Tag-arkiv: firlinger

Den lille firling – mit smertensbarn

Skriv et svar


Mit smertensbarn er jo Sang. Det er den firling, jeg har i pleje. Jeg forsøger at overholde min del af aftalen, men et mere modvilligt flaskelam skal man lede længe efter. Hun har stadig ikke rigtigt fattet det at sutte på sutten, men gumler bare på den, så det tager en krig at fodre hende. Hun er simpelthen ikke sulten nok, så jeg har resoneret, at hun jo så alligevel må snyde sig til noget mad i ny og næ. Det kan jeg også konstatere ved selvsyn: Når Vigdís bliver fodret (eller noget som helst andet, hvor hun står stille), så slår hun til og hager sig fast i en pat – og her fejler sutterefleksen absolut ingenting. Jeg er derfor på det nærmeste stoppet med flasken, for jeg gider jo ikke rende og være til grin ….. men kan jo se, at hun sakker agterud og er mindre og tyndere end sine søskende. Suk! Men sådan er det jo så – der er altid én der en mindst. Hun må se at få lært at spise noget kraftfoder, så hun kan vokse af det. Hvis hun stadig ikke forstår konceptet, når ferien er slut, så stopper jeg – for jeg har nok hældt mere mælkeblanding i vasken end i hende – og det er det faktisk for dyrt til. Her gaber hun stort og får sig en middagslur i solen.

Firlingerne navngives

Skriv et svar

Så må det vist må være på tide at holde den første lille navngivnings-højtidelighed. Jeg kaster mig altså ud i mit morgen/fællessangs-tema – for fuld musik med de første fire!

Som tidligere nævnt savner jeg meget at synge sammen med eleverne på skolen. Så de første fire hedder Syng, Sang, Sing og Song. Jeg kunne dog ikke få lammene til at stille sig op i den rækkefølge. Jeg er såmænd helt stolt af bare fire på stribe her – ja, fem faktisk!
Fra venstre har vi den lille hvide pige, Sing. Hun er meget lambi-ulden og nuttet og har en rundt sort prik på den ene side. Sing var den mindste fra fødslen, men hun tager fra og vokser godt nu.
Så kommer Sang. Hun er også et gimmerlam og den mest “vildtfarvede” i kuldet med sin lysebrune ryg. Sang er mit plejebar, men herom senere. I midten har vi den stolte – og indimellem også temmelig trætte – moder Vigdís.
Lige til højre for Vigdís kommer flokkens eneste vædderlam Song. Han tager godt fra og har allerede tredoblet sin vægt her 14 dage gammel.
Yderst til højre har vi endnu et gimmerlam Syng. Hun er let at kende med de store hvide aftegninger i hovedet. Hun er, ligesom sin bror, fuld af saft og kraft og vokser godt.
Samlet set så går det godt med flokken – og Vigdís klarer det flot!

Plejeaftale indgået

Skriv et svar

Vigdís og jeg har indgået plejeaftale for et styk lille vildtfarvet gimmerlam. Jeg står for fodring, så ofte jeg overhovedet kan. Det betyder i praksis, at hun får flaske hver tredje time, undtagen når jeg sover og er på arbejde. Arbejdet holder pause i påskedagene – og derefter er den lille pige blevet lidt ældre.
Aftalen med Vigdís går på, at hun passer de andre tre lam fuldtids, og det gør hun så fint.
Tak for det! Derudover skal hun lade den lille frøken være sammen med sin familie, lege med søskende og sove til middag i bunken af lam. Søskende-delen går godt, men den lille higer voldsomt efter kontakt med sin mor – og dér går det altså ikke så godt.
Som jeg tidligere har beskrevet, er lammet også meget fremfusende og farer hen mod mors patter i samme øjeblik, jeg sætter det ned efter endt flaske. Vigdís er helt fyldt op af småbørn og bliver lidt kort for hovedet. De fleste af os kan sikkert godt genkende følelsen, selvom vi aldrig har haft hverken tvi-, tri- eller firlinger.
Den lille søde lammepige må lære at holde sig lidt på afstand, snyde sig til lidt modermælk og så få kærlighed og samvær hos søskendeflokken og mig. Det er ikke optimalt, men det er vel heller ikke så galt, trods alt!

De fire har det godt – og jeg håber …….

Skriv et svar

Vigdís og hendes fire små lam har det godt. Der er mange at holde styr på og jeg kan se at Vigdís indimellem bliver stresset og irriteret, når der næsten konstant hænger en baby i hendes pat. Især bliver hun irriteret på ét lam! Ja, og jeg forstår hende godt, for den er der hele tiden og meget vedholdende – fra siden, bagfra og såmænd også mellem forbenene. Men lammets vedholdenhed tyder jo på, at den knapt får det at spise, som den kunne ønske sig, men heldigvis vidner det også om stor livskraft og lyst!

