Kategoriarkiv: Navnetema

Navnetema 2023

Årets navnetema er foreslået af flere madkyndige medlemmer af familien – Sovse!
Der er blevet diskuteret afgrænsninger og definitioner og kriterier for udvælgelse.
Som altid er der blevet hakket en hæl og klippet lidt til – og en enkelt er helt uden for kategori, for det skal både være navne jeg kan huske og så skal det også passe med søskendeflokkens antal og farver. Så I de kommende dage skal I gerne få en navne-opdatering på lammene i de små familier – hvis jeg kan få dem samlet!

Navnetema 2022

Hold nu op – der har været en lang stilhed her fra Får på Bjerget! Men jeg er her endnu og vi har det godt alle sammen – både fårene og jeg.

Et hurtigt resume: Jeg fik jo 19 lam, hvoraf ét kom i pleje – så 18 lam og 8 mødre har boltret sig på markerne. Årets navnetema har været hovedstæder! Årets første lam blev navngivet som en særlig hilsen til en meget presset hovedstad, land og befolkning, men ellers er de fleste hovedstæder jeg gerne vil besøge (enten byen selv eller landet):
Kyiv, Accra, Baku, Tallinn, Riga, Vilnius, Quito, La Pax, Nuuk, Helsinki, (Stockholm kom i pleje), Reykjavik, Thorshavn, Seoul, Hanoi, Tokyo, Lusaka, Luanda og Lilongwe.

Alle lam er vokset godt – men jeg har haft så mange andre ting omkring mig og i mit lille hoved, så jeg har tilset og snakket med dem, men ikke fotograferet og skrevet om dem. Sådan er det altså blevet i år.

Nu er flokken blevet skilt, så mødrene går for sig om lammene også. Det er foregået fuldstændigt stille og roligt, og nærmest uden spoleret nattesøvn i år! Lammene har hele sommeren kunne gå ind i stalden og få lidt foder, men nu skruer jeg op – og det er noget de kan lide.

Bunad og lam

Der er meget ro omkring Bunad og hendes lam. Hun er rolig, passer sine lam godt og de vokser, så man nærmest kan se det fra dag til dag. Det er dejligt.
Selvom de jo var tre i maven, var lammene store og vejede omkring 4 kilo ved fødslen – det dobbelte af Pages lam.
De to gimmerlam – årets sidste – skal hedde Kor og Håb!
De er rigtigt typiske Bunad-lam. Store, flotte og rolige, der løber rundt og leger og springer afsted over marken, men let finder tilbage til Bunad, når de er sultne, skal trøstes eller bare skal hygge og hvile lidt. Dejlige tøser!

Page og hendes to enlinger

Ja, det er jo selvmodsigende med to enlinger – og Page fik jo altså også tvillinger!
Men der gik lidt kludder i det for den unge mor – nok fordi Bunad blandede sig – og derfor er de i praksis blevet to enebørn.
Page er en sød og omsorgsfuld mor og hun har ikke helt glemt legebarnet, så hun løber gerne med i lammeflokkens suseture. Hendes gråhvide vædderlam trives og får masser af mælk. Han sørger for at sutte fra begge hendes patter og det er jeg glad for.
Vædderlammet vokser fra sin søster – og det synes jeg jo er lidt træls, for hun er min og mit ansvar! Men jeg kan ikke matche en tår mælk hvert kvarter! Mit lille gimmerlam er stadig det mindste, selvom hun klarer sig godt!
De to lam hedder Luft og Lyd. Luft fordi han har en lys grå og lidt “fluffy” pels- og Lyd fordi et flaskelam plejer at lave ret meget af selv samme. Ind til nu er hun nu meget afdæmpet, den Lille Lyd.
Det er ikke nogle super spændende billeder jeg har fået taget, jeg når ikke så meget mere i disse dage, men her er Page med en spisende Luft, Luft og Lyd i nærheden af hinanden (det sker meget sjældent) og så yderst den søde lille Lyd, der står og venter på “sin mor”.


Yavapais to små søde

Yavapai passer sine to små lam med stor nidkærhed. Hun laver et hulans spektakel, når et eller begge lam er taget lidt på udflugt og leger med de andre. Og jeg får fortsat mange tramp og stamp med forbenet, hvis jeg kommer for nær. Det er i sandhed en temperamentsfuld ung mor.
Lammene er ikke så store, men fulde af pep og krudt! Det var jo gode venner, der hjalp mig med at holde øje med udviklingen i stalden og så lammene først, så de har fået lov at navngive!
Gimmerlammet har en helt utrolig storkrøllet, kulsort pels – hun skal hedde Dur.
Helt overraskende kommer hendes sortgrå bror så til at hedde Mol. På billedet til højre er det Dur til venstre og Mol til højre.

