Kategoriarkiv: Græs

Tørre tider

Vi er jo heldige at have solid lerjord her på Bjerget – men også lerjord kan tørre ud. Græsset har ikke vokset i den seneste måned og nu er det endegyldigt ved at være slut.
Dog havde vi et stykke græsplæne under skyggefulde træer, der stadig her i weekenden stod grønt og fint (og af samme årsag ikke blev slået) og får og lam kunne mæske sig i saftigt græs. Det var vist sidste gang i noget tid! Nu er der kun stride tørre stængler og græsstrå tilbage på marken og i bunden af det, er der gult! Suk! Det kunne være skønt med lidt regn – eller meget!

Nye naboer

Torsdag morgen mødte der os et helt nyt syn, når vi kiggede ud af køkkenvinduerne og ud over de omkringliggende marker. Der var fuldt af får! Og det var altså ikke kun mig, der begyndte at se syner og får alle vegne! En græsfrømark skulle åbenbart græsses ned og omkring 150 plæneklippere på fire ben gik få hundrede meter fra min egen flok. Begge hold virkede nu fuldstændigt upåvirkede!

Det er et fint syn med så mange dyr på en mark, men jeg er nu glad for, at det ikke er mig, der skal passe alle dem. Jeg nøjes gerne med mit lille hold!

Lammene på nyt græs

Lammene kom på nyt græs for et par uger siden og de har taget godt for sig af retterne. Så dagen i dag har budt på udvidelse af græsningsarealerne til både vædderlam og gimmerlam. Det er i hvert fald tydeligt at se , hvor de før har gået.

Der bliver bare guflet og smovset. Lammene har det i det hele taget godt og vokser og hygger. Det er dejligt! Meeen jeg kunne nu godt mærke i går, da jeg fodrede, at det jo også er ved denne tid, at jeg skal huske at passe på vædderlammene. Jeg skal ikke vende ryggen til, for de vil meget gerne til at afprøve, hvem der er stærkest – og det er jeg, men jeg er ikke interesseret i at teste det -og slet ikke uforberedt.
Når bare jeg lige holder øje og passer på, så går det nu stille og roligt – og de er da fine, når de går der og storspiser frisk grønt græs! Mums!

Høet er i hus

Som før nævnt har jeg i år masser af græs. Fårene kan slet ikke følge med – og derfor har jeg ikke haft flokken afsted på den sommergræsmark, som jeg plejer at græsse af. Græsset der blev slået af til hø i stedet for, for 10 dage siden. Men … jeg husker det så godt fra min barndom – det er aldrig helt nemt med det hø! Lige da det var klar til at blive presset sidste søndag, så væltede regnen ned. Vejrudsigten havde på klippe-tidspunktet sagt regn fra søndag aften – og det havde passet fint, men så blev det til eftermiddag, så middag og i virkelighedens verden styrtede det ned fra kl. 9, så der var ingen hø-kørsel der! I den forløbne uge er høet blevet vendt og luftet flere gange og i dag også presset. Heldigvis uden mere regn! Tak til dem, der har styret hø og maskiner,
Her i eftermiddag har min søde mand og jeg kørt 179 velduftende “Morten Korch-baller” hø ind og stablet på paller! Det er en dejlig følelse! Jeg er vild med at sanke til huse – det taler til min indre ur-kvinde – og hø er absolut en god ting at have sanket til huse inden vinter. Det giver tryghed.

Mine bønner blev hørt

Min bøn om ophold i regnen blev heldigvis hørt og vi har næsten haft konstant tørvejr siden fredag. Det er så dejligt! Både fårene og jeg er meget taknemmelige – og nyder det! Her er det Oslo og Bunad med lam, der slikker sol i græsset.
Jeg har inddelt folden i felter og flytter flokken til et nyt felt hver søndag. Så har græsset tid til at vokse og parasitter og andet møg kan forhåbentligt nå at dø. Med alt det vand og nu lune luft er det i hvert fald ikke græs, jeg kommer til at mangle i den kommende tid. En uge er ikke nok til at gnave et felt ordentligt ned, men man kan da se forskel – og hvis jeg ikke flytter flokken videre, bliver græsset for langt i de næste felter. Sikke et luksusproblem! Det er helt vidunderligt sprødt og saftigt græs på 20 cm længde, som får og lam mæsker sig i. Det må være godt at vokse på. Herunder er det Aisha til venstre og Gærdesmutte med hovedet godt nede i “chokoladen” til højre.

