Kategoriarkiv: Fodring

Sutteflasketid

Dette indlæg fra midten af april har jeg åbenbart ikke fået “postet”, og selvom det er to måneder gammelt og helt uaktuelt, sender jeg det nu lige ud i æteren alligevel. De er så søde – og nu meget større.

Jeg skal straks og med det samme sige, at jeg egentlig gik og var ret glad og tilfreds med “timingen” i forhold til flaskelam og påskeferie! De to første var blevet så store, at de efter ferien fint kunne nøjes med at få mad tre gange dagligt: morgen, eftermiddag og før sengetid. Men med et lille nyt flaskelam nr. 3 ……. Ja, så røg jo den plan. Jeg følte lidt, at jeg blev rykket tilbage til start og jeg var lidt spændt på, hvordan han skulle klare sådan en arbejdsuge.
Det er heldigvis gået super fint. Han er sød, sulten og en værre slughals, der gerne spiser nogle ordentlige portioner, så han vokser godt og er i god trivsel. Det er dejligt!

Se lige de billeder herunder. Jeg kan ikke gå på marken uden at falde over Sovs og Panda – og her på billedet den tre dage gamle Bearnaise, der også har helt styr på, hvem jeg er og modtager mig med stor entusiasme! De er sgu heldigvis så søde!

Ny foderleverandør

Min mangeårige foderpusher har solgt sin forretning til anden side, og det gjorde, at jeg har sadlet lidt om. Og det er faktisk ret lækkert og nemt sådan at få leveret det hele direkte ind i garagen på en holdbar palle af god kvalitet! Det kan jeg nemt blive fan af!!

Flaskelam

Som I jo tidligere har hørt, fik jeg allerede i første hug et flaskelam. Oslos midterste lam, der sad så fast i fødslen, er blevet min absolut bedste ven i lammeflokken. Min dyrlæge var meget imponeret over, at han havde overlevet sådan en tur – men det gjorde han jo heldigvis og er lige så stor, sund og fræk som sine søskende.
Vigdís fik jo også trillinger et par dage efter – og hun lagde flot ud med at passe alle tre. Men efter et par dage kunne jeg konstatere, at den sidstfødte med de charmerende aftegninger ikke rigtigt fik nok at spise. Hun skulle snige sig til at få fat i patten, når mor var optaget af at spise – og det er ikke gode tegn. Og ved nærmere eftersyn var hun også lidt tynd og “indtørret” at se på. Så hun røg med på flaskeholdet! Det går godt og de er søde. De kan nu nøjes med 4 gange om dagen.

Fodringssæsonen er begyndt

I de sidste tre uger er lammene blevet vænnet til korn igen. Det er de ikke spor utilfredse med! Der er jo sådan set stadig godt med græs på marken, men der er ikke den samme næring i græsset som tidligere. Lammene skal gerne blive ved med at vokse, øge deres vægt og fylde, så de bliver fine slagtelam her til efteråret.


De er meget glade, når jeg kommer og kaster sig over foderet. Det er dejligt, at have en anledning til at komme ind i folden hver dag og et lokkemiddel, der kan vænne dem til at komme – og vænne dem til, at jeg er super sød og ikke spor farlig.
Sikke flotte de er på sådan en solskinsdag! Man bliver glad i låget! De 8 vædderlam får korn i deres trug. De 16 gimmerlam får dobbelt så meget korn i deres to trug!
Og hvad så med fårene? Ja, de er ikke helt så tilfredse, for de får “bare” nedfaldsæbler i ny og næ. De har det godt og klarer sig fint med det græs, der er på deres del af marken. De skal jo ikke vokse, så de må vente lidt endnu med at få korn.

Høet er i hus

Som før nævnt har jeg i år masser af græs. Fårene kan slet ikke følge med – og derfor har jeg ikke haft flokken afsted på den sommergræsmark, som jeg plejer at græsse af. Græsset der blev slået af til hø i stedet for, for 10 dage siden. Men … jeg husker det så godt fra min barndom – det er aldrig helt nemt med det hø! Lige da det var klar til at blive presset sidste søndag, så væltede regnen ned. Vejrudsigten havde på klippe-tidspunktet sagt regn fra søndag aften – og det havde passet så fint, men så blev det til eftermiddag, så middag og i virkelighedens verden styrtede det ned fra kl. 9, så der var ingen hø-kørsel der! I den forløbne uge er høet blevet vendt og luftet flere gange og i dag også presset. Heldigvis uden mere regn! Tak til dem, der har styret hø og maskiner,
Her i eftermiddag har min søde mand og jeg kørt 179 velduftende “Morten Korch-baller” hø ind og stablet på paller! Det er en dejlig følelse! Jeg er vild med at sanke til huse – det taler til min indre ur-kvinde – og hø er absolut en god ting at have sanket til huse inden vinter. Det giver tryghed.

