Det er gået rigtigt godt længe – men nu gik den ikke længere. Sutteflasken må i gang.
Det er ikke – som man skulle tro – nogle af firlingerne, der skal have supplerende foder. Nej, det er Blishønen, der igen i år har besluttet, at der er et af lammene, hun ikke vil have med at gøre. Hun fik jo tre uensartede lam, et standart og et lille i grå og så det store hvide – Anna Lindh, Lille Lars og så Olof Palme.

Det er mærkeligt nok den store, hun ikke vil passe mere. De første dage gik fint, men for et par dage siden kunne jeg se, at hun konsekvent afviste ham, når han forsøgte at patte. De to grå fik al den mælk, de kunne ønske. Jeg forsøgte en dag med et reb i Blishønen og holdt hende fast, mens han pattede, men hun strittede imod af alle kræfter, sparkede til lammet og ville ikke lægge mælk ned. Så …. nu har jeg taget konsekvensen – og Olof er blevet mit! Han er sød, stor og stærk og tager godt fra, så det er den rene fornøjelse – måske lige bortset fra, at jeg bliver noget mere bundet. Men påsken står for døren, så det går nok!