Tag-arkiv: Vigdís Finnbogadóttir

Vigdís med tre piger

Søndag formiddag drog næsten alle får – også Oslo med lam – ned over marken! Undtagen Vigdís, der blev i stalden, gik lidt rundt lagde sig, rejste sig, kiggede ud af døren, lagde sig igen osv. Jeg skulle male, og gik og holdt øje med hende på kameraet imens, men ville lade hende være i fred så længe som muligt. Da Vigdís lagde sig og begyndte at presse, lagde jeg penslen og gik i stalden og glædede mig til at sidde lige så stille og se lam fødes.
Jeg nåede dog ikke langt ind i stalden, før jeg blev klar over, at det ikke blev til stille og frydefuld undren. Fødselshjælp var påkrævet. Et par sammenfoldede bagben sad i fødselsgangen og og kom ikke længere selvom Vigdís masede på. Så ind med lammet igen, mærke efter klovene for enden af de lange ben og lige så stille få dem lirket frem uden at ridse fåret på indersiden. Lammet kom ud med bagbenene først, men klarede det fint og da Vigdís havde slikket og nusset det en tid, skubbede hun uden større anstrengelser et lam mere ud. Sikke dejligt! To pænt store, hvide gimmerlam!

Jeg troede egentlig, at der skulle komme endnu et, for der var ligesom en vandblære mere, men jeg kunne ikke mærke noget lam og der var ikke tegn på flere veer. Det var nok bare lidt hinder og fostervand, der hang som i en pose.
Da begge lam var på benene og havde fået mælk at drikke, gik jeg ind og fik en rugbrødsmad – glad og tilfreds med to – og kun to – dejlige lam, som moderen selv kunne passe og som kunne vokse sig store og flotte. Men da jeg kiggede på staldkameraet næste gang … Hvad! Der lå der endnu et lam i halmen. Afsted igen.
Et tredje gimmerlam lå våd i halmen og var ved at blive ordnet! Og sikke et! Sådan et lam har jeg aldrig fået før, det mindes jeg ikke! Det skønneste lille panda-lam!
Sikke heldig jeg da er – med tre nye søndagsbørn og en blid og omsorgsfuld moder med masser af mælk, hun gerne deler ud til alle tre. Hurra!

Påskemorgengave

Her i læmmesæsonen har jeg telefon og AirPods med i seng. Så kan jeg følge billeder fra stalden og høre lyden uden at forstyrre min mands søvn unødigt. Jeg havde sat telefonen til at vække mig kl.4 søndag morgen, for jeg havde fornemmelser i forhold til Vigdis. Hun gik uroligt rundt, så jeg lå i den kolde morgen lunt under min dyne og fulgte halvsovende lyd og billeder fra stalden og den begyndende fuglesang fra vinduet. 
Det tegnede til en på alle måder smuk påskedagsmorgen. Ved 5-tiden var jeg ude og kigge, men Vigdis synes bare, at jeg skulle gå i seng igen. Men ved 6-tiden stod jeg op, for der var ved at komme gang i fødslen. 
Lidt efter min ankomst kom et ganske lille hvidt vædderlam til verden i fin stil med forbenene først – lige efter bogen. 
Min svigerdatter og to styks morgenfriske  børnebørn kom med ud i stalden og sammen sad vi og så det lille lam komme på benene, mens Vigdis forberedte lam nummer to. Det kom til verden i et hovedspring. Sikke en fin oplevelse sammen. Men det var også lidt koldt og de små gik ind igen. 20 min efter kom det tredje lam – denne gang med bagbenene først. Vigdis er sej. Hun tager det stille og roligt – et lam af gangen.

Her ser I Vigdís med sine tre hvide lam. Et vædderlam og to lidt større gimmerlam – med mørke ben. Der er trængsel ved patterne, men da ekstra meget, når de alle vælger den samme. De er livskraftige alle tre og Vigdís er tålmodigheden selv, så det skal nok gå.

Firlingerne navngives

Så må det vist må være på tide at holde den første lille navngivnings-højtidelighed. Jeg kaster mig altså ud i mit morgen/fællessangs-tema – for fuld musik med de første fire!

