Tag-arkiv: Page

Årets sidste lam

Page er det sidste får, der mangler at læmme. Fredag gik jeg vanen tro og holdt øje med staldkameraet, når jeg var inde i huset og ikke ude at fodre og kigge. Page gik rundt på marken – ingen Page i stalden! Alt åndende fred!
Da jeg så kom ud med sutteflasker til de to flaskelam ved 17tiden, stod Page ude på marken og slikkede tre små nyfødte lam! Ih, du milde!

Huh, lammene var kolde af at ligge og stå ude i den stride blæst! Især det lillebitte og nok sidstfødte, hvide lam var meget forkommen. Vi fik lammene båret ind i stalden og Page kom med – lokket af lammenes brægen. Jeg fik gnubbet lidt varme ind i det hvide lam og lod så Page nusse og slikke for resten. De tre lam – et rimeligt stort vædderlam og to meget små gimmerlam var alle friske og absolut livsduelige, da de først havde fået varmen! Uh, hvor dejligt! Alt var fryd og gammen og jeg var glad!

Ja, alt så såre godt ud og virkede harmonisk! Men så gjorde jeg (måske??) den fejl ikke at skærme Page og hendes lam, da resten af flokken senere kom ind til aftensmad og natlogi. De plejer jo alle at gå sammen og kun hvis der har været ekstraordinære omstændigheder sætter jeg et får for sig selv. Nu gik de delt i to grupper – de store lam og mødre i den ene halvdel og de små i den anden.
Jeg ved jo ikke, om det havde hjulpet, hvis jeg havde bygget en boks og sat Page og de tre nye lam der for sig selv. I hvert fald var Page helt ude af flippen, da jeg kom ud for at give nat-flasker til flaskelammene og fnøs af alle, der nærmede sig – inklusive sine egne lam og mig. Hun var fuldstændigt rundt på gulvet. Jeg fik hurtigt banket et aflukke sammen og fik Page og lammene derind, sammen med foderspand, vand og hø til at berolige den opkørte mor. Hun faldt lidt til ro og begyndte efterhånden at opføre sig som en nybagt mor over for de to små piger – men det store vædderlam var fuldstændig udelukket fra hendes sfære. Hun fnøs og stampede, og stangede ham hårdhændet væk. Åh nej ….. Det gode er, at han er sød og skøn og en kraftkarl – det knap så gode er, at han skal have mad ret ofte …… af mig!

Hurraaa – årets første lam

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var jeg ude ved fårene og fodre og hygge lidt omkring dem. Jeg havde ikke lukket dem ud i morges, fordi vejrudsigten lovede sne og vind fra NØ. Det er ikke noget for nyklippede og nyvaskede får. Så de var glade for at få lidt ekstra hø i maverne!
En stor time senere åbnede jeg for mit Fåre-Cam – julegave fra Carsten- for lige at se!
Og hvad var det! Der var da nogle små sorte ben bagved Page! Det var da ret sjovt, at jeg skulle opdage årets første lam på overvågningskameraet. Selvom det stadig er bedre at være der.
Men jeg fløj ud i stalden og her spankulerede et fint halmfarvet-gråligt vædderlam rundt ved siden af Page. Sikke skønt! Hvilken glæde!
Jeg troede en tid, at der skulle komme en til – men det gjorde der ikke. Èt lækkert lam er bestemt ikke at kimse af – og der er kraft i denne lille karl. Han stod allerede en time gammel og sparkede utålmodigt og frustreret ud med forbenet, fordi mælken var for svær at finde!
Et lille sjovt kuriosum – hvis I scroller 6 indlæg tilbage, så kan I se denne lille gut blive lavet! Og mine beregninger passer stadig ret godt – jeg plejer at regne med 5 måneder minus en uge, når jeg skal prøve at regne ud, hvornår der kommer lam. Det er i morgen!

Juhuuu- det er forår!

Med forårets komme stillede fårene sig i kø til klipning. Især Page her var ivrig. Hendes pels har kløet i lang tid og hun har virkelig glædet sig. Så snart jeg satte klipperen i kontakten og åbnede lågen, spadserede hun ud.
Det går jo “frygteligt” nemt med sådan en lille flok, så allerede efter tre små klippeture var flokken fri for den lange vinteruld. Det var dejligt. Jeg har ikke gjort mig særligt umage med at passe på ulden i vinter – og flere var kløet i stykker, så der er kun lige et par enkelte hamme gemt – til hvis nu jeg eller andre får til til at spinde. Rest-ulden skal være god til at lægge i bunden af kartoffelbedet eller holde rådyrene væk fra blomsterbedet, så sig til, hvis I mangler.
Som I kan høre har kløe været et tema, men efter flere behandlinger mod utøj foreslog min dyrlæge en omgang skælshampoo – så det er næste runde!
Godt, der kun er otte får!

Bingo!

Søndag eftermiddag mellem to byger var jeg heldig at fange Page og vædderen i en øm lille stund i novembersolen. De snusede, nussede hinanden i pelsen, sagde kærlige lyde – og blev så enige om at lave startskuddet til et par fine lam. Dejligt!