Harissas to piger

Her har i Harrissa og hendes to gimmerlam. De skal hedde Vers og Strofe. Strofe var tæt på at ryge udenfor navnetemaet og blive navngivet Harry Potter på grund af den zigzaggede blis, men nu holder vi fast! Vers og Strofe!
Harissa har halsrem på, fordi jeg har haft hende under observation – og det er hun ikke vild med. Hun er lidt nemmere at få fat i, når jeg har noget at gribe i. Jeg kan ikke finde ud af Harissa i disse dage. Er hun syg, på vej mod yverbetændelse, skruphysterisk eller? Hun virker voldsomt irriteret, men hvorfor?
Sidste år har jeg skrevet, at hun er en “rolig, afslappet og omsorgsfuld mor”, men det slår altså ikke så hårdt igennem i disse dage. Hun virker som nævnt meget irriteret og lader det mest gå ud over den sortgrå Vers. Men jeg håber, at tingene falder lidt til ro, når foråret og græsset og de lune nætter udendørs indfinder sig.

Hanuns trillinger

Nu skal vi vist se at komme videre med navngivningerne. Hanuns trillinger, som jeg var til at bringe til verden, har det super godt og passes omsorgsfuldt af deres mor. Hun fik to vædderlam og en gimmer! De vokser godt og virker til at trives. Hanun holder dem ofte omkring sig, og om natten ligger de tre i en stor bunke og sover. Ret hyggeligt!

På billedet her er det så middagshvilet familien nyder sammen. De to vædderlam til venstre og gimmerlammet til højre. Jeg fortsætter den musikalske remse fra Gærdesmuttes lam, så her har vi drengene Fa (grå), So (sort) og pigen La-Ti.
Sammen med Gærdesmuttes trillinger danner de hele remsen Do Re Mi Fa So La Ti…… men jeg tror aldrig, at jeg får dem alle seks til at stille sig op i rækkefølge!

Gærdesmuttes trillinger

Gærdesmuttes trillinger trives og har det godt. Jeg er voldsomt imponeret af Gærdesmutte, der i en forholdsvis høj alder bare mestre opgaven og passer sine lam med stor tålmodighed og fylder dem med mælk. De var ret små ved fødslen, men hold da op, hvor de vokser. Et hold rigtige krudtugler. Mor Gærdesmutte finder sig roligt i at blive brugt som klatrestativ og udspringsrampe.
De tre piger hedder Do, Re, Mi. Mi er den hvide.

Do, Re, Mi er de første tre toner/stavelser i et musikpædagogisk værktøj kaldet Solmination. Hold nu op, det lyder klogt, og jeg ved ikke mere end det, men kender tone-remsen Do, Re, Mi, Fa, So, La, Ti fra musiktimerne i skolen og fra en virkelig lang, virkelig gammel, men ikke desto mindre fanstatisk film “The sound of Music”, som jeg genså engang her i løbet af det forgangne år.

Aishas drenge

Aisha barslede jo med et par fine vædderlam. Og godt for det, for der var kun to vædderlam, blandt de første 8 lam. Det er fint med en ligelig fordeling – og vædderlammene vokser godt!
Disse to er et par rigtigt flotte sorte knægte, der helt sikkert kommer til at vokse sig store og stangmusikalske. Derfor skal de opkaldes efter en af det forgangne års store “stjerner”:
Phillip Faber hjalp på humøret hos mange – mig selv inklusive – med forårets Morgensang på DR. Med gode fortællinger, smittende grin, hoftesving og underlige ansigter kom vi omkring mange dejlige sange. Jeg nød at synge igennem hjemme i stuen og da det blev muligt, blev morgensangen også brugt som fast opstart mange steder i “corona-skolen”. Det gav et stort boost af fællesskabsfølelsen midt i al den afstand og hver for sig. Så derfor – Phillip Faber!!

Det er Phillip til venstre med den krusede pels og Faber med den mere lokkede.

Kuzminas tvillinger

Kuzmina har jo også fået tvillinger. De er ikke så høje som Oslos lam, men nogle rigtige “kraftkarle”. Et vædderlam og et gimmerlam – og ti dage gamle nu. Vædderen er stor og stærk og bred og gimmeren næsten lige så stor. Hun er let at kende på de næsten lysebrune kanter, hun har på ørerne. Det ser meget sødt ud. Kuzminas lam skal hedder Akkord og Node. Her får Node lige et lille måltid. I kan tydeligt se hendes nuttede, bløde, lysebrune ører, ikke?