Kategoriarkiv: Navnetema

Navnetema 2026

Årets navnetema bliver Grønland. Først og fremmest på grund af den politiske storm og det helt uacceptable pres Grønland, grønlænderne og rigsfællesskabet har været udsat for, men også fordi vi har læst Iben Mondrups bog “Tabita” i den skønne lille læseklub jeg er med i og så også fordi jeg som skiskyttefan hepper på Ukaleq Slettemark, når hun suser rundt på løjperne.
Mit grønlandske er desværre ikke eksisterende, men jeg har søgt hjælp på nettet, især hos Q´s Greenland.

Butterfrees to fine lam trives og har det rigtigt godt. De er nu 6 dage gamle og er bare søde. Butterfree er en sød og opmærksom mor og passer dem godt.
Den førstefødte, det sortgrå gimmerlam – til højre på billedet- skal hedde Takuss´, som betyder “Vi ses”. Vædderlammet hedder Aluu, der er den grønlandske version af det engelske “hello”. Herunder har I altså Butterfree, Aluu og Takuss´. De er så fine alle tre med deres små hvide “tårer” på hver kind.

Mit ældste får Kuzmina

Her kommer en lille hyldest til mit ældste får, der snart fylder 8 år og går rundt og har det rigtigt godt. Hun er tykmavet og rund og et mildt, ret privat og meget sejt får.

Kuzmina er fra Vinter-OL-navnetemaet i 2018 – opkaldt efter den slovakiske skiskytte Anastasiya Kuzmina, det har været en del af verdenstoppen i mange år. Hun har vundet guld ved OL både i 2010, 2014 og 2018 og blev det første til at vinde guld til Slovakiet til et Vinter-OL. Kuzmina gik på pension og fik et barn, men synes måske det blev for kedeligt og startede karrieren op igen og deltog i det nyligt afholdte Vinter-OL i Milano-Cortina – 41 år gammel. Så de er begge et par seje damer.
Min Kuzmina har fået 16 lam igennem sit liv – jeg håber sådan, at hun får et gimmerlam i år, som jeg kan beholde.

Navnetema 2025

Skriv et svar

Jeg har ikke haft et oplagt tema klar i år – men pludselig …. et par dage efter de to første lam kom, så vidste jeg det!
I anledningen af DRs 100 års fødselsdag så bliver årets navnetema altså fra DRs verden! Den er jo stor og mange facetteret og havde jeg haft 15 får igen, så havde jeg lavet det store udtræk med Ib Rene, Otto Leisner, Mette Fugl, Casper Christensen Puk Damsgaard og mange andre, men ….
Nu har jeg ikke forventninger om mere end 8-10 lam, så jeg holder mig i B&U-afdelingen. Men der er jo også mere end nok at tage af …..

Herunder har vi så årets førstefødte: Kuzminas to store flotte lam. De bliver opkaldt efter to af mine absolutte yndlingsfigurer Kaj og Andrea! Kaj er det store flotte gråsorte vædderlam og Andrea så altså det en smule mindre hvide gimmerlam!

Eftersommer ved lammene

Nu er det vist ved at være på høje tid med en opdatering på livet i lammeflokken.
Her har jeg simpelthen fået hele flokken næsten på stribe. Er de ikke fine?
Deres Suffolk-far slår godt igennem, så de er mere hvide og mere brune/grågrumsede i hovederne end jeg har været vant til i de senere år. Men skønne er de stadig!

I år har navnetemaet været Pokemon-navne – så her har vi både Butterfree, Caterpie og Metapod, Squirtle, Wartortle og Blastoise, Charmeleon og Charizard, Meowth og Mewtwo, Pidgey, Pidgeot og flaskelammet Pidgeotto, samt Pikachu og Ponyta!
Jeg kunne navnene på dem , da de var små, men jeg må blankt erkende, at jeg nu ikke helt har styr på dem længere. De når at forandre sig så meget hen over sommeren, at jeg må give fortabt! Men en 4-5 stykker har jeg styr på!
Lammene mæsker sig i grønt græs og får også korn et par gange om dagen, så de nyder livet og det fantastiske sensommervejr. Men inden så længe er sommeren forbi og lammene rejser fra Bjerget til slageren og bliver til prima lækkert lammekød.

Navnetema 2023

Årets navnetema er foreslået af flere madkyndige medlemmer af familien – Sovse!
Der er blevet diskuteret afgrænsninger og definitioner og kriterier for udvælgelse.
Som altid er der blevet hakket en hæl og klippet lidt til – og en enkelt er helt uden for kategori, for det skal både være navne jeg kan huske og så skal det også passe med søskendeflokkens antal og farver. Så I de kommende dage skal I gerne få en navne-opdatering på lammene i de små familier – hvis jeg kan få dem samlet!

Navnetema 2022

Hold nu op – der har været en lang stilhed her fra Får på Bjerget! Men jeg er her endnu og vi har det godt alle sammen – både fårene og jeg.

