I morges stod solen heldigvis op endnu en gang og sendte smukke farver op på himlen over Bjerget.
Anab stod så tæt ved hegnet, at jeg bare kunne lægge mig ned og tage dette fine billede.
Jeg kunne ikke blive hjemme og følge solens farvespil på skyer og himmel, så det næste fra min vej til arbejde, men det var også meget flot!
Kategoriarkiv: 2015
God jul og godt nytår
Farvel til vædderen
Hund forbi!
Grå dage
Der har ikke været så meget at skrive om fra livet i fåreflokken her i december. Det har været mørkt, når jeg er taget afsted og mørkt, når jeg er kommet hjem – og når jeg endelig har været hjemme i dagtimerne, har det bare været gråt! Men sådan er det jo på denne årstid. Snart vender det heldigvis og går mod lysere tider igen.
Der er rigeligt med vand på marken, så mudder og plut er en fast bestanddel af fårenes verden, men inde i stalden har de det tørt og rart – og der er jo ihvertfald ingen problemer med at holde varmen. Temperaturen i dag er den samme som flere dage i juli! Det tossede vejr. Jeg savner sne og frost og klar luft, men nu skal jeg jo ihvertfald ikke bøvle med frossent vand i drikketruget mm. Så der er fordele ved det hele! Og under alle omstændigheder er det skønt at komme ud til flokken, se dem græsse fredeligt, løfte hovederne og glade komme mosende op imod mig!
Røget fårelår
Her i huset står den ikke på valgflæsk i aften, men saltet og røget fårelår! I efteråret sendte jeg to får, Enya og Sylfiden til slagteren. Sylfidens køller blev delt i tre mindre klumper og saltet og røget. Jeg synes, at det er noget meget flot kød, og det er så mørt, så mørt! Det smager vældig godt på rugbrød, sammen med røræg – eller som i aften med kartofler og flødespinat til! Mums!
Home, sweet home
De tre får, Kardemomme, Terne og lille Moët,
der har været på besøg ved en anden vædder, er hjemme igen. Min familie hjalp med at få dem hjem – og inden vi var tilbage, havde sneen sat ind for alvor. Skønt jeg elsker sne, ser jeg nu i det øjeblik ikke ud til at nyde det meget. Men fårene nød det! Det var tydeligt. De vidste nok, hvor de skulle hen. Og da vædderen her lige havde fået markeret, at han var der, faldt der ro over flokken igen.
Pyt med blåt
Lørdagsmiddagen
Uldne rumper
På denne årstid ser jeg hver dag på uldne rumper – på fårene!
Har de mon fået farve? Sagen er jo, at jeg har monteret en sele med farvestift på vædderen, så han – samtidig med, at han passer sit arbejde – afsætter en plet på de uldne rumper. Jeg holder øje og skriver ned, på hvilken dag, hvilket får har fået hvilken farve!
I de første 17 dage havde han en rød farvestift på, og det gav hurtigt farve på mange, da han – som tidligere beskrevet – er en effektiv herre. Efter 17 dage skiftede jeg til blå stift. Hvis fårene nu også får blå rumper, har han ikke ramt plet i første forsøg og må på den igen. Men kommer der ikke flere farver, kan jeg så nogenlunde regne med at den første parring giver resultat om ca. 147 dage. Der er kommet et par blå numser, men det jeg nu går og holder ekstra øje med er Pyt, for hun har endnu slet ingen farve fået. Og Pyt uden lam …….. Det er ikke en rar tanke! Men mon ikke også det kommer lige pludselig en dag.