Kategoriarkiv: Uld

Flokken er klippet

Mens mange tobenede går og sukker efter en frisørtid, er hele flokken af får blevet klippet i løbet af den sidste uges tid. Og de nyder det!
Pelsen er varm og klør og fårene vil gerne af med den. Men det er alligevel overraskende og skægt hvert år: Jeg synes egentlig at jeg bøvler lidt rigeligt med at få fat i flere af fårene, få det ud på gangen foran bundet- men så snart jeg begynder at klippe, så står de fleste af fårene bum-stille og nyder at blive klippet. Jeg kan lade snoren hænge løst, mens jeg klipper omkring hoved og hals og flere af dem strækker halsen godt ud, for at klipperen kan komme til.
Når de kommer tilbage til flokken skal der snuses og kløs!
Temperaturerne er jo ikke høje, men stalden er lukket om natten og de putter sig godt ned i den lune dybstrøelse. På de meget regnfulde dage vi har haft, har jeg ladet døren været lukket, men det er de ikke tilfredse med og så snart det er tørt skal de ud og nyde forårsluften.

Yavapai – den heldige

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Sommerklipning

I sidste uge fik jeg de mest “gotlandske” får sommerklippet! Hvis de ikke bliver klippet her sidste på sommeren, filter deres uld sammen i løbet af de sidste måneder inden klipningen og bliver næsten ubrugelig til spinding – så derfor har jeg klippet dem de sidste år.
Resultatet af dagens arbejde var 5 fine nyklippede damer og en sæk med den fineste, rene bløde, men lidt korte uld.

Flotte pelse

Fårenes forholdsvis nyklippede pelse er så flotte i denne tid. Også fordi de lige har fået et par afvaskninger, så støv og skidt er regnet af. Især de grå gotlandske damer ligner jo fuldstændigt omvandrende “babyskind” og er lige så bløde, men Spurvs skind i midten er på ingen måder noget at rynke på næsen over. Kun når jeg ser på Blishønen (nederst til højre) må jeg trække på smilebåndet. Hun ligner et lille plysmonster!
Jeg er også en smule godt tilfreds med. at hun tilsyneladende ikke kun er svær at klippe for mig, men også for en professionel!

Ulden er blevet sorteret

Jeg har fået ulden fra mine får sorteret lidt. Den mest snavsede uld er sammen med den meget slidte og kort maveuld blevet sorteret fra.
Nu er de forskellige pelse/hamme pakket i papirsække og klar til at sælge til håndspindere.
Jeg bliver simpelthen så glad og begejstret, når jeg står med ulden i hænderne.
Det er så flot, lækkert og blødt – og jeg glæder mig til, at jeg får tid til at spinde garn af ulden engang. Men indtil da er der heldigvis andre, der kan få glæde af ulden. I får lige en samling af de allerflotteste uldne billeder.

Fåreklipper på besøg

Lige lidt over middag i dag kom fåreklipper Peter Shepherds bil trillende ind i indkørslen. Vi fik hans udstyr ind i stalden og sat fast, stikket kom i stikkontakten – og så gik det ellers som smurt i olie. Jeg hentede et får, Peter lagde fåret ned med et snuptag, klovene blev klippet og så tændte Peter for klipperen. 3 minutter efter var han færdig, det klippede får kom ud af døren, den klippede uld blev lagt til side, jeg havde det næste får klar … 10 gange.
En lille time efter Peter kom, havde han ryddet sine ting ind i bilen og var på vej igen.
Hold da op – det er da den rene fornøjelse.

Fynsk/engelske Peter er så herligt stille og rolig, der en ingen tumult, men han er dødeffektiv med en klippemaskine.
Hold nu op, det er altså en nem måde at klippe får på – ihvertfald for mig! Jeg kan virkelig anbefale Peter, hvis man lige står med nogle langhårede får. Jeg ved, at jeg vil være fristet til en gentagelse om et lille års tid.

I dag var det Spurv, der stod forrest i klippekøen, og også den “nye” Spurv, der nederst står foran ligeledes nyklippede Gærdesmutte og Kuzmina.

Klar til klipning

I dag skulle fårene have frisør på besøg. I formiddag var jeg i fuld gang med at forberede: Flytte grinder ind i fårehuset, så jeg havde samling på flokken i stalden, feje og rydde et rent område at klippe på “gangen” og lave en passage til at lede de klippede får ud i æblefolden.

Lidt før middag stod hele flokken sirligt pakket og klar til, at fynske fåreklipper Peter Shepherd kom for at klippe de store varme pelse af!

Frisøren kommer på torsdag

Jeg plejer at klippe mine får selv – et par stykke ad gangen – inden de læmmer. Men det blev anderledes i år, fordi det blev ved med at være så koldt om natten hele vejen til påske, hvor jeg havde travl med familiebesøg og Fårets dag. Da begge dele var vel overstået, var kræfterne lidt små …. og tanken meldte sig. Skulle jeg få en anden til at gøre det i år?
Min søde mand mener helt sikkert, at vi nærmest aftalte det sådan sidste år, fordi det slider på mig og min halvgamle krop at klippe får.

Mit hovedargument for at gøre det selv, når de er gravide, er, at jeg ikke lægger fårene ned og vender dem rundt og derfor godt kan klippe dem lige før læmning, men det argument er vi jo ihvertfald helt forbi for i år … Så vims barbardims – jeg ringede til fåreklipper Peter Shepherd (ja, det hedder han altså!) og han kommer på torsdag og klipper hele striben.


Jeg glæder mig – og hvis fårene vidste det, ville de helt sikkert også gøre det. De synes, det er ved at være varmt nok med overfrakke – og de hænger fast i grene og krat, når de går ude på markvejen.

Fårene vil gerne klippes

Jeg plejer helt sikkert at have klippet mine får her midt i april – og de går også og venter og glæder sig, men ….. det har jo altså været nattefrost lige til nu. Pelsene er lange og tykke og når solen skinner om eftermiddagen er den varm og klør.
Her gør Aisha forsøg på at flytte en stor granitsten – og giver hals, bagben og side-flæsket en ordentlig kløtur. Men mon ikke også nattefrosten snart må trække sig, så klippemaskinen kan komme i gang.