Kategoriarkiv: Fodring

Den sidste flaske

Lille Lyd og Vers fik i går deres sidste sutteflaske. De sidste ti dage dage har de en enkelt gang dagligt hver især suget 4,5 dl mælkeerstatning i sig på lige lidt over 1 minut. Det kræver god kæbemuskulatur. Men i går var det altså sidste gang.
Lammene er nu 2 måneder gamle og har begge rundet de 15 kilo og er heldigvis gode til at spise både kraftfoder og græs. Naturligvis kommer de til at savne flasken i de næste par dage, og de kommer til at kalde, hver gang jeg kommer forbi, men så vænner de sig til den nye tingenes tilstand.
Som I kan se på billederne, foregik fodringen ind igennem lågen. Det lam, der ikke får flaske springer op af bare iver og deres klove er både skarpe og beskidte. Det gjorde ikke det store i maj måned, for da havde jeg min store tykke termodragt på, men med sommervejrets komme, er mine vinterhvide stikkelsbærben kommet frem og de bryder sig ikke om skarpe lammeklove. Så både derfor – og for at lægge lidt begyndende afstand til de to – er de sidste par dages fodring altså foregået med hovedet ud af lågens tremmer. Så har de måtte nøjes med at hoppe op af hinanden.
Her er det først Lyd der får flaske, mens Vers utålmodigt hopper rundt og prøver at støde Lyd fra flasken. Så bliver det hendes tur, mens fodringen bliver et tilløbsstykke og hele flokken samles nysgerrigt for at følge med. Jeg ved ikke, om de fornemmede, at det var en lidt særlig flaske og ville give moralsk opbakning til de to lam.

Flaskelammene

Det er vist ved at være på tiden med en update på flaskelammene. For som den opmærksomme læser har kunnet konstatere, er der mere end ét!
Jeg begyndte jo med at hjælpe Sang, men hun fandt andre smutveje og hendes mor Vigdís har affundet sig med, at hun “snyder” sig til mælk fra patterne.
Så kom lille Lyd, der blev helt og fuldt mit ansvar. Når jeg var ude at fodre hende kunne jeg for en måneds tid siden konstatere, at et andet lam også var voldsomt interesseret. Harissas ene lam, Vers, blev afvist af sin mor og var sulten. Hun slog sig sammen med Sang og hang i Vigdís´patter ved hver fodring, og det synes jeg var for galt. Vigdís havde da nok i sine egne fire. Efter nogle dages kamp med Harissa overgav jeg mig – og siden har Vers været med på flaskevognen.

Lyd var med mig på arbejde i de første tre uger. Det var en fest på skolen, med eget lam at lege og kæle med i frikvartererne. Lyd blev fodret og løb så med mig rundt på skolens forskellige udendørs områder, så alle børn kunne se og møde hende i løbet af dagen. Fra alle kanter lød der “Hej, lille Lyd” og mange gange i løbet af dagen fik jeg efterretninger fra børn, der lige havde været ude på en “løbelufter” og havde lagt vejen forbi Lyd. “Lyd har det godt, Dorte. Hun ligger og sover….Hun kan godt lide små blade… Hun spiste lidt græs….”
Men efter tre uger sagde Lyd selv stop og ville ikke ind i transportkassen. Siden har hun været fuldtids på Bjerget og hygger sig i fåre/lammeflokken. Både hun og Vers trives og er nu nede på en flaske om dagen og spiser selv kraftfoder og græs ved siden af.
De er søde, når de kommer susende for at få mad og kæletur.

Jeg har lavet en hø-væg

Jeg har været meget i stalden i dag. Der har været mange ting, der skulle laves og ordnes og passes, nu alle får har fået lam. Jeg fjernet de grinder, der delte stalden op i to og til gengæld brugt to af den til at bygge en hø-væg. Her kan jeg lempe en skive wrap-hø ned og så kan fårene “tilgå” den fra begge sider. (Et frygteligt og meget populært ord på nudansk, som jeg vil bestræbe mig på kun at bruge denne ene gang!). Den er jeg meget tilfreds med – og det er fårene også. De kan hurtigt få knusket sådan en portion hø i sig. De er hundesultne i disse dage!
Og så blev forgangen fejet, vandtrugene tømt, skyllet og fyldt igen …. og så var det tid til en sutteflaske igen… Travl og dejlig søndag. Nu skal jeg ud med en flaske til – og så er det godnat!

