Kategoriarkiv: Forår

Læmmesæson 2023

Jeg tror, at læmmesæsonen er slut for i år, så nu er det tid for lidt statistik! Jeg “tror det”, men lægger ikke hovedet på blokken. De to unge får Quito (tv) og Nuuk ikke har fået lam. De har ikke sat antydning af yver og har bevaret deres ungpigeskikkelser. Dyrlægen, der var forbi for at hjælpe Aisha efter læmningen, erklærede sig enig med mig. Teoretisk kan de jo barsle med et enkelt lam engang i maj, men jeg tror det ikke.

Syv får har altså fået lam – 19 lam til sammen! Det giver 2,7 i gennemsnit! Fem får har fået trillinger og kun to har fået tvillinger! Desværre kan man sige, at det i realiteten er omvendt! Fem får passer to lam hver, mens kun to får – Kuzmina og Bunad – er så seje, at de passer alle tre! Men det går op og ned – sidste år fik Kuzmina et lam, der måtte i pleje med sutteflaske andet sted og Bunad har også tidligere overladt et lam til mig!
Det er jo ret flot med 2,7 lam pr. får – men jeg vil nu hellere at de “bare” får to lam hver og så passer dem. Tre flaskelam er lige i overkanten – allermest fordi det bliver i to runder. Jeg har siddet og regnet lidt på det. Jeg kommer til at have givet flaske til Sovs og Panda knap 200 gange! Pyhh! De har været heldige og begunstiget af, at jeg har haft ferie. Det bliver lidt mindre luksus for Bearnaise, men 150 gange skal han såmænd nok få! Det er fast arbejde, men de er heldigvis søde. Jeg når bare ikke at lære de andre lam at kende.
Min bøn efter tredje læmning, om mere ukomplicerede læmninger, blev heldigvis hørt. De sidste fire får har klaret det hele selv. Det har været virkeligt dejligt!
Lammene fordeler sig med 6 væddere og 13 gimmerlam. Der er fem hvide, tre grå og så altså 11 sorte lam! De er sjovt nok blevet mindre og mindre, hvor Oslo, Vigdís og Aisha lagde ud med nogle solide typer, Kuzmina og Bunads lidt mindre, Mi´s mindre igen og Pages sidste to små piger nærmest mikro! Også derfor vil jeg hellere have to!

Men alt i alt må jeg være glad og tilfreds. Med små bump og udsving trives alle rimeligt godt, så jeg skal ikke klage! Hurra hurra!

Årets sidste lam

Page er det sidste får, der mangler at læmme. Fredag gik jeg vanen tro og holdt øje med staldkameraet, når jeg var inde i huset og ikke ude at fodre og kigge. Page gik rundt på marken – ingen Page i stalden! Alt åndende fred!
Da jeg så kom ud med sutteflasker til de to flaskelam ved 17tiden, stod Page ude på marken og slikkede tre små nyfødte lam! Ih, du milde!

Huh, lammene var kolde af at ligge og stå ude i den stride blæst! Især det lillebitte og nok sidstfødte, hvide lam var meget forkommen. Vi fik lammene båret ind i stalden og Page kom med – lokket af lammenes brægen. Jeg fik gnubbet lidt varme ind i det hvide lam og lod så Page nusse og slikke for resten. De tre lam – et rimeligt stort vædderlam og to meget små gimmerlam var alle friske og absolut livsduelige, da de først havde fået varmen! Uh, hvor dejligt! Alt var fryd og gammen og jeg var glad!

