Tag-arkiv: Spurv

Farvel til fire kære får

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.

Flokken er delt

I fredags delte jeg flokken og de store lam og deres mødre blev kørt på sommergræs! Jeg ville ikke have hele flokken afsted, for både flaskelam, firlingerne og deres mor skal stadig have lidt ekstra pleje og foder.
Omvendt var græsset grønt, saftigt og rigeligt på sommermarken. Løsningen blev altså, at de 8 største og (undtaget Ternes firlinger) også de 8 ældste lam drog afsted med deres mødre.

Oslo med Las og Vegas, Aisha med Grand og Canyon, Gærdesmutte med Powell og Yavapai og Vigdís med hendes Freezing og Bryce blev skilt fra resten af flokken og kørt til lækkert græs, sammen med Spurv. Og sikke en fryd det var at komme ud på den frodige grønne mark. Mums!

Spurv fik ingen lam i år

Måske en enkelt eller to har tænkt på, at jeg har 12 får, men kun har omtalt 11 med lam! Min søde Spurv fik ikke lam i år. Jeg var længe i tvivl, hun kunne jo være ilæmmet meget senere end de andre, men nej, desværre. Ingen lam fra Spurv i år. Det er lidt ærgerligt, for hun er et supergodt får, der plejer at lave to store flotte lam med pragtfulde pelse og godt gemyt. Men jeg skal ikke klage, for jeg har fået mange lam – men Spurv savner også selv at få lam. Det var tydeligt, da de andre fik, men nu er hun vist ved at affinde sig med det.
Og jeg er så glad for, at jeg har beholdt to af Spurvs gimmerlam – de dejlige unge får Kuzmina og Vigdís – for Spurv er i en alder, hvor det ikke er sikkert, at hun får flere.
Herunder ligger den skønne Spurv i græsset og nyder solen!

Det heldige lam

Efter en del overvejelser frem og tilbage, besluttede jeg at beholde én af Spurvs trillinge-piger. Vigdís Finnbogadottír er den ene heldige loppe, der fik lov at blive her på Bjerget. Hun har en fin uld efter sin mor og bliver et stort flot får. Hun bliver lidt kraftigere end de sidste flere får, jeg har indlemmet i flokken, med sin texel-far, men det er helt med vilje.
De skal ikke blive for klejne, min får! Og så har de sidste mange gimmere, jeg har beholdt også været grå-sorte. Jeg har faktisk kun tre hvide får i hele flokken nu og de er alle blandt alderspræsidenterne. Så også derfor er det fint med et dejligt nyt hvidt gimmerlam.

Fåreklipper på besøg

Lige lidt over middag i dag kom fåreklipper Peter Shepherds bil trillende ind i indkørslen. Vi fik hans udstyr ind i stalden og sat fast, stikket kom i stikkontakten – og så gik det ellers som smurt i olie. Jeg hentede et får, Peter lagde fåret ned med et snuptag, klovene blev klippet og så tændte Peter for klipperen. 3 minutter efter var han færdig, det klippede får kom ud af døren, den klippede uld blev lagt til side, jeg havde det næste får klar … 10 gange.
En lille time efter Peter kom, havde han ryddet sine ting ind i bilen og var på vej igen.
Hold da op – det er da den rene fornøjelse.

Fynsk/engelske Peter er så herligt stille og rolig, der en ingen tumult, men han er dødeffektiv med en klippemaskine.
Hold nu op, det er altså en nem måde at klippe får på – ihvertfald for mig! Jeg kan virkelig anbefale Peter, hvis man lige står med nogle langhårede får. Jeg ved, at jeg vil være fristet til en gentagelse om et lille års tid.

I dag var det Spurv, der stod forrest i klippekøen, og også den “nye” Spurv, der nederst står foran ligeledes nyklippede Gærdesmutte og Kuzmina.

Spurvs overskudslam

Spurvs lam er – som ofte før – nogle virkeligt overskudagtige lam.
Store flotte gimmerlam fulde af pep.
Det mindste lam vejer 4 kilo, de to store hvide vejer henholdsvis 5 og 5,5 kilo! Intet under, at Spurv fyldte i landskabet og følte sig lidt besværet til sidst.
Og med den mor, vil man næsten kunne stå og se på, at de vokser. Hun er top!