Plejeaftale indgået

Skriv et svar

Vigdís og jeg har indgået plejeaftale for et styk lille vildtfarvet gimmerlam. Jeg står for fodring, så ofte jeg overhovedet kan. Det betyder i praksis, at hun får flaske hver tredje time, undtagen når jeg sover og er på arbejde. Arbejdet holder pause i påskedagene – og derefter er den lille pige blevet lidt ældre.
Aftalen med Vigdís går på, at hun passer de andre tre lam fuldtids, og det gør hun så fint.
Tak for det! Derudover skal hun lade den lille frøken være sammen med sin familie, lege med søskende og sove til middag i bunken af lam. Søskende-delen går godt, men den lille higer voldsomt efter kontakt med sin mor – og dér går det altså ikke så godt.
Som jeg tidligere har beskrevet, er lammet også meget fremfusende og farer hen mod mors patter i samme øjeblik, jeg sætter det ned efter endt flaske. Vigdís er helt fyldt op af småbørn og bliver lidt kort for hovedet. De fleste af os kan sikkert godt genkende følelsen, selvom vi aldrig har haft hverken tvi-, tri- eller firlinger.
Den lille søde lammepige må lære at holde sig lidt på afstand, snyde sig til lidt modermælk og så få kærlighed og samvær hos søskendeflokken og mig. Det er ikke optimalt, men det er vel heller ikke så galt, trods alt!

Landet, der flyder med mælk og honning

Skriv et svar

I de sidste par uger har der været meget sol, ingen vind og masser af fred og ro på Bjerget. Døren til stalden er blevet åbnet og krybberne bundet fast, så man nu kan spise sit foder inden døre og lægge sig i stalden om natten, hvis man har lyst.
De to lam mærker nok ikke den store forskel, for de var vant til en god portion foder om dagen. Men de voksne får har klaret sig med græs ind til fornyligt – og de synes helt bestemt, at de er ankommet til landet, der flyder med mælk og honning. Hold da op! Korn og kraftfoder, sliksten og mineraler! Det er så man må strutte af sundhed og energi.
Det er lige netop meningen – for inden længe kommer væderen og hele års- og livscyklussen begynder forfra igen, og her må fårene gerne være helt klar og på dupperne, så de føler sig sikre på, at kunne klare et hold lam mere og derfor lægger gode stærke æg ned! Her er det alderspræsidenten Gærdesmutte, der står og glæder sig.

Fodring

Skriv et svar

Heldigvis begynder græsset så småt at vokse og hjælpe mig – for ih du milde, hvor har jeg slæbt meget foder ud i fårehuset. Spandevis af korn og kraftfoder, trillebør-læs med wrap, hø og halm – alt har får og efterhånden også lam guffet i sig. 4 daglige fodringer kørte vi i lang tid, men nu er jeg da ved at være nede på 2-3 og med mindre volumen! Men det er dejligt, at de tager fra og har appetit på både mad og tilværelsen.
Når flokken kaldes sammen, er der fodring med korn og kraftfoder i krybberne. De voksne får må blive på deres side af stalden, men lammene hopper gladeligt igennem og spiser med fra den anden side. De har også deres eget trug stående, hvor de konstant har adgang til foder og frit kan spise, når de lyster. Der er fulde huse, når det er spisetid på Bjerget.

Stråfoderets hierarki

Skriv et svar

Fårene har brug for et godt stråfoder, så deres vom har noget at bearbejde og holde maven sund. I de elsker at gumle lækkert strå i sig – og så give det en tur mere, når de tygger drøv.
Jeg har noget lækkert halm – det vi som børn kaldte “guldhalm” – og fårene spiser det gerne, men der er ingen tvivl om, at hvis de får hø også, så spiser de høet først. For et par dage siden fik jeg en balle wrap-hø også, for at have noget godt og kraftfuldt foder til de højt-ydende mødre. Og så måtte jeg smile – for nu ser jeg “stråfoderets hierarki” meget tydeligt. Når flokken af får med lam får wraphø og de gravide får hø, så er de helt ligeglade. De ikke så meget som ænser det hø, de for få dage siden kastede sig over med stor fryd. De står bare misundeligt og kigger på dem, der må spise wrap-hø – indtil de giver op og tygger høet i sig.

Flokken og stalden er delt

Skriv et svar

Jeg har været nødt til at dele fåreflokken i to – og således også stalden. Grunden er, at de får, der har fået lam, skal have meget at spise, så de kan producerer en masse mælk til deres lam. Især Terne er jo ret presset med fire lam, der hænger i patterne konstant. Hun – og de andre højtydende får – skal have meget af alt det hele- korn, kraftfoder, hø halm og græs.
De gravide får skal ikke have mere end de plejer. Lammene bliver for store og dermed sværere at få ud, så det er slet ikke hensigtsmæssigt. Altså er de nu blevet delt.
De syv gravide synes, det er morderligt træls og helt urimeligt og vender det døve øre til, når jeg forsøger at forklare dem, at det skam er for deres egen skyld.

Klar til vinteren

Skriv et svar

For et par uger siden fik jeg rigtigt samlet vinterfoder sammen.
Min søde nabo kom med en bigbag byg, en balle wrap-hø og halm og jeg fik den årlige palle med fårepiller leveret. Så nu kan vi klare os i noget tid.
Fårene synes, at det er skønt med foder og korn – og det nye wraphø gjorde bestemt også stor lykke. De første dage fik de kun en lille portion for at vænne maverne, men nu er de absolut tilvænnet og står på spring, når jeg kommer med baljen under armen.
Der bliver rigtigt smovset igennem.