Kategoriarkiv: Forår

De sidste navne

Vigdis´ og Butterfree´s lam har jo også fået navne – og dem skal I ikke snydes for!
Vigdis` lam (tv) ligner hinanden meget, som I kan se. Den ene er en dreng og den anden en pige. De hedder Buller og Fnis – Bullerfnis i daglig tale – efter et program af samme navn som både børn og voksne her i familien var store fans af.
Den mørke skønhed i halmen er Butterfrees sygt flotte vædderlam. Han hedder Frede!
(Jeg går og hedder Frede. Hvad hedder du? Min bror han hedder Filimus!). Frede er jo altså enebarn her hos mig – og jeg ville ønske, at han havde været en pige. Han er så flot og jeg har kun Butterfree tilbage i slægten fra mit første får Sofie, OG han er så sød og rolig og omgængelig, men …. Sådan er det altså ikke. Frede er skøn!

Og således er vi nået hele vejen rundt! Tre gange tvillinger, et enebarn og et hold trillinger – det giver ti i alt – fra fem får – bum bum bum, det giver 2 i gennemsnit!
Det er meget fint, selvom det vist er lavere end ofte! Bøvlet tegner også til at blive lavere, da alle mødre passer deres lam forbilledligt! 6 væddere og 4 gimmere.
Så Kaj og Andrea, Buller og Fnis, Frede, Ingrid og Lillebror, Bamse, Kylling og Ælling boltre sig ude på marken, mæsker sig i fed modermælk, lege r og hygger og sover!

Mi afslutter årets læmninger

Mi ville heldigvis også være med. Hun valgte dog at gå i gang lige da alle andre var på vej i seng. Men vi var to, der tog nattevagten og fik hjulpet Mi – for de lå lidt skævt.
Det første lam lå med bøjede forben, – en fin lille dreng, der blev slikket og nusset grundigt. Efter en halv time var det næste lam klar til at komme ud, men det havde kun ét forben fremme, så da måtte jeg hjælpe godt til. Det lykkedes heldigvis at få det lirket ud og det var en fin lille hvid pige. Begge lam var mærkbart mindre end de andre i år, så jeg havde nok en mistanke – og ganske rigtigt var der ét mere på vej. Også dette sidste lam skulle have hjælp til at komme ind i verden, så det var så dejligt at være der.
Mi var sød og tålmodig og nussede og pussede dem alle tre, så jeg var ikke bekymret, da jeg gik i seng. Det er dejligt med veloverstået læmningssæson!

Her har I Mi dagen efter med de tre små – Bamse, Kylling og Ælling!

Nuuk fik fine to i bedste sendetid

Skriv et svar

Onsdag aften lagde Nuuk sig til at læmme i den skønne lune aftenluft – lige uden for stalden. Ungerne sov, men de voksne der var hjemme tog en trøje på og satte sig ud til aftenunderholdning. Det er jo et lille stykke magi hver gang! Nuuk skulle lige have hjælp til at få lammets forben strakt ud, men klarede ellers det hele selv og fødte et smuk gråsort lam! Og denne gang var det skam en pige! Jaaah, de andre grå har været drenge. Et af Vigdis´ lam var vældigt nysgerrigt!

Inden Nuuk var klar til næste lam, var det buldermørkt, så vi fik hende og lammet med ind i stalden og sat i læmmeboks, så hun kunne være i fred. Mønsteret gentog sig med forben der ikke er strakt frem, Nuuk er sej og skulle nok have fået det næste lam ud, men når jeg nu var der, trak jeg forbenene frem på plads. Og så klarede hun resten selv. Et sød beigefarvet/hvidt vædderlam. Billedet herunder er fra morgenen efter, da de fulgtes med mor ud på græsset! Jeg er så tilfreds med, at mine gamle får “nøjes ” med at få to lam. Det er skønt! Og navnene? Må jeg præsentere “Ingrid og Lillebror”.

To tykke trunter tilbage

Skriv et svar

En konsekvens af ikke længere at have så mange får er jo at også læmmesæsonen går hurtigt. Allerede efter 3 læmninger er jeg over halvvejs – og kun to tykke madammer går rundt og puster og giver sig. Nuuk og Mi fylder godt i landskabet og selvom jeg håber på tvillinger, så skulle det ikke undre mig, hvis der gemmer sig et par trillinger også!
Fårene er glade og har det godt, selvom de puster lidt over det, så det er skønt!

Butterfree er sej

Farmors feriepasning var åben nogle dage i påsken og vi havde travlt mandag formiddag med at få hentet æg hos søde venner og få købt ind. Jeg holdt øje med stalden via min telefon – og sagde, da vi var ved at betale i byggemarkedet: “Så børn, nu skal vi skynde os hjem”.
Butterfree var ved at lægge an til læmning – og jeg ville gerne være i nærheden af den førstegangsfødende. Men selvom vi var hjemme mindre end 10 min efter, så nåede vi det ikke! Butterfree stod roligt og slikkede et ordentligt stort og meget smukt lam! Hvor sejt, at den lille frøken klarede det selv. Det lover jo godt for fremtiden!

