Kategoriarkiv: Læmning

To lam fra Vigdis – nej, tre!

Vi har været lidt bekymrede for Vigdís i påskedagene, for hun har set meget slidt ud, lå meget og har næsten ikke kunne rejse sig. Men hun var også tyk! Og hverken appetit eller liv i øjnene har manglet. Vigdís har haft egen boks i de seneste par nætter, for jeg kunne simpelthen ikke holde ud at de fire førstelam, brugte hende som hoppepude.

Da jeg gik i seng fredag gik Vigdís rundt i sin boks og da tænkte jeg at noget var under opsejling! Klokken 5 gik jeg i stalden og her stod Vigdís lige så roligt og slikkede to lam! Hvilken lykke! Alt så fint ud! En bedårende hvid og en lidt mere almindelig gråsort! Alle de andre får har fået en gimmer først og så en vædder, men denne gang var det (desværre) omvendt, så den hvide var en vædder! Men jeg skulle være et skarn at klage!

Jeg sad fredeligt ude i stalden og så på livet i fåreflokken og hos Vigdís især, da hun lagde sig ned og pressede lidt. Jeg tænkte at det var efterbyrden hun ville af med, selvom det ikke ofte er med pres. Men nej, to timer efter at det andet lam blev født, kom der sørme lige et lam mere! det lå med det ene forben helt tilbage langs kroppen, så jeg hjalp Vigdís med at få det ud. Og ved I hvad? En lille hvid pige! Altså, hvor heldig kan man være! Ikke så stor, som sin bror, men hun skal nok blive fin.

Vigdís er fænomenal til at føde små lam og så stopfodre dem med fed mælk, så de inden længe er godt brede over ryggen! Herunder er de alle sammen 3-5 timer gamle, da solen lunede godt ind af stalddøren.

Mi har også fået lam

Jeg har haft dejlige påskedage med besøg af børn og børnebørn – og opdateringerne her har været lidt på pause. Men nu skal I bare høre 😉

Tidligt onsdag morgen – 1. april, men ikke en aprilsnar – blev jeg vækket af lyd ude fra stalden. Når vejret er stille, kan et højt “mæh” nå rundt om bygninger og ind ad mit åbne soveværelsesvindue! Mi råbte højt! Så jeg røg ud af sengen og direkte i termokedeldragten og ud i stalden. Efter flere dage med meget skraben og rumsteren var Mi nu endelig ved at føde. Det første lam havde fået bøjet sit ene forben, så det var ikke så let og derfor råbte hun højt. Men da jeg lige fik hjulpet forbenet ud klarede hun selv resten så fint! Først kom et sort gimmerlam til verden og efter en halv times slikken og nussen af den førstefødte, lagde hun sig ned og pressede det andet lam – en lys vædder – ud i løbet af en tre-fire presseveer. De er nogle effektive og seje damer! Sikke dejligt! Så da børnebørnene vågnede kunne de gå direkte i stalden og de nyfødte lam, der skulle øve sig på at stå og gå og finde deres mors patter. Det kan jo også noget!

Nuuk har fået søndagslam

Lørdag aften travede Nuuk rundt, skrabte i halmen, gik igen osv. osv. Alle de klassiske tegn …. men der skete bare ikke mere.
Jeg gik i seng og sov den korte nat med et par afbrydelser, hvor jeg lige kunne se på staldkameraet. Ingen lam.
Tidligt i morges begyndte Nuuk at kalde uroligt på sine lam, snuse i halmen, skrabe, lægge sig og forfra igen. Nu må der gøres noget, tænkte jeg.
Der var ingen vandblære, men da jeg mærkede efter, lå den liiige inden for. Der var bare ikke noget pres på, ingen ben, der gerne ville ud.
Jeg fik fundet et par ben og ved fælles hjælp fik Nuuk og jeg et dejligt lam ud! Der blev slikket og nusset, men der skete ikke mere på føde-fronten. Jeg måtte på den igen, men denne gang var det svært at finde noget, jeg kunne mærke, hvad var. Til sidste fik jeg dog fundet et par meget små tynde ben. Jeg var ikke meget håbefuld, for der var ingen bevægelser – og ganske rigtigt, et meget lille dødt lam kom ud. Men det var svært at få ud. Det sad meget mere fast i fødekanalen end det større levendefødte. Øv, altså, hvor trist. Men nu skulle det her altså færdiggøres. Jeg kunne mærke et lam mere og fik det forholdsvis hurtigt trukket ud. Det var heldigvis levende og i normal størrelse. Så dejligt!

