Kategoriarkiv: Hyrdehund

Så kom ulven – og jeg var heldig

Ulven kommer, ulven kommer …. Sådan lyder det i en gammel fortælling og sådan har det lydt i flere år her omkring. Jeg har krydset fingre for, at det ikke ville ske. Men nu kom ulven – og jeg var heldig!
Da jeg var ude at fodre ved 7-tiden i morges åndede alt fred, men lige omkring 8 siger min mand: “Alle fårene ude på nabomarken opfører sig helt anderledes”.
Hele flokken på omkring 300 dyr står tæt samlet og bevæger sig først den ene vej, så den anden og til slut i samlet flok afsted over en bakke. Da vi alligevel skal ud at køre, kører vi lige forbi den anden ende af folden for at se, om ejeren er ved at drive fårene sammen eller hvad. Jeg havde ikke set andet end får – hverken hunde eller mennesker, men …. Da vi nærmer os, møder vi hele flokken af får ude på vejen. Vi får dem stoppet og vendt. De er dampende varme, og på vagt og opskræmte, men ikke i panik. De driver rimeligt roligt ud af en lørdagmorgen-rolig og fredelig vej. Jeg får ringet til fåreejeren – og mens han er på vej, får vi fåreflokken ind på en græsfrømark, hvor de forholdsvis roligt går og græsser.


Da ejeren kommer med sin hund, er det en smal sag for mand og hund at drive fårene tilbage til folden. Det er et flot syn med sådan en flok på flere hundrede får i drift i samlet flok. (Billederne er taget i farten med telefon og på afstand, så …)
Men da vi kommer tilbage til folden holder det flotte op. Jeg så godt at der var få får, der ikke var med på springturen – og da vi kommer tilbage kan vi se, at de er skadede. Et får ligger dødt på marken og fire andre må aflives på grund af bidsår i halsen.
“Det ligner ulv”, siger fåreejeren, da jeg håbefuldt spørger, om det måske kan være hund. “Hunde går efter ben og sider – det her er én, der ved hvordan man dræber. Den er gået lige efter struben”.

Han fortæller, at det var planen at hele flokken skulle hentes hjem i dag – og nu skal de jo i hvert fald. Der er folk, der holder vagt ved flokken, mens de får gjort klar til afhentning – og så er det ellers afgang. “Vildtkonsulenten siger, at det er de næste 25 dage, der er de farligste. Så du skal passe på dine får”, fortæller han.
Jeg har helt ondt i maven. Mine får står heldigvis stille og roligt i sikkerhed inde i stalden – men havde det ikke lige været weekend, så havde de jo været lukket ud!
I løbet af formiddagen er jeg blevet kontaktet af folk, der er bekymrede for mine får. “Har du hørt….?” Ulven er blevet set i en smule mod øst i går aftes og filmet et par kilometer i vestlig retning senere på formiddagen, så man kan jo håbe, at den er travet mod vest og længere ind i landet! Ja, det er bisset tænkt, for så går det bare ud over andre …. men det håber jeg altså!!
Så nu får min flok udvidet deres indeordning, jeg har købt en stor balle hø, og så må de i den kommende tid nøjes med at blive luftet, når jeg er hjemme. Så må vi se om der kommer flere efterretninger om krabatens færden. Jeg var heldig, men suk alligevel!

Flokken er drevet hjem igen

Endelig har fårene spist alt græsset på sommermarken …. Jeg har glædet mig til at få får og lam hjem igen. Nogle timer før Skt. Hans havde jeg samlet en flok af søde hjælpere – og den dygtige hund Tara havde taget sin hundefører med også. Det er en fornøjelse at se de to arbejde – og arbejde sammen. Først blev flokken samlet:

Så drog vi i samlet flok mod de kendte græsgange. Gærdesmutte vidste nok, hvad vej vi skulle og havde stor lyst til at komme frem i en fart, så vi to-benede havde nok at gøre med at holde tempoet på flokken nede. Efterhånden slappede Gærdesmutte da lidt af og blev forpustet – men ikke mere end, at hun lå i spidsen hele vejen og jævnligt skulle mindes om ikke at overhale os andre. Turen gik fint, bistået af søde og hjælpsomme naboer og venner til fods, cykels og i bil- og stor var lykken, da flokken kom hjem på egen mark med masser af græs. Kun Tara syntes, det sjove var for hurtigt forbi!