Et hurtigt resume: Jeg fik jo 19 lam, hvoraf ét kom i pleje – så 18 lam og 8 mødre har boltret sig på markerne. Årets navnetema har været hovedstæder! Årets første lam blev navngivet som en særlig hilsen til en meget presset hovedstad, land og befolkning, men ellers er de fleste hovedstæder jeg gerne vil besøge (enten byen selv eller landet):
Kyiv, Accra, Baku, Tallinn, Riga, Vilnius, Quito, La Pax, Nuuk, Helsinki, (Stockholm kom i pleje), Reykjavik, Thorshavn, Seoul, Hanoi, Tokyo, Lusaka, Luanda og Lilongwe.

Alle lam er vokset godt – men jeg har haft så mange andre ting omkring mig og i mit lille hoved, så jeg har tilset og snakket med dem, men ikke fotograferet og skrevet om dem. Sådan er det altså blevet i år.

Nu er flokken blevet skilt, så mødrene går for sig om lammene også. Det er foregået fuldstændigt stille og roligt, og nærmest uden spoleret nattesøvn i år! Lammene har hele sommeren kunne gå ind i stalden og få lidt foder, men nu skruer jeg op – og det er noget de kan lide.

Bunad og lam

Der er meget ro omkring Bunad og hendes lam. Hun er rolig, passer sine lam godt og de vokser, så man nærmest kan se det fra dag til dag. Det er dejligt.
Selvom de jo var tre i maven, var lammene store og vejede omkring 4 kilo ved fødslen – det dobbelte af Pages lam.
De to gimmerlam – årets sidste – skal hedde Kor og Håb!
De er rigtigt typiske Bunad-lam. Store, flotte og rolige, der løber rundt og leger og springer afsted over marken, men let finder tilbage til Bunad, når de er sultne, skal trøstes eller bare skal hygge og hvile lidt. Dejlige tøser!

Page og hendes to enlinger

Ja, det er jo selvmodsigende med to enlinger – og Page fik jo altså også tvillinger!
Men der gik lidt kludder i det for den unge mor – nok fordi Bunad blandede sig – og derfor er de i praksis blevet to enebørn.
Page er en sød og omsorgsfuld mor og hun har ikke helt glemt legebarnet, så hun løber gerne med i lammeflokkens suseture. Hendes gråhvide vædderlam trives og får masser af mælk. Han sørger for at sutte fra begge hendes patter og det er jeg glad for.
Vædderlammet vokser fra sin søster – og det synes jeg jo er lidt træls, for hun er min og mit ansvar! Men jeg kan ikke matche en tår mælk hvert kvarter! Mit lille gimmerlam er stadig det mindste, selvom hun klarer sig godt!
De to lam hedder Luft og Lyd. Luft fordi han har en lys grå og lidt “fluffy” pels- og Lyd fordi et flaskelam plejer at lave ret meget af selv samme. Ind til nu er hun nu meget afdæmpet, den Lille Lyd.
Det er ikke nogle super spændende billeder jeg har fået taget, jeg når ikke så meget mere i disse dage, men her er Page med en spisende Luft, Luft og Lyd i nærheden af hinanden (det sker meget sjældent) og så yderst den søde lille Lyd, der står og venter på “sin mor”.

Yavapais to små søde

Yavapai passer sine to små lam med stor nidkærhed. Hun laver et hulans spektakel, når et eller begge lam er taget lidt på udflugt og leger med de andre. Og jeg får fortsat mange tramp og stamp med forbenet, hvis jeg kommer for nær. Det er i sandhed en temperamentsfuld ung mor.
Lammene er ikke så store, men fulde af pep og krudt! Det var jo gode venner, der hjalp mig med at holde øje med udviklingen i stalden og så lammene først, så de har fået lov at navngive!
Gimmerlammet har en helt utrolig storkrøllet, kulsort pels – hun skal hedde Dur.
Helt overraskende kommer hendes sortgrå bror så til at hedde Mol. På billedet til højre er det Dur til venstre og Mol til højre.

Harissas to piger

Her har i Harrissa og hendes to gimmerlam. De skal hedde Vers og Strofe. Strofe var tæt på at ryge udenfor navnetemaet og blive navngivet Harry Potter på grund af den zigzaggede blis, men nu holder vi fast! Vers og Strofe!
Harissa har halsrem på, fordi jeg har haft hende under observation – og det er hun ikke vild med. Hun er lidt nemmere at få fat i, når jeg har noget at gribe i. Jeg kan ikke finde ud af Harissa i disse dage. Er hun syg, på vej mod yverbetændelse, skruphysterisk eller? Hun virker voldsomt irriteret, men hvorfor?
Sidste år har jeg skrevet, at hun er en “rolig, afslappet og omsorgsfuld mor”, men det slår altså ikke så hårdt igennem i disse dage. Hun virker som nævnt meget irriteret og lader det mest gå ud over den sortgrå Vers. Men jeg håber, at tingene falder lidt til ro, når foråret og græsset og de lune nætter udendørs indfinder sig.