Åh, hvor har vi ventet længe – og næsten glemt, hvor dejligt det er! En pragtfuld mild og vindstille solskinssøndag her på Bjerget! Så kan man næsten ikke ønske sig mere!
Får og lam nød det lige så meget som vi andre – og jeg besluttede, at NU skulle det være! Klipperen blev hentet og Bunad meldte sig frivilligt som den første til at smide overfrakken. Hun slægter også her sin mor og stod uden snor med hovedet strakt op, mens jeg klippede ulden af kinder, bag ører og på hals! Det er da helt utroligt! Moët blev indfanget og også hun tog “operationen” pænt. Her er det jo ikke fårene, der bliver lagt ned og trillet rundt, men derimod mig, der kravler rundt i dårlige arbejdsstillinger! Jeg har aldrig rigtigt fået det andet lært – mest fordi jeg plejer at klippe mine får lige før de læmmer og så tåler de det ikke, men det var det jo altså bare for koldt til i år.
Til slut fik jeg også fat i Anab. Hun synes nu nok, at det kunne være det samme med det klipperi og var kilden og urolig, men af kom ulden da. Jeg var begyndt klipningen i min store forede vinterkedeldragt, men den måtte jeg meget hurtigt ud af, for klipning giver sved på panden – og resten af kroppen også, faktisk.
Men det er skønt at være i gang med projektet – nu har jeg allerede klippet den første kvarte. Herlig søndag!