Kategoriarkiv: Stalden

Stalden delt

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

Landet, der flyder med mælk og honning

I de sidste par uger har der været meget sol, ingen vind og masser af fred og ro på Bjerget. Døren til stalden er blevet åbnet og krybberne bundet fast, så man nu kan spise sit foder inden døre og lægge sig i stalden om natten, hvis man har lyst.
De to lam mærker nok ikke den store forskel, for de var vant til en god portion foder om dagen. Men de voksne får har klaret sig med græs ind til fornyligt – og de synes helt bestemt, at de er ankommet til landet, der flyder med mælk og honning. Hold da op! Korn og kraftfoder, sliksten og mineraler! Det er så man må strutte af sundhed og energi.
Det er lige netop meningen – for inden længe kommer væderen og hele års- og livscyklussen begynder forfra igen, og her må fårene gerne være helt klar og på dupperne, så de føler sig sikre på, at kunne klare et hold lam mere og derfor lægger gode stærke æg ned! Her er det alderspræsidenten Gærdesmutte, der står og glæder sig.

Svaleunger i stalden

Vanen tro kom svalerne i foråret og begyndte at bygge rede på næsten det samme sted som alle de tidligere år. Men så skete der ikke mere i lang tid og der var ingen trafik af svaler. Jeg var tæt på at spule reden ned, da jeg rengjorde stalden, men lod være i håbet om at der ville ske noget senere. Og pludselig var der aktivitet igen og der blev ruget og i de seneste uger har forældrene ligget i fast rutefart med fluer, myg og andet godt.
Nu er 3 svaleunger ved at være flyvefærdige og om et par dage begynder flyveøvelserne. Det er så hyggeligt med deres knirkende, kvidrende sang og elegante luftakrobatik rundt om huset.

Stalden er muget og spulet

En eftermiddag i juni kom min fantastiske nabo med sin bobcat og sin container og -simsalabim – så blev hele vinterens sammenpressede mængde af halm og fårelort skilt ad og løftet op i containeren. Glad var jeg og gik straks i gang med at rigge min kære højtryksspuler til, så jeg kunne få renset helt ud. Det er fantastisk, hvad man med den rette hjælp og gode kraftfulde maskiner, kan få til at ske på ganske få timer. Den stald, der så helt uoverskueligt ud om eftermiddagen, stod næste dag ren og tør og klar til næste vinter.

Flokken og stalden er delt

Jeg har været nødt til at dele fåreflokken i to – og således også stalden. Grunden er, at de får, der har fået lam, skal have meget at spise, så de kan producerer en masse mælk til deres lam. Især Terne er jo ret presset med fire lam, der hænger i patterne konstant. Hun – og de andre højtydende får – skal have meget af alt det hele- korn, kraftfoder, hø halm og græs.
De gravide får skal ikke have mere end de plejer. Lammene bliver for store og dermed sværere at få ud, så det er slet ikke hensigtsmæssigt. Altså er de nu blevet delt.
De syv gravide synes, det er morderligt træls og helt urimeligt og vender det døve øre til, når jeg forsøger at forklare dem, at det skam er for deres egen skyld.

Indendørs hygge

I den seneste måned har mine får haft langt mere indendørshygge end de plejer. Både fordi de ofte selv har valgt blevet inde i stalden pga. det våde vejr – og men også fordi jeg i langt højere grad end sædvanligt simpelthen har holdt døren lukket. Der er ikke noget at komme ud efter og de ødelægger bare det græs, der er tilbage.
Så der er plads til halmknuskeri og glæden er stor, når foderspanden kommer en tur forbi. Her er det Spurv og Harissa.

Stalden åbnes

Det kraftige efterårsvejr har gjort sit til, at dagen kom, hvor døren fra folden og ind til stalden, blev åbnet. Jeg begyndte at køre halm ind i huset og der gik ikke længe, før fårene opdagede, hvad der var fat. De kom strygende op over marken – alle 12 – fulde af forventning.

Og sikke en fest, da de kom ind i staldens lune og tørvejr.
Der blev spist halm og pelsen fik en kløtur inden et par stykker også valgte middagssøvnen indendøre, mens det fik regnet færdig.

Også en festdag

I onsdags – i de allerførste timer af min sommerferie – fik jeg muget ud i fårehuset! Det er en fest og en kæmpestor tilfredsstillelse, når det er gjort. Jeg er jo så ubeskriveligt heldig, at jeg ikke skal skovle det hele på en trillebør, men får hjælp af en ekvilibrist udi bobcat!

Langt hen ad vejen skal jeg bare nyde synet af, at det sker – og gå en smule til hånde med en skovl i hjørnerne. Det endda sikkert mere for min egen skyld, for at jeg føler, at jeg også gør lidt gavn. Men når så hele det store læs møg er kørt afsted, er det min tur!
Lille KEW og jeg går i krig og højtryksspuler fårehuset fra ende til anden. Det er skønt og konkret arbejde, hvor man tydeligt kan se, hvor langt man er nået. Alle kroge, de grønne netvinduer, portene og trugene får en tur – og ingen er gladere end jeg. Træt i armene og oversprøjtet af lige dele vand, halm og fårelort – men med en ren og fin stald, der kan stå og tørre og så ellers bare er klar til efterårets komme …. om laaaang tid! Dejlig dag!

Efterår på Bjerget

Efterårsdagene flyver afsted.
Der har været meget græs og mange fine dage – men midt i oktober forbarmede jeg mig alligevel over fårene og åbnede stalden. Der blev først drysset desinficerende pulver og strøet med halm, inden fårene kom ind. Slikstenen kom frem og så begyndte de at få én spand korn/kraftfoder hver aften. Ikke fordi de mangler, men lige for at vænne dem lidt til kosten – og så fordi vædderen snart kommer på besøg. De må gerne føle at de lever i et land med mælk og honning, så de frigiver gode og mere end ét æg.

Stalden er spulet og ren

Efter udmugning følger jo altid højtryksrensning af stalden med min kære gamle KEW-maskine. Men da jeg var næsten færdig, var der pludselig ikke mere tryk på vandet. Et kik ud på maskinen, afslørede en utæthed ved slangens tilslutning. Jeg fik råd af en meget hjælpsom værkstedsmand, der kunne hjælpe med at finde frem til de rigtige reservedele, men inden jeg fik købt nyt, kom min søde nabo lige forbi, da han fik nys om, at jeg havde problemer med højtrykket. Og det er altså helt fantastisk, hvad sådan en praktiker kan – i løbet af nul komma fem var hele maskineriet skilt ad, fejlen fundet, reservedele hentet på eget lager og udskiftet og så kunne jeg komme videre med mine rengøringsøvelser.
Her ses de grønne net-vinduer – rene til venstre og endnu fulde af et års støv og skidt til højre. Men sikke det bliver fint og lyst og rent af sådan en omgang.
Tusind tak for hjælpen, søde nabo!