Page og hendes to enlinger

Ja, det er jo selvmodsigende med to enlinger – og Page fik jo altså også tvillinger!
Men der gik lidt kludder i det for den unge mor – nok fordi Bunad blandede sig – og derfor er de i praksis blevet to enebørn.
Page er en sød og omsorgsfuld mor og hun har ikke helt glemt legebarnet, så hun løber gerne med i lammeflokkens suseture. Hendes gråhvide vædderlam trives og får masser af mælk. Han sørger for at sutte fra begge hendes patter og det er jeg glad for.
Vædderlammet vokser fra sin søster – og det synes jeg jo er lidt træls, for hun er min og mit ansvar! Men jeg kan ikke matche en tår mælk hvert kvarter! Mit lille gimmerlam er stadig det mindste, selvom hun klarer sig godt!
De to lam hedder Luft og Lyd. Luft fordi han har en lys grå og lidt “fluffy” pels- og Lyd fordi et flaskelam plejer at lave ret meget af selv samme. Ind til nu er hun nu meget afdæmpet, den Lille Lyd.
Det er ikke nogle super spændende billeder jeg har fået taget, jeg når ikke så meget mere i disse dage, men her er Page med en spisende Luft, Luft og Lyd i nærheden af hinanden (det sker meget sjældent) og så yderst den søde lille Lyd, der står og venter på “sin mor”.


Hvis bare ….


Ja, i bagklogskabens kloge lys kunne man have gjort meget anderledes og hvis jeg vidste, hvad jeg ved nu, så ….. Men åh, hvor ville jeg ønske, at jeg havde sat vækkeuret til klokken 3 natten mellem fredag og lørdag. Jeg var skisme ret ked af det og ærgerlig lørdag – og travl! Alt det travl jeg ikke var i påskeferien, er ligesom kommet nu!
Var jeg stået op kunne jeg have hjulpet Bunad og nok have reddet et lam – og jeg kunne have sørget for at Page og hendes sorte lam ikke kom væk fra hinanden og var dermed sluppet for meget bøvl.
Men nu er det, som det er – og de levende har det heldigvis godt og trives.

Ja, Pages sorte lam har det også godt – når bare jeg kommer med en sutteflaske hver anden time (de meget mørke nattetimer undtaget). Hun er lille og sød og sutter gerne og betydeligt mere effektivt end Sang. Som I kan se på billederne er hun fuldt af krudt og hopper rundt – men man kan også falde på næsen, når man kun er et ½ døgn gammelt og springer sådan rundt .
Det er ikke let at være sådan et lille “moderløst” lam blandt10 voksne “drager”. De andre får skubber hende kort og kontant væk – og hendes egen mor er den mest hårdhændede. Hun bliver kanøflet fra alle kanter. Naturen er ubarmhjertig, som min mand siger.
Jeg har lavet en lille rede til hende ude på forgangen, hvor den har ligget i aften og nat. Her hopper også nogle af de store lam ud, og så må den socialisere med dem. Hep hep, lille lam. Jeg skal hjælpe dig, alt det jeg kan.

Page og Bunad har læmmet i nat

Da jeg kom ud i stalden i morges lå Page nok så glad og fro med et lysegråt lam. Hun så frisk ud og det lignede, at der var styr på sagerne. Sådan! Page er jo også førstegangsfødende, så det er sejt. Det eneste, der undrede mig, var, at hun ikke havde fået to lam, for hun har fyldt godt i den seneste tid.
Bunad havde født senere i nat. Hun stod og nussede om to store gimmerlam og ét der lå dødt. Åh nej, ikke igen. Ja, jeg synes det er svært, for nu har jeg jo ikke været på arbejde, men bare sovet, hvor jeg i stedet for skulle have hjulpet Bunad. Jeg var sent i stalden i aftes og tidligt ude, men det var ikke nok! Min søde mand siger, at jeg ikke må være så hård ved mig selv, men åhhh, … Jeg hader ikke at være der.

Men rundt i halmen stavrede også et lille kulsort lam. Slikket og tørt og …. helt alene. Bunad ville ikke kendes ved det og det passede heller ind blandt hendes store, stadig våde lam.
“Page?”, sagde jeg spørgende. Det passede meget bedre – også i størrelsen. Hun har fået to lam og det sorte lam er slikket og fint, men hun vil hverken eje eller have det. Det får slet ikke lov til at komme i nærheden af hende. Stakkels lille. Gad vide, hvad der er sket der.

Jeg fløj forbi fryseren, hvor jeg heldigvis har råmælk fra Oslo frosset ned. Det fik jeg tøet op og puttet i sutteflasken og her er i hvert fald et lam, der kan sutte. Hold da op!

Stalden delt

Skriv et svar

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

To nye frøkener på Bjerget

Skriv et svar

Jeg har jo ellers skrevet, at Yavapai var det eneste lam, der skulle blive på Bjerget i år.
Og sådan var min tanke også – lige til jeg besluttede, at Spurv ikke skulle være her mere.
Så blev der plads til én mere, så jeg får ti moderfår i stalden i den kommende vinter.
Ydermere er det sådan, at jeg ikke har nogle får efter Terne. De har aldrig været gode nok til at beholde, men i år var der heldigvis tre pæne gimmerlam at vælge imellem.

Derfor kan jeg her præsenterer de to nye skud på stammen: Page og Yavapai.
Page er altså efter Terne og Yavapai efter Gærdesmutte (som nu er den eneste tilbage af “fuglene”). Det er fint også at beholde et hvidt gimmerlam, da jeg gerne stadig vil have
uld i forskellige farver. Velkommen – nu som Får på Bjerget!

Blog-doven sommer

Skriv et svar

Det er virkelige ikke blevet til mange indlæg her i den første del af sommeren. Kun to opslag i juni og juli …. det er faktisk en del under gennemsnittet. Jeg har nok været lidt blog-doven …. men har til gengæld haft susende travl med at holde ferie herhjemme med besøg af familien. Det er skønt! Nu prøver jeg lige at få lavet et par indlæg – for der sker jo altså også ting i fåreflokken i sommertiden.
Her er Page – den ene af Ternes firlinger – der virkelig forstår at slappe af og nyde en rolig eftermiddag. Så skønt!