Kategoriarkiv: Stalden

Nyt flot fårehus

Mit elskede fårehus – et Big Country-hus fra CN AGRO – har længe trængt til en fornyelse af de plader, der danner væggene i huset. Årenes gang, vind og vejr,
sol, slid (og rottebid) har gjort deres og pladerne var begyndt at knække i hjørnerne, slippe omkring skruerne osv. I bagklogskabens klare lys ville det have været skønt, hvis jeg havde gjort det sidste år – for pladerne produceres i Ukraine og Rusland og er ikke blevet billigere i løbet af det forgangne år.
Men nu skulle det være og for nogle weekender siden fik min mand og jeg skruet alle plader løs, så der kun var metalstativet med netvinduerne tilbage – og mandagen efter kom så CN AGRO og monterede de nye plader.
Nøj, hvor det blev flot! Det er jo næsten som at få et helt nyt hus.
Det bliver dejligt at åbne for fårene inden så længe … når det rigtigt er blevet efterår og tid til at sove indendøre og gå i læ for regn og vind. Jubbiiiii!

Kamera i stalden

Jeg har fået overvågning i fårehuset – i julegave af min søde mand. Han tænker, at det kan spare mig for en del ture frem og tilbage til stalden i læmmetiden. Tanken er, at jeg kan kigge på min telefon og se om alle har det godt, selvom jeg sidder i sofaen eller bliver liggende i min seng.
Er der mon nogen, der ligner, at de er ved at læmme? Er der brug for hjælp? Er der et lam, der kalder på sin mor osv. Det bliver spændende at prøve.
Vi har fået det sat op og der er oprettet forbindelse til husets internet via antenner og kabler – så det fungerer – og i skrivende stund kan jeg se, fårene stå ude i stalden og nyde deres hø.

Stalden delt

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

Landet, der flyder med mælk og honning

I de sidste par uger har der været meget sol, ingen vind og masser af fred og ro på Bjerget. Døren til stalden er blevet åbnet og krybberne bundet fast, så man nu kan spise sit foder inden døre og lægge sig i stalden om natten, hvis man har lyst.
De to lam mærker nok ikke den store forskel, for de var vant til en god portion foder om dagen. Men de voksne får har klaret sig med græs ind til fornyligt – og de synes helt bestemt, at de er ankommet til landet, der flyder med mælk og honning. Hold da op! Korn og kraftfoder, sliksten og mineraler! Det er så man må strutte af sundhed og energi.
Det er lige netop meningen – for inden længe kommer væderen og hele års- og livscyklussen begynder forfra igen, og her må fårene gerne være helt klar og på dupperne, så de føler sig sikre på, at kunne klare et hold lam mere og derfor lægger gode stærke æg ned! Her er det alderspræsidenten Gærdesmutte, der står og glæder sig.

Svaleunger i stalden

Vanen tro kom svalerne i foråret og begyndte at bygge rede på næsten det samme sted som alle de tidligere år. Men så skete der ikke mere i lang tid og der var ingen trafik af svaler. Jeg var tæt på at spule reden ned, da jeg rengjorde stalden, men lod være i håbet om at der ville ske noget senere. Og pludselig var der aktivitet igen og der blev ruget og i de seneste uger har forældrene ligget i fast rutefart med fluer, myg og andet godt.
Nu er 3 svaleunger ved at være flyvefærdige og om et par dage begynder flyveøvelserne. Det er så hyggeligt med deres knirkende, kvidrende sang og elegante luftakrobatik rundt om huset.

Stalden er muget og spulet

En eftermiddag i juni kom min fantastiske nabo med sin bobcat og sin container og -simsalabim – så blev hele vinterens sammenpressede mængde af halm og fårelort skilt ad og løftet op i containeren. Glad var jeg og gik straks i gang med at rigge min kære højtryksspuler til, så jeg kunne få renset helt ud. Det er fantastisk, hvad man med den rette hjælp og gode kraftfulde maskiner, kan få til at ske på ganske få timer. Den stald, der så helt uoverskueligt ud om eftermiddagen, stod næste dag ren og tør og klar til næste vinter.

Flokken og stalden er delt

Jeg har været nødt til at dele fåreflokken i to – og således også stalden. Grunden er, at de får, der har fået lam, skal have meget at spise, så de kan producerer en masse mælk til deres lam. Især Terne er jo ret presset med fire lam, der hænger i patterne konstant. Hun – og de andre højtydende får – skal have meget af alt det hele- korn, kraftfoder, hø halm og græs.
De gravide får skal ikke have mere end de plejer. Lammene bliver for store og dermed sværere at få ud, så det er slet ikke hensigtsmæssigt. Altså er de nu blevet delt.
De syv gravide synes, det er morderligt træls og helt urimeligt og vender det døve øre til, når jeg forsøger at forklare dem, at det skam er for deres egen skyld.

Indendørs hygge

I den seneste måned har mine får haft langt mere indendørshygge end de plejer. Både fordi de ofte selv har valgt blevet inde i stalden pga. det våde vejr – og men også fordi jeg i langt højere grad end sædvanligt simpelthen har holdt døren lukket. Der er ikke noget at komme ud efter og de ødelægger bare det græs, der er tilbage.
Så der er plads til halmknuskeri og glæden er stor, når foderspanden kommer en tur forbi. Her er det Spurv og Harissa.

Stalden åbnes

Det kraftige efterårsvejr har gjort sit til, at dagen kom, hvor døren fra folden og ind til stalden, blev åbnet. Jeg begyndte at køre halm ind i huset og der gik ikke længe, før fårene opdagede, hvad der var fat. De kom strygende op over marken – alle 12 – fulde af forventning.

Og sikke en fest, da de kom ind i staldens lune og tørvejr.
Der blev spist halm og pelsen fik en kløtur inden et par stykker også valgte middagssøvnen indendøre, mens det fik regnet færdig.

Også en festdag

I onsdags – i de allerførste timer af min sommerferie – fik jeg muget ud i fårehuset! Det er en fest og en kæmpestor tilfredsstillelse, når det er gjort. Jeg er jo så ubeskriveligt heldig, at jeg ikke skal skovle det hele på en trillebør, men får hjælp af en ekvilibrist udi bobcat!

Langt hen ad vejen skal jeg bare nyde synet af, at det sker – og gå en smule til hånde med en skovl i hjørnerne. Det endda sikkert mere for min egen skyld, for at jeg føler, at jeg også gør lidt gavn. Men når så hele det store læs møg er kørt afsted, er det min tur!
Lille KEW og jeg går i krig og højtryksspuler fårehuset fra ende til anden. Det er skønt og konkret arbejde, hvor man tydeligt kan se, hvor langt man er nået. Alle kroge, de grønne netvinduer, portene og trugene får en tur – og ingen er gladere end jeg. Træt i armene og oversprøjtet af lige dele vand, halm og fårelort – men med en ren og fin stald, der kan stå og tørre og så ellers bare er klar til efterårets komme …. om laaaang tid! Dejlig dag!