Kategoriarkiv: Uld

Besøg hos Sandermann

I dag hoppede der en mail ind i min mailboks fra “min” designer Stine Sandermann! Hendes virksomhed går strygende og hun bøvler med at holde garn på hylderne! Det har jeg jo før kunne hjælpe med – og det kunne jeg heldigvis også i dag.
I forsommeren, da Stine købte uld og garn fra “Får på Bjerget”, var hun på besøg her og allerede den gang snakkede vi om, at jeg en dag skulle komme til Ikast og se hendes sted (se her).


Da vi i dag havde forhandlet os frem til et garnsalg, der kunne passe for os begge, blev vi derfor enige om, at gøre det omvendt, så det denne gang var mig, der leverede garnet og samtidig kunne besøge Stines virksomhed “Sandermann” i Ikast.
Det var virkeligt hyggeligt og spændende! En gammel herskabsvilla er omdannet til et lille kontor/virksomheds-fællesskab for kreative sjæle – og oppe under loftet huserer Stine med garn, strikke-prøver, -maskine og ditto pinde. Her udvikler og designer hun spændende nye strik-designs. Helt ny-designet er den ikke – men jeg faldt pladask for denne helt igennem vidunderlig lille lyserød sag, som Stine designede til sin afgangseksamen på TEKO! Whao!
Efter en kop kaffe og hyggelig snak, fik vi slæbt garn til huse, så der kan komme endnu flere gode sager på hylderne hos Stine – og “Får på Bjerget”s udsendte kunne glad køre hjem igen.

Uldgarn fra Bjerget

I vinter sendte jeg en ordentlig portion uld til spinding på Hjelholts uldspinderi.
Jeg havde sorteret ulden i farver, så det mørkeste kom i en sæk og det lysegrå og lidt hvidt kom i en anden. Og så er månederne gået ……
Her i juli måned kom der så endelig to store kasser med lækker, lækker uldgarn.
Jeg har aet dem ind imellem i sommerens løb, men har ikke taget mig tid til mere.
Nu har jeg fået lavet banderoler, set Ol-atletik og sat mange på imens – og her i weekenden hjalp min søde mor med at få sat dem om den sidste halvdel.

Garnet ligger i fed af 100 gram med en løbelængde på 400 meter. Jeg har lavet en strikkeprøve, hvor jeg er begyndt med rib på pind 2½, fortsat på pind 3, og så lavet et stykke glatstrik med både pind 3, 3½ og 4. Og alle felter fungerer faktisk – til hvert deres formål. En ret fast rib, en lidt blødere – og en ret tæt glatstrikning på pind 3 kan være godt til noget, mens jeg vil bruge pind 3½ eller 4 til bluser og trøjer!
Det er fantastisk, hvad man kan med det samme garn. Så forskellige udtryk og teksturer man kan lave, alt afhængigt af pindstørrelser og ens strikkefasthed.
Jeg har mere garn end jeg kan nå at strikke op selv, så sig endelig til, hvis du er interesseret og send en mail til faarpaabjerget@gmail.com – eller nyd bare synet!

Får på Bjerget har haft spændende besøg

I februar 2020 læste jeg om en ung designer, Stine Sandermann, der havde opdaget, at rigtigt meget uld i Danmark bare bliver brændt eller kørt på fyldpladsen. Det havde hun besluttet sig for at gøre noget ved. Jeg kontaktede hende og vi var egentlig ret langt i “forhandlingerne” om, at hun skulle købe min uld, men så slog corona til og hun turde – forståeligt nok – ikke binde an med flere udgifter.
For en uge siden kontaktede jeg Stine igen for at høre, om hun var kommet helskindet igennem det forgangne år – og om hun eventuelt havde lyst til at bruge min uld nu. Det kom der en spændende lørdag eftermiddag ud af. For Stine havde mod på mere uld!
Stine Sandermann er uddannet på TEKO/ Via Design i Herning og har videreuddannet sig i London indenfor tekstiler, design og bæredygtighed. Hun synes, det er et stort paradoks, at vi i DK importerer uld og uldgarn fra mange steder i verden, mens vi kasserer store dele af den uld, der klippes af danske får, mohairgeder og alpakaer.
Det kan jeg jo kun erklærer mig enig i og det er en problematik jeg kender:
Jeg passer løbende på, at mine får ikke får for meget skidt i deres pels, gør mig meget umage for at holde alt rent omkring fåret, når jeg klipper og sorterer med hård hånd snavset uld og halm fra – kun for at stå tilbage med sækkevis af lækker uld, som ingen vil bruge. Det er der jo ikke meget ved.
Stine har skabt en lille (endnu) virksomhed med fokus på lækre fibre og bæredygtighed. Hun finder små partier af uld og får det spundet til garn. Hun designer moderne strik, farver selv garn, der passer til designet og sælger garn og opskrifter på sin hjemmeside SANDERMANN. Følg linket her og hop ind og læs om Stines arbejde for at mindske spild, læs bloggen og få ny viden om forskellige fibre, eller nyd bare den flotte moderne strik og de fine garner.

Stine og jeg havde en virkelig hyggelig eftermiddag med god snak om dyrevelfærd, bæredygtighed, farver, spinderier, får og uldgarn. Hun endte med at drage af med al min råuld og næsten al det sidste uldgarn og vi har en aftale om, at jeg kommer til Ikast og besøger hende, når min uld engang til efteråret er blevet til garn. Det vil jeg glæde mig til.

