De to flaskelam Half Dome og Badwater er blevet store og fik deres sidste flaske for en måneds tid siden.
De stortrives og er ikke anderledes i størrelse og huld end de andre lam, så det er jeg rigtigt godt tilfreds med.
Det kunne have været skønt, hvis Badwater var en pige, for han er altså bare så sød og kommer glad og vil snakke – og så er han smuk – men… det er han jo altså ikke.
Her holder min mor en af de sidste flasker, så jeg kunne fotografere de to søde barylere!
Det er ikke let at vente på sin flaske, synes Half Dome, når man er meget sulten. Siden billederne blev taget har jeg fået en flaske mere, så nu er der stereo-sutning på tid. Lammene skiftes til at vinde med sådan cirka ét sekund. Der kommer billeder næste gang jeg har en fotograf i nærheden, for det klarer jeg ikke også samtidig!
Som lovet får I lige et lille skriv om min “baby” – det søde vædderlam Badwater.
Han er sød og glad for at se mig hver gang jeg kommer.
Det kan man da ikke blive andet end glad for. Også selvom man næsten ikke kan gå et skridt uden at falde over ham.
Badwater er jo nu ved at være en stor dreng og har masser af appetit. Han fordoblede sin fødselsvægt på knapt 14 og trives godt i flokken. Han er med, når der skal løbes stærkt og leges, han ligger i lammeflokken til middagshvilet og er en integreret del af fåreflokken. Mor er glad og stolt.
Anab med hendes lam er jo lidt en todelt størrelse, men begge hold trives og har det godt. Anab fik tre lam, gimmer, vædder, gimmer og ville kun passe pigerne. Samtidig gik det op for mig, at Anab stod med kun et halvt yver, så det var nok meget godt, at hun kun skulle passe to. Det gør hun til gengæld også fint. Pigerne trives og har det fint.
Anabs lam er en af de søskendeflokke, der ikke har fået geografisk sammen-hængende navne. Der var andre hensyn. På billedet her har vi det førstefødte, meget smukke gimmerlam Yosemite nærmest Anab og det kulsorte lam Santa Cruz. De er et par vældigt fine piger, der vokser og stortrives. Men det er ikke nogen jeg får lov at komme meget i nærheden af.
Det får jeg jo til gengæld med deres bror. Her var jeg heldig at få et billede af de tre søskende sammen i solen. Farverne på de to lam er jo lige til sand og tør jord, men at døbe et lille lam Death Valley, det kunne jeg ikke! Yosemite forrest, Santa Cruz sover tungt og så den lille charmør længst til højre, der med sine sand-, sten- og salt-farver lige fra første øjeblik har heddet Badwater – en udtørret saltsø i Death Valley, der med sine 86 m under havoverfladen, er det laveste punkt på den vestlige halvkugle. Et ret fascinerende sted.
Og Badwater kommer I til at høre mere om – han er et kapitel for sig.
Jeg har jo fået baby! Masser af fast arbejde og flaske hver 3. time (undtagen kl. 03, hvor jeg simpelthen springer over!). MEN også bare en sød og charmerende lamme-knægt, med masser af mod på tilværelsen.
Anab besluttede sig jo for ikke at ville passe sit midterste lam! Og med opdagelsen af, at hun kun har et halvt funktionelt yver, én pat altså, så ville det under alle omstændigheder blive nødvendigt med hjælp til at passe tre lam! Så det er såmænd helt fint, når det nu skal være.
Lammet vejede knapt 4 kilo, da han blev født – og drikker nu 7 gange i døgnet næsten 2 dl fed og lækker modermælks-erstatning. Det tager lidt over 2 minutter for ham at suge det i sig. Jeg kunne ikke gøre det efter, selvom det bare var vand. Han er begyndt at følge flokken og færdes sammen med nogle af de andre lam. Det er rart! Men når han ser og hører mig, kommer han susende og følger mig, hvor jeg går som en lille hundehvalp, og bræger kaldende, når jeg efterlader ham bag et hegn han ikke kan hoppe igennem. Han er en helt igennem kær lille sag, så vel er der meget arbejde i et flaskelam, men der er også meget hygge, nus og nåååh.