Kategoriarkiv: Forår

Page og Bunad har læmmet i nat

Da jeg kom ud i stalden i morges lå Page nok så glad og fro med et lysegråt lam. Hun så frisk ud og det lignede, at der var styr på sagerne. Sådan! Page er jo også førstegangsfødende, så det er sejt. Det eneste, der undrede mig, var, at hun ikke havde fået to lam, for hun har fyldt godt i den seneste tid.
Bunad havde født senere i nat. Hun stod og nussede om to store gimmerlam og ét der lå dødt. Åh nej, ikke igen. Ja, jeg synes det er svært, for nu har jeg jo ikke været på arbejde, men bare sovet, hvor jeg i stedet for skulle have hjulpet Bunad. Jeg var sent i stalden i aftes og tidligt ude, men det var ikke nok! Min søde mand siger, at jeg ikke må være så hård ved mig selv, men åhhh, … Jeg hader ikke at være der.

Men rundt i halmen stavrede også et lille kulsort lam. Slikket og tørt og …. helt alene. Bunad ville ikke kendes ved det og det passede heller ind blandt hendes store, stadig våde lam.
“Page?”, sagde jeg spørgende. Det passede meget bedre – også i størrelsen. Hun har fået to lam og det sorte lam er slikket og fint, men hun vil hverken eje eller have det. Det får slet ikke lov til at komme i nærheden af hende. Stakkels lille. Gad vide, hvad der er sket der.

Jeg fløj forbi fryseren, hvor jeg heldigvis har råmælk fra Oslo frosset ned. Det fik jeg tøet op og puttet i sutteflasken og her er i hvert fald et lam, der kan sutte. Hold da op!

Yavapai overrasker

Det var med et lidt beklemt hjerte jeg tog på arbejde i morges – og jeg havde indtrængende bedt Bunad om at vente til efter kl. 14. Jeg synes, det var hende, der så mest fødeklar ud! Lidt over 11 kunne jeg ikke holde uvisheden ud og fik søde venner i nabolaget til at køre forbi Bjerget for at se til de tre gravide. De ringede lidt efter og fortalte, at der nu ikke længere kun var tre får i boksen, men også to små lam. De kunne lykkeligvis også melde, at alt så fint og fredeligt ud og at efterbyrden var på vej. Det var dejligt nyt!
Stor var min overraskelse. da jeg kom hjem og så Bunad stå med fuld mave. Jeg havde været så sikker på at det var hende … Surprice!!


For det var lille Yavapai, der stod så fint med to små lam! Hun er førstegangsfødende og kun selv lidt mere end et år. Hvor er det flot klaret.
Jeg ville gerne have været i nærheden, men super godt, at hun har klaret det selv. Hun nusser om og passer på de små lam. Hun skyder nærmest ryg, når de søger efter mælk, så patten bliver lettere at finde. Og så er hun nøjagtig lidt at temperamentsfuld over for mig, som vanligt og stamper hårdt med forbenet, når jeg nærmer mig!
Jeg fik da listet mig til at se, at det er et gimmerlam forrest og et vædderlam – der er ved at bestige høbunken. Tillykke, Yavapai!

Sorg og glæde – Harissa har læmmet

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag stod Harissa med to nye lam. Nej, hvor dejligt – og de så friske og kække ud begge to. To gimmerlam.
Men en tredje søster lå død lidt derfra! Åh, nej, hvor trist. Jeg bliver så ked af det!
Den så fin og veludviklet ud, men altså død.
Harissa så ud som om det havde været en hård omgang og det døde lam har måske ligget forkert, ligesom ved søster Hanun. Og i dag jeg var der ikke til at hjælpe!
Jeg bliver bare så trist inden i! De små lam ligger trygt og godt i mors mave i 5 måneder og er klar til at indtage verden – og så går en eller anden lille ting galt ….. Øv! Sikke en mavepuster!
Jeg var hjemme hele påsken, hele dagen i går og fra i morgen eftermiddag er jeg hjemme hele weekenden! Og så vælger Harissa lige de 6 timer jeg var på arbejde i dag til at lægge sig med veer! Men sådan er det – og hverken Harissa eller jeg kan gøre for det. Hun bliver nødt til at læmme, når hendes krop siger til – og jeg bliver nødt til at passe mit arbejde. Ellers har jeg ikke råd til at have får 😉


Men nu vil jeg sætte mig ud i stalden og glæde mig over, at der er to levende søde lam mere på Bjerget! Den ene er næsten helt sort og den anden er mere grålig og har en sjov og ret karakteristisk snoet blis ned af næseryggen. To hurra og et lille suk !