Spurvs seje tøser skal have navne efter nogle virkeligt stærke nordiske kvinder. Så her har vi (fra venstre mod højre) Tarja Halonen (Finlands første kvindelige præsident), i midten den førstefødte Gro Harlem Brundtland (Norges første kvindelige statsminister), og tættest på Spurv har vi islandske Vigdís Finnbogadóttir (Europas første kvindelige præsident og verdens første demokratisk valgte kvindelige statsoverhoved).

Herunder er det Vigdís Finnbogadóttir i fuldt firspring. Hun havde leget og tumlet rundt med nogle af de “store”, og opdagede pludseligt, at hun var kommet vel langt væk fra sin mor. Det er altså imponerende – knapt 2 døgn gammel, så er der godt styr på motorikken.

Spurv med trillinger

I går aftes kunne jeg se på Spurv, at det nok var ved at være hendes tur, men også at hun behøvede hjælp. Først kunne jeg ikke mærke, hvordan lammet vendte, men så fik jeg fat i en lille halestump. Det første lam lå altså med rumpen frem i fødselsgangen. Et ad gangen fik jeg vendt og lirket bagbenene frem og kunne så få lammet ud med bagbenene først. Kort efter kunne jeg hjælpe det næste lam ud, denne gang med forbenene først og efter lidt til lagde Spurv sig igen og fødte selv det tredie lam. Sådan! Tre store gimmerlam. det første var sort, det næste hvidt og og det sidste også hvidt med lidt grålige toner på bagkroppen.
Her til morgen ser både mor og børn ud til at have det fint og er gået ud for at nyde et formiddagshvil i det gode vejr.

Spurv var drægtighedssyg

For et par dage siden blev Spurv liggende i halmen, da jeg kom ud for at morgenfodre. Det er ikke sædvanligt, og hun så sløj og elendig ud. Jeg fik taget hendes temperatur, og den var forhøjet, men ikke særligt meget. Til gengæld lugtede hun meget acetone-agtigt ud af munden, og da jeg fik hende stablet på benene, stavrede hun meget besværet afsted og lagde sig straks igen. Jeg synes at jeg har set dette før, når jeg står med sådan et højdrægtigt får, der ovenikøbet ser ud til at have enten store eller flere lam. Det tyder på kalkmangel og drægtighedssyge, synes jeg. Jeg skyndte mig at give hende en flaske med kalk til at behandle netop dette og gik så ind for at ringe til dyrlægen.
Jeg var jo svært tilfreds, da dyrlægen sagde: “Det er helt sikkert drægtighedssyge. Hun skal have kalk!”. Løbende igennem dagen fik Spurv de flaske med kalk, jeg heldigvis havde på lager og til aftenfodringen var hun langt mere frisk i øjnene og kom hen for at få spise.
Næste dag gik Spurv rundt på marken igen! Pyhh, det ville slet ikke være til at bære, hvis Spurv skulle stemple ud nu, med maven fuld af næste fuldbårne lam. Hun skal da gerne holde nogle år endnu!
Her på billedet går Spurv forrest, med hendes seneste datter Kuzmina i baggrunden.

Smukke kirsebærblomster – mums

Fårene er, som tidligere fortalt, ude omkring og græsse af ind imellem. Kirsebærtræet stod smukt i blomst for et par dage siden. Men det er farligt at være lavthængende gren.
Hanun elsker grene, blade og blomster, og da hun først havde fået fat i grenen og hevet den ned, kom Oslo og Spurv og hjalp – og fik snart gjort kål på den fine gren!

 

 

 

 

Spurvs kæmpestore lam

Spurv fik to store lam – og de er dag for dag blevet synligt større. Spurv er altså bare en fantastisk mor. De to lam vejede hver 5 kg, da de blev født og her 14 dage efter vejer de allerede det dobbelte.
De blev nærmest fra fødselsøjeblikket navngivet Kuzmina og Shipulin efter to skiskytter, der er søskende, selvom de stiller op for hvert sit land. Shipulin er det hvide vædderlam og Kuzmina det sorte gimmerlam.