Tag-arkiv: Anab

Farvel til fire kære får

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.

Anabs flok

Anab med hendes lam er jo lidt en todelt størrelse, men begge hold trives og har det godt. Anab fik tre lam, gimmer, vædder, gimmer og ville kun passe pigerne. Samtidig gik det op for mig, at Anab stod med kun et halvt yver, så det var nok meget godt, at hun kun skulle passe to. Det gør hun til gengæld også fint. Pigerne trives og har det fint.

Anabs lam er en af de søskendeflokke, der ikke har fået geografisk sammen-hængende navne. Der var andre hensyn. På billedet her har vi det førstefødte, meget smukke gimmerlam Yosemite nærmest Anab og det kulsorte lam Santa Cruz. De er et par vældigt fine piger, der vokser og stortrives. Men det er ikke nogen jeg får lov at komme meget i nærheden af.

Det får jeg jo til gengæld med deres bror. Her var jeg heldig at få et billede af de tre søskende sammen i solen. Farverne på de to lam er jo lige til sand og tør jord, men at døbe et lille lam Death Valley, det kunne jeg ikke! Yosemite forrest, Santa Cruz sover tungt og så den lille charmør længst til højre, der med sine sand-, sten- og salt-farver lige fra første øjeblik har heddet Badwater – en udtørret saltsø i Death Valley, der med sine 86 m under havoverfladen, er det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Et ret fascinerende sted.
Og Badwater kommer I til at høre mere om – han er et kapitel for sig.

Min søde lille flaske-baby

Jeg har jo fået baby! Masser af fast arbejde og flaske hver 3. time (undtagen kl. 03, hvor jeg simpelthen springer over!). MEN også bare en sød og charmerende lamme-knægt, med masser af mod på tilværelsen.
Anab besluttede sig jo for ikke at ville passe sit midterste lam! Og med opdagelsen af, at hun kun har et halvt funktionelt yver, én pat altså, så ville det under alle omstændigheder blive nødvendigt med hjælp til at passe tre lam! Så det er såmænd helt fint, når det nu skal være.
Lammet vejede knapt 4 kilo, da han blev født – og drikker nu 7 gange i døgnet næsten 2 dl fed og lækker modermælks-erstatning. Det tager lidt over 2 minutter for ham at suge det i sig. Jeg kunne ikke gøre det efter, selvom det bare var vand. Han er begyndt at følge flokken og færdes sammen med nogle af de andre lam. Det er rart! Men når han ser og hører mig, kommer han susende og følger mig, hvor jeg går som en lille hundehvalp, og bræger kaldende, når jeg efterlader ham bag et hegn han ikke kan hoppe igennem. Han er en helt igennem kær lille sag, så vel er der meget arbejde i et flaskelam, men der er også meget hygge, nus og nåååh.

Anab er også blevet mor

I går morges tidligt, da jeg kom ud i stalden stod Anab med et lille slikket og næsten tørt lam. “Det kan da ikke passe at hun kun skal have ét lam”, tænkte jeg. Lammet var ikke kæmpe – og Anab havde da en ok stor mave. Og mens jeg stod og holdt øje, kunne jeg også se, at der skulle komme flere. Men Anab var så fuldstændig optaget af sit første lam, at hver gang hun lagde sig ned for at presse, så sagde den førstefødte mæh, eller gik fire skridt væk, og så rejste Anab sig med et sæt og gik efter den lille. Men til slut ville den næste altså ud. Det blev skubbet ud med stor kraft, hvorefter Anab igen måtte have styr på sit oppegående lam. Den nyfødte vred og vendte sig med stor iver og kraft for at komme fri af fosterhinde og væske og ramlede ind i grinderne, under stort spektakel. Anab blev helt forskrækket. Jeg ved ikke om det var det, der gjorde det, men hun var meget uvillig til at slikke lammet, selvom jeg lagde det hen ved det første. Hmm, så var det bare at krydse fingre. To smukke lysebrune lam – en gimmer først og et flot stort og livskraftigt vædderlam. Herligt!
Min opmærksomhed var påkrævet andetsteds (herom om lidt), men lidt senere hørte jeg pludselig en lille plaskende lyd fra Anabs kant. Hvad? Minsandten om hun ikke havde fået et tredie lam. Denne gang kulsort. Det blev slikket ganske lidt og kom også på benene.

Billedet her er ikke voldsomt godt, men tiden var ikke til mere – og det beskriver faktisk situationen meget godt. Et tørt og fuldstændigt trimmet lam øverst og to lidt våde og forsømte størrelser ved siden af en meget irriteret og ikke særlig rolig Anab. Ret atypisk!
De to lidt små gimmerlam tog hun sig af. Den lyse med stor kærlighed, den sorte lidt mere pligtskyldigt! Men vædderlammet fik det glatte lag og blev “stanget” væk og af vejen i en sådan grad, at jeg blev helt bekymret for hans helbred. Det så ikke rart ud.
Jeg fik fat i Anab og holdt hende fast, for noget råmælk skulle han ihvertfald have at drikke. Råmælk er den første mælk, der er i yveret og det indeholder vigtige antistoffer til lammet og har også en afførende effekt, så der kommer gang i lammets mave. Vædderlammet fik noget mælk suget i sig. Han var stærk og sulten. Men jeg opdagede endnu et problem: Anabs ene pat var tom. Den ene halvdel af hendes yver var hårdt … og uden mælk! Det har jeg prøvet før – et stenyver. Øv! Det kan skyldes et insektbid eller en fluebåren bakterie, der så er krøbet den forkerte vej op i yveret eller en uopdaget yverbetændelse – altsammen sidste år. Jeg snakkede med dyrlægen og han bekræftede, hvad jeg jo godt vidste: Der er ikke noget at gøre nu! Anab har heldigvis været god til at passe sine lam og har haft godt med mælk tidligere, så nu håber jeg, at hun kan og vil passe de to gimmerlam. De må deles om den ene pat – og så må jeg tage mig af vædderlammet. Bum bum bum – ikke den bedste udvikling her til morgen, men der kommer jo altid nogle små bump – og jeg har bare været heldig ind til nu!