Som tidligere nævnt savner jeg meget at synge sammen med eleverne på skolen. Så de første fire hedder Syng, Sang, Sing og Song. Jeg kunne dog ikke få lammene til at stille sig op i den rækkefølge. Jeg er såmænd helt stolt af bare fire på stribe her – ja, fem faktisk!
Fra venstre har vi den lille hvide pige, Sing. Hun er meget lambi-ulden og nuttet og har en rundt sort prik på den ene side. Sing var den mindste fra fødslen, men hun tager fra og vokser godt nu.
Så kommer Sang. Hun er også et gimmerlam og den mest “vildtfarvede” i kuldet med sin lysebrune ryg. Sang er mit plejebar, men herom senere. I midten har vi den stolte – og indimellem også temmelig trætte – moder Vigdís.
Lige til højre for Vigdís kommer flokkens eneste vædderlam Song. Han tager godt fra og har allerede tredoblet sin vægt her 14 dage gammel.
Yderst til højre har vi endnu et gimmerlam Syng. Hun er let at kende med de store hvide aftegninger i hovedet. Hun er, ligesom sin bror, fuld af saft og kraft og vokser godt.
Samlet set så går det godt med flokken – og Vigdís klarer det flot!

De fire har det godt – og jeg håber …….

Vigdís og hendes fire små lam har det godt. Der er mange at holde styr på og jeg kan se at Vigdís indimellem bliver stresset og irriteret, når der næsten konstant hænger en baby i hendes pat. Især bliver hun irriteret på ét lam! Ja, og jeg forstår hende godt, for den er der hele tiden og meget vedholdende – fra siden, bagfra og såmænd også mellem forbenene. Men lammets vedholdenhed tyder jo på, at den knapt får det at spise, som den kunne ønske sig, men heldigvis vidner det også om stor livskraft og lyst!

Jeg holder vejret, krydser fingrene og gør så ellers, hvad jeg kan for at hjælpe. Jeg holder Vigdís nogle gange om dagen, så den lille tøs kan få spist en masse. Jeg har også givet hende en lille smule i flaske for at fylde hendes mave og give Vigdís lidt luft.
Og så holder jeg ellers bare fingrene krydsede for, at det går og at Vigdís kommer sig over sin helt forståelige “firlinge-forskrækkelse”, og giver los for mælken.
Vigdís er jo faktisk et ret ungt får på to år og det er kun anden gang hun får lam. Sidste år fik hun 2 fine lam, som hun passede så flot, at de i løbet af kort tid var helt firkantede over ryggen. Men derfra og så lige til fire børn i andet hug …. Jeg forstår godt, hun synes det er lidt overvældende. Men jeg hepper, hjælper og tror på, at hun kan…. og krydser fingre!

En overraskelse i stalden

Da jeg kom ud i stalden for at fodre fårene i morges, var der helt roligt og alle lå faktisk og sov ….. men der var altså flere end i går! Vigdís havde fået lam! Jeg blev ikke overrasket over, at det var hende, der skulle begynde sæsonen, for vædderen sprang på hende 10 min efter, at han var ankommet i efteråret (se her), men jeg troede først, det var om nogle dage.
Et sort og et hvidt lam lå nær Vigdís, men …. et andet sort lå lidt derfra ….og hvad var det der lå derovre? Et død lam? Nej, heldigvis! Det løftede skam hovedet! Men var der så flere, der havde læmmet? Niksen biksen!
Vigdís har saftsusme åbnet læmmesæsonen med firlinger! Tre sorte og et hvidt, tre piger og en dreng. Omkring 2,5 kg hver, så ca. 10 kg lam plus det løse. Jeg har ingen anelse haft, hun var ikke særligt stor!

Her i eftermiddag kom Vigdís og de små på lidt Æblehave-græs i eftermiddagssolen. Jeg var da lidt spændt på, hvordan det hele så ud, da jeg kom hjem fra arbejde, men yveret er blødt og fint, der mælk i patterne, Vigdís er rolig og omsorgsfulde og lammene virker friske og godt tilpas. Ja, så selvom jeg jo egentligt hellere vil “nøjes” med tvillinger, så skulle man da være et skarn, hvis jeg ikke var en glad “fåremor”. God start!

