Tag-arkiv: Moét

Farvel til Gauda, Moët og lille Kaisa Makarainen

Skriv et svar

Der er tre, som det er lidt vemodigt at sige farvel til, synes jeg. Gauda har været et godt ydende og robust får her på Bjerget. Hun kan godt hysse lidt, når hun mærker (og det gør hun), at noget skal ske, men ellers vil hun gerne kæles med. Men den voldsomme yverbetændelse hun fik i foråret gør, at jeg sender hende til de evige græsmarker.

Jeg havde bestemt forhåbninger om, at Moët skulle blive på Bjerget i mange år endnu. Men hendes problem med at læmme har tvunget mig til også at sende hende afsted sammen med lammene.

Og så min fine Kaisa Makarainen – navngivet med henblik på at blive her.
Hun er så sød og glad og kælen og lige guf – men hun blev født med en ydre brok lige ved endetarms -og urinåbningen. Og det er ikke smart. Det giver allerede lidt problemer nu, for når hun tisser sprøjter det ud til siderne og søler hendes ben. Men ihh, hvor ville jeg gerne have beholdt hende – Gros sidste lam.

Knus til jer tre – håber der er masser af højt og saftigt græs på den anden side!

Moëts søde tøser

Skriv et svar

Når først vi er kommet igennem alle bekymringerne i forhold til Moëts læmning, så kører det bare. Hendes to gimmerlam strutter af sundhed og bliver nusset og passet, så det er en fryd. Det er så ærgerligt, at Moët har det fødeproblem, for på alle andre parametre ligger hun altså i top. Moëts piger hylder to seje langrendsløbere fra vore nabolande – norske Marit Bjørgen og svenske Charlotte Kalla! Et par sorte skønheder, men svære at tage billeder af, netop fordi de er så sorte. Et særligt kendetegn, der hvert år er at se på Moëts lam, er at de har sådan en fin lille midterskilning. Her til højre kan I se Bjørgen.

Pragtfuld forårssøndag

Skriv et svar

Åh, hvor har vi ventet længe – og næsten glemt, hvor dejligt det er! En pragtfuld mild og vindstille solskinssøndag her på Bjerget! Så kan man næsten ikke ønske sig mere!
Får og lam nød det lige så meget som vi andre – og jeg besluttede, at NU skulle det være! Klipperen blev hentet og Bunad meldte sig frivilligt som den første til at smide overfrakken. Hun slægter også her sin mor og stod uden snor med hovedet strakt op, mens jeg klippede ulden af kinder, bag ører og på hals! Det er da helt utroligt! Moët blev indfanget og også hun tog “operationen” pænt. Her er det jo ikke fårene, der bliver lagt ned og trillet rundt, men derimod mig, der kravler rundt i dårlige arbejdsstillinger! Jeg har aldrig rigtigt fået det andet lært – mest fordi jeg plejer at klippe mine får lige før de læmmer og så tåler de det ikke, men det var det jo altså bare for koldt til i år.
Til slut fik jeg også fat i Anab. Hun synes nu nok, at det kunne være det samme med det klipperi og var kilden og urolig, men af kom ulden da. Jeg var begyndt klipningen i min store forede vinterkedeldragt, men den måtte jeg meget hurtigt ud af, for klipning giver sved på panden – og resten af kroppen også, faktisk.
Men det er skønt at være i gang med projektet – nu har jeg allerede klippet den første kvarte. Herlig søndag!