Ja, alt så såre godt ud og virkede harmonisk! Men så gjorde jeg (måske??) den fejl ikke at skærme Page og hendes lam, da resten af flokken senere kom ind til aftensmad og natlogi. De plejer jo alle at gå sammen og kun hvis der har været ekstraordinære omstændigheder sætter jeg et får for sig selv. Nu gik de delt i to grupper – de store lam og mødre i den ene halvdel og de små i den anden.
Jeg ved jo ikke, om det havde hjulpet, hvis jeg havde bygget en boks og sat Page og de tre nye lam der for sig selv. I hvert fald var Page helt ude af flippen, da jeg kom ud for at give nat-flasker til flaskelammene og fnøs af alle, der nærmede sig – inklusive sine egne lam og mig. Hun var fuldstændigt rundt på gulvet. Jeg fik hurtigt banket et aflukke sammen og fik Page og lammene derind, sammen med foderspand, vand og hø til at berolige den opkørte mor. Hun faldt lidt til ro og begyndte efterhånden at opføre sig som en nybagt mor over for de to små piger – men det store vædderlam var fuldstændig udelukket fra hendes sfære. Hun fnøs og stampede, og stangede ham hårdhændet væk. Åh nej ….. Det gode er, at han er sød og skøn og en kraftkarl – det knap så gode er, at han skal have mad ret ofte …… af mig!

Helt bedårende lam

Onsdag var der familieudflugt og den eneste dag jeg ikke var hjemme. Flaskelammene blev fodret lige inden vi kørte, og jeg susede ud i stalden med sutteflaskerne, så snart vi kom hjem.
Der stod lille søde Mi to små helt bedårende lam. Åh, hvor var de søde! En lille kridhvid vædder og en lysegrå gimmer! Helt utroligt bløde og fine, med små trekantede hoveder.

Mi har ikke været meget tyk og havde ikke særligt store yvere, så jeg troede, at hun skulle være den sidste …. og så står hun bare der med sit blide blik og har selv klaret det hele i fin stil.
Hvilken lykke!

Flere påskelam

Jeg er så heldig, at min familie kommer hjem til os i påsken, når nu jeg er bundet til adressen pga. får og lam – det er så dejligt!
Et af mine skønne børnebørn sagde tirsdag formiddag, at han så gerne ville se et lille lam blive født – og vi snakkede om, at vi måtte se, om han kunne være så heldig. Da aftensmaden var ved at være til ende, kiggede jeg på mit FarmCam – og så var heldet der allerede.
Bunad stod og slikkede 2 lam, men var tydeligvis ikke færdig. Det meste af familien trak i overtrækstøjet og listede i stalden. Børnene legede stille gemme udenfor, mens vi ventede på lammet og blev kaldt ind, da presseveerne meldte sig og så stod vi der alle og så et lille lam blive født! Det var en fin oplevelse at have sammen med de små.

Bunad fik altså 3 fine små sorte lam – de to med blis og den tredje helt sort. To piger og en dreng! De blev slikket og nusset, men Bunad virkede træt og mat ovenpå læmningen. Hun er stadig lidt træt og irritabel – og det kan man godt forstå – og jeg holder godt øje med hende og giver hende lidt ekstra opmærksomhed. Nogen gange ser det ud som om et af lammene bliver skubbet væk, men så lidt efter står de og sutter. Jeg krydser fingre for at det går og at Bunad selv vil passe alle tre.

Flaskelam

Som I jo tidligere har hørt, fik jeg allerede i første hug et flaskelam. Oslos midterste lam, der sad så fast i fødslen, er blevet min absolut bedste ven i lammeflokken. Min dyrlæge var meget imponeret over, at han havde overlevet sådan en tur – men det gjorde han jo heldigvis og er lige så stor, sund og fræk som sine søskende.
Vigdís fik jo også trillinger et par dage efter – og hun lagde flot ud med at passe alle tre. Men efter et par dage kunne jeg konstatere, at den sidstfødte med de charmerende aftegninger ikke rigtigt fik nok at spise. Hun skulle snige sig til at få fat i patten, når mor var optaget af at spise – og det er ikke gode tegn. Og ved nærmere eftersyn var hun også lidt tynd og “indtørret” at se på. Så hun røg med på flaskeholdet! Det går godt og de er søde. De kan nu nøjes med 4 gange om dagen.

Kuzminas længe ventede lam

Fredag aften lagde Kuzmina sig og fødte sine lam lige midt i fredagspizzaen! Men hurra hurra – jeg var så lettet og glad som …..ja, jeg ved ikke – en lykkens pampåskefis?

