Jeg har været meget i stalden i dag. Der har været mange ting, der skulle laves og ordnes og passes, nu alle får har fået lam. Jeg fjernet de grinder, der delte stalden op i to og til gengæld brugt to af den til at bygge en hø-væg. Her kan jeg lempe en skive wrap-hø ned og så kan fårene “tilgå” den fra begge sider. (Et frygteligt og meget populært ord på nudansk, som jeg vil bestræbe mig på kun at bruge denne ene gang!). Den er jeg meget tilfreds med – og det er fårene også. De kan hurtigt få knusket sådan en portion hø i sig. De er hundesultne i disse dage!
Og så blev forgangen fejet, vandtrugene tømt, skyllet og fyldt igen …. og så var det tid til en sutteflaske igen… Travl og dejlig søndag. Nu skal jeg ud med en flaske til – og så er det godnat!