Den sidste flaske

Lille Lyd og Vers fik i går deres sidste sutteflaske. De sidste ti dage dage har de en enkelt gang dagligt hver især suget 4,5 dl mælkeerstatning i sig på lige lidt over 1 minut. Det kræver god kæbemuskulatur. Men i går var det altså sidste gang.
Lammene er nu 2 måneder gamle og har begge rundet de 15 kilo og er heldigvis gode til at spise både kraftfoder og græs. Naturligvis kommer de til at savne flasken i de næste par dage, og de kommer til at kalde, hver gang jeg kommer forbi, men så vænner de sig til den nye tingenes tilstand.
Som I kan se på billederne, foregik fodringen ind igennem lågen. Det lam, der ikke får flaske springer op af bare iver og deres klove er både skarpe og beskidte. Det gjorde ikke det store i maj måned, for da havde jeg min store tykke termodragt på, men med sommervejrets komme, er mine vinterhvide stikkelsbærben kommet frem og de bryder sig ikke om skarpe lammeklove. Så både derfor – og for at lægge lidt begyndende afstand til de to – er de sidste par dages fodring altså foregået med hovedet ud af lågens tremmer. Så har de måtte nøjes med at hoppe op af hinanden.
Her er det først Lyd der får flaske, mens Vers utålmodigt hopper rundt og prøver at støde Lyd fra flasken. Så bliver det hendes tur, mens fodringen bliver et tilløbsstykke og hele flokken samles nysgerrigt for at følge med. Jeg ved ikke, om de fornemmede, at det var en lidt særlig flaske og ville give moralsk opbakning til de to lam.

Flaskelammene

Det er vist ved at være på tiden med en update på flaskelammene. For som den opmærksomme læser har kunnet konstatere, er der mere end ét!
Jeg begyndte jo med at hjælpe Sang, men hun fandt andre smutveje og hendes mor Vigdís har affundet sig med, at hun “snyder” sig til mælk fra patterne.
Så kom lille Lyd, der blev helt og fuldt mit ansvar. Når jeg var ude at fodre hende kunne jeg for en måneds tid siden konstatere, at et andet lam også var voldsomt interesseret. Harissas ene lam, Vers, blev afvist af sin mor og var sulten. Hun slog sig sammen med Sang og hang i Vigdís´patter ved hver fodring, og det synes jeg var for galt. Vigdís havde da nok i sine egne fire. Efter nogle dages kamp med Harissa overgav jeg mig – og siden har Vers været med på flaskevognen.

Lyd var med mig på arbejde i de første tre uger. Det var en fest på skolen, med eget lam at lege og kæle med i frikvartererne. Lyd blev fodret og løb så med mig rundt på skolens forskellige udendørs områder, så alle børn kunne se og møde hende i løbet af dagen. Fra alle kanter lød der “Hej, lille Lyd” og mange gange i løbet af dagen fik jeg efterretninger fra børn, der lige havde været ude på en “løbelufter” og havde lagt vejen forbi Lyd. “Lyd har det godt, Dorte. Hun ligger og sover….Hun kan godt lide små blade… Hun spiste lidt græs….”
Men efter tre uger sagde Lyd selv stop og ville ikke ind i transportkassen. Siden har hun været fuldtids på Bjerget og hygger sig i fåre/lammeflokken. Både hun og Vers trives og er nu nede på en flaske om dagen og spiser selv kraftfoder og græs ved siden af.
De er søde, når de kommer susende for at få mad og kæletur.

Jeg har lavet en hø-væg

Jeg har været meget i stalden i dag. Der har været mange ting, der skulle laves og ordnes og passes, nu alle får har fået lam. Jeg fjernet de grinder, der delte stalden op i to og til gengæld brugt to af den til at bygge en hø-væg. Her kan jeg lempe en skive wrap-hø ned og så kan fårene “tilgå” den fra begge sider. (Et frygteligt og meget populært ord på nudansk, som jeg vil bestræbe mig på kun at bruge denne ene gang!). Den er jeg meget tilfreds med – og det er fårene også. De kan hurtigt få knusket sådan en portion hø i sig. De er hundesultne i disse dage!
Og så blev forgangen fejet, vandtrugene tømt, skyllet og fyldt igen …. og så var det tid til en sutteflaske igen… Travl og dejlig søndag. Nu skal jeg ud med en flaske til – og så er det godnat!

Plejeaftale indgået

Skriv et svar

Vigdís og jeg har indgået plejeaftale for et styk lille vildtfarvet gimmerlam. Jeg står for fodring, så ofte jeg overhovedet kan. Det betyder i praksis, at hun får flaske hver tredje time, undtagen når jeg sover og er på arbejde. Arbejdet holder pause i påskedagene – og derefter er den lille pige blevet lidt ældre.
Aftalen med Vigdís går på, at hun passer de andre tre lam fuldtids, og det gør hun så fint.
Tak for det! Derudover skal hun lade den lille frøken være sammen med sin familie, lege med søskende og sove til middag i bunken af lam. Søskende-delen går godt, men den lille higer voldsomt efter kontakt med sin mor – og dér går det altså ikke så godt.
Som jeg tidligere har beskrevet, er lammet også meget fremfusende og farer hen mod mors patter i samme øjeblik, jeg sætter det ned efter endt flaske. Vigdís er helt fyldt op af småbørn og bliver lidt kort for hovedet. De fleste af os kan sikkert godt genkende følelsen, selvom vi aldrig har haft hverken tvi-, tri- eller firlinger.
Den lille søde lammepige må lære at holde sig lidt på afstand, snyde sig til lidt modermælk og så få kærlighed og samvær hos søskendeflokken og mig. Det er ikke optimalt, men det er vel heller ikke så galt, trods alt!