Nye græsgange

Hele flokken af får og lam er i dag flyttet til nye græsgange. Jeg fik hjælp af gode venner og den samme hundefører som sidste år, men nu med ny hund. Den var fantastisk!
En ung tæve på 3 år, Tara, der med stor autoritet og nænsomhed styrede fåreflokken derhen, hvor vi gerne ville have dem. Vi i fortroppen skulle sådan set bare dæmpe farten – og det klarede vi i højt humør, som billedet viser.

Tak til hjælpere på og uden for billedet – og til de søde tålmodige trafikanter vi mødte på vores vej! Og vejret ikke at forglemme – det ventede med at regne til vi var færdige, havde fået en tår at drikke og liiige var nået hjem.
Her til højre er det Tine, der lånte hundesnoren og genoplevede minder fra sin ungdom som australsk fårehyrde.

Lørdag var flyttedag

Lørdag morgen var det tid at drive flokken hjem igen. Jeg havde igen Conny og hendes søde hund Whisp til at hjælpe og manden i front på cykel. Fårene ville meget gerne hjem. Så meget, at de var forrest de første flere hundrede meter, hvor jeg halsede efter.
Men vi fik da indhentet forsamlingen af glade får og lam med hjemlængsel og resten af turen foregik i god ro og orden. Cyklisten i front dæmpede farten på de modkørende trafikanter og med en lille ekstra hjælp til at standse trafikken, kom vi over den større vej i fin stil.
Gærdesmutte var i front hele vejen, med løftet hoved og højt humør. Jeg tror, hun glædede sig lige så meget som jeg, til at flokken igen skulle være på Bjerget.
Tak for hjælpen til alle.

Flyttedag

Det er ved at være småt med græs på Bjerget og flokken er blevet flyttet på en anden mark. Jeg har ad snirklede veje fået kontakt med en hundeejer, der gerne ville hjælpe med at drive flokken og har erfaring med det. Vi fik lavet en aftale og sammen med mine vanlige søde hjælpere fik vi i rimelig god ro og orden flyttet flokken. Det var en varm tur i den fine maj-sommer for både mennesker og dyr, selvom det var hen under aftensmads-tide, så der blev pustet godt.
Det var en fornøjelse at se en erfaren boarder collie i aktion. Stille og roligt, men meget bestemt fik han ledt flokken afsted og holdt i skak. De biler og mennesker vi mødte, synes det så hyggeligt ud og holdt ind til siden eller fulgte med på afstand. Fårene nød det lange græs og skyggen, da de nåede frem. Hunden synes, at det var godt med en tår vand og et hvil i skyggen og vi andre ligeså.
Tak for hjælpen til alle.

Vædderlammene på skovtur

IMG_2411Vædderlammene har spist deres græs og derfor har de været på tur endnu engang. Jeg havde fået hyrdehund med fører til at hjælpe igen, og et par følgebiler også, – så vi skulle kunne klare de fleste udfordringer!
Denne gang skulle flokken ikke deles, så det burde gå nemmere!

Og da vi lige fik flokken i gang og afsted, gik det også rigtigt fint! Ja, næsten for godt, for lammene havde ild i r…., og det var lige alt det, at vi andre kunne følge med! Så det blev noget af en stroppetur og sveden sprang på panden – men frem det kom vi og lammene kom ind på en stor mark med masser af saftigt grønt græs! Mums!
IMG_2417IMG_2427IMG_2433IMG_2442