Nuuk slikker og pusler om de to levende – et gimmerlam og et vædderlam. Det dødfødte var en lille pige. Det var tydeligvis ikke lige dødt og det trøster mig, for det havde således ikke reddet noget, hvis jeg havde grebet ind tidligere. Nu kan jeg bare glæde mig over to sunde og friske lam!


Årets første lam

Butterfree har længe været mit mest sultne og spiselystne får, så da hun ved fodringstid i går aftes bare stod med hovedet ind i et hjørne og ikke skulle have noget…, ja, så var jeg ikke i tvivl om, at mit unge får arbejdede på en besætningsforøgelse. Herligt!

Og herligt er det også at kunne sidde inde i stuen og følge, hvad der sker i stalden via mit “stald-cam”. Det er fredeligt for mig og for fårene, at jeg ikke kommer og forstyrrer ikke i stalden. Da jeg nåede sengetid, havde Butterfree dog lagt sig det eneste sted jeg ikke rigtigt kan se og jeg ville under alle omstændigheder ud for at se, hvor langt hun var, inden jeg gik i seng.
Og så lå hun og pressede og jeg nåede lige at se et fint sort gimmerlam blive skubbet ud i verden. Sengetiden blev udsat og jeg nød synet af den omsorgsfulde mor og lammet, der efter få minutter kæmpede sig på benene.

Efter en stor halv times tid lagde Butterfree sig ned igen og pressede endnu et lam ud. Det havde længe ligget klar med forklovene fremme, så det tog ikke lang tid, da Butterfree lagde kræfterne i. Et dejligt, lidt større vædderlam blev årets andet lam.
Da jeg var sikker på, at alt så fint og planmæssigt ud, trissede jeg ind i seng med en dejlig, glad boble i maven. Skønt!
Her til morgen blev jeg så mødt af to tørre og friske lam med maverne tykke af mælk!
Og da jeg – inden jeg drog på arbejde – lige ville ud og tage et billede af den lille familie i dagslys, … , ja, så var det for sent, for de var gået ned i den anden ende af folden sammen med resten af flokken. En sej, ung mor og et par stærke, friske lam! Hurra!

Mi afslutter årets læmninger

Mi ville heldigvis også være med. Hun valgte dog at gå i gang lige da alle andre var på vej i seng. Men vi var to, der tog nattevagten og fik hjulpet Mi – for de lå lidt skævt.
Det første lam lå med bøjede forben, – en fin lille dreng, der blev slikket og nusset grundigt. Efter en halv time var det næste lam klar til at komme ud, men det havde kun ét forben fremme, så da måtte jeg hjælpe godt til. Det lykkedes heldigvis at få det lirket ud og det var en fin lille hvid pige. Begge lam var mærkbart mindre end de andre i år, så jeg havde nok en mistanke – og ganske rigtigt var der ét mere på vej. Også dette sidste lam skulle have hjælp til at komme ind i verden, så det var så dejligt at være der.
Mi var sød og tålmodig og nussede og pussede dem alle tre, så jeg var ikke bekymret, da jeg gik i seng. Det er dejligt med veloverstået læmningssæson!

Her har I Mi dagen efter med de tre små – Bamse, Kylling og Ælling!

Nuuk fik fine to i bedste sendetid

Skriv et svar

Onsdag aften lagde Nuuk sig til at læmme i den skønne lune aftenluft – lige uden for stalden. Ungerne sov, men de voksne der var hjemme tog en trøje på og satte sig ud til aftenunderholdning. Det er jo et lille stykke magi hver gang! Nuuk skulle lige have hjælp til at få lammets forben strakt ud, men klarede ellers det hele selv og fødte et smuk gråsort lam! Og denne gang var det skam en pige! Jaaah, de andre grå har været drenge. Et af Vigdis´ lam var vældigt nysgerrigt!

