Tag-arkiv: Yavapai

Yavapai er død

En dejlig, mild Kristi Himmelfartsmorgen blev pludselig blevet meget trist og tung.
Da jeg vågnede kunne jeg kunne høre lam, der brægede vedholdende og stod op og fik lavet sutteflaskerne klar og så gik jeg ned over marken for at give mælk til de sultne.
Lyd kom glad løbende og Vers også og mens de spiste kunne jeg så nyde synet af resten af flokken. Men der var stadig lam, der brægede. Yavapais lam… De bliver af og til væk fra hinanden og larmer en del, så jeg gik ned over marken for at føre dem sammen med deres mor. Men der var ingen Yavapai. Og så blev jeg urolig og for op mod fårehuset.

Åh, nej! I går aftes, da jeg fodrede, så jeg, at Yavapai kunne sno sig ind i det aflukke jeg har lavet af grinder i hjørnet af stalden. Her står foder til lammene, så de ved enhver lejlighed kan få kraftfoder at spise. Jeg havde åbenbart fået lavet åbningen en tak for stor sidste gang jeg flyttede med den, så Yavapai nu også kunne komme ind. Og det var jo ikke meningen. Jeg lavede åbningen i grinden et hak mindre og gik igen.
I løbet af natten er der så sket det ulykkelige, at Yavapai har prøvet at komme ind igen, og ikke har kunnet – og hvad der præcist er sket, kan jeg ikke regne ud, men hun må have siddet fast og fået grinderne væltet ned over sig og har brækket halsen. Jeg er så ulykkelig over det og helt slået ud.
Mit dejlige, unge får, der passede sine to lam så fint og som med sit temperament og personlighed allerede havde en stærk plads i flokken og i mig.
Stakkels, unge Yavapai.
Hendes lam; Dur og Mol, er heldigvis så godt på vej og velfodrede, at de nok skal klare sig, men åååh, hvor er det trist i dag.

Yavapais to små søde

Yavapai passer sine to små lam med stor nidkærhed. Hun laver et hulans spektakel, når et eller begge lam er taget lidt på udflugt og leger med de andre. Og jeg får fortsat mange tramp og stamp med forbenet, hvis jeg kommer for nær. Det er i sandhed en temperamentsfuld ung mor.
Lammene er ikke så store, men fulde af pep og krudt! Det var jo gode venner, der hjalp mig med at holde øje med udviklingen i stalden og så lammene først, så de har fået lov at navngive!
Gimmerlammet har en helt utrolig storkrøllet, kulsort pels – hun skal hedde Dur.
Helt overraskende kommer hendes sortgrå bror så til at hedde Mol. På billedet til højre er det Dur til venstre og Mol til højre.

Yavapai overrasker

Det var med et lidt beklemt hjerte jeg tog på arbejde i morges – og jeg havde indtrængende bedt Bunad om at vente til efter kl. 14. Jeg synes, det var hende, der så mest fødeklar ud! Lidt over 11 kunne jeg ikke holde uvisheden ud og fik søde venner i nabolaget til at køre forbi Bjerget for at se til de tre gravide. De ringede lidt efter og fortalte, at der nu ikke længere kun var tre får i boksen, men også to små lam. De kunne lykkeligvis også melde, at alt så fint og fredeligt ud og at efterbyrden var på vej. Det var dejligt nyt!
Stor var min overraskelse. da jeg kom hjem og så Bunad stå med fuld mave. Jeg havde været så sikker på at det var hende … Surprice!!


For det var lille Yavapai, der stod så fint med to små lam! Hun er førstegangsfødende og kun selv lidt mere end et år. Hvor er det flot klaret.
Jeg ville gerne have været i nærheden, men super godt, at hun har klaret det selv. Hun nusser om og passer på de små lam. Hun skyder nærmest ryg, når de søger efter mælk, så patten bliver lettere at finde. Og så er hun nøjagtig lidt at temperamentsfuld over for mig, som vanligt og stamper hårdt med forbenet, når jeg nærmer mig!
Jeg fik da listet mig til at se, at det er et gimmerlam forrest og et vædderlam – der er ved at bestige høbunken. Tillykke, Yavapai!

Stalden delt

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

Sidemandsoplæring

Her følges Gærdesmutte og hendes unge datter Yavapai ud i den kolde, hvide verden.
Det var så tydeligt, at Gærdesmutte viste sin datter, hvordan man skraber sneen væk,
for at komme ned til græsset. Man bliver helt blød om hjertet. Minus 11, vindstille,
rim på træer og grene. Det er ikke tit det sker på Bjerget!

To nye frøkener på Bjerget

Jeg har jo ellers skrevet, at Yavapai var det eneste lam, der skulle blive på Bjerget i år.
Og sådan var min tanke også – lige til jeg besluttede, at Spurv ikke skulle være her mere.
Så blev der plads til én mere, så jeg får ti moderfår i stalden i den kommende vinter.
Ydermere er det sådan, at jeg ikke har nogle får efter Terne. De har aldrig været gode nok til at beholde, men i år var der heldigvis tre pæne gimmerlam at vælge imellem.

Derfor kan jeg her præsenterer de to nye skud på stammen: Page og Yavapai.
Page er altså efter Terne og Yavapai efter Gærdesmutte (som nu er den eneste tilbage af “fuglene”). Det er fint også at beholde et hvidt gimmerlam, da jeg gerne stadig vil have
uld i forskellige farver. Velkommen – nu som Får på Bjerget!

Yavapai – den heldige

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Flokken er delt

I fredags delte jeg flokken og de store lam og deres mødre blev kørt på sommergræs! Jeg ville ikke have hele flokken afsted, for både flaskelam, firlingerne og deres mor skal stadig have lidt ekstra pleje og foder.
Omvendt var græsset grønt, saftigt og rigeligt på sommermarken. Løsningen blev altså, at de 8 største og (undtaget Ternes firlinger) også de 8 ældste lam drog afsted med deres mødre.

Oslo med Las og Vegas, Aisha med Grand og Canyon, Gærdesmutte med Powell og Yavapai og Vigdís med hendes Freezing og Bryce blev skilt fra resten af flokken og kørt til lækkert græs, sammen med Spurv. Og sikke en fryd det var at komme ud på den frodige grønne mark. Mums!

Gærdesmuttes lam navngives

Gærdesmuttes to dejlige lam skal hedde Yavapai og Powell. Yavapai er gimmerlammet med den fine hvide stjerne og hvide kanter på ørerne – og så er det et smukt sted og ord fra Grand Canyon. På vores vej fra Las Vegas til Grand Canyon gjorde vi stop ved den imponerende dæmning ved Lake Powell. Her på stedet er Powell så dette fine sorte vædderlam til højre i billedet. De har de godt alle tre, Gærdesmutte er en rolig og omsorgsfuld mor og fodre sine lam godt.