Vigdís fulgte trop med tvillinger

Palmesøndag om aftenen var Vigdís lidt urolig, så jeg tog telefonen med min staldovervågning med i seng og satte vækkeuret til kl. 2. Men her åndede alt fred og ro, og selvom jeg lå vågen et stykke tid og holdt øje, var der ingen aktivitet. Så jeg sov videre med sindsro. Da jeg kom ud i stalden igen kl 6, stod Vigdís ikke desto mindre glad og fro og gumlede hø med to tørre lam ved sine fødder!
Hvordan hun laver det trick, det ved jeg ikke! En ting er at spille uberørt, når jeg kommer ud i stalden…., men hun kan da umuligt mærke, hvornår jeg ser på StaldCam-appen, kan hun ??
Men når hun klarer det så fint, er alt jo godt – og med endnu et par tvillinger – en vædder og en gimmer – så har jeg intet jeg skal klage over! Hurra og tillykke! Til gengæld er det i orden at klage over billedet, hvor kun det ene lam er synligt! Jeg skal gøre det bedre næste gang! Jeg var vist mest optaget af børnebørnene 😉

Påsken er reddet – årets første lam

Kuzmina gik i går eftermiddags noget rundt om sig selv, lagde sig og rejste sig igen. Der var optræk til familieforøgelse! Jeg var alene hjemme og kunne bare hellige mig processen. Først i sofaen via mit staldkamera og siden ude i stalden. Jeg måtte hjælpe Kuzmina med at komme i gang, da hun efter lang tids pressen ikke kom længere. Gosh, det er jo en pony, tænkte jeg, da jeg fik fat i forbenene, der stak lige op i ryggen på Kuzmina. Det var en ordentlig krabat. Da først lammet lå i stilling lod jeg hende klare det meste selv og efter hårdt arbejde kom et stort sortgråt vædderlam ud. Han var livskraftig og hurtigt på benene og mens han forsøgte at finde en pat, trykkede Kuzmina lige maven sammen fire gange og ud gled et næsten lige så stort hvidt gimmerlam.

Kuzmina har i flere omgange fået trillinger og kun ønsket at passe de to, så jeg er lykkelig for at hun denne gang nøjedes med to lam. Sådan et par kraftkarle – de skal nok blive til noget.
I eftermiddag kom de med ud på græsset for første gang! Sol og dejligt vejr! Hurra!

Vupti – så var fårene klippede

Det kom næsten som en overraskelse for mig selv – men vupti, så var fårene klippede. Jeg husker det stadig som en tid med meget slid i mange dage, lange arme, ondt i ryggen og halløj!
Men imellemtiden har jeg så nu kun fem får – og fik faktisk ikke rigtigt taget nogen billeder, før jeg var færdig. To gange sidst på eftermiddagen, inden aftensmadslavning – og så var det bare gjort! Så nu har jeg fem nyklippede og efterhånden også lidt tykke får gående. Herligt! Velkommen til foråret! Fra venstre mod højre har vi Nuuk, den unge Butterfree, Vigdís, Mi allerbagest og Kuzmina længst til højre.

Den vådeste april

Regn regn regn – nøj, det har vi haft meget af i denne april. Jeg har målt 130 mm vand i min regnmåler! Men nu skal det vist heldigvis gå mod tørrere tider! Det bliver skønt! 
Det er også tiltrængt, for det svupper for hvert et skridt man tager i folden og fårenes klove laver dybe spor, og græsset står i vand til halsen. I den kommende uge skal det vist stå på tørvejr og lune temperaturer. Det skal blive skønt! 
Jeg trænger virkelig til tørvejr, men håber ikke holder helt op. Hen over sommer-månederne må de godt sende en byge med passende mellemrum, så græs og afgrøder har lidt at gøre med. 

Billedet herover er fra den flotte tordenskyshimmel, der hang over Bjerget søndag aften. Der var mange af lyn – som jeg naturligvis ikke kunne ramme med kameraet – og masser af bulder, men heldigvis næsten ingen regn. 

Forårstravlhed

Det er ved at være længe siden I har fået en opdatering fra livet hos fårene på Bjerget. Det er og har været en travl tid. 6 får og 16 lam er ved at spise mig ud af huset, så jeg har slæbt kilovis af korn og kraftfoder til 3 daglige fodringer af fårene og efterhånden også lammene. Og en sutteflaske endnu flere gange – for jeg kom jo til at passe Kuzminas sidstfødte. Han er meget sød og et smukt lam, som vokser og trives godt. Det eneste jeg kan ærgre mig over er, at han ikke er en pige. 
Mi sluttede årets læmninger med tre ret små gimmerlam. Det ene lam var fra begyndelsen det mindste og var uden kraft og livslyst – og da det så også blev angrebet af diarre – ja, så gav den op, trods medicin og ekstra pleje.  Men de to tilbageblevne lam de vokser til gengæld, så man næsten kan stå og se på det.

Det har således været en læmmesæson med meget mere på “tabskontoen” end jeg har prøvet i mange år (heldigvis) – og en del hårde dage deraf, men nu går det fremad. 
Så meget større er glæden over at se 16 glade lam, der nyder forårssolen – når den titter frem imellem alle regnbygerne.