Harissa

CHR-nummer 00182              29.3.2016-7.10.2021          Mor: Blishøne   Far: Gotlænder

Moderlinje: Pyt – Blishøne – Harissa                                                                        Tvilling

IMG_7720Harissa var datter af Blishøne og helsøster til Hanun. Det er Harissa i midten.
De to søstre var lige, hvad jeg havde drømt om, for jeg har bedre salg i det gråbrune garn end i det hvide, og manglede derfor brune og grå får! Blishøne har alle Pyts gode moder-egenskaber, så hendes gode gener,  vil jeg mægtigt have flere af i flokken.

Harissa er opkaldt efter et ganske særligt sted i Libanon. Fra Middelhavskysten tager man svævebanen op til en lille park, en stor flot Madonna-skulptur “Our Lady of Lebanon”, en kirke og en fantastisk udsigt ud over Middelhavet. Et meget smukt og romantisk sted.
Harissa har en fin stjerne i panden, en flot brun pels med masser af krøl, som nok skal give noget dejlig uld.

Harissa blev mere og mere hys og svær at komme i nærheden af med alderen. Så meget at det ofte blev lidt bøvlet. I sommeren 2021 ville hun kun passe det ene af to lam, trods megen mælk i yveret. De to forhold blev tungvejende grunde til at det blev Harissa der måtte med lammene afsted til slagteren, da jeg ville nedbringe størrelsen på min fåreflok.

2017: 2 lam, gimmer, gimmer – Helt og Sprøtt
2018: 2 lam, gimmer, vædder – Dorin Habert og Jakov Fak
2019: 2 lam, vædder, vædder- Mikhail Gorbatjov og Eduard Sjevardnadse
2020: 3 lam, gimmer, vædder, vædder – Zion, Glacier og Point
2021: 2 lam, gimmer og gimmer, Strofe og Vers  (+1 gimmer død i fødsel)