Stadig gående

Ja, jeg er altså ret fascineret af de tykke madammer, der går rundt på mark og sti i disse dage. De er imponerende – og hvis jeg kalder tilstrækkeligt lokkende, med en spand korn eller lignende, så kan de altså også løbe!!

Her er det Anab og Blis, der kommer trippende ned ad markvejen og så Bunad, Oslo (der tydeligvis har født), Hanun og Anab igen på vej op mod stalden.
I går aftes, da jeg var ude og sige godnat til flokken, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt. Alle – får som lam – lå og sov tungt, og der var en snorken og gispen og stønnen, tunge vejrtrækninger, småprutten osv, så det var en lyst! Så da jeg havde stået og nydt lyd og billede en tid, listede jeg lige så stille ud igen – og ind under min egen dyne.

Navnefest igen

Nu er det vist ved at være høje tid for næste navngivningsrunde.
Vi begynder med Blishønens 3 lam:
Her har vi fra venstre gimmerlammet Anna Lindh. Hun var tæt på at blive Sveriges første kvindelige statsminister, da hun blev dræbt. Det store hvide vædderlam hedder Olof Palme og det lille vædderlam skal hedde Lille Lars.


Hanuns lam er jo enebarn. Hun er stor og bliver nurset virkeligt heftigt af sin mor, der endnu nærmest ikke har vovet sig hen til krybben, når jeg fodrer, af skræk for at barnet lider overlast.
Jeg har besluttet, at hun skal hedde Margaret, efter en meget synlig leder i 80´ernes England.

Anabs dejlige kulsorte lam var af en eller anden grund den nemme at navngive.
Det var bare Angela Merkel og Emmanuel Macron, da jeg så dem!
De er så flotte og nogle rigtigt typiske Anab-lam, i farve, hoved- og kropsfacon.

Anabs to kulsorte perler

Anabs lam ligner fuldstændigt …. Anabs lam. Nogle sunde stærke solide typer med masser af tilvækst og kræfter. Og så er de så kulsorte at de er svære at tage billeder af. Men her er de da fanget i et hyggeligt, fælles middagshvil.
De er opkaldt efter et par stærke langrendsløbere – Johannes Høsflot Klæbo og Heidi Weng. Her på Bjerget bliver det bare til Klæbo og Weng – et stærkt par!
Anab er en pragtfuld underspillet, meget omsorgsfuld mor, og man kan se på lammene, at hun har masser af mælk til dem! Dejligt, dejligt!

Pragtfuld forårssøndag

Åh, hvor har vi ventet længe – og næsten glemt, hvor dejligt det er! En pragtfuld mild og vindstille solskinssøndag her på Bjerget! Så kan man næsten ikke ønske sig mere!
Får og lam nød det lige så meget som vi andre – og jeg besluttede, at NU skulle det være! Klipperen blev hentet og Bunad meldte sig frivilligt som den første til at smide overfrakken. Hun slægter også her sin mor og stod uden snor med hovedet strakt op, mens jeg klippede ulden af kinder, bag ører og på hals! Det er da helt utroligt! Moët blev indfanget og også hun tog “operationen” pænt. Her er det jo ikke fårene, der bliver lagt ned og trillet rundt, men derimod mig, der kravler rundt i dårlige arbejdsstillinger! Jeg har aldrig rigtigt fået det andet lært – mest fordi jeg plejer at klippe mine får lige før de læmmer og så tåler de det ikke, men det var det jo altså bare for koldt til i år.
Til slut fik jeg også fat i Anab. Hun synes nu nok, at det kunne være det samme med det klipperi og var kilden og urolig, men af kom ulden da. Jeg var begyndt klipningen i min store forede vinterkedeldragt, men den måtte jeg meget hurtigt ud af, for klipning giver sved på panden – og resten af kroppen også, faktisk.
Men det er skønt at være i gang med projektet – nu har jeg allerede klippet den første kvarte. Herlig søndag!

 

 

Anab er også blevet mor

Hele søndag gik Anab rundt for sig selv. Flokken nød det dejlige vejr og måske også freden efter de mange besøgende lørdag, men Anab var tydeligt ved at forberede en familieforøgelse. Meget af dagen stod hun nede ved kanten af en lille skrænt, der er i folden – og det sjove er, at hun stod meget få meter fra, hvor hun selv blev født! Men der kom ingen lam og da det blev aften lavede jeg en lille læmmeboks inde i stalden, så hun kunne få lidt fred og ro.
Da jeg var i stalden lige inden sengetid, stod det klart at sengetiden var udsat, for Anab skulle have hjælp til at få det første lam ud. Men da først forbenene var strakt ud, fik hun selv klaret resten og fik to dejlige sorte lam. En dreng og en pige.
Så det var med glæde i maven, at jeg krøb til køjs.