Lammene flytter hjemmefra

IMG_2116Ja, så kom dagen, hvor får og lam skulle skilles. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige og hvis jeg ikke skal have lam i januar, er det vist på tide at få gjort noget. Så hele flokken på 43 individer har været sammen i dag for sidste gang (ja, det håber jeg da)!
Men belært af dagens hændelser – ja, så ved man aldrig!!
Jeg fik hele flokken drevet ind i huset ved middagstid og fik indfanget fårene og de tre gimmerlam, der skal blive her på Bjerget – og sendt dem ud på marken.
Det gik sådan set rimeligt fint. Jeg fik drevet fårene længere ned på marken og sat et hegn op. Så langt så godt.
Lammene skulle drives på græs et andet sted og hydehunde-assistance var tilkaldt.
IMG_2123Problemet var bare, at da vi skulle have flokken af lam ud, sprang de hid og did – i en sådan grad at vi og hyrdehunden Neela ikke formåede at holde samling på noget som helst – og lammene sprang over og igennem alt hegn for at komme tilbage til deres mødre!
For P….. da også. Nå, men hjælpere og hyrdehund var søde til at vente til yngstesønnen og jeg lige havde delt flokken igen. Denne gang med omvendt fortegn, så de der skulle blive på Bjerget også blev i huset! Jeg kan faktisk ikke gøre rede for, hvad jeg har tænkt første gang, men klogt var det ikke!
Gauda sprang igennem døren og kom med i lammeflokken og Pyt tog vi med som det beroligende og stabile element – og så kom vi afsted! Det svære er lige IMG_2127at få gang i flokken samlet og i den samme – rigtige – retning, men her hjalp Pyt! Når først der er gang i flokken, så går det faktisk rimeligt nemt! Der var ikke mange biler og dem vi mødte holdt ind til siden og synes, at det var et sjovt syn. Kun lige da en hund pludselig gøende kom farende ud i haven og hen til dens hegn, var der lige ved at gå panik i flokken. Men en sød dreng på vejen, beroligede hunden og vores hyrdehund fik sat fremdrift i flokken og vi ilede videre.
Resten af turen gik faktisk stille og roligt! 27 dyr i samlet flok! Det ser da godt ud, synes jeg.
Da vi nåede frem kom de ind på marken og vi fik lukket af og konstateret, at der var stød i tråden!
Fire af lammene – Syrah og Gamay, Pinot og Noir er jo så heldige, at have deres mor med, men de andre skal nu undvære deres.
Til gengæld er der masser af friskt grønt græs og smovse i. Mums!!

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.
Dette indlæg blev udgivet i 2015, Hyrdehund, Lam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *