I slutningen af sommerferien var jeg på Mandø for første gang i mit liv. Det kan anbefales!
De har gode omgivelser til det helt gode fåre-lamme-liv – og nogle ret fede skilte.
Feriefår
Skriv et svar
Kategoriarkiv: Ferie
Også en festdag
I onsdags – i de allerførste timer af min sommerferie – fik jeg muget ud i fårehuset! Det er en fest og en kæmpestor tilfredsstillelse, når det er gjort. Jeg er jo så ubeskriveligt heldig, at jeg ikke skal skovle det hele på en trillebør, men får hjælp af en ekvilibrist udi bobcat!
Langt hen ad vejen skal jeg bare nyde synet af, at det sker – og gå en smule til hånde med en skovl i hjørnerne. Det endda sikkert mere for min egen skyld, for at jeg føler, at jeg også gør lidt gavn. Men når så hele det store læs møg er kørt afsted, så er det min tur!
Lille KEW og jeg går i krig og højtryksspuler fårehuset fra ende til anden. Det er skønt og konkret arbejde, hvor man tydeligt kan se, hvor langt man er nået. Alle kroge, de grønne netvinduer, portene og trugene får en tur – og ingen er gladere end jeg. Træt i armene og oversprøjtet af lige dele vand, halm og fårelort – men med en ren og fin stald, der kan stå og tørre og så ellers bare er klar til efterårets komme …. om laaaang tid! Dejlig dag!
Hallo sauer!
At kalde weekendens tur studierelevant vil nok være en overdrivelse, men når pasning af én af de sødeste små jeg kender, kan kaste relevant viden af sig ganske gratis, så er det da værd at tage med! Og jeg deler gerne:
En klokke er en bjelle
Nu må jeg altså se at blive færdig med mine små historier fra Norge:
I min søgen efter en klokke med halsbånd til at tage med hjem til fårene, gik jeg ind i en isenkram i Bergen og sagde: “Undskyld, nu kommer der et virkeligt fjollet turistspørgsmål! Hvor kan man mon købe sådan en klokke til et får? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget på nettet!”. Et par yngre ekspedienter tænkte sikkert deres, men svarede mig så sødt: “Nei, det er fordi en klokke kalles en bjelle på norsk! Men det selger vi ikke”.
Det havde jeg heller ikke forestillet mig, men de kastede sig ganske frivilligt ind i opgaven med at hjælpe en fåretosset danske turist og kunne få minutter efter give mig adressen på “Fælleskjøbet” i udkanten af Bergen.
Så inden vi drog tilbage mod syd, var vi omkring Fælleskjøbets afdeling i Bergen. Der var mange gode sager i den lidt grovere ende af isenkram – til have og bonderøvs-segmentet.
Og her fandt jeg så min souvenir – et fint rødt halsbånd med bjelle! Ved den næste festlige lejlighed kommer det om halsen på et af mine får
Geder ved Bergen
Vores ferie bragte os også til Bergen, som er en dejlig by og bestemt et besøg værd.
En dag var vi med en lille togbane op til Fløyen, hvorfra vi kunne nyde udsigten ud over hele Bergen centrum. Der var mulighed for mange aktiviteter og mange mennesker, men pludselig mødte vi også geder.
De havde deres eget shelter med adgang forbudt for mennesker og fred til et middagshvil – men ellers var det helt tydeligt, at de var vant til turisternes opmærksomhed og tog det hele med ophøjet ro. Ja, nogen nød det helt åbenlyst!
Kashmirgederne her skal hjælpe med at holde områdets vegetation i ave. De havde ikke klokker om halsen, men derimod en lille sender, der var forbundet med noget gps-system. Området omkring bjerget Fløyen var ikke hegnet, men markeret digitalt, sådan at gedernes halsbånd begynder at summe og snurrer kraftigere og kraftigere, når de nærmer sig udkanten af det område, det er meningen de skal være på. Hvis de bare fortsætter og kommer ud til “kanten”, får de stød i halsbåndet. Når de har prøvet det et par gange, reagerer de allerede ved halsbåndets summen og bliver inde på området. Det synes jeg dælme lyder smart. Og da især i Norge, hvor der er meget uvejsomt terræn og mange steder, hvor jeg nødigt ville grave hegnspæle ned.