Vigdís og hendes to lam

Vigdís og hendes to lam klarer sig rigtigt godt. Hun er en lille vims størrelse og har bevaret sin ungpigefacon og går rundt med meget høje benløftninger for ikke at ramme lammene. Der er sådan lidt rådyr over hende. Lammene – en gimmer og en vædder – er nogle skægge små gråsorte størrelser med buskede ben .
Gimmerlammet hedder Bryce og vædderen Freezing! Da jeg var ude i stalden, den nat de blev født, var det sne og blæst og hundekoldt – og vædderen har en del hvide “frostsprængninger” i sin sorte pels og en hvid halespids.
Under vores besøg i nationalparken Bryce var det også isnende koldt og blæsende. Da vi skulle ud og se solopgangen – som man jo skal på sådan en tur – var det -12 grader og meget blæsende. Vi havde så godt som alt vores tøj på og frøs alligevel bitterligt!

Lille Vigdís klarede det hele selv

Jeg var vågen i en periode i nat. Udenfor peb blæsten! Til sidst stod jeg op og gik ud til fårene, for der kunne jo være noget dér, der gjorde at jeg vågnede.
Det sneede og var hundekoldt.
Men inde i stalden var det roligt. Næsten alle får lå i den ene halvdel af stalden og sov roligt – og i den modsatte side stod lille Vigdís og slikkede på to små helt nyfødte lam. Et helt sort gimmerlam og et lidt mindre vædderlam med små gråhvide totter hist og pist! Ret sejt af en førstegangs-fødende! Vigdís var naturligt nok lidt betuttet over disse to små væsner, der prøvede at rejse sig rundt om hendes ben, men så forsigtig omsorgsfuld, at jeg efter at have stået og set på i en tid, forlod staldens ro, gik igennem sne og blæst – og ind i min egen seng igen.
Det er ret dejligt at se, hvordan flokken respekterer, giver plads og ro til den, der læmmer.

Det heldige lam

Efter en del overvejelser frem og tilbage, besluttede jeg at beholde én af Spurvs trillinge-piger. Vigdís Finnbogadottír er den ene heldige loppe, der fik lov at blive her på Bjerget. Hun har en fin uld efter sin mor og bliver et stort flot får. Hun bliver lidt kraftigere end de sidste flere får, jeg har indlemmet i flokken, med sin texel-far, men det er helt med vilje.
De skal ikke blive for klejne, min får! Og så har de sidste mange gimmere, jeg har beholdt også været grå-sorte. Jeg har faktisk kun tre hvide får i hele flokken nu og de er alle blandt alderspræsidenterne. Så også derfor er det fint med et dejligt nyt hvidt gimmerlam.

Spurvs overskudslam

Spurvs lam er – som ofte før – nogle virkeligt overskudagtige lam.
Store flotte gimmerlam fulde af pep.
Det mindste lam vejer 4 kilo, de to store hvide vejer henholdsvis 5 og 5,5 kilo! Intet under, at Spurv fyldte i landskabet og følte sig lidt besværet til sidst.
Og med den mor, vil man næsten kunne stå og se på, at de vokser. Hun er top!


Spurvs seje tøser skal have navne efter nogle virkeligt stærke nordiske kvinder. Så her har vi (fra venstre mod højre) Tarja Halonen (Finlands første kvindelige præsident), i midten den førstefødte Gro Harlem Brundtland (Norges første kvindelige statsminister), og tættest på Spurv har vi islandske Vigdís Finnbogadóttir (Europas første kvindelige præsident og verdens første demokratisk valgte kvindelige statsoverhoved).

Herunder er det Vigdís Finnbogadóttir i fuldt firspring. Hun havde leget og tumlet rundt med nogle af de “store”, og opdagede pludseligt, at hun var kommet vel langt væk fra sin mor. Det er altså imponerende – knapt 2 døgn gammel, så er der godt styr på motorikken.