Ulven kommer, ulven kommer …. Sådan lyder det i en gammel fortælling og sådan har det lydt i flere år her omkring. Jeg har krydset fingre for, at det ikke ville ske. Men nu kom ulven – og jeg var heldig!
Da jeg var ude at fodre ved 7-tiden i morges åndede alt fred, men lige omkring 8 siger min mand: “Alle fårene ude på nabomarken opfører sig helt anderledes”.
Hele flokken på omkring 300 dyr står tæt samlet og bevæger sig først den ene vej, så den anden og til slut i samlet flok afsted over en bakke. Da vi alligevel skal ud at køre, kører vi lige forbi den anden ende af folden for at se, om ejeren er ved at drive fårene sammen eller hvad. Jeg havde ikke set andet end får – hverken hunde eller mennesker, men …. Da vi nærmer os, møder vi hele flokken af får ude på vejen. Vi får dem stoppet og vendt. De er dampende varme, og på vagt og opskræmte, men ikke i panik. De driver rimeligt roligt ud af en lørdagmorgen-rolig og fredelig vej. Jeg får ringet til fåreejeren – og mens han er på vej, får vi fåreflokken ind på en græsfrømark, hvor de forholdsvis roligt går og græsser.

Da ejeren kommer med sin hund, er det en smal sag for mand og hund at drive fårene tilbage til folden. Det er et flot syn med sådan en flok på flere hundrede får i drift i samlet flok. (Billederne er taget i farten med telefon og på afstand, så …)
Men da vi kommer tilbage til folden holder det flotte op. Jeg så godt at der var få får, der ikke var med på springturen – og da vi kommer tilbage kan vi se, at de er skadede. Et får ligger dødt på marken og fire andre må aflives på grund af bidsår i halsen.
“Det ligner ulv”, siger fåreejeren, da jeg håbefuldt spørger, om det måske kan være hund. “Hunde går efter ben og sider – det her er én, der ved hvordan man dræber. Den er gået lige efter struben”.

Han fortæller, at det var planen at hele flokken skulle hentes hjem i dag – og nu skal de jo i hvert fald. Der er folk, der holder vagt ved flokken, mens de får gjort klar til afhentning – og så er det ellers afgang. “Vildtkonsulenten siger, at det er de næste 25 dage, der er de farligste. Så du skal passe på dine får”, fortæller han.
Jeg har helt ondt i maven. Mine får står heldigvis stille og roligt i sikkerhed inde i stalden – men havde det ikke lige været weekend, så havde de jo været lukket ud!
I løbet af formiddagen er jeg blevet kontaktet af folk, der er bekymrede for mine får. “Har du hørt….?” Ulven er blevet set i en smule mod øst i går aftes og filmet et par kilometer i vestlig retning senere på formiddagen, så man kan jo håbe, at den er travet mod vest og længere ind i landet! Ja, det er bisset tænkt, for så går det bare ud over andre …. men det håber jeg altså!!
Så nu får min flok udvidet deres indeordning, jeg har købt en stor balle hø, og så må de i den kommende tid nøjes med at blive luftet, når jeg er hjemme. Så må vi se om der kommer flere efterretninger om krabatens færden. Jeg var heldig, men suk alligevel!