Dagen efter cykelturen nåede vi toppen af Mont Ventoux som turister og her mødte der os en duft vi kendte hjemmefra. Får! Ret kraftig, der i varmen!
Det lykkedes dog aldrig at spore flokken, men de havde været der. Der er nu heller ikke meget at leve af der på toppen af “det skaldede bjerg”.
Jeg synes selv, at jeg bøvler med at få det løse hegn til at stå fast i hård og stenet jord, så jeg undrer mig over hvordan det overhovedet kan lade sig gøre på denne stenede top. Men det kan det åbenbart! Vandet kom via vandslange fra tårnet på toppen og strøm var der skam også.
Men … altså ikke nogle får i denne omgang.