Kuzmina har i den sidste uge lignet én, der var i fødsel- eller ihvertfald meget tæt på – og har været kilde til stor bekymring for mig. Min søde dyrlæge har flere gange beroliget mig: “De kommer, når de skal!” Og han jo ret!
Men jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde før har oplevet et får, der i en hel uge går rundt og skraber, lægger sig, ligner én, der presser og så alligevel ikke. Utallige er de gange, hvor jeg er gået i stalden i forvisning om, at NU var det – for så at møde et får der rejser sig op og spørger “Er det nu vi skal have mad?”. Det har været kilde til stor frustration og bekymring – det indrømmer jeg blankt! Fra onsdag aften gik Kuzmina virkelig til den og den del af stalden, hvor hun kunne komme, lignede en pløjemark. Al halm var endevendt i flere omgange. Men ingen lam trods prusten, baksen, stønnen og altså skraben.
Men så endelig fredag ved 19-tiden blev det alvor og Kuzmina lagde sig og satte det afgørende pres ind! Da jeg kiggede på staldkameraet råbte jeg “Yes”, for der lå en lille sort sag i halmen. En veninde og jeg forlod aftensmaden og måtte i stalden og fulgte her at yderligere to små lam kom til verden. Kuzmina hun er ret privat og lægger sig altid med bagdelen den anden vej – men hvad gør det, når hun som det første får i år klarer hele læmningen selv! Sådan!! Åh, jeg var så glad og lettet hele aftenen!

Tre ret små, kulsorte gimmerlam! De bliver nusset og passet og sådan håber jeg det bliver ved med at være! Hurra hurra!
Tilbage ved pizzaen sad min søde mand og hviskede med min mor om, at det da var godt, at jeg havde sørget for at tage bekymringerne på forskud ….. og han har fuldstændigt ret! Dog synes jeg, at jeg er en lille bitte smule undskyldt af det meget ualmindelige forløb og det faktum, at der har været bøvl med benstillingen og brug for hjælp ved de tre foregående læmninger! Men ja – stol på dine kompetente får, Dorte

Aisha med tvillinger

Fredag aften gik Aisha i gang med alle øvelser indenfor disciplinen “læmning”. Der blev skrapt, lagt sig, rejst op igen, pustet og stønnet og til slut også presset. Alt sammen så fint – og jeg var glad, for nu var det weekend, og jeg kunne bare være der. Problemet var bare at der intet skete! Så jeg måtte igen hjælpe til.
Ved fælles hjælp og en del bøvl fik vi et gimmerlam ud – og siden kom så et vædderlam!
Uh, så dejligt med et par helt almindelige tvillinger! Sorte og smukke og især vædderen er sprudlende af liv og energi. 30 min gammel gjorde han bukkespring – og allerede næste dag hoppede han rundt og drillede de ældre lam og opfordrede til leg.


Aisha har derimod svært ved at komme sig over fødslen. Der er jo altid en risiko, når det bliver kompliceret. Hun har fået feber, dyrlægen er konsulteret og nu krydser jeg bare fingre for, at hun kommer til hægterne igen. Både fordi hun er et pragtfuldt får – men jo også fordi, hun meget gerne skal tage sig af de to lam.
Jeg trænger virkelig til læmninger, der bare sker af sig selv – altså hvor fåret kan klare det selv og jeg nærmest ikke når at opdage det. Det er jo så dejligt at overvære en læmning, men jeg har deltaget aktivt i alle årets læmninger – jeg håber at den stime er ovre nu.

Vigdís med tre piger

Søndag formiddag drog næsten alle får – også Oslo med lam – ned over marken! Undtagen Vigdís, der blev i stalden, gik lidt rundt lagde sig, rejste sig, kiggede ud af døren, lagde sig igen osv. Jeg skulle male, og gik og holdt øje med hende på kameraet imens, men ville lade hende være i fred så længe som muligt. Da Vigdís lagde sig og begyndte at presse, lagde jeg penslen og gik i stalden og glædede mig til at sidde lige så stille og se lam fødes.
Jeg nåede dog ikke langt ind i stalden, før jeg blev klar over, at det ikke blev til stille og frydefuld undren. Fødselshjælp var påkrævet. Et par sammenfoldede bagben sad i fødselsgangen og og kom ikke længere selvom Vigdís masede på. Så ind med lammet igen, mærke efter klovene for enden af de lange ben og lige så stille få dem lirket frem uden at ridse fåret på indersiden. Lammet kom ud med bagbenene først, men klarede det fint og da Vigdís havde slikket og nusset det en tid, skubbede hun uden større anstrengelser et lam mere ud. Sikke dejligt! To pænt store, hvide gimmerlam!

