Tag-arkiv: Blishøne

Farvel til fire kære får

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.

Blishønen holder ved

Som det fremgår af billedet passer Blis stadig alle tre lam – og det er skønt!
Af billedet skulle man jo også tro, at hun er tre-pattet, men det er altså ikke tilfældet! To vædderlam på fløjene – bemærk de lysere grå løgposer – og den lille pige i midten! Det er svært at træffe dem i samlet flok med hovederne fremme, så her får i dem midt i aftensmaden.
Gimmerlammet hedder Zion – efter den meget smukke nationalpark og vædderlammene Glacier Point til minde om vores flotte vandretur i Yosemite.

Fårene er blevet sommerklippede

Sidste år klippede jeg hele flokken af får om sommeren.
Det var en succes. Ulden var lige så lang, men langt mindre filtret, da det skulle klippes i det tidlige forår. Så for et par dage siden gjorde jeg det igen! Ja, jeg kopierede endda også temperaturen og svedte bravt, mens det stod på.
På 4½ time – incl. klargøring, telefonsamtaler, lidt fotografering og frokost – så var 10 får blevet mere korthårede. Og kun 10, fordi jeg ikke klipper Spurv! Hendes uld er så kort, at den ikke filtre. Jeg tror, egentlig at hun følte sig lidt snydt! De fleste får stod helt stille og nød klipningen. Især Terne bliver mere og mere som sin mor, Pyt, og rørte sig ikke ud af flækken, mens jeg klippede. Det er skønt!

Ulden er smuk, krøllet og lækker, men med sine kun 2-3 cm, for kort til at spinde af.
Er der nogen, der har en ide til, hvad det kan bruges til, så sig endelig til, for jeg hader bare at smide det ud.
Billederne er til gengæld ikke blevet særligt gode. Sved, beskidte fingre og optagethed af selve klippeprojektet har vist ikke gjort noget godt for kvaliteten, men I får lidt alligevel.
Herunder er det Blishøne, som sammen med Anab, forandre sig rigtigt meget ved klipning.

Så er sutteflasken i gang

Det er gået rigtigt godt længe – men nu gik den ikke længere. Sutteflasken må i gang.
Det er ikke – som man skulle tro – nogle af firlingerne, der skal have supplerende foder. Nej, det er Blishønen, der igen i år har besluttet, at der er et af lammene, hun ikke vil have med at gøre. Hun fik jo tre uensartede lam, et standart og et lille i grå og så det store hvide – Anna Lindh, Lille Lars og så Olof Palme.

Det er mærkeligt nok den store, hun ikke vil passe mere. De første dage gik fint, men for et par dage siden kunne jeg se, at hun konsekvent afviste ham, når han forsøgte at patte. De to grå fik al den mælk, de kunne ønske. Jeg forsøgte en dag med et reb i Blishønen og holdt hende fast, mens han pattede, men hun strittede imod af alle kræfter, sparkede til lammet og ville ikke lægge mælk ned. Så …. nu har jeg taget konsekvensen – og Olof er blevet mit! Han er sød, stor og stærk og tager godt fra, så det er den rene fornøjelse – måske lige bortset fra, at jeg bliver noget mere bundet. Men påsken står for døren, så det går nok!

Navnefest igen

Nu er det vist ved at være høje tid for næste navngivningsrunde.
Vi begynder med Blishønens 3 lam:
Her har vi fra venstre gimmerlammet Anna Lindh. Hun var tæt på at blive Sveriges første kvindelige statsminister, da hun blev dræbt. Det store hvide vædderlam hedder Olof Palme og det lille vædderlam skal hedde Lille Lars.


Hanuns lam er jo enebarn. Hun er stor og bliver nurset virkeligt heftigt af sin mor, der endnu nærmest ikke har vovet sig hen til krybben, når jeg fodrer, af skræk for at barnet lider overlast.
Jeg har besluttet, at hun skal hedde Margaret, efter en meget synlig leder i 80´ernes England.

Anabs dejlige kulsorte lam var af en eller anden grund den nemme at navngive.
Det var bare Angela Merkel og Emmanuel Macron, da jeg så dem!
De er så flotte og nogle rigtigt typiske Anab-lam, i farve, hoved- og kropsfacon.