Inden Nuuk var klar til næste lam, var det buldermørkt, så vi fik hende og lammet med ind i stalden og sat i læmmeboks, så hun kunne være i fred. Mønsteret gentog sig med forben der ikke er strakt frem, Nuuk er sej og skulle nok have fået det næste lam ud, men når jeg nu var der, trak jeg forbenene frem på plads. Og så klarede hun resten selv. Et sød beigefarvet/hvidt vædderlam. Billedet herunder er fra morgenen efter, da de fulgtes med mor ud på græsset! Jeg er så tilfreds med, at mine gamle får “nøjes ” med at få to lam. Det er skønt! Og navnene? Må jeg præsentere “Ingrid og Lillebror”.

To tykke trunter tilbage

Skriv et svar

En konsekvens af ikke længere at have så mange får er jo at også læmmesæsonen går hurtigt. Allerede efter 3 læmninger er jeg over halvvejs – og kun to tykke madammer går rundt og puster og giver sig. Nuuk og Mi fylder godt i landskabet og selvom jeg håber på tvillinger, så skulle det ikke undre mig, hvis der gemmer sig et par trillinger også!
Fårene er glade og har det godt, selvom de puster lidt over det, så det er skønt!

Butterfree er sej

Farmors feriepasning var åben nogle dage i påsken og vi havde travlt mandag formiddag med at få hentet æg hos søde venner og få købt ind. Jeg holdt øje med stalden via min telefon – og sagde, da vi var ved at betale i byggemarkedet: “Så børn, nu skal vi skynde os hjem”.
Butterfree var ved at lægge an til læmning – og jeg ville gerne være i nærheden af den førstegangsfødende. Men selvom vi var hjemme mindre end 10 min efter, så nåede vi det ikke! Butterfree stod roligt og slikkede et ordentligt stort og meget smukt lam! Hvor sejt, at den lille frøken klarede det selv. Det lover jo godt for fremtiden!

Vigdís fulgte trop med tvillinger

Palmesøndag om aftenen var Vigdís lidt urolig, så jeg tog telefonen med min staldovervågning med i seng og satte vækkeuret til kl. 2. Men her åndede alt fred og ro, og selvom jeg lå vågen et stykke tid og holdt øje, var der ingen aktivitet. Så jeg sov videre med sindsro. Da jeg kom ud i stalden igen kl 6, stod Vigdís ikke desto mindre glad og fro og gumlede hø med to tørre lam ved sine fødder!
Hvordan hun laver det trick, det ved jeg ikke! En ting er at spille uberørt, når jeg kommer ud i stalden…., men hun kan da umuligt mærke, hvornår jeg ser på StaldCam-appen, kan hun ??
Men når hun klarer det så fint, er alt jo godt – og med endnu et par tvillinger – en vædder og en gimmer – så har jeg intet jeg skal klage over! Hurra og tillykke! Til gengæld er det i orden at klage over billedet, hvor kun det ene lam er synligt! Jeg skal gøre det bedre næste gang! Jeg var vist mest optaget af børnebørnene 😉

Påsken er reddet – årets første lam

Kuzmina gik i går eftermiddags noget rundt om sig selv, lagde sig og rejste sig igen. Der var optræk til familieforøgelse! Jeg var alene hjemme og kunne bare hellige mig processen. Først i sofaen via mit staldkamera og siden ude i stalden. Jeg måtte hjælpe Kuzmina med at komme i gang, da hun efter lang tids pressen ikke kom længere. Gosh, det er jo en pony, tænkte jeg, da jeg fik fat i forbenene, der stak lige op i ryggen på Kuzmina. Det var en ordentlig krabat. Da først lammet lå i stilling lod jeg hende klare det meste selv og efter hårdt arbejde kom et stort sortgråt vædderlam ud. Han var livskraftig og hurtigt på benene og mens han forsøgte at finde en pat, trykkede Kuzmina lige maven sammen fire gange og ud gled et næsten lige så stort hvidt gimmerlam.

Kuzmina har i flere omgange fået trillinger og kun ønsket at passe de to, så jeg er lykkelig for at hun denne gang nøjedes med to lam. Sådan et par kraftkarle – de skal nok blive til noget.
I eftermiddag kom de med ud på græsset for første gang! Sol og dejligt vejr! Hurra!