 

 

Lille Moët – stor lettelse

Skriv et svar

I går da vi ellers var på vej ud efter påskeindkøb og -besøg, meldte Moët sig på banen. Tirsdag eftermiddag havde jeg faktisk dyrlægen til at komme og give hende noget ve-stimulerende – med bævende hjerte, for hvad nu hvis det var for tidligt? Det synes dyrlægen, men jeg kender Moët og har set dette mønster før. Hendes yver var spængfuldt af mælk – helt galt kunne det ikke være. I går sidst på eftermiddagen begyndte hun så endelig at gøre anstalter til at ville læmme. Hun skrabte i halmen, gik uroligt rundt – og havde gjort det noget tid, kunne man se i halmen. Men da hun lagde sig og pressede, skete der ingenting. Da jeg havde set på det noget tid – og Moët så på mig, som efter hjælp, måtte jeg ind og mærke efter, om jeg kunne gøre noget. Hvordan det får har veer er mig en gåde. Hun har det, men hvor kanalisere hun kraften hen? Hun var næsten ikke åben – igen – og først da jeg fik lirket min hånd ind og åbnet lidt op, kom en lille blære til syne. Og hver gang Moët rejste sig forsvandt den ind igen og kunne kun komme ud igen med min hjælp. Efter endnu noget ventetid – hvis nu hun kunne selv – fik jeg blæren endnu engang og  nu gik der hul på den. Jeg kunne nu mærke små forklove inde i Moët, men da jeg forsigtigt trak, var der noget der holdt imod. Det viste sig, at lammets hoved lå bagudbøjet ned langs siden af kroppen. Jeg måtte skubbe lammet lidt ind igen, få fat i lammets hoved og få det frem og så trække i forbenene. Men svup – hver gang jeg slap hovedet, vendte det tilbage langs kroppen. Jeg var nødt til at slippe det, for der var jo ikke plads til både min hånd og lammets hoved igennem livmoderhalsen. Puh, jeg var lige ved at blive helt desperat. Selv midt i fødslen kunne jeg nok mærke, når Moët havde veer, men der var  ikke noget skub, ingen kraft. Normalt kan man sagtens mærke fårets veer, der presser lammet ud, men ikke her.
Nok den 10. gang jeg havde vendt hovedet fremad, fik jeg fat om underkæbe og tænderne i undermunden med fingrene og kunne holde fast, mens jeg trak i forbenene med den anden – og SÅ kom lammet med ud. Det levede!! Åh, hvilken lykke. Jeg fik fat i et lam mere og fik også det trukket ud, så Moët kunne ligge og slikke dem begge.
Jeg var fuldstændig udmattet, anspændt og grædefærdig af bevægelse. To flotte sorte gimmerlam, fuldbårne og i fuldt vigør! Hold da op, det havde jeg næsten ikke turde håbe på. Moët slikkede omsorgsfuldt sine lam og rejste sig snart og var tilsyneladende helt ok. Jeg synes jo nok, at det måtte betegnes som en hård omgang, men hun har lige siden gået roligt rundt, med klare øjne, god appetit og passer og nusser sine aktive lam.
Nøj, sikke en lettelse! Det lykkedes! Min fornemmelse holdt stik. #gladfåreholder

Moët – det lille smertensbarn

Skriv et svar

Moët er et super lille får med et dejligt mildt og roligt sind, pragtfuld uld og gode moderegenskaber ….. altså når først lammene er kommet ud.
For læmme det kan hun desværre ikke!
De to foregående år er det mig, der har skulle gætte, når det var tid. Det første år, hvor jeg jo ikke vidste det, gik det galt og jeg reagerede ikke, før lammet var nået at dø. Sidste år var jeg så heldig at slå til i rette tid og fik to fine lam trukket ud i verden. Men nu er den tilsyneladende gal igen. Hendes tegn er at ligge meget ned, give sig lidt og være hævet bagtil. Men de ligger mere eller mindre og gisper allesammen med de store gravide maver og ser meget fødeklare ud! Så hvornår er det rette tidspunkt? Ikke for tidligt, så lammene ikke er klar – og slet ikke for sent, så de ikke klarer det. Åh, det giver mange spekulationer og er lige ved at tage glæden fra alt det, der er gået så godt, så måske det er på tide at tage konsekvensen af det. Det må med i overvejelserne til efteråret.
Oven i alt det her, har hun så slået sin kærlighed på Spurvs lam og går og kalder på dem, så i dag har hun gået i tøjr for sig selv uden for folden. Det har hun ikke klaget over, for der er lidt mere græs end inde bag hegnet.

