Kategoriarkiv: 2020

Godt nytår

Skriv et svar

På vegne af hele flokken vil Gærdesmutte og jeg gerne ønske jer alle et rigtigt godt nytår!
Jeg vil krydse fingre for, at mange ting kan blive anderledes og bedre i 2021 – men hos fårene er det jo så dejligt helt og aldeles som det plejer. Vi har sagt nej til hjælpepakker og ekstra plads på kassekreditten og passer bare vores. December er altid lidt våd, mørk og begivenhedsløs i fårestalden – og januar/februar bliver nok lige så. Vædderen er rejst og nu tuller fårene bare rundt og gror nogle små lam. Der er intet at se endnu og det er mørkt og vådt! Jeg synes altid ,at januar og februar er ret kedelig, men de får jo også ende og foråret kommer ….
Men altså fra flokkens ældste får Gærdesmutte og jeg – iklædt en af Gærdesmuttes tidligere vinterpelse – skal der lyde et godt nytår. Vi vil fejre aftenen – hver for sig og med afstand – her på Bjerget.

Ankers bluse – i Uldgarn fra Bjerget

Skriv et svar

Efteråret og de mørke aftener lægger op til strik og jeg har kastet mig over at få strikket nogle lækre trøjer til vinterbrug. Jeg har for noget tid siden købt opskriften på denne dejlige Ankers trøje til voksne fra PetiteKnit. Den skal strikkes på pind 4 – og ud af 400 gram Uldgarn fra Bjerget er der kommet denne dejlige bløde og varme bluse. Den er jeg rigtigt glad for.
Hvis andre har lyst til at få en lignende, kan man købe garn til 100 kr. pr 100 gr og selv strikke sig en dejlig bluse – eller man kan måske mod gode ord og lidt betaling være heldig at lokke mig til at strikke en. Ellers kan I bare nyde synet af en lækker lokal bluse, der bliver brugt få meter væk fra fårene, der har produceret ulden! Det må være bæredygtigt.

Vædderen er kommet

1 svar

For 14 dage siden kom vædderen på besøg. Han er af gotlandsk slægt og byrd, som næsten alle væddere jeg har brugt i de senere år. Fårene havde noteret sig, at han var blevet afleveret i stalden og da jeg kom hjem, stod de spændte uden for stalden og ventede på at se årets udkårne! De var nysgerrige og han var hurtig til at snuse her og der, afsøge området og finde den han skulle koncentrere sig om den første dag!
Vigdís blev hurtigt fundet og så var der ikke tid til meget kurmageri – jeg vil tro, at hun allerede er i gang med at lave nye små lækre og søde lam. Vi krydser fingre!

Landet, der flyder med mælk og honning

Skriv et svar

I de sidste par uger har der været meget sol, ingen vind og masser af fred og ro på Bjerget. Døren til stalden er blevet åbnet og krybberne bundet fast, så man nu kan spise sit foder inden døre og lægge sig i stalden om natten, hvis man har lyst.
De to lam mærker nok ikke den store forskel, for de var vant til en god portion foder om dagen. Men de voksne får har klaret sig med græs ind til fornyligt – og de synes helt bestemt, at de er ankommet til landet, der flyder med mælk og honning. Hold da op! Korn og kraftfoder, sliksten og mineraler! Det er så man må strutte af sundhed og energi.
Det er lige netop meningen – for inden længe kommer væderen og hele års- og livscyklussen begynder forfra igen, og her må fårene gerne være helt klar og på dupperne, så de føler sig sikre på, at kunne klare et hold lam mere og derfor lægger gode stærke æg ned! Her er det alderspræsidenten Gærdesmutte, der står og glæder sig.

To nye frøkener på Bjerget

Skriv et svar

Jeg har jo ellers skrevet, at Yavapai var det eneste lam, der skulle blive på Bjerget i år.
Og sådan var min tanke også – lige til jeg besluttede, at Spurv ikke skulle være her mere.
Så blev der plads til én mere, så jeg får ti moderfår i stalden i den kommende vinter.
Ydermere er det sådan, at jeg ikke har nogle får efter Terne. De har aldrig været gode nok til at beholde, men i år var der heldigvis tre pæne gimmerlam at vælge imellem.

Derfor kan jeg her præsenterer de to nye skud på stammen: Page og Yavapai.
Page er altså efter Terne og Yavapai efter Gærdesmutte (som nu er den eneste tilbage af “fuglene”). Det er fint også at beholde et hvidt gimmerlam, da jeg gerne stadig vil have
uld i forskellige farver. Velkommen – nu som Får på Bjerget!

Farvel til fire kære får

Skriv et svar

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.

Tarmslyng og slagtetid

Skriv et svar

Så er efteråret kommet til Bjerget – og resten af landet. Der er altid en travl tid med lammeslagtning og “oprydning” efter flere flokke dyr med hegning og fodertrug rundt omkring. Så der er ikke blevet tid til opslag, men nu prøver jeg at samle lidt op på det hele.
Jeg har været rigtig glad og stolt af min lammeflok her i år. De var fine og sunde, i godt huld og med nogle meget smukke pelse. Vædderlammene blev også ved med at være forholdsvis fredelige, så jeg kunne gå ind til dem uden at få blå mærker.

Men pludselig en dag, da jeg skulle fodre vædderlammene, blev et af lammene liggende. Åh, nej! Et af de største vædderlam lå død midt på græsmarken. Dyrlægen mente, at det måtte være tarmslyng. Men, hvor kom det lige fra?
Åh, det var ærgerligt. Jeg bliver ked af det sådan en dag – mest fordi jeg synes, det er en trist måde at dø på – og selvfølgelig også ærgerlig over, at det lige skulle nå at ske fire dage før han alligevel skulle slagtes. Men sådan er det – det går op og ned.



Resten af flokken holdt sig heldigvis raske og kom afsted til slagteriet i god ro og orden. Jeg sendte 24 lam og 4 får afsted i år, så det var en stor flok.
Her står de klar i solen lige inden vognmanden bakker ind i gårdspladsen. Farvel til de fleste lam fra årgang 2020 – og 4 kære får.

Yavapai – den heldige

Skriv et svar

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Sommerklipning

Skriv et svar

I sidste uge fik jeg de mest “gotlandske” får sommerklippet! Hvis de ikke bliver klippet her sidste på sommeren, filter deres uld sammen i løbet af de sidste måneder inden klipningen og bliver næsten ubrugelig til spinding – så derfor har jeg klippet dem de sidste år.
Resultatet af dagens arbejde var 5 fine nyklippede damer og en sæk med den fineste, rene bløde, men lidt korte uld.