Jeg troede egentlig, at der skulle komme endnu et, for der var ligesom en vandblære mere, men jeg kunne ikke mærke noget lam og der var ikke tegn på flere veer. Det var nok bare lidt hinder og fostervand, der hang som i en pose.
Da begge lam var på benene og havde fået mælk at drikke, gik jeg ind og fik en rugbrødsmad – glad og tilfreds med to – og kun to – dejlige lam, som moderen selv kunne passe og som kunne vokse sig store og flotte. Men da jeg kiggede på staldkameraet næste gang … Hvad! Der lå der endnu et lam i halmen. Afsted igen.
Et tredje gimmerlam lå våd i halmen og var ved at blive ordnet! Og sikke et! Sådan et lam har jeg aldrig fået før, det mindes jeg ikke! Det skønneste lille panda-lam!
Sikke heldig jeg da er – med tre nye søndagsbørn og en blid og omsorgsfuld moder med masser af mælk, hun gerne deler ud til alle tre. Hurra!

En overraskelse – årets første lam

I onsdags var jeg længe på arbejde og da jeg kom hjem ved 17.30-tiden skulle jeg lige vise min søn et problem med min staldkamera-app. Men …. Da jeg fik billedet frem, var der en lille sort krop i halmen! Hvad? Lam allerede?
Jeg fløj i termodragten og ud i stalden. Her lå Oslo og ved siden af hende lå et tørt og fint sort lam! Oslo lå og pressede det bedste hun havde lært – og intet skete. Der stak et par forben ud, men hele processen var låst og havde nok – det helt tørre lam taget i betragtning – været det i en tid.
Jeg åbnede således sæsonen med at være fødselshjælper i funktion. Lammet lå med forbenene strakt, men hovedet ned langs kroppen. Noget værre bøvl. Jeg måtte have lammet skubbet tilbage og få hovedet drejet frem. Det røg tilbage gang på gang, men lige før jeg opgav og ringede til dyrlægen, fik jeg det heldigvis ud. Pyh, det var dejligt! Et fint og levende vædderlam. Snart efter kom der så et lam mere, der fint kom ud selv. Tjuhej, så er vi i gang.
Jeg var lidt overrasket – meget faktisk – over, at jeg allerede fik lam nu – troede først det var i næste uge, men det var det altså ikke. Fårene er først lige begyndt rigtigt at fylde i landskabet og selvom de da har fået store yvere, har Oslos slet ikke været i nærheden af den sprængfarlige spændte tilstand, som det ofte har været i inden læmning.
Men dejligt med tre fine sorte lam. En gimmer og to vædderlam. Godt, jeg nåede hjem!

SÅ kom Bunads lam

Hurra hurra, nu har Bunad fået sine lam og alt tegner godt! Så dejligt! Jeg er så glad
Bunad har i de seneste dage fået mere og mere yver og i morges var de ret spændte. Nå, tænkte jeg …. Nu kan det ikke vare længe.

Sådan skrev jeg sidste søndag den 1. maj – og så ramte ugen mig og jeg nåede ikke længere.
Men jo, Bunad fik sine lam – og jeg kisteglad og lettet over en god læmmesæson.
Lammene lå lidt hulter til bulter, men ved fælles hjælp fik vi dem ud! Tre dejlige sorte lam, én vædder og to gimmere. Bunad passer dem fint alle tre og de er hurtigt blevet integreret i flokken af lam! Skønt!
Herunder er de tre timer gamle og allerede i gang med at udforske en verden af …græs!