Men også her til lands. Vores faste folde og indhegninger kan give god mening, men ideen må kunne bruges mange andre steder, der bare skal græsses af for en kortere bemærkning. Tænk, alle de hegnsomkostninger man kan undgå. Hvis man først har købt halsbåndene og det medfølgende gps-system, og dyrene har lært, hvordan det virker, må man jo kunne “afmærke” et nyt område og flytte dyrene dertil for en tid – uden at bruge tusindvis af kroner på hegningen først: En frøgræsmark, der skal græsses ned efter høst, et stykke tilgroet hede eller eng, der skal naturgenoprettes og bagefter skal ligge åben igen.
Ja, jeg ved ikke andet end det de fortalte turisterne på Fløyen, men inde i mit hoved der virker det smart til brug i “yderarealerne”. Måske især, hvis eventuelle ulve i samme yderområde fik et halsbånd med de omvendte koordinater.
Klokkefår
Alle de voksne får vi mødte på vores vej – nogen gange meget bogstaveligt – havde et halsbånd på med en klokke i. Der var røde, grønne og blå halsbånd, men klokkerne havde den samme lyd.
Når vi var rundt i de norske fjelde på vandreture eller sad og nød livet ved en hytte, kunne vi ind imellem konstatere, at der måtte være får i nærheden. 
Ofte mødte vi dem aldrig, men vi kunne høre, at de var der. Koseligt!
Jeg prøvede at google “sauer og klokke”, for eventuelt at finde et sted, hvor de sælger sådan en klokke, men fandt i første omgang ikke rigtigt noget. Men så let skal man jo ikke give op!
Sommerferie i Norge
Min søde mand og jeg har holdt ferie i Norge i år. Det er et flot, dyrt og dejligt land.
Vi var rundt i det sydvestlige hjørne af det kæmpestore lange naboland – Kristiansand, Stavanger, Odda, Bergen, Bykle og tilbage til Kristiansand. Og som altid blev en lillebitte del af ferien brugt som Får på Bjerget´s udsending, så jeg kan lave et par små oplæg om får på andre bjerge.
De har jo ret meget plads om sommeren – de norske får. Her er ved bunden af Lysefjorden mødte vi en færist og dette skilt – og mange hårnålesving senere disse meget fritgående får! Det må simpelthen være det helt gode fåreliv. Men man skal nok også tænke sig om og tage vare på sig selv!
Ingen får på toppen
Dagen efter cykelturen nåede vi toppen af Mont Ventoux som turister og her mødte der os en duft vi kendte hjemmefra. Får! Ret kraftig, der i varmen!
Det lykkedes dog aldrig at spore flokken, men de havde været der. Der er nu heller ikke meget at leve af der på toppen af “det skaldede bjerg”.
Jeg synes selv, at jeg bøvler med at få det løse hegn til at stå fast i hård og stenet jord, så jeg undrer mig over hvordan det overhovedet kan lade sig gøre på denne stenede top. Men det kan det åbenbart! Vandet kom via vandslange fra tårnet på toppen og strøm var der skam også.
Men … altså ikke nogle får i denne omgang.
Bjergfår
En dag i min sommerferie var jeg følgebil for en cykelmotionist, jeg kender, som tog turen op af Mont Ventoux. På min vej op ad bjerget, stod der pludselig en lille figur af en hjort?? Nej, et får?? En figur, der bevægede sig!! Så bilen trillede lige en smule ned af bjerget igen og jeg måtte se rigtigt efter!
Jo, helt ude på en stejl kant ned mod vejen, i skovkanten, stod et får og gumlede lidt på bøgeblade og græs!! Så et lille bitte og lidt slukøret fåreindslag i sommerferie-cykellandet.