Jeg holder vejret, krydser fingrene og gør så ellers, hvad jeg kan for at hjælpe. Jeg holder Vigdís nogle gange om dagen, så den lille tøs kan få spist en masse. Jeg har også givet hende en lille smule i flaske for at fylde hendes mave og give Vigdís lidt luft.
Og så holder jeg ellers bare fingrene krydsede for, at det går og at Vigdís kommer sig over sin helt forståelige “firlinge-forskrækkelse”, og giver los for mælken.
Vigdís er jo faktisk et ret ungt får på to år og det er kun anden gang hun får lam. Sidste år fik hun 2 fine lam, som hun passede så flot, at de i løbet af kort tid var helt firkantede over ryggen. Men derfra og så lige til fire børn i andet hug …. Jeg forstår godt, hun synes det er lidt overvældende. Men jeg hepper, hjælper og tror på, at hun kan…. og krydser fingre!

Terne fik firlinger i aftes

Skriv et svar

Da jeg fodrede i går aftes åndede alt fred og alle får spiste glade og sultne deres aftensmad. Men da jeg kom ud for at “putte” dem til natten 3 timer senere, stod Terne lige så roligt med 16 små ben omkring sig. Fire små yndige lam – som Ternes lam jo er. To hvide og to sort, tre gimmerlam og én vædder. Jamen, altså – og Ih du milde!

Nu må vi så håbe på, at Terne er sød ved dem alle fire og har energi til at passe dem. Jeg lovede mig selv sidste år, at jeg ville hjælpe mere, så lammene bliver større og det er så nu jeg skal huske det løfte til mig selv! Tillykke, Terne

De fire små

Skriv et svar

Ternes fire lam er de mindste i flokken – og det er jo ikke så mærkeligt, når de næsten er yngst og så også er firlinger. Men de trives, har det godt og vokser – og er ikke nogle små skravl! Det synes jeg egentlig er ret sejt klaret af Terne.
Den lille familie er ofte sammen og trives i hinandens selskab. Her er det fra venstre Terne, Nancy, Ronald (bagest), Eleanor og Franklin.

Jamen dog, Terne

Skriv et svar

I onsdags, da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg nær ved at græde, da jeg kom ud i stalden. Der stod Terne så roligt og gumlede hø, mens fire søde små lam futtede rundt om hende. De var tørre og fine, efterbyrden var kommet og alt var i den skønneste orden. Ih, du milde, jeg er en lykkens pamfilius. Ikke så meget fordi der var fire, men fordi jeg havde bekymret mig om Terne, og hun nu stod der og havde klaret alt så fint selv. Ja, jeg var nærmest stolt.
Lammene er fine og små, men ikke for små. Ensartede i størrelsen, tre hvide og en sort,
to gimmere og to væddere. Det er da helt fantastisk.

Fire på tur – med mor

Skriv et svar

I morges blev Gærdesmutte og firlingerne lukket sammen med flokken igen efter et par dage med særlig pleje. Det var helt sikkert noget der bekom Gærdesmutten vel. 
Hun samlede flokken og man kan næsten se, at hun vender hovedet og siger “Er I her alle? Kom, så går vi”. Og så gik hun og de fire små fulgte efter i skøn “grise-galop”.
Gærdemutten er simpelthen så sød og god ved alle fire lam, så det er den rene fornøjelse. De bliver nusset og passet alle fire, så det er en lyst! Skønt, skønt!

Lammesæsonen er skudt i gang

Skriv et svar

For tre dage siden skrev jeg, at “lammetiden nærmer sig” – og jeg havde ret.  Jeg var ude at se til Gærdesmutte og de andre i går aftes og var lidt spændt på at komme i stalden her til morgen. Jeg havde en fornemmelse med den lille Gærdesmutte, men der var fred og ro.
Men da jeg kom hjem fra arbejde og lige slog et smut omkring stalden, inden jeg gik ind – ja, så kom der små spæde lyde der inde fra. Og min fornemmelse slog til – der stod Gærdesmutte lige så glad og fro og rolig. Men det var dog et utal af ben, der stod rundt om hende. Lammesæsonen er skudt i gang med manér – Gærdesmutte har fået firlinger!
Du glade kineser!! Tre hvide gimmerlam og en gråsort vædder. Sådan!
Ind til videre er alt fryd og gammen. Lammene er næsten lige store, der er ikke et lille skvat og Gærdesmutte virker kærlig og omsorgsfuld overfor dem alle fire. Men det er da ret spændende, hvordan det kommer til at gå. Jeg krydser fingre!