Fantastiske krøller

Skriv et svar

Det er ikke så længe siden, at I fik en portion billeder af lækre lammepelse. Men her kommer lige én mere.
Jeg kan ikke lade være. Nu når regnen har vasket pelsene godt igennem krøller de mere end nogensinde og de er så fine og lækre og bløde og …..

Skien og K øverst, Moêt og Aisha nederst

Lille Moët – men denne gang med happy ending

Skriv et svar

Mens jeg gik og nød synet af Aisha og hendes lille lam i eftermiddagssolen, kom jeg pludselig til at lægge mærke til, at Moët lå meget ned og var noget hævet og rød bagtil.
Jeg gik lidt og summede over, hvad hun mon lagde an til ….. Indtil det pludselig slog mig, at det da vist var det helt samme billede som sidste år. Jeg fik hevet telefonen frem og fundet og læst den gamle historie om “Lille Moët” på bloggen her fra den 31.3.16. Den historie lignede fuldstændigt det jeg så, og dengang endte det ikke så godt. Så jeg fik hentet foderspanden og fik hele flokken ind på stald og så fik jeg fat i Moët.
Sidste år ventede jeg for længe, det besluttede jeg hurtigt, at jeg ikke ville i år. Det kunne jo dårligt gå værre end det gik sidst!
Jeg fik vasket hænder, hentet en spand varmt vand – og så gik jeg i gang. Moët var ikke åben, men jeg kunne mærke, at noget pressede på og ville ud, så jeg fik lirket min hånd ind og langsomt åbnet mere og mere for livmoderhalsen, og fik fat i nogle forben. Og lammet derinde var heldigvis levende, for det trak hele tiden sit ene forben til sig.
Men ud det skulle det, og det kom det. Et hvidt spillevende gimmerlam! Hvor glad er man så lige? Temmelig glad! Jeg mærkede efter om der var flere lam, og det var der. Jeg tænkte, at det skulle hun have lov til selv at føde, men der skete ligesom ikke mere og i de sidste aftensolstråler trak jeg også det næste lam ud. Et sort gimmerlam, der både sprang ind i verden, men også nærmest kastede sig rundt på græsset fra det sekund hun rørte jorden. Hun ville op at stå og det kunne kun gå for langsomt og hun brægede højlydt og vedvarende indtil det lykkedes hende!
Åh, hvor dejligt! En lykke lille familie på tre – og en glad fødselshjælper.

Mar Mikael på Bjerget

Skriv et svar

Mar Mikael er et dejligt kvarter i Beirut, Libanon – men hos “Får på Bjerget” er det denne lille gut, der lyder navnet! Det er adoptivbarnet, der blev født af Persille men adopteret af Moët, da hun fik et dødfødt lam og Persille samtidig ingen mælk havde. Han begyndte sin tilværelse som et værre lille skravl, og har flere gange dyrlægehandlinger bag sig, men Moëts kærlige pleje og rigelige mælkemængder fik ham på ret kurs og nu er han lige så stor som mange af de andre. Og så er det sjovt med ham, for han har forandret sig ret meget, siden han var “baby”.
IMG_6979IMG_7742

Moët og Batroun

Skriv et svar

Det er sjovt at se Moët og hendes et år yngre helbror Batroun. De ligner hinanden som to dråber vand. Børn af Spurv og gotlændervædderen. Deres slanke korthårede hoveder med den helt sammen hovedfacon, skilning osv. Og selvom billederne er lidt farve-forskellige, er de taget samme dag. Det er da sjovt!!
Her Batroun -vædderlam efter Spurv 2016 – Og her Moët – gimmerlam efter Spurv 2015.
IMG_7921 IMG_7922