Blishønen har fået tvill… nej, trillinger

Jeg kom sent hjem fra arbejde mandag – og strøg i stalden direkte fra bilen for at se, om der var hjælp behov eller om der var tid til en kop kaffe. Ingen kaffe her! Blishønen havde brug for hjælp. Jeg sprang i min tykke stalddragt og gik i stalden. Blis var meget urolig, vandblæren var sprunget, men der skete ikke mere. Jeg stod længe og holdt øje, men selv når hun pressede, var det uden effekt. Da jeg mærkede efter, var halen det eneste jeg kunne få fat i! Så igen et lam, der lå forkert. Jeg fik skubbet det lidt tilbage og fik lirket bagbenene ud og så kom resten af kroppen hurtigt. Blishønen skubbede godt til. Efter hun havde slikket og puslet om et sort gimmerlam i fin størrelse, lagde hun sig pludselig og pressede voldsomt igen. Og igen var det en lille bagdel, der var først. Men her nåede jeg ikke at hjælpe med at vende benene frem først – den skulle ud og det skulle være nu – og Blis skubbede selv et ret lille sort vædderlam ud. Begge lam var livskraftige. på benene og fulde af pep i løbet af kort tid.
Jeg var glad, men kunne egentligt ikke forstå, at Blishønens store mave kun indeholdt to lam, når de ikke var større. Men jeg kunne ikke mærke mere i hende. Jeg sad i lang tid og kiggede og ventede, men der skete ikke mere og da de lagde sig til at hvile alle tre, gik jeg ind for at få varmen og lidt aftensmad.

En halv time senere – da jeg kom i stalden igen – stod Blis slikkede på en ordentlig klippert af et hvidt vædderlam! Hold da op! Det var da for vildt! Det er et pudsigt kuld med så store størrelsesforskelle. Den nye lille familie kom ind i min ekstraboks, så de lige kunne få lidt ro for sig selv natten over.

Blishønen er i bedring

Blishønens halthed er heldigvis aftagende. Dyrlægen skulle lige finde en behandling, der virkede. Han kunne nemlig ikke bruge den mest effektive behandling, fordi Blishønen er drægtig. Medicinen kunne skade lammene – og det var ingen jo interesserede i. Nu støtter hun gudskelov på benet igen og der er kun en meget let halten tilbage, som nok også forsvinder i løbet af de næste dage. Så dejligt!

Blishønen er halt

Min stakkels Blishøne humper rundt på 3 ben. Hun har så ondt i sit ene forben.
Jeg har ikke kunnet finde nogen grund. Jeg har badet benet og kloven, for at se om der var en rift, en betændelse, en torn eller andet. Men der var intet at se. Det var ikke klovspaltebetændelse eller for meget mudder som beskrevet.
Så dyrlægen måtte tilkaldes. Han kom lørdag formiddag og mærkede og trykkede. Dyrlægen kunne mærke, at hun var øm inde i den ene klov, så han tror der er en byld der.
Så nu er hun på antibiotika og smertestillende. Vi må sørme håbe, at det hjælper. Blishønen vil så gerne følge med flokken, Hun humper med, men lægger sig ned så snart hun er fremme og spiser det græs hun kan nå der.

Firlingerne 3 + 1

Blishønens firlinger er svære at få på et samlet billede, men her er de fra en af de første dages middagslur. Der er to vædderlam og to gimmerlam. På billedet her ligger gimmerlammet Nagano længst til venstre, så kommer vædderen Lillehammer og den lillebitte gimmer Sotji midt i mellem brødrene – med vædderlam Pyeongchang længst til højre ved siden af mor Blishøne.
Her var alt endnu fryd og gammen, men Blis besluttede jo altså, at Sotji var for lille og hun er kommet under mine vinger. De andre tre passer hun fint og de vokser godt. Det gør Sotji også, men et lille skind, det er hun stadig.
Pyeongchang især er let genkendelig blandt alle de sorte lam med sin store blis, hvide mule og den lille hvide halespids, man også kan ane her på billedet. Han ligner faktisk halvstorebror Ulefoss fra Blishønens lammeflok sidste år.

Nu med firlinger

Inden jeg gik i seng i går, var jeg ude i stalden for at se, om alt var som det skulle være. Alt åndede fred og ro – næsten for meget.
Jeg kunne se, at der var pletter, hvor et får havde skrabt i halmen. Men ingen lod til at være ved at læmme. Jeg stod derude i lang tid – helt diskret i et hjørne, men intet skete. Jeg gik i seng og sagde til min mand “Jeg er sikker på, at et af de gamle får bare stod og ventede på, at jeg gik” og tænkte på Blishønen. Hendes øjne havde været ret vågne, men hun udstrålede samtidig den største ro og tålmodighed……
Ganske rigtigt – her til morgen stod Blis med lam, der var helt tørre, efterbyrden var kommet og alt var i den skønneste orden. Hun har lagt sig til at presse i det øjeblik mit hoved har ramt puden. Men det er helt i orden – for hun har klaret alt så flot og stod altså her til morgen klar til at præsenterer fire – 4 – smukke sorte lam! Lige herover ser I de fire guldklumper. To drenge og to piger! Så er man da en lykkens pamfilius, en heldig loppe og meget mere!