Lækker lækker uld

Jeg har fået sorteret ulden fra forårets klipning.
Det er lige til at blive glad af. Jeg synes, det er et helt vidunderligt materiale – fåreuld. Bløde lange fibre, elastiske og fulde af lanolin. Lanolin er fåreuldens eget fedtstof, der holder pelsen tør i regnvejr – og som fedter og smører mine hænder, når jeg håndterer ulden. Tænk – på et stort halvt år producerer fårene 10-18 cm lange isolerende fibre. Først varmer de sig selv – og siden kan de samme fibre lune om alle os andre i årevis! Det er da fantastisk.
Der er hvid uld, lysegrå, sortgrå uld – og alt sammen meget blød og lækker uld.
Jeg håber snart at komme i gang med selv at spinde igen, men når det ikke endnu. Derfor er al denne dejlige uld til salg til håndspindere. Skriv en mail til faarpaabjerget@gmail.com, hvis du er interesseret – eller nyd blot billederne af alle disse smukke krøller og farvespil – blødheden og duften må du så forestille dig.

Flokken er klippet

Skriv et svar

Mens mange tobenede går og sukker efter en frisørtid, er hele flokken af får blevet klippet i løbet af den sidste uges tid. Og de nyder det!
Pelsen er varm og klør og fårene vil gerne af med den. Men det er alligevel overraskende og skægt hvert år: Jeg synes egentlig at jeg bøvler lidt rigeligt med at få fat i flere af fårene, få det ud på gangen foran bundet- men så snart jeg begynder at klippe, så står de fleste af fårene bum-stille og nyder at blive klippet. Jeg kan lade snoren hænge løst, mens jeg klipper omkring hoved og hals og flere af dem strækker halsen godt ud, for at klipperen kan komme til.
Når de kommer tilbage til flokken skal der snuses og kløs!
Temperaturerne er jo ikke høje, men stalden er lukket om natten og de putter sig godt ned i den lune dybstrøelse. På de meget regnfulde dage vi har haft, har jeg ladet døren været lukket, men det er de ikke tilfredse med og så snart det er tørt skal de ud og nyde forårsluften.

Yavapai – den heldige

Skriv et svar

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Sommerklipning

Skriv et svar

I sidste uge fik jeg de mest “gotlandske” får sommerklippet! Hvis de ikke bliver klippet her sidste på sommeren, filter deres uld sammen i løbet af de sidste måneder inden klipningen og bliver næsten ubrugelig til spinding – så derfor har jeg klippet dem de sidste år.
Resultatet af dagens arbejde var 5 fine nyklippede damer og en sæk med den fineste, rene bløde, men lidt korte uld.

Flotte pelse

Skriv et svar

Fårenes forholdsvis nyklippede pelse er så flotte i denne tid. Også fordi de lige har fået et par afvaskninger, så støv og skidt er regnet af. Især de grå gotlandske damer ligner jo fuldstændigt omvandrende “babyskind” og er lige så bløde, men Spurvs skind i midten er på ingen måder noget at rynke på næsen over. Kun når jeg ser på Blishønen (nederst til højre) må jeg trække på smilebåndet. Hun ligner et lille plysmonster!
Jeg er også en smule godt tilfreds med. at hun tilsyneladende ikke kun er svær at klippe for mig, men også for en professionel!

Ulden er blevet sorteret

Skriv et svar

Jeg har fået ulden fra mine får sorteret lidt. Den mest snavsede uld er sammen med den meget slidte og kort maveuld blevet sorteret fra.
Nu er de forskellige pelse/hamme pakket i papirsække og klar til at sælge til håndspindere.
Jeg bliver simpelthen så glad og begejstret, når jeg står med ulden i hænderne.
Det er så flot, lækkert og blødt – og jeg glæder mig til, at jeg får tid til at spinde garn af ulden engang. Men indtil da er der heldigvis andre, der kan få glæde af ulden. I får lige en samling af de allerflotteste uldne billeder.

Fåreklipper på besøg

Skriv et svar

Lige lidt over middag i dag kom fåreklipper Peter Shepherds bil trillende ind i indkørslen. Vi fik hans udstyr ind i stalden og sat fast, stikket kom i stikkontakten – og så gik det ellers som smurt i olie. Jeg hentede et får, Peter lagde fåret ned med et snuptag, klovene blev klippet og så tændte Peter for klipperen. 3 minutter efter var han færdig, det klippede får kom ud af døren, den klippede uld blev lagt til side, jeg havde det næste får klar … 10 gange.
En lille time efter Peter kom, havde han ryddet sine ting ind i bilen og var på vej igen.
Hold da op – det er da den rene fornøjelse.

Fynsk/engelske Peter er så herligt stille og rolig, der en ingen tumult, men han er dødeffektiv med en klippemaskine.
Hold nu op, det er altså en nem måde at klippe får på – ihvertfald for mig! Jeg kan virkelig anbefale Peter, hvis man lige står med nogle langhårede får. Jeg ved, at jeg vil være fristet til en gentagelse om et lille års tid.

I dag var det Spurv, der stod forrest i klippekøen, og også den “nye” Spurv, der nederst står foran ligeledes nyklippede Gærdesmutte og Kuzmina.