April, april

2. påskedag er ved at være ovre og påskeferien lakker mod enden. Det har været et isnende aprilvejr i dag. Vi vågnede til snedækkede vinduer og de største lam tog sig en morgenløbetur i en hvirvel af snefnug, da jeg åbnede døren. De kom nu hurtigt ind igen. Hidsig blæst har i løbet af dagen sendt adskillige sne- og haglbyger hen over Bjerget. De gravide får kan ikke selv vælge om de vil være ude eller inde, så jeg har lukket ud og ind flere gange i løbet af dagen. Page og Yavapai her synes, var rart at komme ind i læ og relativ lune.

Jeg har netop gået og tænkt på, at jeg ikke synes, jeg har haft så travlt som sædvanligt i min påskeferie. Men ved nærmere eftertanke er det ikke så mærkeligt. Vi har haft påskebesøg af børn og børnebørn, men den norske del af familien, kan vi jo desværre ikke se. Jeg plejer at have travlt med læmninger, men der er kun tre får, der har læmmet på de ti dage. Jeg mangler stadig fire får. Påskelørdag har jeg i de senere år haft åben stald til Fårets dag, men det er aflyst i år også – SÅ det er ikke så mærkeligt, at ferien har føltes mere stille og uden så mange gøremål som sædvanligt. Men det har bestemt også sin charme og jeg har haft godt af de stille dage. Jeg kan let stå og falde i staver i hele eller halve timer og se de nu 16 lam, der gaber, sover, hopper rundt, dier eller undersøger og piller ved alt i stalden. De er altså søde og festlige. God aften, derude:)

Hanun fik trillinger i nat

I går gik Hanun rundt og lignede en halvsyg høne. Da vi nåede til aftensmaden skulle hun stort set intet have. Det er et af de tegn, jeg har at se efter …. noget var på færde.
Da jeg kom ud for at se til hende før sengetid var det tydeligt, at noget var i gang – og så alligevel ikke. Hanun pressede og gav sig, men der skete ikke noget, så jeg måtte træde hjælpende til.
Forbenene lå lidt fremme, men ikke meget og jeg kunne ikke mærke hovedet. Jeg måtte have lammet skubbet lidt tilbage, finde hovedet, der lå drejet tilbage ned langs kroppen og så prøve at få det frem. Men hver gang jeg havde fået hovedet frem og slap – svup, så drejede det ned igen. Øj, det var svært. Til sidst fik jeg både holdt fast i hovedet og hjulpet benene frem og ud, men det var hårdt for Hanun med min hånd og hovedet samtidig. Stakkels! Men ud kom lammet og det var heldigvis levende. Et sortgråt gimmerlam.

Hanun lå længe og slikkede lammet og kom til kræfter – og herefter gik tingene mere planlagt og hun fødte selv et stort gråkrøllet vædderlam. Jeg kunne bare sidde og se på familieidyllen, med slikken, små spæde babylyde og omsorgsfulde dybe mor-toner. Hanun vendte sig lidt rundt og lagde sig ned og jeg kunne se et par små klove mere stikke ud. Men nu var Hanun træt og havde ikke flere kræfter, så jeg hjalp lidt med, at få det sidste lam trukket ud. Et fint sort vædderlam! Åh, hvor dejligt!
Det hele så ud til at gå fint og Hanun tog sig fint af alle tre, så jeg gav hende en portion hø og noget frisk halm, sagde godnat – og så gik jeg i seng!

Her til morgen var der fred og ro i den nye familie og de tog sig et velfortjent hvil i halmen. Den førstefødte pige ligger lige foran Hanun, det langbenede grå vædderlam står ved hendes hoved og det sidstfødte vædderlam ligger bagved og sover.

Seje Gærdesmutte

I flere dage har jeg kunne følge forandringer i Gærdesmuttes krop. Maven sank, hun blev mere sammenfalden over krydset og løsere bagtil. Søndag aften havde hun en del uro i kroppen. Hun strakte sig med jævne mellemrum og gav sig, men da det blev sengetid, var der ikke sket yderligere og jeg gik til køjs.
Tidligt, tidligt i morges listede jeg ud i mørket i natskjorte for at se, hvordan det gik med Gærdesmutte. Hun stod roligt med to små lam omkring sig. Nej, hvor fint …. Men hvad? Da jeg kom ind til Gærdesmutte, stod der et tredje lam lidt derfra. Var det Aishas? Nej, de stod der – og dette var også mindre! Så altså tre små søde lam.
Gærdesmutte er jo staldens ældste får på 8 år – og så får hun 3 fine gimmerlam. To sorte og et hvidt! Sikke sej, hun er! Jeg vil hjælpe hende, alt det jeg kan – og håber hun klarer det fint! Tillykke! Mor er stolt.

