønne blade, men alle de stride tørre stængler, står tilbage og er bare trælse. Det ser grønt og langt ud, men reelt er der ikke ordentlig føde til fårene. På det nederste stykke var meget af det tørt og brunt og brændenældeskovene havde bredt sig. Det hele blev slået med en traktorført slåmaskine, og før og efter billederne viser tydeligt forskellen. Det nederste stykke var faktisk allerede fuld af saftigt grønt græs, der bare ligesom forsvandt i alt det stride tørre. Og med al den regn vi har fået, vil det hele gro godt i den kommende tid igen og lave masser af frisk grønt græs. Mums.

Alle får var drevet væk fra de arealer, der skulle klippes – og da det var sket, gik jeg i gang med at opdele folden med mine flytbare hegn og få fårene drevet tilbage igen. Det var en fest og der var gang i både bukkespring og glade sving med halen, da de kom ned på den ny-trimmede mark. Og et flot syn oppe fra huset – lækker græsgang med 39 dyr gående.

Spisekammer

Flokken her hjemme er kommet ned i den anden ende af marken, på den del af marken, der har været skåret fra og haft fred i den seneste måneds tid. Men jeg har jo aftalt med mig selv, at lammene – om ikke hele sommeren, så ihvertfald en god del af den – skal tilbydes foder sammen med græsset, så deres voksekurve ikke knækkes. Inden længe er det slut med flaske til flaskelammene – og derfor kunne det ikke næsten samtidigt være slut med kraftfoderet også.
jeg har derfor – med dejlig hjælp – fået båret en del grinder ned i den anden ende og har bygget et spisekammer, der er så viseligt indrettet at lammene kan gå igennem hullet derind, men fårene kan ikke. Det er de jo naturligvis lidt trætte af, men de må altså “nøjes” med grønt græs!

Flokken er delt

I fredags delte jeg flokken og de store lam og deres mødre blev kørt på sommergræs! Jeg ville ikke have hele flokken afsted, for både flaskelam, firlingerne og deres mor skal stadig have lidt ekstra pleje og foder.
Omvendt var græsset grønt, saftigt og rigeligt på sommermarken. Løsningen blev altså, at de 8 største og (undtaget Ternes firlinger) også de 8 ældste lam drog afsted med deres mødre.

Oslo med Las og Vegas, Aisha med Grand og Canyon, Gærdesmutte med Powell og Yavapai og Vigdís med hendes Freezing og Bryce blev skilt fra resten af flokken og kørt til lækkert græs, sammen med Spurv. Og sikke en fryd det var at komme ud på den frodige grønne mark. Mums!

Folden er delt – og våd

Jeg har skåret det store stykke af folden fra, sådan at fårene – når de ellers får lov til at komme ud – kun kan gå ud på det øverste stykke ved huset. Det bliver så desværre hårdere belastet, men så får det store stykke mark ro til forhåbentligt at rekonstruere og komme til hægterne igen. Jeg har taget et billede af, hvordan et stykke græsmark ser ud. Vådt men dog sådan rimeligt – men det er altså præcis det samme sted min fod træder ned. De øverste 5 cm er sådan set bare plut! Vi må håbe at der kommer lidt tørrere vinde over Bjerget i marts!

Flokken er drevet hjem igen

Endelig har fårene spist alt græsset på sommermarken …. Jeg har glædet mig til at få får og lam hjem igen. Nogle timer før Skt. Hans havde jeg samlet en flok af søde hjælpere – og den dygtige hund Tara havde taget sin hundefører med også. Det er en fornøjelse at se de to arbejde – og arbejde sammen. Først blev flokken samlet:

Så drog vi i samlet flok mod de kendte græsgange. Gærdesmutte vidste nok, hvad vej vi skulle og havde stor lyst til at komme frem i en fart, så vi to-benede havde nok at gøre med at holde tempoet på flokken nede. Efterhånden slappede Gærdesmutte da lidt af og blev forpustet – men ikke mere end, at hun lå i spidsen hele vejen og jævnligt skulle mindes om ikke at overhale os andre. Turen gik fint, bistået af søde og hjælpsomme naboer og venner til fods, cykels og i bil- og stor var lykken, da flokken kom hjem på egen mark med masser af græs. Kun Tara syntes, det sjove var for hurtigt forbi!

Samme tid sidste år

På denne årets længste dag kan jeg ikke lade være med lige at slå en tanke et år tilbage. Mange ting var næsten det samme. Fårene var på græs på sommermarken – og skulle snart hjem igen. Men ser man på billedet fra sidste år, så er det let at få øje på forskellen.

Som et stykke trefarvet is

Sommermarken ligner et stykke trefarvet is i dag. Det første stykke er gnavet godt ned i løbet af flokkens første uge på marken. For et par dage siden flyttede jeg det løse hegn noget – og gjorde det igen i dag. Og fårene – de ved nok, hvilken farve de bedst kan lide.

Vi savner hinanden

Jo, vi har det godt …. men vi savner hinanden! Får og lam har det rigtigt godt på en mark, der er fuld af højt, grønt og saftigt græs. Der er ikke meget at klage over – og nu bliver det vist også lunere i luften oveni.
Men det er så sjovt – og det sker hver gang: Her hjemme er hverken får eller lam – undtaget Olof selvfølgelig – særligt optagede af at komme hen og snakke med mig. De skal gerne være lidt nervøse for at jeg skal fange dem eller andet. Altså med mindre jeg har mad med.
Men herude på sommermarken kommer hele flokken styrtende, så snart de ser mig og selv de mest reserverede skal hen og snakke, vil gerne kløs bag ørerne, kradses på ryggen eller bare nusses lidt. Jeg kan nærmest ikke gå et skridt uden at falde over et får eller lam. Det er ret hyggeligt. For der er altså også meget tomt hjemme på marken. Vi savner hinanden!

Nye græsgange

Hele flokken af får og lam er i dag flyttet til nye græsgange. Jeg fik hjælp af gode venner og den samme hundefører som sidste år, men nu med ny hund. Den var fantastisk!
En ung tæve på 3 år, Tara, der med stor autoritet og nænsomhed styrede fåreflokken derhen, hvor vi gerne ville have dem. Vi i fortroppen skulle sådan set bare dæmpe farten – og det klarede vi i højt humør, som billedet viser.

Tak til hjælpere på og uden for billedet – og til de søde tålmodige trafikanter vi mødte på vores vej! Og vejret ikke at forglemme – det ventede med at regne til vi var færdige, havde fået en tår at drikke og liiige var nået hjem.
Her til højre er det Tine, der lånte hundesnoren og genoplevede minder fra sin ungdom som australsk fårehyrde.

Dejlige eftermiddage på markvejen

Jeg har hegnet markvej og omkringliggende arealer løseligt, så flokken kan gumle skvalderkål, græs og bellis i sig, når jeg er hjemme.
Det giver hyggelige eftermiddage.

Kameraet har været med på et par runder og har fået fine billeder af May, Brexit og Lille Lars – og nederst 2x yndige Eleanor Roosevelt