Trimning af græsmarkerne

I sidste uge brugte jeg en dag på at ordne fold og hegn – og få lavet nye områder til fårene at græsse på. Det var dejligt – og igen havde jeg stor hjælp af min søde nabo.

Græsset har groet meget godt og fårene kunne i en periode ikke følge med, så noget af græsset blev langt og sprang i frø. Frøene spiser fårene og de grønne blade, men alle de stride tørre stængler, står tilbage og er bare trælse. Det ser grønt og langt ud, men reelt er der ikke ordentlig føde til fårene. På det nederste stykke var meget af det tørt og brunt og brændenældeskovene havde bredt sig. Det hele blev slået med en traktorført slåmaskine, og før og efter billederne viser tydeligt forskellen. Det nederste stykke var faktisk allerede fuld af saftigt grønt græs, der bare ligesom forsvandt i alt det stride tørre. Og med al den regn vi har fået, vil det hele gro godt i den kommende tid igen og lave masser af frisk grønt græs. Mums.

Alle får var drevet væk fra de arealer, der skulle klippes – og da det var sket, gik jeg i gang med at opdele folden med mine flytbare hegn og få fårene drevet tilbage igen. Det var en fest og der var gang i både bukkespring og glade sving med halen, da de kom ned på den ny-trimmede mark. Og et flot syn oppe fra huset – lækker græsgang med 39 dyr gående.

Spisekammer

Flokken her hjemme er kommet ned i den anden ende af marken, på den del af marken, der har været skåret fra og haft fred i den seneste måneds tid. Men jeg har jo aftalt med mig selv, at lammene – om ikke hele sommeren, så ihvertfald en god del af den – skal tilbydes foder sammen med græsset, så deres voksekurve ikke knækkes. Inden længe er det slut med flaske til flaskelammene – og derfor kunne det ikke næsten samtidigt være slut med kraftfoderet også.
jeg har derfor – med dejlig hjælp – fået båret en del grinder ned i den anden ende og har bygget et spisekammer, der er så viseligt indrettet at lammene kan gå igennem hullet derind, men fårene kan ikke. Det er de jo naturligvis lidt trætte af, men de må altså “nøjes” med grønt græs!

Flokken er delt

I fredags delte jeg flokken og de store lam og deres mødre blev kørt på sommergræs! Jeg ville ikke have hele flokken afsted, for både flaskelam, firlingerne og deres mor skal stadig have lidt ekstra pleje og foder.
Omvendt var græsset grønt, saftigt og rigeligt på sommermarken. Løsningen blev altså, at de 8 største og (undtaget Ternes firlinger) også de 8 ældste lam drog afsted med deres mødre.

Oslo med Las og Vegas, Aisha med Grand og Canyon, Gærdesmutte med Powell og Yavapai og Vigdís med hendes Freezing og Bryce blev skilt fra resten af flokken og kørt til lækkert græs, sammen med Spurv. Og sikke en fryd det var at komme ud på den frodige grønne mark. Mums!

Folden er delt – og våd

Jeg har skåret det store stykke af folden fra, sådan at fårene – når de ellers får lov til at komme ud – kun kan gå ud på det øverste stykke ved huset. Det bliver så desværre hårdere belastet, men så får det store stykke mark ro til forhåbentligt at rekonstruere og komme til hægterne igen. Jeg har taget et billede af, hvordan et stykke græsmark ser ud. Vådt men dog sådan rimeligt – men det er altså præcis det samme sted min fod træder ned. De øverste 5 cm er sådan set bare plut! Vi må håbe at der kommer lidt tørrere vinde over Bjerget i marts!

Flokken er drevet hjem igen

Endelig har fårene spist alt græsset på sommermarken …. Jeg har glædet mig til at få får og lam hjem igen. Nogle timer før Skt. Hans havde jeg samlet en flok af søde hjælpere – og den dygtige hund Tara havde taget sin hundefører med også. Det er en fornøjelse at se de to arbejde – og arbejde sammen. Først blev flokken samlet:

Så drog vi i samlet flok mod de kendte græsgange. Gærdesmutte vidste nok, hvad vej vi skulle og havde stor lyst til at komme frem i en fart, så vi to-benede havde nok at gøre med at holde tempoet på flokken nede. Efterhånden slappede Gærdesmutte da lidt af og blev forpustet – men ikke mere end, at hun lå i spidsen hele vejen og jævnligt skulle mindes om ikke at overhale os andre. Turen gik fint, bistået af søde og hjælpsomme naboer og venner til fods, cykels og i bil- og stor var lykken, da flokken kom hjem på egen mark med masser af græs. Kun Tara syntes, det sjove var for hurtigt forbi!