Aisha har fået tvillinger

Søndag til aften stod Aisha klar med to dejlige sorte vædderlam. Vi havde været på visit i nogle timer og jeg havde haft på fornemmelsen, at hun var ved at lægge an til fødsel, så på et tidspunkt sagde jeg, at nu skulle jeg altså hjem. Og mit gæt er, at hun netop har født, mens vi kørte hjemad! Men det er jo ingen sag, når hun klarer det så fint selv! Hun er pragtfuldt!

Navnetema 2021

Nu er der allerede født 8 lam og det er ved at være på høje tid at få styr på årets navnetema. Jeg havde faktisk besluttet at bruge et tema “fra skuffen”, men ….
der er altså noget med disse ret så særlige dage og tider … det gik bare ikke!
Omvendt så orker jeg altså ikke et corona-tema:
Små søde lam skal ikke navngives kontakttal, afstand, vaccine, sprit, test, håndvask, eksponentiel stigning, incidenstal eller corona. Jeg vil ikke stå og ae den søde lille kælepot Corona, eller tage særlig vare på firlingerne Test, Test, Test og Test. Jeg magter det ikke!

Derfor har jeg været en tur i tænkeboksen! Hvad har alligevel givet glæde og løftet i det forgangne år med afstand, afsavn og anderledes arbejdsdage?
Noget af det jeg har savnet allermest i mit arbejde på skolen er, at vi ikke må samles til den ugentlige Fællessamling med sang og beskeder om stort og småt. At synge sammen savner jeg meget.
Her i huset har sidste forårs “Morgensang med Philip Faber” og efterårets og vinterens “Fællessang – hver for sig” løftet og glædet mange gange. Vi har sunget, skrålet, grinet og ladet tårerne trille, fordi sange vækker minder, skaber glæde og fordi nogle fremførelser bare har været så smukke, at de kan dukke op i samtalerne flere måneder efter! Det har været en virkelig god glædes- og fællesskabs-booster både for mig alene i foråret og for min søde mand og jeg sammen her i vinterens løb!
Så derfor – med fare for at nogle synes, det er et rigeligt sentimentalt tema – så udspringer Navnetema 2021 af Morgen- og Fællessangen fra en særlig periode i mit og vores liv!
Det er ikke verdens nemmeste tema, men nu jeg kaster mig ud i det.

Kuzmina har også fået to lækre lam

Torsdag morgen stod Kuzmina med to fine og dejlige lam, der lige var født og ved at komme på benene!
Et par flotte livskraftige størrelser, en vædder og en gimmer.
Så skønt og hvilken lettelse! Kuzmina fik jo et misdannet lam sidste år, så det er dejligt for både hende og jeg med sådan to fine, fine lam.
Kuzmina er, lige som sin mor Spurv, en helt fantastisk dejlig rolig mor og holder godt styr på sine lam og giver dem masser af mad. I like 🙂

Oslo har fået to piger

Lidt før middagstid havde Oslo endevendt det meste af strøelsen i stalden, da jeg kom ud for at fodre lammet. Hun var meget urolig. Jeg har holdt godt øje med hende de seneste dage, for hendes yver har været meget spændt og jeg troede egentligt, at hun ville have fået sine lam før. Men intet skete og hendes yver var meget mindre spændt her til morgen. Det gjorde mig lidt bekymret … Hvad betød det?
Nu var der i hvert fald noget under opsejling! Og så alligevel ikke. For hun havde ikke rigtigt veer, ikke synlig i det mindste. Jeg gik lidt frem og tilbage og holdt øje – og lod hende gå rundt og skrabe, men på et tidpunkt kunne jeg fornemme, at der skulle lidt hjælp til. Jeg fik mærket og lirket og … Jeg tror, at det første lam lå med siden til og derfor ikke pressede på med forbenene og derfor ikke skubbede på livmoderhalsen – men jeg fik den åbnet lidt med mine fingre, så blæren kunne komme ud – og så kom der veer.
Da blæren sprang, kunne jeg få lammet skubbet lidt til siden og forbenene kom frem og vi fik lammet ud. Jeg var nervøs for om det havde ligget for længe, men det var heldigvis levende – og det næste lam lige så! To langbenede sorte skønheder! Oslo ligger her lige efter fødslen og slikker sine to fine piger. Sikke dejligt!