Lammene flytter hjemmefra

IMG_2116Ja, så kom dagen, hvor får og lam skulle skilles. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige og hvis jeg ikke skal have lam i januar, er det vist på tide at få gjort noget. Så hele flokken på 43 individer har været sammen i dag for sidste gang (ja, det håber jeg da)!
Men belært af dagens hændelser – ja, så ved man aldrig!!
Jeg fik hele flokken drevet ind i huset ved middagstid og fik indfanget fårene og de tre gimmerlam, der skal blive her på Bjerget – og sendt dem ud på marken.
Det gik sådan set rimeligt fint. Jeg fik drevet fårene længere ned på marken og sat et hegn op. Så langt så godt.
Lammene skulle drives på græs et andet sted og hydehunde-assistance var tilkaldt.
IMG_2123Problemet var bare, at da vi skulle have flokken af lam ud, sprang de hid og did – i en sådan grad at vi og hyrdehunden Neela ikke formåede at holde samling på noget som helst – og lammene sprang over og igennem alt hegn for at komme tilbage til deres mødre!
For P….. da også. Nå, men hjælpere og hyrdehund var søde til at vente til yngstesønnen og jeg lige havde delt flokken igen. Denne gang med omvendt fortegn, så de der skulle blive på Bjerget også blev i huset! Jeg kan faktisk ikke gøre rede for, hvad jeg har tænkt første gang, men klogt var det ikke!
Gauda sprang igennem døren og kom med i lammeflokken og Pyt tog vi med som det beroligende og stabile element – og så kom vi afsted! Det svære er lige IMG_2127at få gang i flokken samlet og i den samme – rigtige – retning, men her hjalp Pyt! Når først der er gang i flokken, så går det faktisk rimeligt nemt! Der var ikke mange biler og dem vi mødte holdt ind til siden og synes, at det var et sjovt syn. Kun lige da en hund pludselig gøende kom farende ud i haven og hen til dens hegn, var der lige ved at gå panik i flokken. Men en sød dreng på vejen, beroligede hunden og vores hyrdehund fik sat fremdrift i flokken og vi ilede videre.
Resten af turen gik faktisk stille og roligt! 27 dyr i samlet flok! Det ser da godt ud, synes jeg.
Da vi nåede frem kom de ind på marken og vi fik lukket af og konstateret, at der var stød i tråden!
Fire af lammene – Syrah og Gamay, Pinot og Noir er jo så heldige, at have deres mor med, men de andre skal nu undvære deres.
Til gengæld er der masser af friskt grønt græs og smovse i. Mums!!

Hyrdehund på besøg

IMG_0440Jeg er blevet kontaktet af en kvinde med hyrdehund. Hun ville gerne øve sig og træne sin hund i at hyrde får hos mig. Det lød jo spændende, men jeg har ingen erfaring på området, så vi aftalte ihvertfald at prøve.
Mine får har en dårlig hunde-oplevelse siddende i sig, så jeg var IMG_0441da lidt spændt på, hvordan de ville reagere. For efterhånden mange år siden – i 2007 – blev mine får angrebet af to hunde, og selvom det nu kun er Enya, der har oplevet det, sidder det i den grad fast i flokken. I flere år kunne jeg tydeligt se på flokken, hvis der gik en hund forbi på vejen. Og de unge får har lært den IMG_0442reaktion, selvom de ikke var med dengang. Men de sidste par år har de heldigvis slappet mere og mere af.
Der var nu ingen tvivl om, at de var meget opmærksomme, da der kom en hund i nærheden af folden. I løbet af et par sekunder var hele flokken tæt samlet og alle hoveder vendt i samme retning.
IMG_0445Dicte gik rundt med hunden i snor det første stykke tid, og fårene sprang afsted. Det var lige før det blev for meget for Pyt på et tidspunkt med al den motion. Det er hun åbenbart ikke i form til. Men efterhånden som fårene fandt ud af ,at der ikke skete noget, slappede de mere og mere af, og gik efterhånden bare afsted i IMG_0451samlet trop i stedet for at styrte afsted. Så blev hunden sluppet løs og Dicte styrede den velopdragede hund rundt i bløde buer bagved fårene. Når den kom for tæt, blev den lagt dæk, og lå der og ventede på tegn til at løbe videre. Sådan!
Da både hund og får var ved at være trætte efter 15 min intensiv IMG_0450træning, blev fårene ledt hen foran stalden og hunden lagde sig stille ned og holdt dem samlet der, mens vi fik en lille snak.
De var bestemt stadig meget opmærksomme, men nu også med en snert af nysgerrighed. Gærdesmutte (nederst til højre) var dog meget oppe på¨lakridserne og stod forrest i flokken og stampede hård i jorden med det ene forben. Vi prøver igen om en uges tid.

IMG_0464IMG_0458IMG_0466IMG_0469